K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 24-11-2021, 19:47   #341
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Konstitueringsaftale i en tilfældig kommune

Dragør kommune.

Konstitueringsaftale

Der er den 22. november 2021 indgået aftale om konstituering mellem Konservative, Socialdemokratiet og Venstre i Dragør kommune.
Der er mellem parterne enighed om, at fordele følgende poster: Borgmester: Kenneth Gøtterup

1. viceborgmester: Nicolaj Bertel Riber
2. viceborgmester: Helle Barth
Formand for Klima-, By- og Erhvervsudvalget: Helle Barth
Formand for Skole-, Børne-, Fritids- og Kulturudvalget: Lisbeth Dam Larsen
Formand for Social-, Arbejdsmarkeds-, Ældre- og Sundhedsudvalget: Nicolaj Bertel Riber
Formand for det lovpligtige Børn- og Ungeudvalg: Henrik Løwenheim Kjærsvold-Niclasen
Kommunalbestyrelsens repræsentant i HOFOR: Konservative
Kommunalbestyrelsens repræsentant i ARC: Konservative
Kommunalbestyrelsens repræsentant i et kommende paragraf 60 selskab for hjælpemidler: Socialdemokratiet
Parterne er enige om vedlagte politiske arbejdsgrundlag, som vil danne grundlag for det politiske arbejde i perioden 2022-2025.
1

Politisk arbejdsgrundlag
Der er mellem parterne enighed om nedenstående politiske arbejdsgrundlag for perioden 2022-2025. Arbejdsgrundlaget vil danne rammen for de politiske beslutninger mellem Konservative, Socialdemokratiet og Venstre.
Generelt vedr. kommunens drift

Det er afgørende for parterne, at der gives forvaltningen arbejdsro i de kommende fire år for at sikre, at de har fuldt fokus på den borgernære velfærd. Parterne er enige om, at påbegynde en proces i dialog med forvaltningen om, hvordan vi kan styrke samspillet mellem politikere og forvaltning om, hvordan vi bedst muligt kan sikre sammenhæng mellem politisk ambitionsniveau og forvaltningens ressourcer.

Samtidig ønsker parterne, at Dragør Kommune har et fokus på vores service og vores måde at møde borgerne på. Det skal være let at være i kontakt med den offentlige forvaltning i Dragør og opleve kommunen som samarbejdspartner. Derfor er nøgleordene i den fremtidige forvaltning service, imødekommenhed og den rette faglighed.

Parterne sætter en proces i gang med ledelse og medarbejdere om, hvordan vi gennemfører ovenstående ambition.

Økonomien

Der er mellem parterne enighed om;
 At det vedtagne budget for 2022 danner grundlaget for indsatserne i den kommunale service i 2022
 At den gennemsnitlige kassebeholdning, jf. Indenrigsministeriet, med udgangen af valgperioden skal være på kr. 50 mio.
 At der ikke optages lån til drift og styrkelse af kassebeholdning. Såfremt der opstår helt ekstraordinære og uforudsete udefrakommende udfordringer, der påvirker Dragør Kommune, kan parterne optage forhandling om eventuel lånoptagning
 At der ikke i budgetperioderne gives tillægsbevillinger, uden der findes finansiering inden for kommunens samlede ramme
 At der sikres et overskud på den strukturelle balance der kan medvirke til, at vi får et øget anlægsbudget, så kommunale bygninger og veje kan vedligeholdes
 At skatterne holdes i ro
 At der i første halvår af 2022 fremlægges en sag om, hvorvidt der kan ske en ændret
budgetstyring med fokus på 2 årige budgetter til de kommunale tilbud og med et fokus på, ”hvad kan vi give af god service for de midler der er til rådighed”, i stedet for, at have et fortløbende fokus på besparelser. Formålet med dette er at skabe mere ro i budgetstyringen for de kommunale tilbud
 Der kan ske en omprioritering af omkostninger og ressourcer, således der kommer fokus på den borgernære velfærd. Der igangsættes i 2022 en analyse af, hvorledes vi kan effektivisere og justere, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Erfaringsindsamling skal ske gennem læring fra andre kommuner
2

Børn og ungeområdet

Der er mellem parterne enighed om;
 At den eksisterende børne og ungepolitik videreføres og danner grundlag for de kommende prioriteringer
 At den eksisterende skolepolitik videreføres og danner grundlag for de kommende prioriteringer
 At der i samarbejde med skolerne genetableres et ungeråd, der indgår i en tæt dialog med kommunalbestyrelsen om behov for tiltag, særligt for gruppen af unge mellem 14-20 år
 Nuværende psykologordning fastholdes
 For den nedlagte institution Høgevænget reserveres grunden som udgangspunkt til en
kommende ny institution, såfremt pladskapaciteten i de øvrige institutioner bliver presset.
Endelig stillingtagen til grundens fremtid vil ske i 2022
 Der bibeholdes et rådgivende skoleorgan med reference til det ansvarlige fagudvalg
 At ordblindeområdet skal analyseres med et fokus på at styrke samarbejdet mellem Dragørs
skoler, samt udarbejdelse af en fælles strategi for området
 At fordelingen 60/40 mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere fastholdes, og der
iværksættes en fastholdelses- og rekrutteringsproces, blandt andet ved at undersøge muligheden for partnerskab mellem kommunen, faglige organisationer og andre interessenter.

Socialområdet

Det specialiserede socialområde skal analyseres med et fokus på, at der sikres en kompetent og rettidig sagsbehandling.

Det specialiserede børneområde er en vigtig prioritet for parterne. Samtidig er inklusionspolitikken fra 2016. Derfor vil fagudvalget, som noget af det første, tage en grundig drøftelse af de udfordringer der er på området, hvordan kvaliteten sikres, og om der er behov for justeringer af bl.a inklusionspolitikken. Parterne finder det vigtigt, at der er en inddragelse af skoler, daginstitutioner, klub Dragør og skolebestyrelser om den fremtidige prioritering af området, evt. i form af et §17, stk. 4 udvalg.


Ældreområdet

Parterne er enige om, at der sættes et nyt fokus på ældreområdet, og dette er delt i tre områder. Plejehjem, hjemmepleje og seniorlivet.
På plejehjemmet Enggården ønskes iværksat en proces mellem medarbejdere, ledelse, Ældrerådet og det nuværende beboer- og pårørenderåd, hvor man får beskrevet hvad det gode liv på et plejehjem er. Beskrivelsen danner grundlag for indsatsen i hverdagen, og skal være ledelsens kompas for Enggården. Politisk ønskes et fokus på tid til samvær, medmenneskelighed, omsorg og de rette faglige kompetencer.

Der forelægges en sag om mulighederne for etablering af en bestyrelse for

Enggården.

Endvidere skal der foretages en vurdering af, om vi har den rette organisering i forhold til fordeling af ressourcerne hen over et døgn, samt den generelle anvendelse af ressourcerne i forhold til fordelingen mellem faggrupper og kompetencer, set i relation til kravene i opgaverne.
3
På hjemmeplejeområdet arbejdes hen imod, at der sker visiteringer til en samlet pakke af timer, og at borgerne sammen med hjemmeplejen selv, er med til at tilrettelægge, hvilken indsats og omsorg der er nødvendig og hvordan den skal ydes.
Vi vil undersøge om det er muligt at indføre en kommunal klippekortsordning i hjemmeplejen, så man sparer tid sammen til noget ekstra, fx en gåtur eller en tur i biografen.
For begge områder skal der være fokus fra administrationens side på, at der skal være færrest mulige skift i antallet af kommunale medarbejdere hos ældre borgere. Det kræver at der skal arbejdes aktivt med fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedspersonale, blandt andet ved at undersøge muligheden for partnerskab mellem kommunen, faglige organisationer og andre interessenter. Der arbejdes videre med anbefalingerne fra det tidligere §17, stk.4 udvalg.

Samtidig ønsker vi at være en attraktiv uddannelseskommune for bl.a. elever på det sundhedsfaglige område. Endvidere skal det vurderes, om Dragør kommune kan oprette unge-job på ældreområdet i lighed med andre kommuner.
Dertil kommer, også for begge områder, at der arbejdes aktivt med en tidlig indsats, for at forebygge indlæggelser og særligt genindlæggelser.

Vi vil tage en fordomsfri debat om ældreområdet med alle interessenter, med henblik på at analysere sammenhængen mellem den afsatte tid til den konkrete opgave, og en hensigtsmæssig løsning af opgaven.

Med henvisning til aftalens afsnit om økonomi, er parterne bevidste om, at der fremadrettet vil være behov for en prioritering af indsatser, herunder at der bl.a. kan være behov for at ændre på visitationskriterier, så der sikres tilstrækkelig hjælp til de borgere der har størst behov.

For det tredje område, som er den voksende andel af seniorer i Dragør, understøttes fortsat det aktive foreningsliv, forankret i Wiedergården, ligesom det skal ses som en aktiv medspiller i det frivillige sociale arbejde i kommunen. Dette skal fylde mere i de politiske prioriteringer.

Handicapområdet

Parterne er enige om, at handicapområdet skal prioriteres i kommunen. Det sker først og fremmest ved at have et godt og stærkt samarbejde med Handicaprådet, fx via dialogmøder med brugere og pårørende på området.

Mødet med kommunen skal først og fremmest være præget af åbenhed og tolerance og ikke mindst respekt.

Vi vil arbejde på at forbedre handicappede borgeres muligheder for at deltage i et rigt og alsidigt foreningsliv i samspil med andre.

Parterne er indstillet på, at vi løbende arbejder for at forbedre tilgængeligheden i vores by.

På hjælpemiddelområdet vil vi arbejde for at få straks-udlevering af små hjælpemidler. Dertil kommer, at vi vil arbejde for at kunne tilbyde vores borgere de bedste og smarteste hjælpemidler, så hurtigt som muligt.


4
Foreningslivet i Dragør

Parterne er enige om, at foreningslivet er vigtigt i Dragør kommune. Både i dannelsen af børn og unge, for folkesundheden og for det sociale fællesskab i kommunen. Derfor ønsker parterne i samarbejde med Folkeoplysningsudvalget, at sætte fokus på at give foreningslivet de bedst mulige vilkår. Det betyder, at Folkeoplysningsudvalget anmodes om, at foretage en grundig vurdering af foreningernes vilkår i Dragør, set med traditionelle foreningsbriller, herunder vilkårene for den uorganiserede idræt.

Foreningerne skal – som tidligere i Dragør kommune – have en kontaktperson der kan bistå med eventuelle sager i den kommunale behandling, såfremt det er nødvendigt. Denne funktion genetableres dermed.
Da det endeligt er afgjort, at Tennisklubben ikke kan flyttes, er parterne enige om at forlænge lejeaftalen i en langsigtet periode der sikrer, at Tennisklubben kan lave langsigtede investeringer. I forbindelse med denne periodes politiske beslutning om arealdisponering af området ved Hollænderhallen, er der som konsekvens af, at Tennisklubben ikke flyttes, enighed om at der arealdisponeres et område til Dragør Boldklub. Dette område kan anvendes til etableringen af en kunstgræsbane, hvis de på et tidspunkt ønsker dette og kan finde finansiering. Boldklubben kommer med oplæg til etablering og med et fokus på, at andre idrætsgrene også kan anvende området og være medfinansierende.

Det tekniske område

Der er mellem parterne enighed om, at der skal vedtages en plan for genopretning af byggesagsområdet, herunder muligheden for at omfordele ressourcer og/eller kompetencer i administrationen, der kan understøtte en hurtigere sagsbehandling.
Det tekniske område i Dragør er generelt udfordret med et højt arbejdspres, hvorfor parterne vil foretage en vurdering af alle igangværende projekter, og foretage en prioritering af, om nogle skal stoppes eller udskydes.
Parterne ønsker at genoptage sagen om vandforsyning.

Kystsikring

Parterne er enige om – ligesom alle andre partier – at Dragør kommune skal sikres mod stigende vandstand. Parterne vil gerne tilkendegive, at det er en af de største og sværeste politiske beslutninger der skal træffes i Dragør kommune.
Med udgangspunkt i kommunalbestyrelsens beslutning af 28. oktober 2021, er parterne enige om følgende;

 Den samlede kommunalbestyrelse får nøje gennemgået hele kystsikringen
 Forvaltningen belyser alternative muligheder til den eksisterende plan, bl.a. på baggrund af indmeldte forslag. Der foretages en politisk drøftelse af disse. Parterne forpligter sig til, at afholde dialogmøder med interessenter om resultaterne af belysningen for at sikre, at parterne
indgår og høres i beslutningsprocessen
 Forvaltningen belyser om Dragør kan sikres mod stigende vandstand, med en hurtigere
etablering end de nuværende 30 år, samt muligheder for mindre omkostningskrævende tiltag 5
 Kommunalbestyrelsen vedtager i første halvår af 2022 en endelig beslutning om finansiering
 Parterne er enige om, at vi som landspolitiske partier indgår i en konstruktiv dialog – hver for
sig og fælles – med vores folketingsgrupper om at finde en landsdækkende finansiering
 Parterne er enige om en fortsat dialog om en samarbejdsmodel for regional kystbeskyttelse,
herunder en bidragsfordeling og proces for Natura 2000 mv.

Havnen

Parterne er enige om, at der forelægges en sag om ændret styreform for havnen, herunder mulighed for at brugerråd eller bestyrelse reetableres, med henblik på, sammen med havnefogeden, at sikre den daglige drift. Samtidig forelægges en sag med henblik på, at havnens økonomi udskilles fra øvrige kommunale budgetområder.
Etape 1 gennemføres som tidligere vedtaget.
Havneprojektets etape 2 og 3 indstilles til finansiering er tilstede, og under skyldig hensyntagen til, at det for begge etapers vedkommende er i tråd med kystsikringen.

Byudvikling

Der er aktuelt en drøftelse i Folketinget om mulighederne for ændring af støjkonsekvenszoner. Parterne ønsker derfor at være på forkant med udviklingen og at der allerede nu tages en drøftelse af kommunens perspektiver på erhvervs- og byudvikling, hvis der ændres på støjkonsekvenszoner. Herunder med et særligt fokus på, hvad kommunen kan være i stand til at gennemføre med opmærksomhed på de borgere, der bor i nærmiljøet i de muligt udpegede områder.
I kommuneplanen, som sendes i høring i første kvartal af 2022, er der aktuelt et arbejdsudkast om øget byfortætning ved at gøre grundstørrelser mindre. Parterne er enige om, at det er vigtigt, at der er en høringsproces og at høringssvarene vurderes i forhold til de politiske drøftelser om en langsigtet strategisk plan. Ingen af partierne er i forhold til udsendelse af høringsmaterialet i december 2021 forpligtet af hinanden.

Der er grundlæggende enighed mellem alle partier omkring et fokus på behovet for ungdomsboliger, almene boliger, ejerboliger og senior bofællesskaber. Parterne ønsker, også set i lyset af kommende mulige ændringer af støjkonsekvenszoner, at iværksætte en analyse og vurdering af, hvad behovet for de forskellige boliger reelt er i Dragør kommune. Denne viden skal danne grundlag for en grundig politisk drøftelse og prioritering af en langsigtet strategisk plan for vores boligmasse i Dragør.
Hvad angår Engvejsarealet stilles de respektive konstitueringsparter frit i den videre proces.

Unesco og turisme

Parterne noterer sig, at der i den nye kommunalbestyrelse er mindst 9 medlemmer, der ikke ønsker at gennemføre Unesco projektet, hvilket forventes at afspejle sig, når høringsmaterialet skal behandles.
Parterne er enige om, at vi i 2022 skal have vedtaget den endelige turismestrategi og at denne udarbejdes af kommunalbestyrelsen, forvaltningen og interessenter i kommunen, herunder erhvervslivet, foreningslivet og butiksejerne.

6
Erhvervslivet

Der er mellem parterne enighed om, at der i et tæt samarbejde med erhvervslivet udarbejdes en erhvervspolitik, der adresserer de særlige udfordringer der er i Dragør. Det er hensigten at erhvervspolitikken er gældende for fire år, men i forskudt periode af valgperioden, således at der altid er en eksisterende holdbar erhvervspolitik, i det første år af fremtidige valgperioder.
Der indledes drøftelser med erhvervslivet om, hvordan Dragør kommune kan blive mere erhvervsvenlig og forbedre vores placering i undersøgelser om erhvervsvenlighed.

