Sådan lidt overordnet om sygedagpenge

[Odenseaneren]

Rettidig omhu - men hvad er det?

Jeg er opdraget til at være i A-kasse, tegne en uarbejdsdygtighedsforsikring og så ellers få uddannelse og job. Så kan intet gå galt.

Køb af hus under forudsætning af, at min. én af os kan gå på understøttelse, uden at gå fra hus og hjem.

Det har altid været fornuftigt.

MEN....................
Det fandt jeg så ud af ikke var nogen sikkerhed overhovedet. Problemet er jo netop, at syge/handicappede der dokumenteret er uarbejdsdygtige ikke pr. automatik er sikret minimum sygedagpengesatsen.

Jeg er en af dem der røg på kontanthjælp - dvs. 0 kr pga. ægtefælles årsindtægt samt udbetaling af tab af erhvervsevne.

I min sag fik jeg førtidpensionen 2 år efter. Jeg fik indrømmelser af, at der var bedømt på lægepapirer der ikke var mine, der var tilsidesat speciallægeerklæringer uden saglig begrundelse, der forsvandt lægepapirer i sagen osv. Ud over speciallægeerklæringer blev min sag understøttet af 3 arbejdsprøvninger af kort varighed, med lægedokumenteret skader til følge.

Det skal siges, at jeg lider af Ehlers Danlos, som er et sjældent handicap, hvor specialister er samlet på 2 landsdelscentre henholdsvis på skejby og rigshospitalet. Der anbefales inddragelse af specialviden på området. Kommunen ønskede ikke dette, de tilsidesatte ledende overlæge, uden at søge secoind opinium, uden at inddrage landsdelscentrene, uden at kontakte viso - kort sagt uden at søge oplyst en hujende fis om hvad EDS er/gør ved folk.

I stedet gisnede kommunen om psykisk sygdom og derved behandlingsmuligheder. Dette blev ikke søgt afklaret ved henvisning til psykiater.

Efter 1 år - og en erklæring fra OUH Smerteklinik - fik jeg genoptaget sdp på grund af nye oplysninger (nemlig en fuld opbakning til EDS og deraf affødte gener, og der INGEN pyskisk sygdom). Ny sagsbehandler var absolut mere kompetent, og sendte mig til 1 psykiater, som på 8 siders rapport i kontakte vendinger skrev om al den dokumentation der var på fysisk sygdom, at der ingen tegn var på psykisk sygdom, samt at sociallægens vurdering ikke var lægefaglig mulig.

SÅ fik jeg førtidspension - udenom pensionsteamet - og på under 10 dage!

Men 1 år uden forsørgelse blev aldrig godtgjort.

Jeg tager hatten af for du vover pelsen herinde Andersine, men prøver også at fortælle, at du kun kender vores side af sagen udfra teori. Du har af gode grunde ikke erfaringen som den der kommer i klemme.

Og så er jeg forresten enig i, at raske mennesker har et reelt valg mellem kontanthjælp og A-kasse. Dette valg har syge desværre ikke - vi kan ikke opretholde retten til sdp indtil kommunerne får os afklaret. Det er simpelthen uacceptabelt, at vi skal betale for at kommunerne ikke får os afklaret tids nok!

[AnnetteH]

Andersine:
Der findes også offentlige transportmidler, og man burde kunne klare sig uden bil, eller i hvert fald en billigere en."

Denne her kan jeg altså heller ikke lade stå uden kommentar.

Jeg har ikke selv mulighed for at bruge offentlige transportmidler, ikke fordi der ikke køre bus, for det gør der skam, men pga. ryg og nakke problemer kan jeg ikke klare busturen.
En billig bil, ja hvor finder jeg en billig bil som jeg kan stige ind i og ikke ned i. Alle de billiger biler jeg har kikket på kan jeg ikke komme ned i og sidde.
Dertil komme alt for ofte rep. på en billig/gammel bil.

Hjælp, ja hvor finder jeg det, ingen steder desværre. Så pt. kommer jeg kun rundt på fyn/i landet, når jeg har mulighed for at låne en bil som jeg kan stige ind i og sidder godt i.

Så jeg er godt og grund låst fast her hvor jeg bor, og det er ganske uforskyldt og ikke noget jeg kunne forudse. Men kommunen vil/kan åbenbart ikke hjælpe mig. Er ftp. efter 2003

Annette

[Ingrid]

Oprindeligt indsendt af AnnetteH

Andersine:
Der findes også offentlige transportmidler, og man burde kunne klare sig uden bil, eller i hvert fald en billigere en."

Denne her kan jeg altså heller ikke lade stå uden kommentar.

Jeg har ikke selv mulighed for at bruge offentlige transportmidler, ikke fordi der ikke køre bus, for det gør der skam, men pga. ryg og nakke problemer kan jeg ikke klare busturen.
En billig bil, ja hvor finder jeg en billig bil som jeg kan stige ind i og ikke ned i. Alle de billiger biler jeg har kikket på kan jeg ikke komme ned i og sidde.
Dertil komme alt for ofte rep. på en billig/gammel bil.

Hjælp, ja hvor finder jeg det, ingen steder desværre. Så pt. kommer jeg kun rundt på fyn/i landet, når jeg har mulighed for at låne en bil som jeg kan stige ind i og sidder godt i.

Så jeg er godt og grund låst fast her hvor jeg bor, og det er ganske uforskyldt og ikke noget jeg kunne forudse. Men kommunen vil/kan åbenbart ikke hjælpe mig. Er ftp. efter 2003

Annette

Har du overvejet enten at søge § 100 eller søge en handicapbil?

Begge ordninger kan muligvis hjælpe dig, når du ikke kan køre i offentlige transportmuligheder. Det er værd at undersøge på.

[curls]

Oprindeligt indsendt af Andersine85

Popiae: Rent faktisk er der (igen igen) kommet nye regler, så pr. 01.01.10 er refusionsreglerne nu således:
Opfylder borgeren beskæftigelseskravet (minimum 10 timers aktivering om ugen) så får kommunen 65 procent i refusion. Opfylder borgeren ikke beskæftigelseskravet får kommunen kun 35 procents refusion.¨
Efter varighed får kommunen ingen refusion overhovedet.

Kære Anersine85, jeg er meget interesseret i at høre, HVORNÅR og HVILKEN LOV, det giver en jobcenter ret til at sende en ledig fleksjobber ud i aktivering?
Som vi ser det herinde, er det meget underligt, at nogen, som f.eks. lige er blevet visiteret som fleksjobber, at de efter kun 3 mdr. bliver sendt ud i aktivering. Det ser ud som om, de bruger paragraffen, hvor der står, at de kan arbejdsprøve en ledig fleksjobber, når de er i tvivl om fleksjobberens rådighed på arbejdsmarkedet. Her undrer det mig, at man sender en ledig fleksjobber ud i arbejdsprøvning, så snart man er blevet fleksjobber. (blot for at få refusion?) Man burde lade de ledige fleksjobbere have tid til at søge arbejde selv og ikke sendes på kurser eller arbejdsprøvning, hvor de ikke har muligheden for at søge job samtidig. Det synes jeg er meget ærgerligt.

Man ser flere og flere ledige fleksjobbere herinde, som bliver sendt ud i aktivering på trods af, at de nye refusionsregler ikke burde have ændret de love, der er i forvejen (det er jo kun refusionen, der er ændret). Som jeg selv læser lovene, bør man kun sende dem ud i arbejdsprøvning, når de har været ledige i 12 mdr. (revurdering).

Hvilken målgruppe hører en fleksjobber i efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 2 ???

Lovene om hvordan fleksjobbere skal hjælpes står mest i Lov om aktiv socialpolitik nemlig.... F.eks. hvis de er sygemeldte, skal de hjælpes efter § 12 b i selvsamme lov....

Men hvad siger du? Nu ved jeg ikke, om du har noget med fleksjobbere at gøre også...

Til mange af jer andre: Pas på tonen. Andersine85 er kun her for at hjælpe os....

Ja det er jo intressante spørgsmål Curls og jeg kan lige mht lov som fleksjobber høre under sætte dette ind

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan oplyse, at fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse, er omfattet af LAB § 2, nr. 7, mens fleksjobvisiterede, der modtager kontanthjælp, er omfattet af LAB § 2, nr. 3.

kilde..

www.fleksjobber.dk

[curls]

Oprindeligt indsendt af Hejdien

Ja det er jo intressante spørgsmål Curls og jeg kan lige mht lov som fleksjobber høre under sætte dette ind

Citat:
Arbejdsmarkedsstyrelsen kan oplyse, at fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse, er omfattet af LAB § 2, nr. 7, mens fleksjobvisiterede, der modtager kontanthjælp, er omfattet af LAB § 2, nr. 3.

Tak Heidien, kan godt se nu, at målgruppe nr. 7 passer meget godt...

Kan nu også se, at gruppen nr. 7 skal følges op efter kapitel 13 i beskæftigelsesloven... Så kom jeg så langt...

Og at sagerne skal følges op efter § 10 i Lov om aktiv socialpolitik...

Nå men ser frem til dine tanker Andersine85....

Ja ser også frem til tanker fra en sagsbehandler om det her , for en ting lære jeg aldrig at forstå, folk med samme arbejdsliv samme sygdomme samme familiestruktur og alt , den ene i en kommune der når at udrede og den anden i en kommune der er en kende sløv , den ene ender så under en lovgivning og den anden under en anden lovgivning , og så er der lige pludselig ikke samme rettigheder og krav længere ...
(og ja ja jeg kom på kontanthjælp trods a-kasse kommunen var sløv og jeg kendte ikke mine rettigheder )

[buster]

Andersine, vi er enige om at det er RASKE menneskers valg om de vil deltage i den solidariske kasse, Fagforening, Akasse mv –ingen tvivl om det MEN som Odenseaneren sir, syge mennesker får IKKE dette valg og det skyldes ene og alene lovgivningen!

Ang den offentlige transport og bosættelse, ja, da kan vi to ikke blive enige og sådan er det

Jeg er udmærket klar over at systemet ser det anderledes –MEN så burde systemet jo også træde hjælpende til(som du selv sir) når og hvis man har brug for hjælp!

Kan da fortælle så meget at da min mand blev syg, efter at have været min personlige hjælper i mange år gennem min kroniske sygdom, ja, da BAD vi kommunen hjælpe os med en handicapbil(alt iflg lovgivningen) da man af systemet bad os om at vores private bil skulle holde for som ambulance!(kunne ikke opfatte det anderledes)

Vi BAD om at få personlig hjælper, hjælpemidler mm så min mand kunne blive arbprøvet –alt igen iflg lovgivningen!

Mig bekendt blev INGEN af delene opfyldt og måske det skyldtes at den rummelighed man praler af, på papir i hvert fald, i realiteten var ikke eksisterende(-hvilket så bringer mig til, at der ER måske en grund til at vi handicappede ”bare kræver ind” –regeringen har selv lavet denne lovgivning der skulle give disse muligheder, mig bekendt, og jo, intentionerne med denne er helt ok –MEN det er bare ikke sådan den bliver tolket eller praktiseret)

Som Hejdien så rigtigt sir, borgere kan umiddelbart have de samme vilkår for hjælp men denne tolkes vidt forskelligt i kommunerne landet over –og min påstand er at alt dette skyldes: kassetænkning.

Vi kan være enige om at det alt sammen strander på lovgivningen men det store svære spørgsmål i kommunerne er: tolkningen! –og denne BURDE ikke være forskellig fra kommune til kommune da man jo netop har fået lovgivningen og nogle redskaber til at ”ensrette”(den såkaldte!) hjælp.
OG dette bringer mig igen til at refusionsreglerne skal ændres.

Andersine, min holdning bliver ikke ændret til sygedagpenge: er man syg, er man syg OG så er man syg indtil man er rask eller man er afklaret i forhold til flex eller pension.
I denne periode SKAL borgeren være sikret altså, tidsbegrænsningen på sygedagpenge skal fjernes!

Man bliver IKKE mere rask af at få fjernet forsørgelsesgrundlaget (–som man igennem hele sit arbejdsliv har været med til at betale via skatten, var jeg da så naiv at tro)

I øvrigt, som lovgivningen er pt så står der INGEN steder at den sigter imod at borgeren bliver rask, næ den tager sigte imod at borgeren kommer på arbejdsmarkedet igen –ikk´(og tror ikke der er en eneste som bevidst ØNSKER sig syg med deraf flg lønnedegang, social udstødelse og hvad det hele bringer med sig)
Ret mig gerne om jeg tar fejl

[phhmw]

Kære Andersine85.

Interessant tråd du har startet op.

Du nævner et sted: Og nej, behandling og ventetid kan IKKE fratrækkes tiden i de første 52 uger, det kan det derimod, hvis man bliver forlænget efter § 27.1.3 (den med de 2X52 uger).

Og nej, man kan ikke forlænge sygedagpengene fordi man mangler undersøgelse af et eller andet - ikke alene, for så skal der også være en anden grund ift. arbejdsprøvning, og så skal man kunne nå det hele indenfor 39 uger.

Læs denne tråd: http://www.k10.dk/showthread.php?t=11660

Din ovenstående påstand, er din sandhed som professionel, men efter du har læst og forstået den henviste tråd har jeg et spørgsmål til dig, som jeg håber kan hjælpe mig videre til den juridiske korrekte fortolkning.

Kan du bevise din påstand?

Har du i dit arbejde nogen sinde, af dig selv, forlænget en borgers sygedagpenge ud fra det der nævnes i loven, med venten på et offentligt hospital?

Som du kan se har jeg skrevet til enkelte folketingsmedlemmer således at de kan stille spørgsmålet til ministeren.

Senere vil jeg gerne hører din mening om sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens §3 stk.2 om hvilken omsorg en sagsbehandler værner om disse vigtige politiske vedtagne frister.

Herligt at have dig i blandt os, fordi debat er vigtig så misforståelser kan undgås.

Mange hilsner
Peter

Og jeg syntes at det er herligt og dejligt at have Peter iblandt os når vi andre nu er påsketomme i hovdet så husker han de væsentlige ting og det vi andre lige sad og læste da vi så tråden men som vi ikke kunne huske og formå at få ned ... takker Peter