Etisk råd debattererer løbende 'Aktiv dødshjælp'

[popiae]

Når man selv, på et tidspunkt, hvor man tænker klart og rationelt, har et ønske om at få denne aktive hjælp, der hvor man ikke selv kan, bør dette respekteres. Altså tillades.

Nogle mennesker lider langt mere, end vi ville byde vores kældedyr, så hvorfor skulle vi ikke selv have denne ret?

Det er også forbudt at begå selvmord, men man kan selvsagt ikke retsforfølge vedkomne, hvis det lykkes.
Men her er problemet, ofte også alvorlig krise eller dep. hvor man altså OFTE ikke er rationel.

Så mit svar er klart; At man skal kunne tilbydes aktiv dødshjælp, i situationer, hvor man i forvejen er meget tæt på, og lidelserne er uudholdelige. Hvis man har udtrykt et klart ønske om dette også tidligere.

VH Popiae

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af Katharina

Men holdninger er vigtige - også dine!

Hvad er eks. din holdning til denne film:

"Ich klage an"

http://www.youtube.com/watch?v=ks77USJQe0w

http://www.27-1.dk/sw52849.asp

Nu taler vi/jeg om aktiv dødshjælp i relation til mennesker der befinder sig på terminalstadiet og det er således - iflg. min opfattelse - et langt spring til at begynde at tale om eller sammenligne udgangspunktet med et nazistiske Eutanasi-program fra 1940'erne eller den propaganda, der skulle bane vejen for det.


Nå sygdommen: multipel sclerose nu bringes ind i debatten, så husker jeg en hollandsk patient med de klassiske føleforstyrrelser i ekstremiteterne, der havde fået påklistret en MS-diagnose som hun "ikke kunne leve med" og derfor bestilte og fik en aflivning.

Ved obduktionen fandtes der ingen tegn på neurodegenerative forandringer og den pgl. patient kunne derfor formodentlig have levet i mange år med sine føleforstyrrelser - og måske endda et relativt godt liv.


Dvs. back on track: det diskussionen bør handle om det er mennesker i terminalstadiet, hvor alt håb faktuelt er ude og der er relativt kort tid til at de afgår ved døden pga. deres sygdom - og de ønsker at afkorte lidelsen og processen.

Her er det - iflg. min opfattelse - på sin plads - fem for at gøre dem ondt værre ved fx at lade dem tørste ihjel - at tilbyde disse patienter en værdig og klinisk anstændig måde at få deres ønske opfyldt.


Omvendt har vi set genoplivede personer skælde og smælde over for sundhedspersonale over at de blev genoplivet - jeg husker særligt en privat dialog med en hyggelig ældre "fætter" fra nordjylland, der ikke var uden humor og som havde rigtig meget "skæg & ballade" at byde verden på, brokke sig voldsomt over en genoplivning - han endte med at love konen ikke selv at tage sig af dage, men omvendt skulle genoplivning heller ikke foretages, dersom situationen skulle inspirere til det.