Støjzonebekendtgørelsen forventes ændret og dermed udlægning af nye erhvervsområder ud mod lufthavnen. Derfor går parterne i gang med at vurdere, hvilke typer virksomheder der kan være relevante at få etableret, med henblik på, at der sikres et erhvervsliv, der tilpasses kommunens samlede struktur.
Der etableres en tovholderfunktion på rådhuset – inden for de eksisterende medarbejdere – der har til opgave, at håndholde eventuelle henvendelser fra erhvervslivet, så der sikres den gode dialog om løsninger.

Klima og miljø

Der er mellem parterne enighed om, at klima og miljø skal på den politiske dagsorden i Dragør.
I Dragør Kommune skal vi turde være ambitiøse på klimaets vegne, og vi skal ikke være bange for at sætte handling bag ord, for det er godt for både klimaet og økonomien. Desuden skal vi turde tage et lokalt ansvar i en global verden.
Derfor vil det også blive tydeliggjort i fagudvalgets ansvar for området. Der er mellem parterne enighed om;
 At By-, Erhvervs- og Planudvalget, skal skifte navn til Klima, By-, og Erhvervsudvalget
 At der fortsat arbejdes med energirenoveringer af kommunens bygningsmasse
 At der i 2022, forventeligt i andet kvartal, er truffet beslutning om at der enten
udarbejdes en grundig og ambitiøs klimahandlingsplan for 2020-2030 med målsætninger som sammentænkes med de temaer og målsætninger, der indgår i Folketingets nye Klima og Energiaftale fra juni 2020. Eller om Dragør kommune indtræder i klimapartnerskabet DK2020 såfremt det forsat er muligt
 At sikre, at klima bliver en central parameter i alle kommunens mange forskellige typer af indkøb, så vi derigennem bidrager til at nedbringe CO2 udledningen.
 At der skal etableres et lokalt klimanetværk med kommunens erhvervsvirksomheder
Samarbejde mellem konstitueringsparterne og øvrige partier i kommunalbestyrelsen
Parterne er enige om, at vi som konstitueringspartnere har ansvaret for den førte politik. Parterne ønsker, med udgangspunkt i ovenstående politiske aftale, at have et inddragende og godt samarbejde med de øvrige partier i kommunalbestyrelsen.
7
Parterne er enige om, at holde et godt og konstruktivt samarbejde med de øvrige partier med fokus på dels at inddrage dem i konstitueringsgruppens overvejelser og dels sikre et højt informationsniveau.
Parterne er ligeledes enige om, at der holdes løbende gruppeformandsmøder mellem alle partier i kommunalbestyrelsen med henblik på at fremme enigheden om sager, men også fremme den saglige og konstruktive dialog om sager, hvor der ikke er enighed.
Ovenstående aftale er tiltrådt af:

phhmw

Socialområdet samt Handicapområdet ser vi tekster, som beviser at politikerne er sig bevidst om tonen og den manglende retssikkerhed skal der gøres noget ved.

Vi følger området med stor opmærksomhed.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-11-2021, 08:54   #342
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Sejren i Holbæk kan måske lære Socialdemokratiet noget, man har glemt: at lytte

[B]https://www.information.dk/moti/2021...eid=9b8a47c2a4

Socialdemokratiet fik et dårligt kommunalvalg, men ikke i Holbæk, hvor næsten hver anden stemte personligt på den socialdemokratiske borgmester Christina Krzyrosiak. Hvad kan socialdemokrater rundt omkring i landet lære af succesen ved fjorden?

Det blev én af kommunalvalgets helt store historier. I Holbæk Kommune havde knap hver anden borger sat sit kryds ud for den siddende borgmester, den 29-årige socialdemokrat Christina Krzyrosiak, som med sine 18.590 personlige stemmer satte danmarksrekord og cementerede sin position som landets mest populære borgmester.

https://www.information.dk/moti/2021...eid=9b8a47c2a4

Christina Krzyrosiak: »Bare fordi jeg har styr på mit shit, behøver jeg ikke være gammelklog«

Trods et efternavn, de færreste kan udtale, stemte næsten hver anden borger i Holbæk personligt på Christina Krzyrosiak. Den blot 29-årige borgmesters knusende sejr er blevet kommunalvalgets store, men sjældne socialdemokratiske solstrålehistorie. Men hvem er borgmesteren, der spås en fremtid som landets måske kommende statsminister, egentlig?[/B


phhmw

For mig er ordet: ÆRLIGHED:

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-12-2021, 13:03   #343
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Nu skal folketingsmedlemmer aflevere lægeerklæringer ved sygeorlov

https://www.dr.dk/nyheder/politik/ae...klaeringer-ved

Ændrer reglerne: Nu skal folketingsmedlemmer aflevere lægeerklæringer ved sygeorlov

Folketingspolitikere skal fremover dokumentere deres sygdom til deres egen partifælle. DF mener, det er lade ræven vogte gæs.

SÅDAN ER REGLERNE I DAG
Som reglerne er lige nu, skal politikerne fortælle Folketingets formand, at de er syge og derfor må tage orlov.
Det indstiller formanden til en formel afstemning, hvor partierne godkender, at politikerens stedfortræder bliver en del af Folketinget, så længe politikeren er syg.
Med orloven følger vederlag, og der er ikke krav om dokumentation.
Kilde: Folketinget

Der skal dokumentation på bordet, hvis folketingsmedlemmerne fremover vil på sygeorlov i ubestemt tid og med fuld løn.
Det har partierne givet hinanden håndslag på. I fremtiden er det et krav, at der skal vises en lægeerklæring.
Beslutningen er taget i Udvalg for Forretningsorden i Folketinget, der med manøvren gør krumspring omkring det faktum, at politikerne formelt set ikke er ansat. De er valgt til deres embede af vælgerne.

- Vi har som udgangspunkt ingen grund til at betvivle, at medlemmer er syge, når de anmoder om at få sygeorlov. Men vi synes, det giver mening at indføre retningslinjer, der minder om dem, som gælder bredt på arbejdsmarkedet.
- Også selv om man ikke kan sammenligne hvervet som folketingsmedlem med en ansat, der er underlagt en arbejdsgiver, siger Folketingets formand Henrik Dam Kristensen.
Indtil nu har de derfor rent formelt skullet søge Folketingets formand om orloven - vel at mærke uden tidbegrænsning og med fuld løn. Den står i 700.000 kr. plus diverse tillæg og pension.

Tidligere afvist ønske
Et flertal i Folketinget har tidligere afvist at indføre krav om lægeerklæring før et medlem kunne få sygeorlov.
Dansk Folkeparti har nemlig ved flere lejligheder fremsat forslaget, som er blevet nedstemt, og derfor hilser partiets gruppeformand nu de nye, strammere regler velkommen.
- Det er helt klart på sin plads, at det (en lægeerklæring, red.) skal afleveres som på andre arbejdspladser, siger Peter Skaarup.
Samtidig peger han dog på et belejligt hul i de nye retningslinjer:

- Jeg havde dog gerne set, at det skete til Folketinget og ikke til gruppeformanden (der er en partifælle, red.), siger han og fortsætter:
- I nogle tilfælde har man haft det indtryk, at partierne sender en person på sygeorlov.
Billedet af at sætte en ræv til at vogte gæs passer ifølge Peter Skaarup meget godt på de nye regler for politikerne.

Bliver syg efter møgsager

Debatten om kravene til folketingsmedlemmers betalte sygeorlov er blusset op ved flere lejligheder. Blandt andet da den radikale leder Morten Østergaard trak sig efter et dramatisk krisemøde i partiet efter flere sager om krænkelser.
Det skete i oktober 2020 og ved den lejlighed sygemeldte han sig fra sit hverv som folketingsmedlem. Det betød, at han frem til juni måned i år modtog vederlag - altså løn - fra Folketinget uden krav om dokumentation for, at han var syg.

Også løsgængeren Naser Khader sygemeldte sig tilbage i april med stress. Det skete i umiddelbar forlængelse af en historien i Berlingske, hvor det daværende konservative folketingsmedlem blev beskyldt for at have intimideret en lang række kritikere ved at kontakte deres arbejdsgivere og/eller have truet med at gøre dette.
Khader raskmeldte sig i august måned i år. Han er siden blevet smidt ud af partiet efter flere kvinder har anklaget ham for at stå bag grænseoverskridende adfærd over en længere årrække.

Ingen interview under orlov

Udvalget går samtidig i rette med, hvad folketingsmedlemmerne kan, når de har sygeorlov. For hvis man ikke kan passe sit hverv som folketingsmedlem, så skal man heller ikke udtale sig offentligt om politik, lyder det.
- Samtidig er det efter udvalgets opfattelse af væsentlig betydning, at ordningen for folketingsmedlemmers sygeorlov anvendes på en måde, der – også i offentligheden – viser, at sygeorlov alene meddeles i tilfælde, hvor vedkommende medlem på grund af sygdom faktisk ikke kan varetage sit hverv.

Folketingsmedlemmer, der er på sygeorlov bør derfor hverken stille op til interview eller deltage i politiske tv-programmer, mener udvalget.
De nye retningslinjer umuliggør ikke, at folketingsmedlemmer kan tage orlov efter for eksempel voldsomme mediesager.

Men hvis ikke de kan dokumentere, at de faktisk er syge, skal de søge en såkaldt privat orlov, og med den følger der ingen vederlag - det vil sige løn.
Samtlige partier i Folketinget har tilsluttet sig de nye retningslinjer.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 03-12-2021, 22:26   #344
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Sagsbehandlere er enevældige konger

https://www.tv2lorry.dk/lorryland/ha...db6Bu1VsgDP_YE

Lyt nøje til, hvilke påstande fra virkeligheden, advokaten påstår i det offentlige rum

https://rstts-eu.readspeaker.com/cgi...2ad0951212.mp3

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-12-2021, 08:08   #345
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
HJERNESKADET bladet bør læses af politikerne

https://hjerneskadet.dk/wp-content/u...NVCr0Sk-aOsHpI

Monica Lyllo er uddannet jurist og mor til tre børn, som hver har ere diagnoser. Hun er desuden en af personerne bag folkebevægelsen #enmillionstemmer, som er en bevægelse, der arbejder for at sikre retssikkerhed for mennesker med funktionsnedsættelser og psykisk sårbarhed. #enmillionstemmer er opstået på den triste baggrund, at den hjælp, man kan få, ikke er ens for alle.

RETSSIKKERHEDEN ER IKKE EKSISTERENDE
Monica fortæller, at hun personligt kender ere, der ikke tør søge om det, de har ret til. De er simpelthen bange for, at det at sætte en ny sag i gang kan betyde, at den hjælp, de allerede har kæmpet for og fået bevilliget, bliver taget fra dem. Ifølge Monica er frygten ikke grebet ud af det blå. Skrækhistorierne er særdeles virkelige.

KOMMUNERNE HAR HAFT 15 ÅR TIL AT FINDE VILJEN FREM

FORMANDEN:

Jeg bliver harm og ked af at læse, at vores velfærdssystem ikke giver mennesker den hjælp, de har brug for, når de er mest sårbare i livet. Denne gang er der mange eksempler på, når systemet er værst, og retssikkerheden sejler.

Tidligere i denne uge sad jeg på Christiansborg til en høring om arbejdsmarkedsinklusion for personer med handicap. Der kom der ere gode eksempler på, at de forskellige lovgiv- ninger ikke altid trækker i samme retning. Og eksempler på sagsbehandlere, som decideret gør et dårlig stykke arbejde. Heldigvis sad der også et par folketingspolitikere og lyttede med. De måtte indrømme, at der var ting, de nok burde kigge på inde på Christiansborg.



SYSTEMET HAR VÆRET EN KÆMPE SKUFFELSE

Mirjam Gork-Jensen havde netop taget hul på sit nye job som chef for digitalisering og læring på en uddannelsesinstitution, da hun som 42-årig blev ramt af en hjerneblødning midt på scenen under et oplæg, hun var i gang med at holde. Ufrivilligt blev Mirjam en del af det kommunale system – frivil- ligt har hun valgt helt at melde sig ud af samme system, fordi hun oplevede ere forhindringer end forsøg på at hjælpe.


Med ambulance kom Mirjam til intensiv på Odense Universitets- hospital og derfra blev hun senere overført til Slagelse Sygehus, fordi hun bor i Sorø. Slagelse Sygehus anbefalede specialiseret genoptræning, men ved udskrivelsen blev hun sendt direkte til et plejehjem.


phhmw

Kære politikere og raske familier.

Et sådan blad bør læses med med omhu hvorefter hver enkelt rask voksen bør stille sig spørgmålet, om de nævnte udsagn kunne ramme min egen familie?

Vi på k10 kender godt svaret.


Hilsen Peter

Formanden har ordet............................................. ..............side 3
Monica Lyllo , seje mor og #enmillionstemmer........side 4
Spænd ikke ben for unge med et handicap................side 11
Systemet har været en kæmpe sku else...................side 12 Lone Hertz:
Genbrug - en menneskelig produktudvikling ................. side 16
Mennesker med handicap
skal ikke være på kontanthjælp ...................................... side 19
Forumteater i Vordingborg....................................... ......... side 25
Danse- og træmningsferie på Rhodos.......................... side 26
Direktørens Klumme: Hvorfor er handicapkonventionen ikke en del af dansk lovgivning?..................................... side 29
Reformen af førtidspension og eksjob lever ikke op til handicapkonventionen ....................... side 31
Jobcentrene er ikke for sarte sjæle- og slet ikke for de syge.............................................. ...... side 36
10 hurtige fra socialrådgiverne ........................................... side 39
Find ligesindede i netværksgrupper ............................. side 41
Legater .................................................. ..................................... side 45
Bagsiden: Støt Hjerneskadeforeningen............................. side 48

Sidst redigeret af phhmw; 05-12-2021 kl. 08:14.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-12-2021, 10:04   #346
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Der er behov for en sagsbehandlings- og afklaringsgaranti for sygemeldte i jobcenters

https://arbejderen.dk/debat/der-er-b...QupkrtrNu7j7XE

Sygemeldte bliver mere syge, desto længere tid de fastholdes i jobcentersystemet, og der er en overdødelighed hos personer i ressourceforløb, i fleksjob, på ledighedsydelse og nye førtidspensionister. De har behov for en sagsbehandlingsgaranti med nationale tidsfrister, hvor det lægefaglige grundlag spiller en hovedrolle. Lisbeth Riisager Henriksen følger her op på sin seneste kronik.

Det vakte stor opmærksomhed, da Nordjyske i 2015 kunne bringe en nyhed om, at mindst 35 borgere i ressourceforløb var afgået ved døden:

“Der er større risiko for at dø i de såkaldte ressourceforløb, end der er chance for at få et job”, skrev journalisterne Caspar Birk og Lars Teilmann om dødeligheden i de nye ressourceforløb, som har eksisteret siden ikrafttrædelsen af daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) reform af førtidspension og fleksjob 1. januar 2013 fra Helle Thorning-Schmidts SRSF-regeringstid.

Dødstallene er siden blevet opjusteret, og Mette Frederiksen har i over to år været statsminister i en socialdemokratisk regering.

Et svar fra fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) til Folketingets Beskæftigelsesudvalg fra november i år fastslår, at der samlet har været 51.480 personer i et ressourceforløb i perioden fra 1. januar 2013 til og med uge 25 i juni 2021, og at 510 personer heraf er afgået ved døden senest fem uger efter afslutningen af forløbet. Det svarer til, at dødeligheden i ressourceforløb i den omtalte periode er 1,0 procent.

Til sammenligning var den generelle dødelighed i 2018 for danskere mellem 18 og 64 år ifølge Danmarks Statistik 0,23 procent.

Der er også en overdødelighed hos personer i fleksjob, på ledighedsydelse og nytilkendt førtidspension
Det fremgår ligeledes af et svar fra beskæftigelsesministeren, at der siden ikrafttrædelsen af reformen til og med uge 25 i juni 2021 har været 138.740 personer i fleksjob eller på ledighedsydelse. Heraf er 1.740 afgået ved døden senest fem uger efter afslutningen af forløbet svarende til en dødelighed i den omtalte periode på 1,3 procent. Af de 1.740 personer var 1.050 i fleksjob, heraf 560 personer ansat efter den nye ordning.

Desuden angav endnu et svar, at 87.380 personer siden reformens ikrafttrædelse i 2013 og frem til 31. januar 2021 har fået tilkendt førtidspension. Heraf er 2.740 afgået ved døden i løbet af de første seks måneder efter tilkendelsen. Det svarer til en dødelighed blandt nye førtidspensionister på 3,1 procent.

Velásquez opfordrer beskæftigelsesministeren til handling
Den 5. oktober stillede folketingsmedlem Victoria Velásquez beskæftigelsesministeren et § 20-spørgsmål:

“Vurderer ministeren, at der er grund til bekymring og brug for handling i forhold til, hvordan de svageste i beskæftigelsessystemet behandles, når vi i dag er vidne til, at mennesker afgår ved døden enten i ressourceforløb eller inden for de første 6 måneder efter tilkendt førtidspension?”

Hendes begrundelse var de bemærkelsesværdige, alvorlige konklusioner på undersøgelsen fra Psykiatrifonden og Sind fra 2019 om sygemeldtes møder med jobcentret. Undersøgelsen konkluderede således blandt andet, at længden af jobcenterforløb og manglende respekt for lægeerklæringer og helbred belastede de sygemeldte massivt. Allerede efter de første seks måneder i systemets vold begynder det at nedbryde dem, så de bliver endnu mere syge, og efter tre år er sandsynligheden for belastet livskvalitet blevet 5,4 gange højere end hos personer tilknyttet jobcentret i under seks måneder. Psykiatrifonden og Sind opfordrer regeringen til at afgrænse jobcenterforløb til maksimalt ét år.

Mattias Tesfaye fastslog 11. oktober i sit svar:

“Det er altid trist, når mennesker dør i en for tidlig alder. Det kan virke ekstra hårdt og uretfærdigt, hvis det sker kort tid efter (…) tilkendt førtidspension. Der vil være en større andel af mennesker blandt personer, der tilkendes førtidspension, som har alvorlige helbredsproblemer …”

Hvordan kan det nogensinde blive dyrere at sagsbehandle i to år frem for i ti år eller mere?

Han har ret i, at det ikke er uforståeligt med en vis overdødelighed i denne gruppe mennesker, da nogle sygdomme i sig selv er associeret med en risiko for at dø deraf.

Han medgiver også, at det er “… helt rimeligt at have fokus på, om alvorligt syge mennesker kunne have fået tilkendt førtidspension på et tidligere tidspunkt”, at der “… naturligvis [skal] tilkendes førtidspension så tidligt i et sygdomsforløb som muligt”, og at jobcentret “… selvfølgelig ikke [må] henvise borgere til aktiviteter, som kan forværre helbredet og medføre risiko for liv og førlighed …”

Det er smukke hensigtserklæringer. Men faktum er, at det ikke desto mindre er almindeligt, at en afklaring i dag foregår over fem, ti eller 15 år, ja, nogle gange endog endnu længere. Faktum er også, at jobcenteret jævnligt henviser til aktiviteter, som forværrer helbredet. Det fremgår klart af jobcenterundersøgelsen.

Nogle tilbringer ligefrem deres sidste tid i livet med at kæmpe med det sociale system. Det er urimeligt og uværdigt og bør give anledning til refleksion hos de politikere, der har gennemført reformordningen. Det beror jo udelukkende på politiske valg.

Selvom man ikke kan undgå, at nogle vil dø undervejs som følge af sygdom eller selvmord, så bør det være et politisk mål, at så få borgere som muligt dør undervejs i systemet, og at de afklares så tidligt som overhovedet muligt til fleksjob eller førtidspension.

Der er behov for en sagsbehandlings- og afklaringsgaranti
Det kunne man arbejde målrettet på ved fra politisk hold at give en afklaringsgaranti med absolut tidsbegrænsning for jobcenterforløb samt gøre det til en rettighed, at de lægelige konklusioner om borgernes funktionsevne skal spille en hovedrolle i sagsbehandlingen.

Foreløbigt 54.786 borgere har skrevet under på jurist Louise Schelde Frederiksens borgerforslag om sagsbehandlingsgaranti med nationale tidsfrister og tværfaglig kvalitet i sagsbehandlingen for syge, som vil give en sådan to-årig afklaringsgaranti. Det er nu omsat til et beslutningsforslag, der bliver behandlet i Folketinget.

Indtil videre har Mette Frederiksens regering ikke støttet forslaget. Det fremgik blandt andet af førstebehandlingen af beslutningsforslaget 26. november. Her sagde Mattias Tesfaye, at han frygtede, en sådan garanti ville betyde stigende udgifter til førtidspension. Desuden mente han, at mange af de sygemeldtes sager var så komplekse, at en tidsafgrænsning ville være “uhensigtsmæssig” og “rigid”.

Tesfaye er her udleveret til Mette Frederiksens manglende anerkendelse af de alvorlige konsekvenser af hendes reformpolitik over for de syge.

Men selv ud fra en rent samfundsøkonomisk argumentation mener jeg, at hans svar kommer til kort. For hvordan kan det nogensinde blive dyrere at sagsbehandle i to år frem for i eksempelvis ti år eller mere? Hvordan kan det blive dyrere at indhente nogle få speciallægeerklæringer end at blive ved med at indhente atter nye lægeerklæringer år efter år efter år? Hvordan kan det blive dyrere at lade folk arbejde dét, de kan i fleksjob, end at fastholde dem i ressourceforløb?

Det er meningsløst, at de skal miste vigtige år af deres liv i systemets endeløse labyrinter og blive mere syge og invaliderede, end de allerede er til at begynde med. Og det er meningsløst for skatteborgerne, at selve systemets indretning gør folk mere syge og øger de fælles udgifter unødvendigt meget til sundhedsvæsen og beskæftigelsessystem.

For de borgere, hvis helbred og arbejdsevne ikke måtte være færdigudredt i løbet af garantiperioden, må man kunne finde en pragmatisk løsning.

Hvis ikke beslutningsforslaget bliver vedtaget, så er der en chance for at få en afklaringsgaranti indført ad en anden vej. Enhedslisten har nemlig gjort en et-årig afklaringsgaranti til deres vigtigste krav til forhandlinger om beskæftigelsesindsatsen som følge af den politiske aftale om tidlig folkepension.

Lad os håbe, at et bredt folketingsflertal snart må forstå og handle på, at en sagsbehandlingsgaranti er en nødvendig prioritet i beskæftigelsespolitikken for de syge. De syge har allerede ventet meget længe på værdige forhold.

Læs Lisbeth Riisager Henriksens seneste kronik i Arbejderen


https://arbejderen.dk/debat/borgerfo...i-folketinget/

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-12-2021, 18:44   #347
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Advokat Mads Pramming

https://politiken.dk/indland/art8495...gle-røvhuller«

»Dybest set er jura enormt kedeligt. Advokatkontorer er nogle frygtelige arbejdspladser, og de fleste advokater er nogle røvhuller«
Advokat Mads Pramming har gjort sig bemærket ved at føre sager for både Godhavnsdrengene og de grønlandske ’eksperimentbørn’. Han bliver drevet af at hjælpe de mennesker, som han mener, staten har svigtet. Og sagerne er så principielle, at han føler sig som en vinder, uanset hvad udfaldet i retten er.

I reolen på Mads Prammings kontor står en kokeshidukke. Den har en blomstret lyserød kjole på og er en gave fra en tidligere klient, hvis mand var japaner. Omkring den står guldplader, skulpturer og andre pyntegenstande. De kommer fra mennesker i udsatte positioner, der har haft brug for at sige tak. For Mads Pramming udmærker sig ved at være en de få advokater, der konsekvent tager sager om borgere, som slås mod systemet. De sager, der er så principielle, at ingen kan forudsige udfaldet af dem.

»Jeg er ligeglad med, om to store firmaer har en konflikt. Men er der et menneske, hvis liv er på spil, giver det en energi. Og det er den energi, jeg har forfulgt«, siger han.


BLÅ BOG

Mads Krøger Pramming
Født i 1976

Cand.jur. fra Københavns Universitet i 2005

Stiftede sit eget advokatfirma i 2012

Bor på Nørrebro med sin søn


Med stor respekt Peter

Bilag, et lille udsnit, som naturligvis bør læses, så alle er bevidst om hvem Mads Pramming er og hvad denne advokat står for.

https://www.berlingske.dk/samfund/ad...nevaeldens-tid

https://www.facebook.com/ehmerpramming/

https://www.kaius.dk/indhold/mads-pramming

https://www.avisen.dk/kendt-advokat-...fo_521134.aspx
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-12-2021, 23:11   #348
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Monica Lylloff står bag folkebevægelsen #enmillionstemmer

Monica Lylloff står bag folkebevægelsen #enmillionstemmer: Jeg glemte, hvem jeg var
Jurist Monica Lylloff har tre børn med handicap og står bag en hastigt voksende bevægelse, der deler vidnesbyrd om mangelfuld retsikkerhed indenfor handicap- og psykiatriområdet. Hun siger, at hun er fuldstændig gennemsyret af kontrol


https://www.kristeligt-dagblad.dk/li...ADSJCVCZKWZ79k

For nylig skulle 43-årige Monica Lylloff holde foredrag på Amager i København. Hun skulle køre dertil fra sit hjem i Kokkedal nord for hovedstaden og kendte ikke vejen. Der var meget, der kunne gå galt. Hvad nu hvis gps’en ikke viste den rigtige vej? Hvad nu hvis hun ikke tog den rigtige afkørsel på motorvejen, og hvad nu hvis der ikke var ledige parkeringspladser, når hun kom frem?

”Hvad er problemet?”, spurgte hendes mand, ”hvad er det værste, der kan ske?”. Men hun gennemløb det meste af ruten på Googles tjeneste ”Streetview”, hvor man på fotos kan færdes virtuelt på en rute. For Monica Lylloff er ikke et menneske, der kan tage tingene, som de kommer. Ikke hvis hun har mulighed for at forudse deres udfald.

Op til seneste folketingsvalg i 2019 var hun med til at skabe hashtagget #enmillionstemmer, som ville råbe op om forholdene for mennesker med handicap og psykiske lidelser og deres pårørende. I dag er bevægelsen stadig i live, og på trods af, at den aldrig er blevet til en forening eller organisation, er der i skrivende stund 33.500 medlemmer af En million stemmers Facebook-gruppe, hvor mennesker deler deres vidnesbyrd om manglende hjælp og retssikkerhed på området. For eksempel skrev en mor forleden:

”Nu skal vi igen til at finde nyt bosted til min handicappede søn på 22 år, fordi stedet har kastet håndklædet i ringen (...) Hvorfor skal jeg blive ved med at råbe under vand? Jeg kan snart ikke mere.”

Men hvem er hun egentlig, initiativtageren Monica Lylloff? Hvor kommer indignationen og drivkraften fra til også på andres vegne at råbe højt – også selvom det kan føles som at råbe under vand?

Om morgenen på hverdage står Monica Lylloff typisk op klokken fem. Hun går en tur med hunden. Når hun kommer hjem, drikker hun en kop kaffe. Klokken 6.30 tager hendes mand på arbejde som it-medarbejder. Samtidig vækker Monica Lylloff deres ene tvillingedatter, Emma, som er 14 år, og håber på, at hun er i godt humør – så går det hele meget lettere. Hun skifter Emmas ble og giver hende tøj på, og så kravler Emma selv hen til sin kørestol, som står klar i entréen.

Monica Lylloff kører hende ind i stuen, laver morgenmad til hende og sætter hende til at spise. Normalt ville hun så vække tvillingesøster Sarah, men lige nu har Sarah ikke et skoletilbud og får derfor lov til at sove videre. Monica Lylloff giver Emma støttestrømper, benskinner og sko på, og hun børster hendes tænder. Og så bruger de tid på at vælge, hvilken dimseting Emma skal have med i dag. Emma elsker halskæder, og det kan tage tid at vælge mellem alle de forskellige gode muligheder. Klokken 7.20 ringer den taxabus, der på alle hverdage henter Emma, og så har Monica Lylloff fem minutter til at give datteren jakke på, putte madkassen i tasken og køre Emma ned ad rampen uden for døren i rækkehuset.

Klokken 7.50 ville hun normalt tage af sted til sit arbejde som jurist, men i øjeblikket er hun hjemme med dækning af tabt arbejdsfortjeneste sammen med Sarah. Klokken 15 kommer Emma hjem, og hvis ikke der er sygdomsfravær, står en hjemmepasser klar til at tage imod hende og bruge tid sammen med hende om eftermiddagen. Så kan Monica lave noget sammen med Sarah, eller måske er der tid til at lufte hunden eller til at få handlet eller gjort rent. Efter aftensmaden, når klokken bliver 18.30, begynder Emma at være træt. Og så skiftes Monica Lylloff og hendes mand til at putte hende, mens den anden rydder op efter aftensmaden og smører madpakker – for tiden kun til døtrene, for storebror Kristoffer går på efterskole. Ved 20-tiden er putningen færdig, og det er forældrene sådan set også.

I 2007 ændrede alt sig

”Vi har en familiesituation, hvor vores tre børn har hver deres udfordringer og diagnoser. Så vi må tage tingene en dag ad gangen og indimellem ændre kurs,” siger Monica Lylloff.

”Emma er nok det af vores børn, som har det stabilt bedst, og det er vildt at tænke på, for kognitivt er hun på en tre-fireårigs niveau, og hun har brug for hjælp til alting. Men vi har formået at skabe et miljø omkring hende, hvor der er indgående kendskab og forståelse hele vejen rundt.”

Tvillingerne blev født i 2007 – 11 uger for tidligt og med det såkaldte tvillingetransfusionssyndrom, hvor ressourcerne i moderkagen ikke fordeles ligeligt. Emma fik en hjerneblødning og er senere diagnosticeret med cerebral parese, retardering, epilepsi og autisme. Allerede i begyndelsen af hendes liv stod det klart for forældrene, at de ville opleve nederlag på nederlag, hvis de havde almindelige drømme for hendes liv og udvikling.

”Vi blev enige om, at det eneste mål for Emma skulle være, at hun skulle være verdens gladeste pige. Og det er hun faktisk også. De to andre har vi ikke tænkt i de samme baner med, og jeg tror nogle gange, det har været svært, fordi et barn, der på ydersiden ser normalt ud, kan have store problemer indvendig.”

For nylig afsluttede tvillingesøsteren Sarah et ni uger langt forløb, hvor hun har været dagsindlagt på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Siden hun var seks år, har hun været diagnosticeret med adhd og sansemotoriske udfordringer, men efter at have været skolevægrende i det meste af et år, har hun nu været igennem en intens og god udredning. Det viser sig, at hun deler en autismediagnose med sin storebror, der ligesom hun også har adhd.

”Så gav tingene pludselig meget bedre mening for os alle sammen. Det har været svært at se, fordi hun har adhd, men jo også har tillært sig nogle strategier til at håndtere forskellige situationer. Og Sarah siger også: ’Jamen, så er det derfor, jeg har haft så svært ved de og de ting’.”

Monica Lylloff fortæller, at den specialeskole, Sarah ellers har gået på, ikke har ressourcerne til at håndtere elever med den slags diagnose. Monica Lylloff får derfor dækket tabet af sin arbejdsfortjeneste i december, inden hun til januar begynder på et nyt job hos et advokatfirma, hvor hun kommer til at beskæftige sig med sager på handicapområdet. Har kommunen på det tidspunkt ikke fundet et nyt skoletilbud til Sarah, kommer det til at være Monica Lyloffs mand, Søren Lylloff, der går hjemme.

Et hashtag i en baghave

I 2019 udgav Monica Lylloff sin bog ”Seje mor” om familiens forløb. I forbindelse med research til bogen, og fordi hun på grund af sine børns mange forskellige diagnoser var medlem af mange forskellige Facebook-netværk, gik det op for hende, hvor mange mennesker der ikke får den hjælp og de bevillinger, de har ret til, hvis de har et handicap eller en psykisk lidelse.

”Jeg kunne se, at der var et mønster – det var de samme problematikker, folk stod med, uanset diagnosen. Og hvorfor var der ikke flere, der fortalte om deres oplevelser med mangelfulde forløb i deres kommuner?”

Hun lavede selv en Facebook-gruppe for pårørende til handicappede, som hurtigt fik 8000 medlemmer, og som var fuld af personlige vidnesbyrd. Og så spurgte Dansk Handicapforbund og Muskelsvindfonden, om hun ville være med til at lave noget sammen med dem op til folketingsvalget, fortæller hun.

