Lars Løkke "raskmelder" offentligt ansatte

[zuza]

Ja, nu er det altså Finansministeren, der "raskmelder" folk.

Offentligt ansatte SKAL VÆRE 20% raskere om nogle år (om de er det eller ej).

Der er netop lagt en rapport på nettet om Løkkes planer for kommunerne.

Der er IKKE meget spillerum tilbage. ALT er tilrettelagt i mindste detalje, så borgmestrene ved, hvad de skal og ikke skal.

Det er alt fra nedsat sygefravær til jobcentre osv.

Læs rapporten her:

http://www.fm.dk/db/filarkiv/20313/B...er_service.pdf

Man kan også læse mere her:

www.modernisering.dk

Modernisering.dk - videnscenter om udvikling af den offentlige sektor

Modernisering.dk er en portal for offentlige ledere, projektledere og andre som arbejder professionelt med udviklingen af den offentlige sektor. Masser af projekter med fokus på udvikling af den offentlige sektor er i gang lige nu.

[zuza]

Her er et eksempel på et moderniseringsprojekt taget fra www.modernisering.dk.

Tab af arbejdsevne

Når en borger oplever tab af arbejdsevne vil det ofte være forårsaget af alvorlig sygdom eller ulykke. Borgeren er således i en svær situation – både helbredsmæssigt og tryghedsmæssigt.

Et konkret, tænkt eksempel kan illustrere problemstillingen:
En stilladsarbejder med en årsindkomst på godt 500.000 kr. og uden privattegnede forsikringer kommer til skade ved fald fra stillads. Ulykken kan anerkendes som en arbejdsskade. Han pådrager sig en alvorlig rygskade. Han bor i eget hus, er gift og har 3 mindreårige børn. Efter langvarig hospitalsbehandling med efterfølgende genoptræning viser det sig, at han på grund af følgerne efter rygskaden ikke kan genoptage sit tidligere arbejde som stilladsarbejder. Han modtager sygedagpenge fra kommunen og hans arbejdsskadesag er sendt til Arbejdsskadestyrelsen.

Den tidligere stilladsarbejder står nu med flere uafklarede spørgsmål: Vil han være i stand til at passe et andet arbejde? Skal han leve med rygsmerter resten af livet? Han oplever en voldsom indtægtsnedgang ved overgang fra løn til sygedagpenge. Kan han regne med, at han på sigt kan blive boende i eget hus?

Arbejdsskadestyrelsen har mulighed for at udmåle godtgørelse for varigt mén, hvis den helbredsmæssige tilstand er varig. Når Arbejdsskadestyrelsen skal tage stilling til spørgsmålet om erstatning for tab af erhvervsevne, vil der blive sendt spørgeskemaer til den tilskadekomne selv og til kommunens socialforvaltning. Hvis det viser sig, at den tilskadekomne fortsat modtager sygedagpenge, kan Arbejdsskadestyrelsen ikke tage endeligt stilling til tab af erhvervsevne. Erstatningsudmålingen vil afhænge af, om den pågældende skal under revalidering, i fleksjob, eller om det ender med en førtidspension. Der kan således blive tale om en omfattende korrespondance mellem Arbejdsskadestyrelsen og socialforvaltningen, før sagen kan blive færdigbehandlet.

Under dette forløb vil den tilskadekomne ikke kunne få afklaret spørgsmål om erstatningens størrelse og dermed få afklaret sine fremtidige indkomstforhold. Hvis den tilskadekomne spørger til sin sag i socialforvaltningen, vil han kun blive orienteret om det regelkompleks, som kommunen administrerer – sygdagpenge, revalidering, fleksjob, førtidspension. Kommunen vil typisk ikke være i stand til kvalificeret at besvare spørgsmål om en eventuel arbejdsskadeerstatning. Tilsvarende vil sagsbehandlere i Arbejdsskadestyrelsen typisk kun have et overfladisk kendskab til sociallovgivningen. Der er med andre ord ikke mulighed for at give den tilskadekomne en kvalificeret orientering om hans samlede situation.

Det kan ikke afvises, at denne langvarige uvished påvirker hans helbredstilstand i negativ retning, og at uvisheden i værste fald medfører en stor psykisk belastning og eventuelt efterfølgende psykiske mén.

Det konkrete eksempel illustrerer at der ved tab af arbejdsevne starter et forløb, som involverer en række offentlige myndigheder og borgeren oplever at ingen af disse myndigheder kan give fyldestgørende svar ift. hans konkrete situation.

Generelt set er der på dette område mange aktører i spil. Kommunen er den ansvarlige myndighed i forbindelse med sygedagpenge. Hér er det i særlig grad de interne arbejdsgange i kommunen, der er i spil: overgang fra sygedagpenge til arbejdsprøvning, udarbejdelse af ressourceprofil, overvejelser omkring førtidspension og som konsekvens, efterfølgende kontakt til skattevæsen. Ved langvarig sygdom/varigt tab af erhvervsevne skal borgeren gennem en arbejdsevnevurdering, hvilket involverer både kommune og sundhedssystem i form af læge/speciallæge. Afhængig af situationen vil det videre forløb bl.a. inkludere behandlingstilbud i form af eksempelvis fysioterapi mv., særlige støtteordninger ved fortsat tilknytning til arbejdspladsen, kontakt til forsikringsselskab vedr. udbetaling af præmie, kontakt til Arbejdsskadestyrelsen, SKAT pga. ændret indkomst osv. Kommunen vil også skulle tage stilling til, om der skal søges førtidspension.

Hvis tabet af arbejdsevne skyldes en arbejdsskade, er der endnu flere aktører i spil: nemlig i første række det forsikringsselskab hvor arbejdsgiveren har tegnet lovpligtig arbejdsskadeforsikring. Dette selskab kan i første omgang tage stilling til spørgsmålet om betaling af eventuelle behandlingsudgifter.
Men sagen skal sendes videre til Arbejdsskadestyrelsen, når der bliver tale om at udmåle godtgørelse for varigt men (de rent lægelige følger af arbejdsskaden) og vurdere spørgsmålet om eventuel erstatning for tab af erhvervsevne. Arbejdsskadestyrelsen skal bl.a. indhente oplysninger fra sundhedsvæsenet, kommunen, den tilskadekomnes arbejdsgiver og skattevæsenet, for at kunne vurdere disse spørgsmål.

Der er endvidere den rent lægelige side af sagen, som involverer et samarbejde med den primære sundhedstjeneste, eventuelt med speciallæger, hospitalsvæsenet og eventuelle andre behandlere. Når de lægelige spørgsmål er afklaret, skal det derefter afklares, om der er tale om tab af arbejdsevne. Behandlingen af arbejdsskadesagen interagerer altså åbent eller i det skjulte med kommunens sagsbehandling, jf. ovenfor.

Jo flere instanser der (ukoordineret) skal involveres i en sag, jo større er risikoen for at borgeren længe må leve i en uafklaret situation.

Undersøgelser har vist, at mennesker, der har en verserende (uafklaret) erstatningssag kørende, er længere om at blive helbredt eller opnå en stationær helbredstilstand end en person uden en verserende erstatningssag.

Forestiller man sig et mere optimeret samarbejde/samspil eksempelvis mellem Arbejdsskadestyrelsen og kommunens socialforvaltning ville der – set fra borgerens synsvinkel - være mulighed for mere kvalificeret rådgivning og orientering undervejs i sagsforløbet og en tidligere afklaring af erstatningsspørgsmålet, hvis udveksling af oplysninger om den sociale status kunne lettes og fremskyndes. Myndighedernes gensidige orientering og kendskab til hvad henholdsvis forsikringsselskabet, kommunen og Arbejdsskadestyrelsen kan tilbyde borgeren i forbindelse med e arbejdsskade, vil også mindske risikoen for, at borgeren bliver kastebold i systemet, hvilket kan være ekstra hårdt, når man har en alvorlig sygdom/skade og måske er psykisk påvirket af det.

En øget samordning af Arbejdsskadestyrelsen og kommunens sagsbehandling kunne i givet fald indebære genbrug af lægelige oplysninger, så den tilskadekomne slap for yderligere speciallægeundersøgelser og et større fokus på at undersøge mulighederne for tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Der er p.t. igangsat forsøgsvirksomhed om samordning af sagsbehandlingen i kommunen og Arbejdsskadestyrelsen omfattende en enkelt kommune.

Arbejdsskadestyrelsen modtog i 2005 godt 37.000 nye arbejdsskadesager, heraf var omkring 20.000 ulykkessager.
Efter arbejdsskadereformen forventes anerkendelsesprocenten at ligge på omkring 85 for ulykkerne.

Der vil gå længere tid, før de endelige sociale og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af en arbejdsskade indtruffet i 2005 er afklaret. Tidligere opgørelser viser imidlertid, at det er mindre end 10 pct. af en ”ulykkes-arbejdsskadeårgang”, der bliver tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne.

http://modernisering.dk/da/projekter...f_arbejdsevne/