Langtidsbrug af antidepressiva

[Ninja]

- er selv i gang med en omfattende 'mund-renovering' oven på mit årelange brug af psykofarmaka.
Jeg har gået fast hos tandlægen hver 14 dag siden i sommers og har fået fjernet alle kindtænder i overmunden (på nær én) som hun forsøger at redde (så unitor) kan sidde fast med kroge.
Og så har jeg været ude i genopbygninger af tænder, huller der er blevet fikset, operation hos kirurg af to vidsdomstænder, paradentose behandling osv osv osv....og jeg er kun 41 år.
Om alt går vel, så får jeg mine tænder inden jul. Har netop fået taget aftryk - stellet kommer omkring den 20'ende, og tænderne skulle være færdige omkring d 22'ende.

Så jo, psykofarmaka har nogle bivirkninger der oftest rammer tænderne (fordi pillerne giver mundtørhed). Dog kunne tandlægen IKKE skrive det på som GRUND til tandbehandling, da der netop står i indlægssedlerne, at pillerne kan give mundtørhed (og man derfor selv skal gå på apoteket få få noget der fugter munden og sætter gang i spyttet). Så ifølge tandlægekonsulenten på kommunen, så er det selvforskyldt

Men hun skrev det på ansøgningen, som en ekstra bivirkning. Og jeg fik da også dækket alle udgifterne uden egenbetaling.

[Priks]

Jeg har, modsat andre i tråden, ikke oplevet nogen mærkbar mundtørhed eller ødelagte tænder.
Min tandlæge har dog fortalt mig, at jeg nok har en smule mundtørhed uden at jeg lægger mærke til det, da jeg de seneste år stort set ikke har dannet tandsten overhovedet. Så jeg får ros (og en meget billig regning) med hjem hver gang (tandlægen ved dog udmærket godt, at det nok mere skyldes min medicin end mit tandhygiejniske talent)

[Knopf]

Hej,

Angående debatten om mundtørhed som bivirkning ved antidepressiva, kender jeg selv meget til problemet. Problemet er klart værst ved de gamle tricykliske antidepressiver. Disse midler er tit mere effektive end de nyere midler af typen SSRI, ved meget dybe depressioner. TCA påvirker desværre langt flere receptorer i hjernen og resultatet er, at bivirkningsprofilen er væsentligt højere.

Da SSRI ikke er virksom ved min depressive lidelse, tager jeg netop det gamle middel Amitriptylin ( Saroten ). På trods af mundtørheden er det lykkedes at undgå karies og lignende i over syv år nu. Det som virker bedst hos mig, er faktisk kontinuerligt brug af tyggegummi. Herved skabes der en vis mængde mundvand og dermed også tilførsel af de vigtige enzymer som beskytter tænderne. Jeg er samtidig meget omhyggelig med tandpleje og tandlægebesøg hvert halve år. Tandlægen har ikke observeret bekymrende forhold.

Med hensyn til udtrapning af antidepressiv medicin, kan jeg let genkende de oplevelser som flere har beskrevet i tråden. Jeg har prøvet at skulle udtrappe flere af SSRI midlerne og seponeringssymptomerne var meget slemme. For mig var de to første uger klart de værste, herefter svandt generne gradvist. Jeg har også gennemført udtrapning af benzodiazepiner og det er altså ren tortur. Det overraskede mig noget, at seponeringen af SSRI medførte ubehag i en styrke, som mindede meget om Benzo udtrapningen.

Benzodiazepinerne bliver kroppen lynhurtigt afhængig af, hvilket medfører abstinenser ved udtrapning. Ved alle typer antidepressiva er der ikke tale om afhængighed af midlet, men om seponeringssymptomer. Disse begreber bliver ofte rodet sammen og mange psykiatere er ikke gode til at orientere ordentligt om denne væsentlige forskel.

For mig er udtrapning af mine antidepressiva i øvrigt ikke et tema, fordi de suicidale risici er for store uden medicinering. Prøvede en enkelt gang at undlade medicin i et par uger og det var torskedumt. Blev dog heldigvis stabiliseret relativt hurtigt igen.

Knopf......

[Enteneller]

Hejsa,

Jeg syntes virkelig vi skal passe på ikke at "opfordre" til udtrapning af psyko farmaka. Det kan lyde som om at alt bliver godt når man står igennem en lang og hård udtrapning. Ved godt at I kommer efter mig med den sætning ;-))

Jeg er selv meget glad for den medicin jeg tager i dag og jeg har IKKE tænkt mig at trappe ud i mange år fremover. Medicinen mærker jeg ikke som sådan, kun at jeg sveder om natten, hvis jeg "glemmer", at tage den, hvilket var omvendt i starten. Dog er medicinen med sikkerhed med til at holde mig "gående". Den gør at jeg ikke med 200 i timen ryger tilbage i "hullet" omkring angst, depression osv., den hjælper mig til at bevarer roen.

Jeg føler mig dog ikke "lukket" af på nogen måde og kan grine og være som jeg altid har været føler jeg. Tænder har jeg heller ikke haft nogle problemer med ikke andet end når min tandlæge lige har syntes at nogle af mine sommerfugle plumber skulle skiftes.

Ellers super tråd, godt at høre hvordan andre klare sig med eller uden medicin. Til tråd starter kan jeg sige at jeg har også været på cipralex, som jo er mega dyrt (vidst nok fordi det i sin tid var det nye), nu er jeg på Effexor/venlafaxine, som siges at virke dobbelt altså have noget dual action. Det virker bedre på mig føler jeg, giver mere ro også er det knap så dyrt.

[Diablo]

Jeg har også været på samtlige ssri produkter i 18 år, jeg ved egentlig ikke om de virker mere og pt er jeg på 10 mg pr. dag

Det jeg mest lægger mærke til er at min hukommelse er som en si... jeg kan ikke huske fra næse til mund og tror altså at der er pillernes skylg

Så er der også hjerteflimmer, om det er pillerne eller "bare" et nervøst hjerte ved jeg ikke, men ubehageligt er det sku.

Lavt D-vitamin er også en af bivirkningerne, tror jeg. Derfor spiser jeg de her kolods som tilskud.

Tror egenligt at jeg prøver at stoppe med ssri i det nye år, jeg er blevet lidt nysgerrig på effekten af at kvitte pillerne og mærke hvordan jeg har det uden.

kh

[Ukken]

En god ide ved udtrapning er at skifte præperart - det gjorde jeg og det forløb uproblematisk.

[Ninja]

Bare HUSK at al ned og udtrapning skal ske i sammenråd med lægen/psykiateren! Man skal ALDRIG gøre det på egen hånd da ens signalstoffer VIRKELIG begynder at tee sig underligt, og man meget hurtigt får fornemmelsen af, at man har det 1000 gange værre end FØR man begyndte på pillerne......

Det er absolut ingen dans på roser at få sin egen krop og signalstoffer til at spille sammen igen.

[Ninja]

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Hejsa,

Jeg syntes virkelig vi skal passe på ikke at "opfordre" til udtrapning af psyko farmaka. Det kan lyde som om at alt bliver godt når man står igennem en lang og hård udtrapning. Ved godt at I kommer efter mig med den sætning ;-))

Jeg er selv meget glad for den medicin jeg tager i dag og jeg har IKKE tænkt mig at trappe ud i mange år fremover. Medicinen mærker jeg ikke som sådan, kun at jeg sveder om natten, hvis jeg "glemmer", at tage den, hvilket var omvendt i starten. Dog er medicinen med sikkerhed med til at holde mig "gående". Den gør at jeg ikke med 200 i timen ryger tilbage i "hullet" omkring angst, depression osv., den hjælper mig til at bevarer roen.

Jeg føler mig dog ikke "lukket" af på nogen måde og kan grine og være som jeg altid har været føler jeg. Tænder har jeg heller ikke haft nogle problemer med ikke andet end når min tandlæge lige har syntes at nogle af mine sommerfugle plumber skulle skiftes.

Ellers super tråd, godt at høre hvordan andre klare sig med eller uden medicin. Til tråd starter kan jeg sige at jeg har også været på cipralex, som jo er mega dyrt (vidst nok fordi det i sin tid var det nye), nu er jeg på Effexor/venlafaxine, som siges at virke dobbelt altså have noget dual action. Det virker bedre på mig føler jeg, giver mere ro også er det knap så dyrt.

Tror da ikke der er nogen der kommer efter dig, vi har jo selv stået der og tænkt, at pillen var Guds gave til menneskeheden. Tror bare det er naturligt, at man efter 10 -15- 20 år, begynder at få tanker som ''er der en chance for man kan leve uden'' og føle, at tiden er inde til at stå på egne ben og mærke sig selv 100%.

For nogen er det et hit, for andre er det ikke. Men det skader da aldrig at prøve. Jo mindre skidt man fylder sig med, jo bedre.
Disse dage er der også megen tale om, at man skal gå sit medicinskab igennem med sine læge (og andre) for at se, om der mon ikke skulle være noget af det, man kan leve uden. Ting forandre sig jo, mennesker forandre sig.

Og der er jo ikke noget at tabe ved at man prøver, men der er alt at vinde. Går det godt, jamen så er det jo en succes. Går det ikke, jamen så står man jo ikke værre end FØR og fortsætter bare med medicinen, dét klogere.

[Enteneller]

Det kommer også helt an på hvor man er i sit liv mht. udtrapning. Er man afklaret ved kommunen og der er ro på så er der nok bedre ro til at starte hermed.

Jeg har selv prøvet at trappe ud af cipralex i 2008, men efter min nedtur kort efter min arbejdsprøvning, så var det tilbage på depressiva. Men klart hvis man er nået der til i sit liv hvor der er er overskud til det så kan man da i samråd med sin læge og/eller psykiater få renset lidt ud i medicin skabet. .

Jeg kan også anbefale, at blande sit medicin skab med noget motion . Træning og motion er klart en af de største kilder for mig til velvære og super sundt for kroppen ikke mindst. Min psykiater fatter ikke at jeg kan gå til 1 times spinning for eks. og så ikke hænge sammen i hverdagen, men det fungere for mig og jeg kommer lidt ud af "tågen" og depressionen bagefter. Min sagsbehandler syntes det er fedt at jeg får motioneret og jeg holder ved lige meget hvad.

[Multe]

Det fatale ved netop denne slags medicin er jo, at den næsten altid gives uden anden behandling(samtaleterapi), og når lægen så har gjort sit arbejde for lægemiddelindustrien, er det - desværre - op til patienten at få ændret eller stoppet dette fagligt udygtige eksperiment

Ps. Jeg påstår ikke, at ALLE læger er købt af lægemiddelindustrien... -men noget tyder på det!


.