”Vi ville sætte handicapområdet på dagsordenen og vise, at der altså ikke er tale om statistikker, men om helt almindelige mennesker.”

Så hun malede #enmillionstemmer på et skilt og fik sin mand til at fotografere sig med det i baghaven.

”Hashtagget refererer både til, hvor mange stemmer der kunne være i det for politikerne, hvis de gjorde noget ved området, men det viste også, at nu taler de stemmer, som i flere årtier har været tysset ned.”

Folketingsvalget er for længst overstået, men Facebook-gruppen eksisterer stadig. For et år siden samlede de 53.000 underskrifter ind til et borgerforslag, som ganske kontroversielt foreslog at flytte handicapområdet væk fra kommunerne, hvor det har hørt til siden strukturreformen i 2007. Borgerforslaget fik dog ikke politisk opbakning, og det havde Monica Lylloff egentlig heller ikke turdet håbe på, men hun er stolt af, at det er lykkedes at samle så mange underskrifter, fordi det forhåbentlig, mener hun, gøder jorden for at fortsætte samtalen om, hvordan handicapområdet forvaltes bedre. Hun mener grundlæggende, det er forkert, at 98 kommuner hver især både skal betale, visitere og drive de institutioner, som borgerne med handicap bor, arbejder og uddannes på. For hun oplever ikke, at der er specialkompetencer nok i den enkelte kommune, ligesom pengespørgsmål tit lader til at komme i vejen for den rette visitering.

”Der er mange, der har foreslået os at lave det til en forening. Og så ville vi være lige som alle de andre. Der ville pludselig være penge involveret, der ville være en bestyrelse, som skulle være enig om alting, og man skulle cleare ting med baglandet og udvælge, hvem der må sige hvad og hvornår. Så kan det godt være, vi ikke inviteres med ind til forhandlingsbordet, men det har heller aldrig været hensigten.”

Monica Lylloff siger, at En million stemmers eksistensberettigelse er, at bevægelsen er med til at lægge et massivt og vedvarende borgerpres på beslutningstagerne.

”Og så kan vi give gejst til hinanden. Mange i gruppen har tit været tætte på at give op, og så møder de så stor forståelse fra de andre medlemmer. Og så kan de være med i fællesskabet hjemmefra, hvilket er ret afgørende, hvis man er handicappet eller pårørende og ikke altid kan komme ud af døren. Det kan godt være, vi ikke kan skabe forandring på to eller tre år, men vi kan være med til at starte en forandring for den kommende generation.”

Husk på ikke at glemme hinanden

Monica Lylloff er vokset op i Holte nord for København. Hendes fars forældre mødte hinanden i koncentrationslejren Theresienstadt. Farmoderen var ungarer og tog med farfaderen til Danmark, efter hendes jødiske familie var omkommet. Traumet oplever hun som noget nedarvet i slægten. Selv har hun fået en opdragelse med både kristne og jødiske traditioner, og i dag kalder hun sig areligiøs. Hun præsterede godt som barn i skolen, spillede fra seksårsalderen klaver og deltog i konkurrencer. Forældrene blev skilt, da hun var 12 år, og hun og lillebroderen kom til at bo sammen med deres mor. Hun har oplevet at blive voksen meget tidligt i sit liv. Allerede i 9. klasse havde hun i en erhvervspraktik hos politiet siddet med i en straffesag og set en anklager arbejde. Efter endt retsdag gik hun op til ham, hev ham i ærmet og spurgte: ”Hvordan bliver jeg det, du er?”.

Kærligheden til ægtefællen opstod ved første blik, da hun var 21 år. Livet ændrede sig for alvor, da tvillingerne kom til verden, og hun efterhånden opdagede, at familielivet ikke ville blive almindeligt. Nu skulle de lære at være forældre til børn med handicap.

Til foredraget på Amager forleden spurgte en tilhører, hvorfor parret ikke er blevet skilt. For det første hjælper det, at de stadig elsker hinanden, siger hun. Og så sagde en sygeplejerske til dem, da de efter 16 ugers indlæggelse med de nyfødte tvillinger blev udskrevet, at de skulle huske på ikke at glemme hinanden. De tog hende på ordet.

Derfor tager de et par gange om året et døgn af sted alene på hotel eller til deres hus i Sverige. Op til afrejsen er Monica Lylloff tit stresset over at få det hele til at gå op. Det er svært at skulle give slip, men hendes mand minder hende om, hvor meget det giver dem. Når hun har lukket døren bag sig, går der en halv time, og så glemmer hun tiden og nyder et rutineløst døgn. De har begge været nede med stress og depressioner, for det er ikke omkostningsfrit at have børn med specielle behov – og sommetider også børn, der lider, og hvor forældrene mere eller mindre afmægtigt må forsøge at hjælpe dem igennem. De er brandslukkere og problemknusere.

”Og jeg har også været fyldt af sorg. Så i nogle år havde jeg helt glemt, hvem jeg var. Jeg kunne slet ikke huske, hvad der plejede at gøre mig glad. Der var psykologer, som blev ved med at sige, at det var meget vigtigt at huske mig selv, men det var jeg egentlig træt af at høre på, for det er nemmere sagt end gjort.”

Rent faktisk menneskets bedste ven

To små anskaffelser har gjort den store forskel. Familiens hunde Pillan og så Jackson, som døde i oktober. Når Monica Lylloff hver morgen står så utrolig tidligt op, er det for at lade op til dagen ved at gå tur med Pillan.

”Det var et kæmpe vendepunkt for mig, da vi fik Jackson. Jeg kunne gå ud ad døren som et tordenvejr, hvor jeg bare havde lyst til at pakke mine ting og skride fra det hele, og det har jeg aldrig sagt højt, men der har været en indestængt vrede. Men jeg kunne være fyldt op af, at der altid var nogen, der krævede noget af mig, og som hev i forskellige retninger. Men når jeg havde gået en tur med ham, kunne jeg komme hjem med sænkede skuldre og sige ’nå, hvad var det så, I havde brug for?’. Når man går med en hund, kan man ikke gå i sine egne tanker, for man skal holde øje med, at den ikke løber ud på vejen eller støder ind i en anden hund, så jeg er hele tiden nødt til at være nærværende og til stede lige nu. Derfor er der ikke plads til tanker, og så opdager man pludselig noget. Et smukt træ eller en lyd eller en duft.”

Pillan bjæffer lidt ude fra køkkenet, hvor hun opholder sig bag et knæhøjt hegn.

”Nej, Pillan,” siger Monica Lylloff og fortsætter:

”De hunde har virkelig været en gave til hele familien, og alle var helt knust, da Jackson døde. Hvis Sarah er ked af det, lægger hun sig ud i køkkenet hos Pillan. Og når Emma kommer hjem fra skole, er Pillan helt forsigtig og giver hende et kys på næsen. Og da Kristoffer havde det rigtig skidt med mange angstanfald om aftenen, kaldte jeg hundene ind. Så kom de gående, og helt uden jeg behøvede at sige noget, gjorde de altid det samme. Pillan hoppede op i sengen og lagde sig langs hans rygrad, Jackson lagde sig ved hans fødder. På den måde indrammede de ham, og så gik der fem minutter – så sov han. Den ro, hunde kan udstråle, smitter bare.”

En million stemmer har blandt andet sin gennemslagskraft, fordi medlemmerne deler vidnesbyrd fra deres egne liv. Det samme gør Monica Lylloff, som det fremgår her, og hun gjorde det første gang i sin bog, hvor hun fortalte familiens historie. Derfor gør hun sig også løbende overvejelser om, hvor meget hun skal fortælle om sine børn. Hun tager hensyn til deres forskellighed, og hun konkluderer, at hun kun skal fortælle noget, de godt kan læse, når de bliver voksne.

”Det skal være sobert og ærligt og fint. I forhold til Emma går jeg mere i detaljen, da hun ikke vil støde på det på samme måde som de andre. I forhold til Kristoffer har jeg de senere år holdt mig tilbage med at nævne nye detaljer offentligt, da han har det sværere med det. Og Sarah er helt afklaret med sin situation.”

Jeg tyede til noget, jeg kunne kontrollere

Når man spørger Monica Lylloff, hvad hun drømmer om, bliver hun stille.

”Hm... Jeg tør næsten ikke sådan opsætte drømme af frygt for at blive skuffet. Min mand og jeg snakker tit om, at det kunne være skønt at flytte på landet eller til vores hus i Sverige, når vores børn bliver voksne. Men vi snakker aldrig trinene derhen igennem. For som tingene har formet sig de seneste år, ved jeg godt, at vi ikke kan forudse fremtiden særlig langsigtet.”

Der ligger måske også et kontroltab i at drømme?

”Ja, og jeg er gennemsyret af kontrol. Altså helt vildt.”

Monica Lylloff fortæller om en periode, hvor et af hendes børn havde det helt forfærdeligt, og pludselig opdagede hun, at hun selv havde fået rengøringsvanvid. Hun kunne ikke holde ud, at der kom krummer, straks efter hun havde vasket gulvet, og hun tror, hun var ufatteligt irriterende at bo sammen med.

”Men som min psykolog sagde, så har vi alle sammen brug for at have kontrol over et eller andet. Når det med mine børn var fuldstændig ude af mine hænder, tyede min hjerne til noget, jeg kunne kontrollere fra start til slut. Der var et slutprodukt. Det er der ikke ellers i vores liv. Overhovedet.”

Hvor kommer så drivkraften fra til ved siden af familieliv og arbejde at lave En million stemmer?

”Jeg har nok altid haft lidt ekstra energi. Men så er der også det ved det, at når der sker noget svært og umiddelbart meningsløst i ens liv, bliver det meningsfyldt, når man kan vende det til noget brugbart. At jeg kan bruge min livssituation, vores vilkår og de erfaringer, vi har gjort os, til at hjælpe andre og skabe en forandring. Det er derfor, jeg bliver ved.”


Hilsen Peter og TAK til Monica, familie og teamet bag #enmillionstemmer
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-12-2021, 23:05   #349
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Dragør kommune sender opgaver tilbage til Tårnby

... pga det forpligtende samarbejde.

Tidligere har det givet store problemer for borgerne i Dragør, derfor besluttede kommunalbestyrelsen at hjemtage sine egne sociale sagsbehandlinger til glæde for retssikkerheden, ordentligheden.

Men pga store problemer skal sagerne nu sagsbehandles af Tårnby påny.


https://amagerliv.dk/artikel/først-d...5Wgf4HZt-bTCYQ

Først den ene vej, så den anden vej: Dragør sender opgaver tilbage til Tårnby

I foråret besluttede et politisk flertal på Dragør Rådhus at hjemtage socialområder fra Tårnby Kommune, men i slutningen af september var situationen så kritisk, at Dragør måtte hyre ekstern ekspertbistand for at håndtere opgaverne. Nu tyder alt på, at Dragør opgiver dispensationen og formelt sender opgaverne retur til Tårnby.

Datoen 25. marts 2021 står skrevet med flammeskrift, når man nu kender slutfacit på Dragør Kommunes forsøg på at hjemtage flere af socialområdets opgaver fra Tårnby Kommune. Dengang stemte Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre og Liste for hjemtagelsen, men allerede under den politiske behandling stod det skidt til med ressourcerne i Dragørs egen social- og ydelsesafdeling.

I slutningen af september - tre uger efter hjemtagelsen - kunne man i direktionens redegørelse læse, at Dragør Kommunes problemer med området har været stærkt udfordret helt tilbage til 2019.
Det har blandt andet medført ledelsesskift to gange og at afdelingen i det tidligere efterår blev ledet af direktionen, da afdelingslederen var stoppet.

På den baggrund valgte forvaltningen at indkøbe eksterne konsulenter, hvilket har medført en yderligere udgift på området.
Forvaltningen vurderede på det tidspunkt, at normeringen i afdelingen var tilstrækkelig, men at opgaveløsningen var stærkt udfordret på grund af medarbejderskifte, særligt i forhold til det hjemtagne fra Tårnby.
Nicolai Bertel Riber (S), der var formand for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget, sagde til AmagerLIV, at der var hjemtaget ét årsværk til social- og ydelsesafdelingen, men at opgaverne fortsat blev løst af Tårnby Kommune.
- Jeg er dog optimistisk, for der bliver virkelig knoklet for at få hjemtaget opgaven, sagde han.
Mangler kompetencer
I dag der mindre grund til optimisme.
Konkret har forvaltningen bedt politikerne om at stemme ja til en indstilling om, at Dragør og Tårnby anmoder Indenrigs- og Boligministeriet om tilladelse til ikke at udnytte dispensationen, således at opgaverne efter lov om specialundervisning for voksne og opgaverne efter servicelovens paragraffer 85 og 97 hurtigt muligt overgår til Tårmby som en del af opgaverne i det eksisterende forpligtende samarbejde.

Sagen har været behandlet i kommunens økonomiudvalg, hvor Socialdemokratiet, De Konservative, Liste T og Venstre stemte for, mens Dansk Folkeparti stemte imod.

Nu bliver sagen rejst i kommunalbestyrelsen. I indstillingen skriver forvaltningen:
- Det har efterfølgende vist sig, at Dragør ikke umiddelbart kan rekruttere de rigtige kompetencer til at løfte opgaverne som blev overdraget fra Tårnby uden personale. Det har derfor været nødvendigt at tilkøbe ydelsen fra Tårnby og det må konkluderes, at opgaven reelt fortsat varetages af Tårnby i en ikke hensigtsmæssig struktur.

Dragørs politikere behandler sagen torsdag 16. december.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 23-12-2021, 18:11   #350
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Menneskesyn fremført af en politikere, som støttes af vælgere.

https://frederiksbergliv.dk/artikel/...k6Z_nEFFEBlKzY

Kære Laura: Jeg håber, du vil lytte til borgerne og ikke blindt stole på forvaltningen.

Debatindlæg af.:
23 dec. 2021 kl. 10:45
Bitten Vivi Jensen
,

Laura Lindahl, ny konservativ gruppeformand, mistænkeliggør 29. september 2018 i 'Debatten' https://www.facebook.com/watch/?exti...88132951479000 den stærkt handicappede og konstant smerteplagede kørestolsbruger, formand for foreningen 'Jobcentrets Ofre', Kim Madsen.
Laura mener, Kim bør tage sig et job, da han ikke ser syg ud, og nedgør samtidig støtteforeningen for syge og handicappede, som hun kalder "den mindst konstruktive forening i Danmark".

Samtidig mener Laura & Co., at de syge får en fed check (8.500 kroner netto månedligt) og lever af andre folks penge.

Kim lider af svær slidgigt i hele kroppen udover nedsat hjerte- og lungefunktion og har arbejdet fra han var syv år med at slæbe petroleum. Senere kom Kim i slagterlære, men måtte allerede som 17-årig opgive hårdt fysisk arbejde på grund af ødelagt ryg.

Kim ernærede sig i mange år som taxachauffør, inden kroppen kollapsede. Det medførte syv års meningsløs og inkompetent beskæftigelsesterapi/tossekurser, som ”uddannede” den velbegavede Kim til at hjælpe borgere med førtidspension, men han fik afslag på at blive jobkonsulent, som ellers ikke kræver uddannelse.

Kim bliver stærkt provokeret af Lauras udtalelser og spørger i kampens hede på Facebook: Burde Laura Lindahl og kumpaner iføres et kællingebidsel?
I stedet for at forsøge at forstå Kim og andre sagsmishandlede melder Laura Kim til politiet for trusler.

Den privilegieblinde Laura forstår ikke, at hun ved at kritisere Kim sårer og dæmoniserer syge og handicappede, hvoraf cirka 70 procent ifølge Psykiatrifonden er blevet mere syge af et dysfunktionelt jobcenters sagsmishandling.

Retten finder ikke, at Kim har krænket Laura på en måde, der er omfattet af straffeloven. Andre folks penge, det vil sige statskassen, betaler sagens omkostninger.

Kære Laura Lindahl, jeg håber, du som nyvalgt formand for arbejdsmarkedsudvalget vil forsøge at lytte til borgerne og ikke blindt stole på forvaltningen - især ikke efter de 363 undskyldninger og grove lovbrud i familieafdelingen, hvor du de sidste fire år har været formand.


FrederiksbergLIV har opfordret Laura Lindahl (K) til at svare på Bitten Vivi Jensens kritik, men Lindahl er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.


Bilag

https://lauralindahl.dk/om-mig-v2/

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 16:26.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension