K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Den nyttige viden vi alle har

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Den nyttige viden vi alle har Her kan du sætte link tips og andet ind, som andre i din situation kan have nytte af at vide

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 28-03-2024, 23:18   #1
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.076
Styrke: 34
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Sygedagpenge, sygedagpengeSTOP

Sygedagpengestop, med de 7 forlængelsesmuligheder, som alle skal kende til og forstå:

https://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

Udviklingen af sygedagpenge 2024 beskrevet af: Lisbeth Riisager Henriksen den 25. marts 2024. TAK, til Lisbeth Riisager Henriksen

Sygedagpengeaftalen reducerer betydningen af lægers vurderinger i kommunale sygesager

https://sundhedspolitisktidsskrift.d...sygesager.html

Ny sygedagpengeaftale vil smidiggøre samarbejdet mellem kommuner og læger, men lægernes faglige vurderinger får principielt mindre vægt fremover i alle sager, der skal for rehabiliteringsteamet, mener Lisbeth Riisager Henriksen.

Regeringen (Socialdemokraterne, Venstre og Moderaterne) og forligspartierne bag reformen af sygedagpengesystemet (Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti) indgik 14. marts en aftale om ændringer af sygedagpengeloven. Aftalen får også afgørende indflydelse på kommunernes behandling af sager om ressourceforløb, førtidspension og fleksjob.

Et af aftalens fokusområder er at skabe mere ”smidighed” i samarbejdet mellem kommuner og praktiserende læger. Det sker ifølge aftalen, fordi praktiserende læger og kommuner har efterlyst bedre og mere gennemsigtige rammer for deres samarbejde. Her har læger og kommuner blandt andet henvist til forskelligt fagsprog, som kan vanskeliggøre kommunikationen og skabe uensartede forståelser af borgerens sygedagpengesag.

På den baggrund har man aftalt to initiativer i den nye aftale:

1. Afskaffelse af generelt krav om lægeattester

Aftalekredsen har besluttet at afskaffe "... kravet om, at der skal indhentes en lægeattest i alle sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet dvs. også sager om ressourceforløb, førtidspension og fleksjob. Hvis kommunen vurderer, at de helbredsmæssige oplysninger, der allerede ligger på sagen, danner tilstrækkeligt grundlag, kan kommunen undlade at indhente lægeattesten (LÆ 265). Det vil lette administrationen, bidrage til hurtigere sagsbehandling, og understøtte, at lægernes ressourcer bruges bedre. Kommunerne undgår også at skulle betale for lægeattester, der ikke vurderes nødvendige."

Bemærk, at det generelle krav om lægeattest fremover afskaffes i forhold til alle sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet – det vil sige både sager om sygedagpenge, ressourceforløb, førtidspension og fleksjob. Jeg er ikke tryg ved dén løsning og er bekymret for, at den vil forringe retssikkerheden for de borgere, der bliver berørt.

Der står i aftalen, at det er kommunen, som skal vurdere, hvad der er behov for. Vi er allerede i årevis blevet bekendt med kommunale vurderinger af sygemeldte i disse sager, og allerede i dag bliver mange lægeerklæringer ikke respekteret. Hvordan skal det da så gå, når kommunens medarbejdere gives førsteretten til at vurdere, hvad der er behov for?

Naturligvis vil der være sager, hvor en ny lægeattest ikke synes relevant, og hvor kommunen kan spare besvær og udgifter ved ikke at bede om en ny attest. Men prisen er, at det nu bliver helt op til kommunens ofte dårligt uddannede personale at vurdere forhold, som faktisk er lægefaglige. Det er ikke nogen god aftale!

2. Undersøgelse af, om man kan ændre i kommunens anmodning om lægeattester

Derimod er det et udmærket og væsentligt initiativ, at der med aftalen også iværksættes en "undersøgelse af mulighederne for at justere udformningen af de attestblanketter, som jobcentrene bruger til at anmode om oplysninger fra lægen. Formålet er at forbedre samarbejdet og kommunikationen mellem jobcentre og sundhedsvæsen, så læger får nemmere ved at gennemskue, hvad oplysningerne i en lægeattest skal bruges til."

Det vil jeg gerne kvittere for.

Det afgørende er dog selvfølgelig, om undersøgelsen også resulterer i brugbare løsninger. Det har vi til gode at få at se.

Den lægefaglige vurdering får mindre vægt

I forbindelse med forhandlingerne om ændringer af sygedagpengeloven stillede beskæftigelsesordfører Torsten Gejl (ALT) på min opfordring 8. februar en række spørgsmål via Folketingets beskæftigelsesudvalg.

Blandt andet spurgte han: "Er ministeren i forbindelse med forhandlingerne om et nyt sygedagpengesystem villig til (...) at inddrage lægefaglige eksperter til at sikre, at lovgivningen ikke fortsat baserer sig på kategorier og definitioner af sygdomsvirkelighed, som ikke er i overensstemmelse med den sansede virkelighed og den konsensus, som der findes hos læger om, hvad man kan vide og udtale sig om, og hvad man ikke kan?" Og "Vil ministeren sikre, at lægefaglige vurderinger fremover i både selve lovgivningens definitioner og i forvaltningen af den tillægges større vægt i vurderingen af, om en sygemeldt kan få forlænget sygedagpenge?"

I sine svar fra 7. marts glider beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (Soc.) af på det adspurgte og kommer med en smøre om, at forskellige elementer spiller ind på den samlede vurdering af en borgers sygedagpengesag. Hendes konklusion: "Jeg mener ikke, at der kan eller skal fastsættes regler om vægtningen af enkelte elementer ved de skønsmæssige vurderinger."

Tilbage står, at vurderingen af en borgers sygedagpengesag – og altså nu også sager om ressourceforløb, førtidspension og fleksjob – i sidste ende bliver endnu mere overladt til de forhåndenværende kommunale sagsbehandlere, end de allerede er i dag. Og tilbage står, at opdaterede lægefaglige vurderinger kun fremover vil blive indhentet, hvis kommunens folk forstår, at det er nødvendigt, og hvis de samtidig har mandat fra deres ledelse til at bestille de kostbare dokumenter. Det finder jeg dybt bekymrende.

Jeg mener, afskaffelsen af det generelle krav om lægeattester er et tilbageskridt for retssikkerheden, selvom aftalen er indsmurt i pæne hensigtserklæringer om mere værdighed for borgerne og om bedre og mere smidigt samarbejde mellem læger og kommune. Magten til at beslutte, hvad der skal vægte højest i borgeres sager om sygedagpenge, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension vil i endnu højere grad end i dag komme til at ligge hos tilfældige kommunale ansatte, hvoraf mange af dem end ikke har en socialrådgiveruddannelse.

Derudover må vi stadig vente på løsninger på de mange helt store og dybt alvorlige retssikkerhedsproblemer i reformerne af sygedagpenge, kontanthjælp, fleksjob og førtidspension, som jeg har beskrevet igennem de seneste 12 år.

Bilag

https://bm.dk/nyheder/pressemeddelel...-i-jobcentret/

https://www.ft.dk/samling/20231/almd...9652/index.htm

https://www.nb-beskaeftigelse.dk/202...rs-virkelighed

https://www.nb-beskaeftigelse.dk/202...itik-er-brutal

phhmw

Jeg fornemmer, at Mette Frederiksen mangeårige planer for området, er med hård hånd blevet en succes for Mette Frederiksen, men til skade for syge, børn som voksne.

Lyt nøje til Mette Frederiksen, som Beskæftigelsesminister her:


https://www.youtube.com/watch?v=4shGnmemrx4

Det er også vigtigt for mig at nævne, at det aldrig må være læger eller speciallæger der bestemmer...........

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 29-03-2024, 00:40   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.076
Styrke: 34
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
At syge får forværret deres helbred i et system, der skulle gøre det modsatte,

https://www.nb-beskaeftigelse.dk/202...GFT872mszKjlQv

Det er billige point at lempe reglerne for de ukomplicerede sygedagpengesager
Debat: At syge får forværret deres helbred i et system, der skulle gøre det modsatte, finder jeg aldeles uacceptabelt.

Der er skreget på handling i over 10 år, og alligevel må vi endnu engang kun nøjes med ”småjusteringer,” skriver Marianne Stein.
Udgivet: 21/03/2024

Af Marianne Stein, forfatter, debattør, journalist og privatpraktiserende socialrådgiver

Beskæftigelsesministeriet indkaldte til doorstep den 14. marts, hvor flere lempelser på sygedagpengeområdet blev præsenteret – for at give en mere værdig indsats. Sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, skal fritages for standardiserede og meningsløse møder – hvis sygdomsforløbet er ukompliceret.

Hvad der konkret ligger i et ukompliceret forløb, bliver op til jobcentrene selv at vurdere. Men beskæftigelsesministeren nævnte det brækkede ben som et eksempel.

I snart 10 år har jeg, sammen med andre debattører, påpeget de mange store problemer på sygedagpengeområdet. Senest havde jeg møde med beskæftigelsesministeren i januar, hvor jeg fremlagde flere alvorlige problemstillinger.

Derfor er det også nedslående, at den nye aftale ikke vil afhjælpe der, hvor behovet virkelig er.

For aftalen byder reelt set kun på småjusteringer. Det må åbenbart handle mere om at score billige point – og stikke sygemeldte blår i øjnene – end at skabe de nødvendige forandringer, der er brug for.

Vi står i en meget alvorlig situation, hvor det allerede for fem år siden kunne dokumenteres, at sygemeldte får forværret deres helbred i kontakten med jobcentret – efter kun seks måneders forløb.

Aftalen er også afstedkommet på baggrund af mange triste mediesager, hvor alvorlige syge har fået en uværdig behandling i deres jobcenterforløb. Derfor kan det undre, at man fra politisk side tøver med at gøre op med det.

For det er ikke mennesker med de ukomplicerede sager, der fylder i medierne om dårlige og uværdige sagsforløb.

Det gør til gengæld netop de komplicerede sager.

Og dem skaber jobcentersystemet selv i en symfoni af en kompleks sygedagpengelov, kommunernes kassetænkning, manglende faglighed og tillid og ikke mindst en gennemsyret forråelse.

Jeg skal være den første til at hylde afbureaukratiseringen, men når det er sagt, så skal det gøres ordentligt og bør begynde der, hvor systemet selv skaber kompleksiteten:

Revurderingstidspunktet på 22 uger.

Lidelser som stress, depression, hjernerystelse, piskesmæld, for blot at nævne nogle få ud af mange lidelser, der dels kan være svære at ”måle”, og dels kan være svære at sætte tid på – ender oftest som komplicerede sager.

Typisk kan denne gruppe sygemeldte ikke få forlænget sygedagpenge ved revurderingstidspunktet på 22 uger, fordi det kan være vanskeligt at sætte dato på en raskmelding. Det betyder, at de må overgå til et jobafklaringsforløb svarende til kontanthjælpssats – hvilket igen betyder at deres arbejdsgiver opsiger dem, da de nu får lavere refusion. Det bliver simpelthen for dyrt for en arbejdsgiver at beholde sin medarbejder.

Nu er de syge ikke længere ”kun” syge. Nej, nu befinder de sig også på en lavere ydelse – og uden arbejde/ansættelsesforhold. Det vil sige, at de rent fysisk er kommet længere væk fra arbejdsmarkedet, end det reelt set var formålet.

Lavinen der skaber en kompliceret sag er hermed begyndt.

Og det er de mennesker med en ”komplicerede sag,” jeg møder i min dagligdag som privatpraktiserende socialrådgiver.

Det er ikke deres lidelse i sig selv, der er kompliceret. Oftest er de netop ordineret ro og behandling, som de skal følge. Men tid og ro er det sidste, de får i jobcentret – fordi de skal følge de obligatoriske opfølgningsmøder. Og for dem bliver der ikke lempet på møderne, fordi de er en kompliceret sag.

Når sygemeldte overgår til et jobafklaringsforløb, får de typisk en ny rådgiver, det i sig selv er med til at forsinke sagen. Derudover skal nye skemaer udfyldes, og sagen forelægges rehabiliteringsteamet indenfor fire uger. Sidstnævnte krav afskaffes med den nye aftale i 2025.

At overgå til et jobafklaringsforløb kan skabe forvirring og frygt hos de sygdomsramte, fordi navnet lægger op til, at de skal jobafklares. Hvilket de ofte hverken er parat eller i stand til.

Mine erfaringer som privatpraktiserende socialrådgiver på 8. år viser, at jobafklaringsforløbene ikke bringer sygemeldte tættere på arbejdsmarkedet. Tværtimod. At syge får forværret deres helbred i et system, der skulle gøre det modsatte, finder jeg aldeles uacceptabelt. Der er skreget på handling i over 10 år, og alligevel må vi endnu engang kun nøjes med ”småjusteringer”.

Ifølge beskæftigelsesministeren og forligspartierne hører en evt. afskaffelse af revurderingstidspunktet og jobafklaringsforløbet ind under de større strukturelle ændringer af systemet i den kommende reform for hele beskæftigelsesindsatsen.

Derfor må sygemeldte altså fortsat affinde sig med at blive gjort til en ”kompliceret” sag i jobcentersystemet med risiko for yderligere helbredsforværringer til følge. At politikerne tillader dette, er ikke værdigt.

TAK, til Marianne Stein, forfatter, debattør, journalist og privatpraktiserende socialrådgiver


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 25-07-2024, 22:05   #3
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.076
Styrke: 34
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Vender det blinde øje til. Tilsynet vs sygedagpengestop.

Det forløb startede for alvor, da kommunen sidste år besluttede, at hun ikke længere var berettiget til sygedagpenge.

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...PesxQ&sfnsn=mo

Af MORTEN BRUUN
JOURNALIST

Siden har Ankestyrelsen to gange – på foranledning af vagtplanlæggerens socialrådgiver i FOA – underkendt kommunen.

Men samtidig har Ankestyrelsen også – uden at begrunde årsagen – afvist FOAs ønske om at undersøge, om kommunen overtræder loven i andre tilsvarende sager.

Jeg ved godt, Ankestyrelsens tilsyn ikke er forpligtet til at begrunde et afslag på at rejse en sag. Men det er uheldigt, det ikke sker i en sag som den her. De vender det blinde øje til,” siger Diana Dittmer, der er socialrådgiver i FOA Randers og har bistået social- og sundhedshjælperen gennem hele forløbet.

Ankestyrelsen afviser at undersøge, om en østjysk kommune har brudt reglerne i flere sager om sygedagpenge. Samtidig fortæller styrelsen, at antallet af tilsynssager er øget markant: "Man kan spekulere på, om det skyldes mandskabsmangel eller dårligere sagsbehandling i kommunerne,” siger Maria Klingsholm fra FOA.

Syg sosu-hjælper blev kastebold i systemet, da kommune begik flere fejl: ”Man har brug for ro for at blive rask”

Ankestyrelsen underkendte kommune, som stoppede sygedagpenge til stressramt social- og sundhedshjælper. Til gengæld vil styrelsen ikke undersøge, om kommunen bryder loven i tilsvarende sager. ”Ærgerligt og uheldigt,” mener FOA.


22. november 2022 meldte en vagtplanlægger ved hjemmeplejen i en østjysk kommune sig syg. Hun mærkede angst, stress og tegn på depression – alt sammen på grund af arbejdsmiljøet.

I dag – godt halvandet år senere – er den nu 38-årige social- og sundhedshjælper endnu ikke rask. Men hun er langsomt og med meget små skridt ved at indstille sig på en fremtid i et helt andet fag.

”Jeg skal i hvert ikke tilbage til hjemmeplejen. Det er helt sikkert,” siger hun.

Umiddelbart minder hendes forløb om mange tilsvarende – og tilsvarende triste – sager.

Men hun har også oplevet, at der i højere grad end normalt er gået principper og paragraffer i hendes sag.

Vender det blinde øje til

Det forløb startede for alvor, da kommunen sidste år besluttede, at hun ikke længere var berettiget til sygedagpenge.

Siden har Ankestyrelsen to gange – på foranledning af vagtplanlæggerens socialrådgiver i FOA – underkendt kommunen.

Men samtidig har Ankestyrelsen også – uden at begrunde årsagen – afvist FOAs ønske om at undersøge, om kommunen overtræder loven i andre tilsvarende sager.

”Jeg ved godt, Ankestyrelsens tilsyn ikke er forpligtet til at begrunde et afslag på at rejse en sag. Men det er uheldigt, det ikke sker i en sag som den her. De vender det blinde øje til,” siger Diana Dittmer, der er socialrådgiver i FOA Randers og har bistået social- og sundhedshjælperen gennem hele forløbet.

Tilsynets afvisning faldt 13. maj. Blot to dage senere offentliggjorde Ankestyrelsen, at antallet af tilsynssager på ganske få år er vokset med næsten 50 procent – fra 1.628 sager i 2018 til 2.415 i 2023.

Bad om intern vurdering

Det vender vi tilbage til og ser i første omgang på den konkrete sag fra Østjylland. Her startede tvisten, da kommunen gik i gang med at undersøge social- og sundhedshjælperens muligheder for at komme til at arbejde igen.

I den forbindelse bad man om en udtalelse fra en erhvervspsykolog fra Falck Healthcare. Og det var blandt andet på baggrund af den erklæring, kommunen besluttede, at social- og sundhedshjælperen ikke længere skulle have sygedagpenge, men i stedet skulle overgå til den noget lavere ydelse for personer i ressourceforløb.

Læs også: Nu blander Ombudsmanden sig: Erstatningsnævn skal forklare årelange sagsbehandlinger

Det sammenfald brød socialrådgiver Diana Dittmer sig ikke om. Hun mente, kommunen skulle have støttet sig til en ekstern lægelig vurdering.

I sin klage til Ankestyrelsen henviste hun blandt andet til en tilsvarende sag fra Middelfart. Her vurderede Ankestyrelsens tilsyn, at kommunen havde handlet i strid med lovgivningen ved at have en praksis, hvor ’en internt ansat psykolog foretager undersøgelser af borgerne i forbindelse med kommunens behandling af beskæftigelsessager’.

Delvist medhold

I Ankestyrelsen fik FOA medhold i klagen. Eller delvist medhold.

For selvom Ankestyrelsen hjemviste sagen til en ny afgørelse – et pålæg kommunen først sad overhørig, men så blev tvunget til at følge efter en ny klage – undlod styrelsen at nævne den erhvervspsykolog, kommunen havde benyttet.

Og efterfølgende undlod Ankestyrelsen tilsyn altså også følge op på sagen og undersøge, om kommunen handler i strid med reglerne.

Vi ved, at kommunen har henvist andre borgere til Falck Healthcare, og dermed kan der ligge andre sager gemt, der minder om den her. Men det finder vi ikke ud af, fordi Ankestyrelsens tilsyn ikke vil undersøge det,” siger Diana Dittmer.

Et mere proaktivt tilsyn

Og så vender vi tilbage til den stigning på knap 50 procent – helt præcist 48 procent – i antallet af tilsynssager, Ankestyrelsen offentliggjorde for to måneder siden.
Her blev udviklingen begrundet med, at tilsynsfunktionen siden 2018 er ’blevet styrket og gjort mere proaktiv’.

Den formulering henviser ifølge et svar til Fagbladet FOA til den lovændring fra 2017, der gav tilsynet mulighed for selv at beslutte, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag.

Et mere proaktivt tilsyn

Og så vender vi tilbage til den stigning på knap 50 procent – helt præcist 48 procent – i antallet af tilsynssager, Ankestyrelsen offentliggjorde for to måneder siden.
Her blev udviklingen begrundet med, at tilsynsfunktionen siden 2018 er ’blevet styrket og gjort mere proaktiv’.

Den formulering henviser ifølge et svar til Fagbladet FOA til den lovændring fra 2017, der gav tilsynet mulighed for selv at beslutte, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag.

Formålet er, at tilsynet på den måde kan koncentrere sig om de sager, der – som det formuleres – ’har størst betydning for kommuner og regioners retsanvendelse i et større perspektiv’.
”Hvis vi beslutter, at en henvendelse ikke giver anledning til at rejse en tilsynssag, er der ikke tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand,” understreger Ankestyrelsen over for Fagbladet FOA.

Det noteres også, at der i 2024 foreløbig er faldet afgørelse i 275 tilsynssager indenfor social- og beskæftigelsesområdet. I samme periode er 149 sager blevet afvist – uden begrundelse.

Ærgerligt og uheldigt

I FOA har fagpolitisk ordfører Maria Klingsholm forståelse for, at Ankestyrelsen skal koncentrere sig om vigtige sager. Men hun oplever samtidig stigningen i antallet af tilsynssager som ’foruroligende’:

Man kan spekulere på, om det kun er toppen af isbjerget, vi ser. Og man kan spekulere på, om stigningen skyldes mandskabsmangel eller dårligere sagsbehandling i kommunerne,” siger Maria Klingsholm og fortsætter:

Det er i hvert fald uheldigt, når det – som i denne sag – går ud over en sygemeldt vagtplanlægger. Og det er ærgerligt, at vi ikke finder ud af, om der gemmer sig mere eller andre lignende sager bag denne, fordi Ankestyrelsen ikke mener, der er tilstrækkelig anledning til at rejse sagen.”

Vil arbejde i vuggestue

I Østjylland kan den 38-årige social- og sundhedshjælper se tilbage på et forløb, hvor bataljen om sygedagpengene ikke var det eneste bump, hun skulle passere.

Undervejs misforstod kommunen også reglerne omkring modregning, og også her var det nødvendigt med en anke, før loven blev fulgt.

Læs også: Stor sejr i landsretten: Malene får ret i kampen mod urimelige regler

Derudover er hun ikke længere på sygedagpenge. De stoppede, da kommunen – denne gang helt efter bogen – indhentede en ny lægevurdering.

”Jeg vil ikke lægge skjul på, at det hele forløbet har været belastende. Jeg har skiftet sagsbehandler fem eller seks gange og er lige nu kommet tilbage til en, jeg allerede har haft en gang. Når man har været så syg, som jeg har været, har man brug for ro for at blive rask. Den ro har jobcentret i hvert fald ikke givet mig,” siger kvinden.

Hun glæder sig nu til at lægge hele forløbet bag sig og blive rask nok til at komme i job igen inden for et nyt område.

”Jeg har været i praktik på blandt andet et lager og i en vuggestue, og jeg kan mærke, jeg har lyst til at arbejde med de små børn.”

Social- og sundhedshjælperen ønsker at være anonym, fordi hun stadig er i uafklaret jobsituation. Fagbladet FOA er bekendt med hendes navn.

Om Ankestyrelsen

Ankestyrelsen sikrer, at kommunernes og regionernes afgørelser overholder lovgivningen, og bidrager til at skabe ensartethed i sagsbehandlingen på landsplan.

Ankestyrelsen behandler årligt cirka 50.000 sager inden for en række områder.

Styrelsens vigtigste opgaver omfatter:

Sociale forhold og beskæftigelsessager: Herunder sager om kontanthjælp og sygedagpenge.

Arbejdsskader: Sager vedrørende erstatning og godtgørelse for arbejdsskader.

Ankestyrelsen kan derudover rejse tilsynssager. Det sker som udgangspunkt i sager, der i et bredere perspektiv anses for at have væsentlig betydning for kommuners og regioners retsanvendelse. Det kan eksempelvis være sager, hvor en kommunes praksis er i strid med lovgivningen, eller der er tale om bevidst ulovlig beslutning eller undladelse.

Kilde: ast.dk

phhmw

Læs også tråden: "Ankestyrelsen og Tilsynet" hvor vi stiller spørgsmål om Tilsynet varetager borgernes interesse.
https://www.k10.dk/showthread.php?t=38000

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 28-07-2024, 23:27   #4
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.076
Styrke: 34
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ulovligt: Privat firma har stoppet borgeres sygedagpenge i flere kommuner

https://fagbladet3f.dk/ulovligt-priv...lere-kommuner/

SYGEDAGPENGE
|
13. JUNI 2024 KL. 11.14

Et privat firma har taget sygedagpengene fra syge borgere som led i et samarbejde med en række kommuner. Det er rigtigt grimt og burde slet ikke kunne foregå, lyder det fra ekspert.

En række borgere har fået frataget deres sygedagpenge fra kommunen af en person ansat i et privat firma.

Men det er ulovligt.

I mindst 34 tilfælde siden midten af juni 2023 har Ankestyrelsen erklæret sygedagpengeafgørelser fra flere kommuner såkaldt ”ugyldige”. Det oplyser styrelsen til Fagbladet 3F.

De 34 ulovlige afgørelser om stop af sygedagpenge fordeler sig på seks forskellige kommuner.

Det oplyser ankechef i Ankestyrelsen Margrethe Sanning til Fagbladet 3F.

– Loven siger, at en anden, privat, aktør ikke må træffe afgørelse om retten til sygedagpenge, siger hun.

Advokat og ekspert i sociale sager Mads Pramming er rystet over afgørelserne:

– Der er noget vildt i, at et firma går ud og tager rettigheder fra borgerne. Det er rigtigt grimt, at de har brudt loven, siger Mads Pramming, der er partner i firmaet Ehmer Pramming Advokater.

Professor er overrasket
Når en borger er sygemeldt og på sygedagpenge, skal en kommune jævnligt tage stilling til, om man stadig er ”syg nok” til at få sygedagpenge.

Hvis borgerens ret til sygedagpenge skal fjernes, er det kun kommunen selv, der må gøre det.

En række kommuner har haft en kontrakt med det private firma Marselisborg – Work & Life, og i flere kommuner er det først og fremmest ansatte hos Marselisborg, som har stoppet borgeres sygedagpenge, oplyser Ankestyrelsen.

Det er sket i mindst tre kommuner – Fredericia, Lolland og Ringsted – kan Fagbladet 3F nu afsløre på baggrund af en gennemgang af konkrete sager.

Professor i socialret ved Aalborg Universitet John Klausen er overrasket over, at kommunerne har ladet et privat firma afgøre sager om retten til sygedagpenge.

For det fremgår direkte af loven, at kommunen ikke må overlade dét til andre:

– Problemet burde ikke været opstået. For ti år siden endte en lignende sag med en højesteretsdom, som fik ganske voldsomme konsekvenser, fordi man dengang måtte genoptage et stort antal sager. Det blev gjort ret klart, at det er ulovligt, siger han.

Ekspert: Stor skandale
Professoren henviser til en principiel sag, som Fagbladet 3F afslørede i 2010 og afdækkede gennem flere år.

Det var advokat Mads Pramming, der førte sagen for 3F dengang. Her havde det private firma Falck Jobservice frataget en kvindelig 3F’ers sygedagpenge for Kolding Kommune.

– Det var en stor skandale, og massevis af sager blev efterfølgende erklæret ugyldige. Derfor burde hverken kommunerne eller firmaet Marselisborg være i tvivl om, at det er ulovligt at lade private firmaer træffe afgørelser om retten til sygedagpenge, siger advokat Mads Pramming.

Eksperten sammenligner det med, at politiet heller ikke bare må give deres myndighed videre til et privat vagtfirma.

– Som myndighed kan man ikke give den kompetence, altså den kasket, videre til et privat firma, siger Mads Pramming.

Direktør: Vi var i god tro
Marselisborg fusionerede i 2023 med velfærdskoncernen Carelink Gruppen.

Søren Dinesen var administrerende direktør for Marselisborg og er nu også direktør i Carelink Gruppen. Han siger til Fagbladet 3F, at Marselisborg har løst forskellige opgaver for en række kommuner i ”god tro”.

– Vi har ikke nogen medarbejdere, der har lavet ulovlige afgørelser. Vi har fulgt den praksis, der har været. Og så er der kommet en praksisændring via Ankestyrelsen, og den tager vi så til efterretning, siger han.

Søren Dinesen uddyber i et skriftlig svar til Fagbladet 3F, at det fremgår af kontrakterne med kommunerne, at Marselisborgs vikarer har været underlagt kommunens instruktionsbeføjelse og ledelsestilsyn.

– Det fremgår også, at de indgår i kommunens medarbejderstab på lige fod med det øvrige personale. Vores medarbejdere har været underlagt kommunens instruktion og ledelsestilsyn og har fulgt alle de anvisninger, de har fået af kommunen, skriver Søren Dinesen til Fagbladet 3F.

Professor: Kommuner bør undersøge det grundigt
Professor i socialret John Klausen siger dog til Fagbladet 3F, at det er meget vanskeligt at forstå, at kommuner og anden aktør i disse sager har ageret ”i god tro”.

John Klausen understreger, at Ankestyrelsen flere gange har gjort kommunerne opmærksomme på, at de ifølge loven ikke må overdrage det til andre en kommunens egne medarbejdere at lukke for en borgers sygedagpenge.

Det har Ankestyrelsen påpeget i de såkaldte principmeddelelser, som kommuner bør kende og følge, og disse går mere end ti år tilbage i tiden, siger John Klausen:

– Hvis de indgår aftaler med andre aktører om behandling af sygedagpengesager, bør kommunen derfor undersøge grundigt, om dette er i overensstemmelse med loven og Ankestyrelsens praksis, siger John Klausen.

3F er chokeret
En af de borgere, der har fået stoppet sine sygedagpenge ulovligt, er 3F’eren og rengøringsassistenten Bettina Clausen. Det skete i februar 2023. Sagsbehandleren, der standsede pengene, var netop fra Marselisborg.

– Han talte nedladende og ignorerede, hvad jeg sagde, og drejede alt, hvad jeg sagde, til noget andet, husker Bettina Clausen om sagsbehandleren.

Direktør Søren Dinesen fra Carelink Gruppen – det tidligere Marselisborg – vil ikke kommentere den konkrete sag.

FAKTA: DET SIGER LOVEN

I beskæftigelsesorganiseringslovens § 17 står der, at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver over for blandt andre borgere på sygedagpenge.

Kommunen kan altså godt hyre en privat virksomhed som såkaldt anden aktør.
Men i §17 stk. 3 står: “Kommunen kan ikke overlade til andre aktører at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge”.
Anden aktøren kan for eksempel lave arbejdsprøvninger eller holde opfølgningssamtaler med sygemeldte.


Hos 3F er forbundssekretær Lene Krabbe Dahl forarget over kommunernes brug af private virksomheder til at træffe afgørelser om 3F’ere og andre borgeres ret til sygedagpenge:

– Jeg er dybt chokeret over, at kommuner med mere eller mindre åbne øjne har gjort brug af en ulovlig praksis i afgørelser om syge borgeres sager. Jeg forventer at de pågældende kommuner af egen drift genoptager samtlige sager, siger hun.

Kommune har genoptaget sager
Lolland Kommune er en af de kommuner, hvor Ankestyrelsen har erklæret flere afgørelser i sygedagpengesager ulovlige. Det skete på baggrund af en principiel sag, som Ankestyrelsen afgjorde i juni 2023 vedrørende Marselisborgs stop for sygedagpenge til en 3F’er.

Lolland kommune oplyser til Fagbladet 3F, at 21 sager om sygedagpenge derfor er blevet genoptaget. Det vil sige, at kommunen nu har truffet nye afgørelser, og borgere har fået deres sygedagpenge tilbage.

Arbejdsmarkedschef i Lolland Kommune Charlotte Andreasen erkender over for Fagbladet 3F, at kommunen har begået fejl i brugen af Marselisborg Work & Life i borgeres sager om sygedagpenge.

– Det, vi gjorde, var ikke rigtigt. Og det har vi ændret praksis på. Vi stod i en situation, hvor vi manglede personale, så det har ikke været med udgangspunkt i, at vi skulle spare penge, siger hun.



SPØRGSMÅL:

Hvornår mon Ankestyrelsens Tilsyn begynder at tage deres sanktioneret i brug igen, hvor en kommunalbestyrelse kan idømmes personlige bøder? S.U.

Som skal betales ud af ens private lomme.


Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 28-07-2024 kl. 23:32.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 29-07-2024, 12:27   #5
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.076
Styrke: 34
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Derfor er det kun kommunen, der må tage din ydelse fra dig

https://fagbladet3f.dk/guide/derfor-...delse-fra-dig/

Private firmaer må gerne guide og lave arbejdsprøvninger for ledige og sygemeldte. Men ét sted har private aktører ingen adgang

Flere syge borgere har i en stribe kommuner fået frataget deres sygedagpenge, hvor det er en såkaldt anden aktør, der har stået for afgørelsen.

Det er ulovligt, har Fagbladet 3F beskrevet.

En anden aktør er typisk en privat virksomhed. Og måske har du mødt en anden aktør, hvis du for eksempel har været ledig.

For det er typisk her, at almindelige lønmodtagere møder en anden aktør, der kan stå for kurser eller rådgivning. Og det er lige efter bogen.

Et privat firma må også godt lave forskellige indsatser for sygemeldte som en slags ”forlænget arm” for kommunen.

Med hjælp fra professor i socialret John Klausen, Aalborg Universitet, giver vi dig her et overblik over, hvad anden aktør må og ikke må.

Grønt lys til anden aktør

Folketinget har gjort det muligt, at kommunen kan overlade til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter beskæftigelsesindsatsloven og sygedagpengeloven.
Det har været lovligt siden 2009.
Det er derfor helt i orden, at en anden aktør f.eks. giver tilbud til sygemeldte og laver arbejdsprøvninger
Anden aktør må også indhente lægeoplysninger eller holde opfølgningssamtaler med sygemeldte, der er knyttet til jobcentret
.

Men der er ét sted, der er helligt. Det er i den situation, hvor man skal tage en ydelse fra en borger.

– Et ophør af retten til sygedagpenge er den mest indgribende afgørelse, man kan træffe, siger professor John Klausen.

Derfor ligger den opgave hos en myndighed – det vil sige kommunen, når det gælder sygedagpenge.

Og reglerne er meget klare på dette punkt, ifølge John Klausen.

Rødt lys til anden aktør

Loven siger tydeligt, at kommunen ikke må overlade til andre aktører at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge.
Det er derfor også altid kommunen der skal træffe afgørelser om en eventuel sanktion eller straf, hvis man som sygemeldt for eksempel ikke dukker op til et møde med jobcentret.
Det må anden aktør heller ikke.


Professor John Klausen uddyber, at Folketinget heller ikke har gjort det muligt for andre aktører at træffe afgørelser om andre forsørgelsesydelser.

Det gælder eksempelvis kontanthjælp, hvor det også er kommunen, der er myndighed.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 03-08-2024, 10:27   #6
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.076
Styrke: 34
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Bonus til SB? Myte eller fakta. Sygedagpengestop etc.

https://www.k10.dk/showthread.php?t=28324

En tråd der beskriver, dokumenterer bonus til ansatte i kommunerne modtager bonus, som borgerne ikke ved noget om.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 11-08-2024, 14:26   #7
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.076
Styrke: 34
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Sygedagpengestop under tvang

Klage til Ombudsmanden fordi Principafgørelse 108-13 stadig er "Gældende"

https://www.k10.dk/showpost.php?p=372592&postcount=390

Klage til Ombudsmanden Principafgørelse 108-13 "Gældende"
KLAGE til Folketinget Ombudsmand.

Læs og forstå Principafgørelse 108-13 "Gældende"
https://ast.dk/afgorelser/principafg...8-923a6fe9b729


VEDR.: Ankestyrelsen udsendte Principafgørelse 108-13 “Gældende” i skrivende stund, trods Folketinget L180 af vedtaget den 24 april 2019


Da Ankestyrelsen udsendte Principafgørelse 108-13 “Gældende” 30 august 2013, begyndte jeg personligt at undersøge omstændighederne af denne Principafgørelse, som kunne tvinge patienter til lumbale operationer. En operationstype, som sendte mig i en kørestol, uden gangfunktion, hvor samtlige hospitaler opgav videre behandling og hjemsendte mig i Metadon behandling, som eneste mulighed.

Operationer, hvis patienten følte sig utryg ved og nægtede, kunne den kommunale sagsbehandler stoppe patientens forsørgelsegrundlag, her sygedagpenge, indtil patienten blev mør og accepterede en lumbal operation.

Det foregik på en hjemmeside, hvor almindelige borgere hjælper hinanden med at forstå lovgivningen. k10.dk

På et tidspunkt kontakter direktøren, på daværende tidspunkt, Lene Witte for Giftforeningen og spørger mig om Gigtforeningen må kører sagen i offentligheden og i forhold til domstole og Folketinget.

Fordi, at Gigtforeningen, som jeg, kan se at påstanden om lumbale operationer skulle være nær risikofri, ikke er i overensstemmelse i forhold til lægefagkundskaben samt det etiske i tvang i behandlingen.

Gigtforening førte en saglig debat i offentligheden, som endte i, først i en 2 års forsøgsperiode, senere forlænget i 3 år og endelig gjort permanent af Folketinget, hvor patienter kunne frasige sig foreslående behandlingsmuligheder uden konsekvenser for stop af sygedagpenge og bevilling af fleksjob samt førtidspension.

Tvang i den sociale sagsbehandling, kun i forhold til Sygedagpengeloven, blev forbudt via Folketinget lov “"L 180 Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love.”” Den 25 april 2019

Bemærk datoerne, som viser at Principafgørelse 108-13 “Gældende” har en konsekvens og mulig fejlfortolkning, her Faaborg-Midtfyn Kommune, som fastholde trods Folketingets L180

SVAR fra Ombudsmanden:

https://www.k10.dk/showpost.php?p=372814&postcount=392

"På det foreliggende grundlag foretager jeg mig ikke mere i anledning af din henvendelse.

Med venlig hilsen for ombudsmanden
""


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 11-08-2024, 14:34   #8
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.076
Styrke: 34
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ønsker Ankestyrelsen at genindføre tvang i den sociale sagsbehandling?

https://www.k10.dk/showthread.php?t=40445

Læs med omhu.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 17-08-2024, 09:26   #9
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.076
Styrke: 34
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Husk stationærbegrebet!

TAK til Bitten Vivi Jensen som oplyser på Facebook:

Insister på at lov fra Højesteret overholdes og forkort din sagsbehandlings tid ved at henvise til stationærbegrebet!

Så er premieren overstået.

Pierre fik primært og hurtigt sin førtidspension, fordi vi dels ved hjælp af min kronologiske sagsfremstilling afslørede den tiltagende forværring af Pierres helbred og dels det betændte samarbejde mellem kommunen og klinisk funktion.

I modsætning til jobcenter accepterede Klinisk Funktion sagsfremstillingen.
Kommunen forsøger generelt og lovstridigt at afvise alt, hvad der kommer fra mig og undlod at tage den udslagsgivende sagsfremstilling med til rehabiliteringsmødet!

Ligeledes evaluerede jobcenter ikke en eneste af Pierres mange, helbredsforværrende arbejdsprøvninger igennem de sidste mange år og snød ham i sin tid for et fleksjob! Det blev blot til et mundtligt afslag ved fastholdelseskonsulent!

Sagen blev ikke tilstrækkeligt belyst inden, sygedagpengene blev stoppet og Pierre efter jobafklaring blev smidt i et 3-årigt ressouceforløb af sygedagpengechefen på trods af en faldende arbejdsevne på kommunens afprøvningssted F 86. Ca. 1 time 2 gange ugentlig inkl. vistnok frokost kan Pierre klare inden han må hvile liggende pga. smerter! Pierre får stærk smertestillende medicin.

Der er ingen tvivl om, at tilstanden var stationær og Pierres
arbejdsevne allerede i 2014 var varigt nedsat i et sådant omfang, at han uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning ikke ville blive i stand til at blive helt eller delvist selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, herunder heller ikke ved ansættelse i et fleksjob.

Det er ikke kun Højesteret, der i 2011 oplyste om stationær begrebet. Det gjorde tidligere overlæge Sven Viskum på Klinisk Funktion også i 2018.

Jane Pihlmann og jeg havde flere møder med ham og nogle sundhedskoordinatorer.

Lydfiler kan findes under "Liv over lov" på YouTube.

Systemet fører, på nær få undtagelser, krig mod udsatte borgere med politikernes velsignelse.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 11-09-2024, 10:17   #10
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.076
Styrke: 34
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Firmaet Marselisborg har ulovligt stoppet borgeres sygedagpenge

https://fagbladet3f.dk/guide/firmaet...-qqfbM5oskAVXw

11. juli 2024 kl. 08.00
Firmaet Marselisborg har ulovligt stoppet borgeres sygedagpenge: Se, hvor det er sket

Flere af landets kommuner har imod reglerne ladet det private firma Marselisborg tage sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse fra borgere. Få et overblik over sagen her.
Helene Krarup Olese
Journalist
Morten Halskov
Journalist
Simone Mei Jensen
Journalist


Nu stopper vi dine sygedagpenge.

Den besked har det private firma Marselisborg – Work & Life give til en række borgere i flere kommuner. Men det strider mod reglerne, har Ankestyrelsen afgjort.

Derfor har styrelsen pålagt tre kommuner at genoptage borgernes sygedagpenge i samlet set 32 sager, indtil kommunerne har truffet en ny gyldig afgørelse.

Derudover skal kommunerne også genoptage lignende sager.

Men Fagbladet 3F’s afdækning de seneste uger har desuden vist, at Marselisborg også har lavet afgørelser for borgere i flere andre kommuner end de tre, som Ankestyrelsen har fokus på.

Du kan få et overblik over sagen her.

Fredericia Kommune

Ankestyrelsen afgjorde i juni 2023 i en principiel sag, at det private firma Marselisborg – Work & Life ulovligt havde taget sygedagpengene fra en buschauffør og 3F’er, Samir Habibovic.
Ankestyrelsen oplyser, at den har pålagt Fredericia Kommune at genoptage sygedagpengene i samlet set to sager, indtil kommunen træffer en gyldig afgørelse i sagerne.
Fredericia Kommune har oplyst til Fagbladet 3F, at den har genoptaget i alt fem ud af seks sager, hvor Marselisborg har truffet en afgørelse om borgeres ret til sygedagpenge.

Lolland Kommune

Ankestyrelsen oplyser til Fagbladet 3F, at den efter principafgørelsen i juni 2023 har hjemvist i alt 19 sager til Lolland Kommune, fordi Marselisborg har truffet ugyldige afgørelser om retten til sygedagpenge.
Kommunen har genoptaget 21 sager – blandt andre Bettina Clausens – om sygedagpenge samt fire sager om jobafklaring, fordi afgørelserne i første omgang var truffet af Marselisborg.
Lolland Kommune har efterbetalt i alt 895.800 kroner til borgere i de 25 sager. Og har brugt et ukendt antal skattekroner til at betale for omkostningerne i forbindelse med genoptagelsen af sagerne.

Ringsted Kommune

Ankestyrelsen har krævet, at Ringsted Kommune skal genoptage 11 sager om sygedagpenge, fordi afgørelserne er truffet af Marselisborg.
Kommunen oplyser, at den har genoptaget mindst otte sager.
Kommunen tøver med at gennemgå andre lignende sager, hvor det private firma også kan have truffet ugyldige afgørelser. For eksempel Kári Petersens sag, som Fagbladet 3F har skrevet om.

Odder Kommune

Ankestyrelsen har ikke pålagt Odder Kommune at genoptage sager, hvor Marselisborg har truffet afgørelse som anden aktør.
Men efter Fagbladet 3F’s afdækning af sagen og henvendelse til Odder har kommunen indtil videre fundet ni sager, som Marselisborg har afgjort.
Odder Kommune vil nu gennemgå hver eneste afgørelse truffet af Marselisborg i sager om jobafklaring og sygedagpenge – og genoptage de sager, der kan være ugyldige.

Syddjurs Kommune

Ankestyrelsen har ikke pålagt Syddjurs Kommune at genoptage sager, hvor Marselisborg har truffet afgørelse som anden aktør.
Men efter Fagbladet 3F’s afdækning af sagen og henvendelse til Syddjurs har kommunen oplyst, at Marselisborg har truffet ulovlige afgørelser i 45 sager om borgeres sygedagpenge og jobafklaringsforløb.
Seks afgørelser har kommunen omgjort. De resterende 39 sager vil kommunen ikke gøre noget ved.

Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune har også samarbejdet med Marselisborg på sygedagpengeområdet i otte måneder i 2022-23.
Kommunen oplyser til Fagbladet 3F, at den er i gang med at gennemgå en bunke sager for at se, om der er nogle af dem, der skal genoptages.

LÆS OGSÅ

Firma stoppede ulovligt borgeres sygedagpenge: – Vi har det rigtigt fint med vores indsats

Ulovligt: Privat firma har stoppet borgeres sygedagpenge i flere kommuner


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 22:19.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension