K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 11-08-2022, 08:14   #1
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Nyt lovforslag gør det ”betydeligt” nemmere at afvise aktindsigter

10. august 2022 kl 06:50
Regeringen ville lempe offentlighedsloven: Men nyt lovforslag gør det ”betydeligt” nemmere at afvise aktindsigter

Med et nyt lovforslag vil regeringen gøre det nemmere for myndigheder at afvise aktindsigter, der opfattes som chikanøse. Eksperter advarer mod ’gummiparagraffer’ og mere lukkethed. Og så vækker det undren, at regeringen foreslår stramninger fremfor de lempelser, som statsministeren bebudede i kølvandet på minkommissionen.


phhmw

Mon det vil blive misbrugt af kommunerne?

https://www.altinget.dk/artikel/rege...Ey1yz9XTpm_wq8

Der gik mindre end en uge fra, at statsminister Mette Frederiksen (S) oven på minkkommissionens afrapportering lagde op til at give nemmere adgang til aktindsigt, til at Justitsministeriet i den tiltagende sommerferiestemning uploadede et lovforslag om selv samme regler på Høringsportalen.

Men forslaget er ikke en lempelse.

Tværtimod vil det gøre det betydeligt lettere for offentlige myndigheder at afvise anmodninger om aktindsigt med henvisning til, at oplysninger om ikke mindst navne vil kunne bruges til at chikanere myndighedens ansatte.

Ønsket om at beskytte offentlig ansatte mod chikane er ifølge flere juridiske eksperter både forståeligt og fuldt ud legitimt. Alligevel advarer de mod, at lovforslaget kan skabe mere lukkethed, end hvad der nødvendigvis kan begrundes ud fra hensynet til de ansatte.

”Forslaget vil forringe den offentlige kontrol med myndighederne og retssikkerheden for borgere, der har sager i den offentlige forvaltning,” siger Oluf Jørgensen, der er jurist, rådgiver og tidligere forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Michael Gøtze, der er professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, kalder regeringens lovforslag for ”ret drastisk” og ”en lovændring, der vil noget”.

”Det er helt oplagt, at det må være et spørgsmål, om man går for vidt her, og at man i virkeligheden får givet nogle håndtag til kommuner og andre myndigheder, som kan synes, at aktindsigt er lidt besværligt, og så kan de bruge den her regel, om at der nok er tale om en chikanøs borger til at afvise mere, end godt er,” siger han.

Regeringen ønsker "betydelig" indskrænkning
Michael Gøtze lægger til grund, at myndigheder behandler aktindsigtsager sagligt, alligevel ser han et "lidt problematisk" perspektiv i regeringens lovforslag.

Både han og Oluf Jørgensen hæfter sig ved, at Justitsministeriet direkte skriver, at tærsklen for hvornår en anmodning om aktindsigt må antages at være chikanøs ”sænkes betydeligt”.

”I juridisk kodesprog er det mere end en finjustering. Det er en stor ændring,” siger Michael Gøtze.

Advokat og tidligere underviser i medie- og offentlighedsret Vibeke Borberg kalder regeringens lovforslag for en ”væsentlig indskrænkning” i retten til aktindsigt.

”Formålet om at beskytte offentligt ansatte er helt legitimt. Men risikoen her er, at man giver mulighed for at gå langt videre end det, uden at nogen reelt kan kontrollere, hvad der ligger bag et myndighedsafslag,” siger hun.

Både hun og Oluf Jørgensen peger på, at lovforslagets indeholder flere vage, diffuse og elastiske formuleringer på helt afgørende punkter.

Elastik og gummiparagraffer
”Den helt store risiko ligger i, at vi får nogle alt for elastiske og i et vist omfang subjektive kriterier. Og jeg kan også være nervøs for, om behovet reelt er til stede, eftersom chikane allerede er dækket af loven, og Ombudsmandens praksis er både klar og har en fin balance mellem de modstående hensyn,” siger Vibeke Borberg.

Også Michael Gøtze vurderer, at der er tale om regler, som kan lægge op til en vid fortolkning og dermed kan skabe risiko for at lukke døren for offentligheden mere i, end det egentlig er tiltænkt.

”Det er ganske runde og skønsmæssige regler, eller gummiparagraffer om man vil. Hvis de vedtages i den nuværende form, kan man måske forestille sig, at Ombudsmanden bliver en bagstopper. Altså, at der vil komme klagesager, og at han kommer til at skubbe lidt af tandpastaen tilbage i tuben igen,” siger Michael Gøtze.

Mere konkret ved, at Ombudsmande eksempelvis konkretisere, hvad der menes med et 'chikanøst formål eller lignende'.


Minister: Uacceptabelt misbrug skal stoppes
Men, understreger Michael Gøtze, når man har en åben forvaltning må offentligt ansatte have bred ryg og kunne tåle kritisk modspil, utilfredshed og frustration fra borgere, der har fået afslag på eksempelvis velfærdsydelser.

"Kritik og chikane er to forskellige ting," siger han.

Han mener, at man alternativt til lovændringen bør overveje, om man ikke skulle lade det være op til Ombudsmanden at vurdere balancen i de gældende regler omkring chikane og lade ham se på, om der er et behov for at tolke dem i en mere udvidende retning.

Det er fuldstændig uacceptabelt, at aktindsigt udnyttes til at chikanere offentligt ansatte, der blot passer deres arbejde.
Mattias Tesfaye (S), Justitsminister
Forud for lovforslaget har Justitsministeriet gennemført en høring hos alle ministerier og underliggende myndigheder samt KL og Danske Regioner.

Med høringen er der spurgt ind til chikane og trusler mere generelt, men også med spørgsmål om misbrug af aktindsigtsreglerne i den sammenhæng.

Og ifølge svarene oplever "flere myndigheder", at offentligt ansatte udsættes for chikanøs adfærd efter, at borgeren på baggrund af en anmodning om aktindsigt har fået udleveret oplysninger om den ansattes navn.

"Det er fuldstændig uacceptabelt, at aktindsigt udnyttes til at chikanere offentligt ansatte, der blot passer deres arbejde. Det er derfor, vi har fremlagt dette lovforslag," skriver justitsminister Mattias Tesfaye i en mail til Altinget.

KL efterlyste stramninger (NATURLIGVIS)
Altinget har bedt om aktindsigt i høringens resultater, men har endnu ikke fået svar.

Fra KL’s side peger man i sit input til høringen på, at man oplever, at kravene til dokumentation af, hvornår der er tale om en chikanøs hensigt med aktindsigt er så skrappe, at de kun kan bruges i ganske få tilfælde.

I en mail skriver KL’s juridiske chef Pernille Christensen, at chikane og trusler blandt kommunalt ansatte særligt opleves blandt ansatte på social-, beskæftigelse og integrationsområdet. Men også for medarbejdere på rådhuset og p-kontrollører.

”Det skal vi selvfølgelig have gjort op med. Derfor ser vi i KL også positivt på lovforslaget fra justitsministeriet, da der er behov for, at reglerne om aktindsigt ændres, så det i praksis bliver nemmere at afvise anmodninger, hvor der er risiko for chikane,” skriver hun i mailen.

Også blandt de kommunalt ansatte, som organiseres af HK Kommunal, har man erfaringer med, at aktindsigter bliver brugt på en måde, der skaber utryghed og indimellem også direkte chikanøst.

”Når der nogle gange opstår konflikter mellem borgere og sagsbehandlere, så ser vi, at det her værktøj kan blive brugt til at presse myndigheden og sagsbehandleren. Og at det også bruges som ammunition til at komme med udfald på blandt andet sociale medier,” siger Henrik Gammelholm, der er juridisk konsulent i HK Kommunal.

Ansatte støtter forslag
HK støtter derfor som udgangspunkt regeringens lovforslag.

”Der er et behov for at give en lidt lettere adgang til at beskytte medarbejderen mod borgere. Vi kan ikke sætte meget konkrete tal på, hvor ofte der er tale om egentlig chikane. Men vi kan i hvert fald genkende utrygheden, og at den er stigende hos vores medlemmer,” siger han.

Også Michael Gøtze vurderer, at der er et reelt problem for de offentligt ansatte omkring chikane, som skal tages seriøst og som også angår visse borgeres brug af aktindsigt.

Blandt andet set i lyset af udviklingen i sociale medier og brugen af dem, og måske også den generelle digitalisering af den offentlige forvaltning.

”Det er et felt, hvor der helt oplagt sker en udvikling, og jo desværre i en forkert retning i form af en større aggressivitet og skarpere fronter mellem dem, der arbejder i det offentlige og dem, der står uden for. Noget man ikke mindst ser på de sociale medier,” siger han.

Advokat Vibeke Borberg anerkender, at også aktindsigtsreglerne kan misbruges til at skaffe oplysninger, som kan bruges chikanøst eller til direkte ulovligheder.

Frygter stopklods for kritiske borgere
Men hvor stort problemet reelt er, mangler hun svar på. Og det hjælper Justitsministeriets høring ikke umiddelbart med at klarlægge.

Vibeke Borberg vurderer samtidig, at der er en klar risiko for, at de nye regler vil blive brugt til at sætte en stopper for borgere, der bruger aktindsigtsreglerne til at gå myndighederne efter i sømmene.

Vi har set flere eksempler på, at nogle myndigheder kan føle sig noget klemt ved den offentlighed, der kan komme omkring deres arbejde.
Oluf Jørgensen, Offentlighedsrådgiver og tidligere forskningschef ved Danmars Medie- og Journalisthøjskole
Det samme bekymring har Oluf Jørgensen.

”Vi har set flere eksempler på, at nogle myndigheder kan føle sig noget klemt ved den offentlighed, der kan komme omkring deres arbejde, og så har nemt ved at opfatte det som ubehageligt og måske endda som chikaneri,” siger han.

En af dem, der bruger aktindsigtsreglerne til at udfordre lokale myndigheder, er Rasmus Visby fra Hillerød. Han har tidligere brugt aktindsigter til at afdække, hvordan direktionen i det lokale forsyningsselskab leasede store og dyre biler og fik usædvanlig høje lønninger.

Undervejs blev han politianmeldt af forsyningsselskabet for netop chikane, men det hele endte i stedet med, at blandt andet selskabets administrerende direktør blev fyret.

”Jeg er hundrede procent sikker på, at de vil køre den der over for sådan nogle som mig. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Klagemulighederne er stort set ingen hjælp, og før en sag kan nå Ombudsmanden, er der jo let gået flere år, hvis han overhovedet tager den op,” siger Rasmus Visby.

Flertal vil hellere stramme end lempe
Advokat Vibeke Borberg undrer sig i det hele taget over, at regeringen kommer med et lovforslag, som indsnævrer adgangen til aktindsigt, når statsminister Mette Frederiksen oven på Minkommissionens afrapportering lagde op til at gøre det nemmere at få aktindsigt.

”Man må i hvert fald sige, at timingen ikke er så god i og med, at de ikke har nået at gøre noget ved de ting, de gerne vil udvide, før de kommer med en ny indskrænkning,” siger hun.

Ifølge hende viser erfaringerne, at det altid er svært at skaffe flertal for at give bedre adgang for offentligheden, mens det er lettere at lukke døren mere i.

”Det skyldes jo, at der blandt de nødvendige 90 mandater næsten altid er nogen, som enten har magten, eller gerne vil have den. Derfor er det altid en utrolig svær øvelse at lempe, hvorimod det er lettere at få gennemført indskrænkninger,” siger Vibeke Borberg.

En af dem, der gerne vil lempe, er SF’s retsordfører, Karina Lorentzen. Hun har i gennem mere end et år forsøgt at få regeringen til at indkalde til forhandlinger om at revidere offentlighedsloven.

SF: Et dilemma
Derfor er det aktuelle lovforslag ifølge hende også en kende ironisk.

”Vi har til gode at se de store forbedringer. Men når det handler om at forringe offentlighedens adgang, så skal de nok være der,” siger hun.

Når det er sagt, så er hun dog ikke nødvendigvis modstander af det konkrete lovforslag fra regeringen.

For lige som at hun har stor opmærksomhed på offentlighedens adgang til at kontrollere myndighederne, så mener hun også, at der ligger et vigtigt ansvar i at beskytte de offentligt ansatte.

Og hun vil derfor læse både lovforslag og høringssvar meget grundigt, inden hun kan tage endelig stilling til forslaget.

”Der er et dilemma, hvor jeg godt kan se behovet, men også må rejse et flag i forhold til, at vi skal være sikre på, at vi ikke afskærer dem, der har et legitimt behov for at få indsigt i at få det,” siger Karina Lorentzen.

Tesfaye: Vi går ikke længere end nødvendigt
Justitsminister Mattias Tesfaye (S) hæfter sig i en mail til Altinget ved, at der er sket "en markant" stigning i antallet af anmeldelser, sigtelser og tiltaler for chikane og vold mod offentligt ansatte.

"Jeg er ikke enig i, at lovforslaget går længere, end hvad der er nødvendigt," skriver han i sin mail til Altinget.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 16-08-2022, 08:23   #2
huhupang0
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 16-08 2022
Indlæg: 1
Styrke: 0
huhupang0 er ny på vejen
He looked through the doorway with his ears lifted high and his tail wagging as fast as it could. To his great surprise, he found himself staring at 1000 other happy little dogs with their tails wagging just as fast as his. He smiled a great smile, and was answered with 1000 great smiles just as warm and firendly. As he left the House, he thought to himself, "This is a wonderful place. I will come back and visit it often."
__________________
seo consultant
huhupang0 er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 04:54.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension