Når systemet svigter - igen og igen

[Stella]

Læs denne uhyrlige historie...igen på Fyen...om at slå handler af...FØJ hvor er det sygt...men det sker alle vegne men på Fyen er der da noget helt råddent


Når systemet svigter - igen og igen

http://www.faa.dk/article/29533?rss

Bettina Urban og hendes kæreste, stand-up'eren Carsten Bang, kæmper fortsat for at få systemet til at arbejde for dem - og ikke imod dem.

Af Pernille Eriksen

SVENDBORG:Bettina Urbans øjne bliver blanke og leder efter et punkt at fæstne sig ved. Hun læner sig tilbage i stolen og forsøger at sætte ord på, hvordan hun har haft det gennem de seneste tre et halvt år.

- Man når langt ud. Hvis ikke man har et stærkt bagland, så er det ikke til at sige, hvad man kunne have fundet på, siger Bettina Urban, 35 og mor til en søn på 10.

Bettina Urbans kæreste, stand-up komikeren Carsten Bang, lægger en hånd på hendes skulder. Siden Bettina Urban pådrog sig et piskesmæld og en diskusprolaps ved en trafikulykke i sommeren 2004, har parret kæmpet en lang og slidsom kamp mod først sundhedsvæsenet og siden Svendborg Kommune. En kamp for retten til at blive opereret, en kamp for at få kommunen til at behandle hendes sag og en kamp for at få en normal, smertefri hverdag igen.

Alligevel er Bettina Urbans situation stadig uafklaret.

På Svendborg Kommune har Bettina Urban netop fået ny sagsbehandler - igen.

Sammen med ham er Bettina Urban og Carsten Bang i disse dage i færd med at udforme en ressourceprofil, som Svendborg Kommune skulle have lavet for knap et år siden. Papirerne afgør, om Bettina Urban vil kunne klare et flexjob og hvilke offentlige ydelser, hun har ret til.

- Forleden dag brugte vi to timer på at forklare den nye sagsbehandler om hele forløbet, fordi han ikke kunne finde noget på sagen hos kommunen. Han konstaterede, at der intet er lavet fra kommunens side. Intet, siger Bettina

Urban bestyrtet.

Hendes situation har i det hele taget ændret sig foruroligende lidt, siden trafikuheldet for tre et halvt år siden.

Kampen med sundhedsvæsenet

Fra en start mødte Bettina Urban modstand.

Da genoptræningen af hendes ryg, nakke, venstre skulder og arm ikke bar frugt, fik hun en henvisning til Odense Universitetshospital (OUH) med henblik på en operation.

- Men de afviste at operere mig, så længe jeg stadig evnede at holde fast på ting uden at tabe dem, erindrer Bettina Urban med undren i stemmen. - Så var det ligemeget, hvor voldsomme smerter, jeg havde.

Gennem hele forløbet har Bettina Urban været på kraftige, morfinlignende og nervestabiliserende piller, som hun stadig tager i dag.

- Smerterne og pillerne tærrer på Bettinas kræfter, fortæller Carsten Bang. - Hun kan kun klare de vigtigste ting i løbet af en dag. Folk kan godt se hende gå på café med en veninde og tro, hun er helt rask. Men så snart hun kommer hjem, har hun brugt alle sine kræfter og må lægge sig, fortæller han.

Andre dagligdags ting, såsom at køre bil, er hun i dag afskåret fra på grund af smerter.

Da der i vinteren 2005 endelig blev udsigt til, at Bettina Urban kunne blive fri af sine konstante smerter ved en operation i Århus, ville Fyns Amt i første omgang ikke betale. Efter yderligere papirarbejde og kamp for et frit sygehusvalg, fik Bettina Urban endelig lov til at lægge sig på operationsbordet i Århus i marts 2006.

- Vi har sågar siddet i bilen på vej til Århus i den tro, at nu skulle det ske, men på vejen har de ringet fra Århus og sagt, at vi var nødt til vende om, fordi der var bøvl med papirerne i sagen, siger Carsten Bang og Bettina Urban fortsætter: - Den tid, der gik, fra jeg kunne være blevet opereret i Odense, til jeg endelig blev det i Århus, tror jeg, kan være medvirkende til de smerter, jeg stadig har i dag.

Flexjob eller førtidspension

Efter operationen sendte kommunen Bettina Urban på en arbejdsprøvning, 10 timer om ugen.

Formålet var at finde ud af, om hun kunne klare et flexjob, eller om hun eventuelt skulle på førtidspension.

- Men min krop kunne ikke holde til det, selv om der blev taget alle hensyn, og arbejdstiden måtte sættes ned til 2 timer hver anden dag, fortæller Bettina Urban.

Da arbejdsprøvningen officielt stoppede, i februar 2007, havde Bettina Urban et afsluttende møde med en jobkonsulent, som anbefalede, at hun kom på førtidspension.

Bettina Urban husker det som et chok:

- Da kunne jeg slet ikke se mig selv som førtidspensionist. Mentalt var jeg slet ikke færdig med mit arbejdsliv, siger Bettina Urban. - Men nu hvor vi har kæmpet så længe for at få kommunen til at træffe en afgørelse i min sag, vil jeg bare gerne have en afgørelse, om det så bliver den førtidspension. Det er jo ikke nødvendigvis enden, siger hun.

Kampen med kommunen

Enden på sagen har Bettina Urban dog ikke set endnu. For selv om Svendborg Kommune burde have udarbejdet en profil af hendes evner på arbejdsmarkedet efter ulykken, har kommunen formentlig ikke ændret noget i sagen siden arbejdsprøvningen i februar måned 2007.

- Vi har henvendt os masser af gange til kommunen, og gang på gang bliver vi lovet, at en sagsbehandler eller afdelingsleder vil ringe tilbage. Ofte ringer de ikke tilbage. Hvis de gør, lover de, at de vil tage hånd om sagen, uden de gør noget ved det. Og hver gang må vi selv genoptage kontakten til Svendborg Kommune, for igen at blive lovet ting, de alligevel ikke holder, fortæller Bettina Urban.

Efter at have været på kommunen og slå i bordet fik parret i august 2007 endelig et møde i stand med en mandlig afdelingsleder. Han undskyldte behandlingen og lovede skriftligt, at en ressourceprofil ville blive udarbejdet og sendt til godkendelse hos Bettina Urban. Hun hørte dog fortsat intet fra kommunen. Men det var især mødet med den mandlige afdelingsleder ved Svendborg Kommune, der havde sagen i efteråret 2007, som bragte sindene i kog hos Bettina Urban og Carsten Bang.

- Vi mødte op på kommunen til endnu en aftale med afdelingslederen. Men han var der ikke. Først efter 20 minutter dukkede han op og indrømmede åbenlyst, at han havde glemt mødet, men undskyldte sig med, at mødet skulle holdes hos en anden sagsbehandler, siger en forarget Carsten Bang og fremviser mødeindkaldelsen.

I den står der også, at udeblivelse fra mødet kunne medføre fratagelse af Bettina Urbans sygedagpenge.

- Se, når det gælder dem selv, er de der lige med det samme, siger Carsten Bang og gør en kontant bevægelse med hånden. - Men os lader de bare vente.

Til parrets forargelse havde afdelingslederen ikke forberedt noget som helst til mødet, selv om han havde lovet, at papirerne ville være klar. Situationens tilspidsning fik Bettina Urban til at bryde sammen.

- Jeg har grædt og grædt gennem hele forløbet, fordi det indimellem har set helt håbløst ud og ikke kommer nogen vegne, fortæller hun.

Afdelingsleder ville slå handel af

På grund af sagens træghed ønskede Carsten Bang og Bettina Urban i december aktindsigt i sagen. Den mandlige afdelingsleder forsøgte at undgå begæringen under påskud af, at det ville tage tid fra andre sager, og forsøgte ifølge parret i stedet at slå en handel af.

Hvis Bettina Urban og Carsten Bang ville undlade at dykke ned i sagens akter, lovede afdelingslederen dem til gengæld, at Bettina Urbans situation ville være afklaret inden nytår 2007. Afdelingslederen fortrød dog sit tilbud og sendte parret en e-mail få dage efter, hvor han lovede, at ressourceprofilen ville blive udarbejdet og sendt til Bettina Urban senest 21. december.

I mellemtiden stoppede Bettina Urbans forsikringsselskab udbetalingerne til hende, fordi de heller ikke hørte fra kommunen, hvad der skete i hendes sag.

Carsten Bang:

- Alligevel startede udbetalingerne igen på en direkte henvendelse fra Bettina, fordi forsikringsselskabet ved, at der bliver smølet fra kommunens side i den slags sager, mener han.

Bettina Urban har fået udbetalingerne forlænget i otte uger i håbet om da at have fået afklaring på sin situation.

"Nu vil jeg finde et liv"

I mellemtiden har Svendborg Kommune indkaldt vikarer til at varetage de sager, der har ligget og samlet støv.

Så nu har Bettina Urban fået en ny sagsbehandler og nærer stadig håb om en afklaring på sin sag.

- Jeg håber, at der bliver arbejdet på sagen nu, og at min sag bliver afklaret. Jeg ønsker mig et ståsted, men jeg føler mig sat op på en hylde, hvor jeg bare venter på at jeg kan komme videre i mit liv. Forløbet har været så nedbrydende, og nu vil jeg bare gerne finde en rytme, finde mig selv, et liv, lyder det fra Bettina Urban, og Carsten Bang fortsætter:

- Vi har oplevet tilsidesættelse af al menneskelighed i den her sag. Jeg betaler min skat med glæde, fordi kommunen skal hjælpe én. Men hjælp får man ikke her. Jeg har set, hvordan kommunen smøler og forhaler, selv om det er os, de lever af. Man kan flytte, men man kan også vælge at forsøge at sparke til tingene. Kommunen er med tiden blevet vores modpart i stedet for vores hjælp i sagen. Hvorfor skal vi acceptere det, spørger Carsten Bang.

Svaret blæser i vinden...