K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 28-01-2021, 18:06   #181
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Danmark gør klar til øget overvågning: 2021

Danmark gør klar til øget overvågning: Teledata skal afsløre, om vi retter ind efter regeringen

EU’s databeskyttelse kan sættes til side, når den offentlige sikkerhed står på spil. Og det gør den nu, vurderer kommissionen.

phhmw

Når man tænker på den rivende udvikling der er sket på områderne overvågning, whistleblowing, tvang i den sociale sagsbehandling, ulovligheder i kommunale sager ( "Danmarkskortet", "Retssikkerhedskortet" og #enmillinstemmer "Vidnesbyrd", "Borgerrådgiver" og "Barnets reform" med tvangsadoptioner og tvangsfjernelser kan man muligvis blive lidt forpustet i sine øjne

https://politiken.dk/viden/Tech/art7...ter-regeringen

Statens Serum Institut vil i samarbejde med Rigspolitiet bruge teledata til at undersøge, om danskerne overholder myndighedernes retningslinjer for at begrænse coronasmitten, skriver skriver DR Nyheder.

Seruminstituttet har skrevet til telebranchen og anmodet om at få adgang til data. »Det har vi svaret positivt på, men vi vil sikre os, at det sker på et klart juridisk grundlag«, siger branchens direktør, Jakob Willer, til DR.

Statens Serum Institut har også planer om at bruge data om befolkningens transport- og indkøbsvaner til at måle effekten af regeringens tiltag. »Statens Serum Institut har anmodet Rigspolitiet om at assistere med at indhente disse data«, skriver Sundhedsstyrelsen i en rapport om prognoserne for coronaens udbredelse i Danmark og behovet for intensiv pleje.

Teledata opsamles af mobilmasterne, når vi bevæger os rundt i landskabet med mobilen i lommen, og kan bruges til at afgøre, hvor vi har været, og hvornår.

EU har strenge regler for, hvordan den slags oplysninger må bruges. I princippet må lokationsdata kun bruges, når de er gjort anonyme, eller med brugerens udtrykkelige tilladelse.

»Men der er undtagelser, der beskytter den almene interesse i nødsituationer«, skriver EU-Kommissionens talsmand, Johannes Bahrke, i en mail til Politiken.

EU giver grønt lys til sporing
Undtagelserne kan bruges, når den offentlige sikkerhed er på spil, og det er tilfældet under coronapandemien, vurderer kommissionen.

Stor succes i Kina
I Kina og det øvrige Sydøstasien har myndighederne haft stor succes med at bruge lokationsdata til at begrænse smitten.

To af de helt store kinesiske techselskaber, Tencent og Alibaba, har udviklet hver sin corona-app. Tencents version holder øje med, hvor brugeren har befundet sig i de seneste to uger, og kan således afgøre, om vedkommende har været i et smitteramt område, og sågar, om brugeren har været tæt på personer, der senere har vist sig at være smittet.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 28-01-2021, 19:28   #182
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Virkelighedens Big Brother? I Kina får du plus og minuspoint efter din opførsel

Minuspoint for fartbøder og snyd i computerspil kan forhindre kinesere adgang til gode hospitaler og jobs.

https://www.dr.dk/nyheder/viden/tekn...oint-efter-din

Kinesere får point efter opførsel

Big Brother var ren og skær underholdning.

Men tænk, hvis det var virkelighed, at alle dine handlinger blev overvåget og bedømt.

At dine ubetalte regninger og fartbøder fik betydning for, om du fik en forfremmelse, eller hvor dine børn kunne gå i skole.

Det lyder som startscenen på en science fiction-film eller et afsnit af Netflix-serien Black Mirror.

Men det er det ikke.

Faktisk er det en beskrivelse af et af verdens største overvågningseksperimenter.

Det kinesiske ’social credit system’.

Siden 2014 har flere regioner i Kina testet forskellige pilotprojekter, hvor private eller offentlige virksomheder overvåger institutioner, virksomheder og privatpersoner og giver dem point.

Det var planen, at et færdigt system skulle udrulles i slutningen 2020, men tests er stadig igang, og det er endnu usikkert, om myndighederne vil satse på et eller flere systemer.

Hvor mange point, de kinesiske borgere får tildelt, afhænger af, hvilken udgave af systemet de er tilknyttet.

Derfra er det deres adfærd, der kommer til at afgøre, om pointscoren stiger eller falder.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 31-01-2021, 14:53   #183
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Anmodning om kontoudtog til din bank.

https://www.facebook.com/photo?fbid=...00000729342585

Sådan, mine damer og herrer, snager det offentlige i syges papirer.
- det skal lige siges, at Bitten Vivi Jensen IKKE har givet fuldmagt til, at det må udleveres.
Det er løgn.
Og kommunen må IKKE snage i alt dette.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 18-02-2021, 11:02   #184
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kommuner overvåger handicappede som Mette

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ko...panikslagen#!/

Mennesker med handicap føler sig tvunget til at sige ja til ydmygende overvågning.

I løbet af foråret skal Mette Maabjerg, der er lam fra brystet og sidder i kørestol have besøg af et par personer, hun aldrig har set.
I to døgn skal de holde øje med hendes behov for hjælp og notere, hvad de ser.

Flere kommuner observerer handicappede

49 kommuner har siden 2017 observeret handicappede for at afgøre, hvilken hjælp de har behov for. Observationerne svinger fra få timer til dage og uger, viser DR´s aktindsigt. Overvågningen er taget til. I 2017 oplyser kommunerne om 31 observationer, mens der var 55 i 2019.

Handicappede føler sig ydmyget

Danske Handicaporganisationer mener, at kommunernes stigende overvågning er et udtryk for stor mistillid.
- Mennesker med handicap føler sig mistænkeliggjort og ydmyget. Man bliver observeret i alle livets situationer, når man er på toilet og i bad for at finde ud af behovet for hjælp. Mennesker med handicap er ikke ude på at snyde systemet, men få den hjælp, som vi har behov for, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, der repræsenterer 35 handicaporganisationer.


Kommuner: Vi skal observere og bruge stopur

Kommunernes Landsforening oplyser, at kommunerne kun må bruge observationer, når det er nødvendigt.
Men kommunerne kan være tvunget til at gøre det, fordi de skal dokumentere, hvorfor de bevilliger hjælp eller giver afslag, fortæller kontorchef Janet Samuel fra KL´s Socialpolitiske Kontor.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 18-02-2021, 19:59   #185
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ekspert: Måden, Mikkel blev overvåget på, var ulovlig

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ko...vligt-vurderer

Kommune overvågede handicappede Mikkel i seks dage. Men det var ulovligt, vurderer ekspert

Kommuner bryder menneskerettigheder og loven, når de overvåger handicappede unødvendigt længe, mener eksperter.

Da Skive Kommune ville finde ud af, hvor meget hjælp Mikkel Hansen, der har et handicap, havde behov for, fik de observatører til at holde øje med ham inde og uden for hjemmet.
Om mandagen overvågede de, hvad Mikkel Hansen foretog sig fra klokken 8 til 22.46.
Om tirsdagen fra kl. 9-22.05.
Om onsdagen fra kl. 9-22.45.
Om torsdagen fra kl. 8.30-22.30.
Om fredagen fra kl. 10-23.24.
Og om søndagen fra kl. 8-23.11, hvor den sidste note lød: ”Nu er M puttet og klar til at sove”.

I alt skrev observatørerne 18 sider om, hvad Mikkel Hansen gjorde og sagde i løbet af de seks dage.

Mange forskellige detaljer og tidspunkter blev noteret. Som for eksempel at Mikkel Hansen tissede i en kolbe, ikke selv kunne komme i tøjet og var i bad. Observatørerne skrev også, hvad Mikkel Hansen søgte på, mens han googlede på sin tablet, at han fik besøg af en veninde, hvad han talte om og fik på sin rugbrødsmad.

Mikkel Hansen har siden fødslen haft cerebral parese, svær spasticitet i benene og nedsat finmotorik og spasmer i hænder, arme og krop.
Han oplevede, at overvågningen i privaten viste, at kommunen ikke stoler på ham.
-Der er en mistillid. Jeg føler mig mistænkeliggjort fra starten, som om jeg bare vil rage til mig og snyde mig til mere hjælp, end jeg har behov for, siger han.
Mikkel Hansen husker, at privatlivet var væk, da han skrev en SMS, mens en observatør sad og kiggede på.

- Det var voldsomt de første dage. Det er specielt, at der kommer en fremmed i dit hjem, der skal observere dig. Du opfører dig ikke så privat og frit, som du ellers ville gøre, siger Mikkel Hansen

Ekspert: Måden, Mikkel blev overvåget på, var ulovlig

Det er blevet mere almindeligt, at kommuner overvåger mennesker med handicap for at udmåle hjælp. Halvdelen af landets kommuner har siden 2017 observeret handicappede. Overvågningen tager alt fra få timer, til flere døgn og uger, viser DR´s aktindsigt til kommunerne.

Men overvågning af Mikkel Hansen tog så lang tid, at den var ulovlig, vurderer Søren Blæsbjerg, juralektor på Aalborg Universitet, der forsker i handicap og underviser i socialret.
- Jeg mener, det er i strid med loven og reglerne, når man overvåger en person i så lang tid for at vurdere, hvilken hjælp man skal have, siger han.

Flere kommuner observerer handicappede

49 kommuner har siden 2017 observeret handicappede for at afgøre, hvilken hjælp de har behov for. Observationerne svinger fra få timer til dage og uger, viser DR´s aktindsigt. Overvågningen er taget til. I 2017 oplyser kommunerne om 31 observationer, mens der var 55 i 2019.

Se kortet.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 19-02-2021, 13:30   #186
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Moral, Etik og Dobbeltmoral

Kommunernes overvågning af borgere med handicap er indgribende og ydmygende
Når borgere med handicap har brug for hjælp, flytter nogle kommuner ind i deres hjem i flere dage og noterer hver eneste detalje i dagligdagen. Borgerne må affinde sig med tiltagende overvågning og ydmygelser, ingen andre behøver at finde sig i, skriver udviklingschef for Muskelsvindfonden Jørgen Lenger i dette debatindlæg


https://www.information.dk/debat/201...S_5PvVhs7p3WoE

Mistroen lyser ud af kommunerne, og man aner en snigende mistanke om, at personen med muskelsvind rejser sig og løber et maratonløb, så snart kommunen vender ryggen til, skriver udviklingschef for Muskelsvindfonden Jørgen Lenger i dagens kronik.

Flere og flere oplever det. Krav om dokumentation for rene bagateller. Uhæmmet kommunal kontrol. Nysgerrighed. Og det standser hverken ved døren til soveværelset eller badeværelset.

»Vi sender en visitator ud og overvåger din hverdag for at kunne afgøre, hvor meget hjælp du har brug for,« skriver kommunen.

Det virker unægtelig, som om nogle kommuner udveksler ideer. Hvad enten man har brug for hjælp i hverdagen, dækning af merudgifter, handicapbil eller noget helt fjerde.

For et par år siden var der politisk opstandelse over, at SKAT kunne gå ind på folks private enemærker for at sikre sig, at håndværkere ikke udførte sort arbejde eller anvendte illegal arbejdskraft. Et flertal mente, det var alt for indgribende at udføre kontrol på borgernes private bopæl og argumenterede for, at man da måtte have tillid til borgerne. Så den regel blev afskaffet.

Men der er åbenbart forskel på kong Salomon og Jørgen Hattemager, for samme politiske forargelse gælder ikke, når kommunen kontrollerer mennesker med handicap.

Tværtimod: Kontrollen er tiltagende, indgribende og ydmygende. Og den foregår både på borgerens private bopæl og i de løbende kontakter.

Nogle kommuner flytter simpelthen ind i borgernes hjem i flere dage, når behovet for hjælp skal vurderes. Der er åbenbart ingen grænser for, hvad kommunerne mener, der er nødvendigt at se for at beregne den nødvendige hjælp.

Det er indimellem en kamp blot at holde kommunerne ude af soveværelset ved på- og afklædning og ude af badeværelset, når man skal have et bad eller sidde på potten. En kamp at afvise kommunale ’kompromisforslag’ om, at kommunen kan blive uden for badeværelset, hvis blot døren står åben, så de kan stå lige uden for døråbningen.

Nogle kommuner sender egne sagsbehandlere. Andre kommuner hyrer et privat firma. I begge tilfælde har man vildfremmede mennesker til at vade rundt i ens hjem og notere enhver detalje og glo på alting.

En potentiel forbryder
Ud af den forestilling kommer der en detaljeret rapport, hvor hver eneste lille detalje i borgerens dagligdag er beskrevet i minutter. Man noterer også, hvor mange minutter hjælperen har været inaktiv, så man i de perioder kan nedsætte hjælperens løn til under halvdelen og kalde det for rådighedsvagt, selv om hjælperen altså ikke desto mindre er på sin arbejdsplads og ikke kan anvende denne ’fritid’ til noget fornuftigt.

Så indviklet er det ikke at finde ud af, hvor meget hjælp en borger har brug for. Det ville hjælpe gevaldigt, hvis man havde samme tillid til mennesker med et handicap, som man har valgt at have, når det gælder kontrollen med sort arbejde eller borgernes egne skatteoplysninger.

Med eller uden forudgående overvågning følger så som regel et møde med kommunen, der involverer et større eller mindre antal ’fagpersoner’.

Det er sket mere end én gang, at jeg oplever en blufærdig ung mand blive bedt om at udpensle i alle detaljer foran otte kvinder, hvordan han gør, når han tisser.

Eller en ung kvinde, der bliver bedt om at fortælle, hvordan hun bliver vasket neden for navlen.

En anden ung kvinde, der skal svare på, om hun nogensinde kysser sin kæreste, mens han arbejder som hjælper.

Mistroen lyser ud af kommunerne, og man aner en snigende mistanke om, at personen med muskelsvind rejser sig og løber et maratonløb, så snart kommunen vender ryggen til.

Hvis man har et handicap, er man en potentiel forbryder.

Uetiske dokumentationskrav
En del kørestolsbrugere bliver køresyge i deres store handicapbil, hvis de skal sidde bag føreren, som jo samtidig er hjælperen. Desuden er det utrygt, at man med for eksempel muskelsvind ikke nødvendigvis kan påkalde sig hjælperens opmærksomhed, hvis man har brug for hjælp, eller hvis respiratoren svigter.

Tidligere var det en selvfølge, at bilen blev indrettet, så man kunne sidde ved siden af føreren og endda føre en samtale.

Men nu skal man stadig oftere ’dokumentere’ sin køresyge ved, at man skal køre en tur i en bil, hvor man sidder bag føreren.

At blive køresyg er ikke sjovt, og det er decideret uetisk at påføre mennesker ubehag som led i kommunens dokumentation. Det minder til forveksling om tidligere tiders hekseprøve: Man puttede kvinden i en sæk og smed hende i søen. Hvis hun kom op igen, var hun tydeligvis en heks og skulle brændes. Hvis hun gik til bunds, havde hun bestået prøven og var ikke en heks.

Hvor går grænsen? Hvad skal man finde sig i?

Lovgivningen er ikke voldsomt klar, men Ankestyrelsen har i hvert fald slået fast, at det er ok at sige nej, hvis man har en rimelig grund til ikke at medvirke. For eksempel at man ikke finder det etisk i orden at skulle overvåges i intime situationer i sit eget hjem.

Kommunerne skal derfor respektere, hvis borgeren ikke ønsker at medvirke og afgøre sagen på det foreliggende grundlag.

Som svar på et spørgsmål i Folketinget fra folketingsmedlem Jakob Sølvhøj (Ø), svarede daværende socialminister Karen Ellemann (V) for et par år siden:

»Men vurderingen af hjælpebehovet i bade- og toiletsituationen, som der spørges specifikt til, skal naturligvis ikke foretages, mens borgeren er afklædt eller forretter toiletbesøg m.v. I forlængelse heraf kan hjælp til f.eks. toiletbesøg ikke afslås med henvisning til, at borgeren nægter at vise sig nøgen foran kommunale medarbejdere og nægter dem at overvære toiletsituationen.«

Så i hvert fald gælder denne ene grænse.

Stol på borgerne
På den ene side er det kommunens pligt at oplyse en sag bedst muligt, og ofte føler borgeren sig endda mere tryg ved, at vurdering og samtale sker i egne omgivelser. Men det behøver ikke betyde, at kommunen så skal tage ophold i borgerens hjem i flere dage.

Uanset at man kan sige fra over for de mest ydmygende situationer, så er det både ubehageligt og en uskik at have fremmede mennesker til at overvåge en i sit eget hjem.

Ofte kan kommunen genbruge oplysninger, der i forvejen findes, og samtidig vælge at stole på borgerens egne oplysninger. Ofte er vedkommendes behov for hjælp indlysende og indiskutabelt.

Men først og fremmest er kommune og borger ikke to ligeværdige parter.

Den ene part er helt afhængig af den anden. Borgeren vil være tilbøjelig til at finde sig i selv grænseoverskridende krav for at få dækket sit behov og vil også være tilbageholdende med at klage, af frygt for at det kan have negativ betydning for afgørelsen.

Det er et almindeligt princip i store dele af dansk lovgivning, at den netop beskytter den svage part mod at blive udnyttet af den stærke part. Men det skal ikke gøres til et spørgsmål om jura.

Det mest nærliggende er simpelthen, at kommuner selv udviser en anstændig opførsel. Det er etisk uacceptabelt, at mennesker med handicap behandles på den måde og må affinde sig med overvågning og ydmygelser, som ingen anden borger ville finde sig i og heller ikke behøver at finde sig i.

Hvem har ansvaret for dette tiltagende idioti? Det er næppe en idé, der er fostret i sagsbehandlernes hoveder. Tværtimod er der sagsbehandlere, som væmmes ved den form for kontrol.

Men hvem rækker så hånden op og siger: Det er min beslutning, mit ansvar?

Socialministeren? Folketinget? Ankestyrelsen? Kommunernes Landsforening? Borgmesteren? Kommunalbestyrelsen? Socialchefen?

Eller lever systemet sit helt eget hovedløse liv uden nogen som helst indblanding?

Jørgen Lenger er udviklingschef for Muskelsvindfonden.


Hilsen Peter og tak til Jørgen Lenger tidligere Muskelsvindfonden
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 23-02-2021, 14:53   #187
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Forsikringstager vinder ”overvågningssag” i Ankenævnet for Forsikring

https://elmer-adv.dk/nyheder/forsikr...or-forsikring/

Sagen angik en mand, som havde fået dækning ved tab af erhvervsevne fra sit pensionsforsikringsselskab i næsten 6 år.

I sommeren 2019 overvågede selskabet manden over 17 dage. Efter overvågningen ringede en medarbejder fra selskabet og ”afhørte” manden om observationerne uden at fortælle manden, at selskabet havde overvåget ham. Selskabet lydoptog telefonsamtalen for at bruge den som bevis imod ham under den efterfølgende sag.

Overvågningen viste blandt andet, at manden i overvågningsperioden spillede tennis cirka en gang om ugen. Under den efterfølgende telefoniske ”afhøring” forklarede manden dog, at han kun spillede tennis engang imellem, og at der kun var tale om ”gammelmandstennis”.

Efter selskabets opfattelse var de observerede aktiviteter ”klart uforenelige” med de oplysninger om sin erhvervsevne, som manden havde givet til selskabet. Selskabet hævede derfor forsikringen og standsede udbetalingen af de løbende ydelser med virkning fra den 1. oktober 2019. Endvidere tog selskabet forbehold for at kræve tilbagebetaling af allerede udbetalte ydelser og for at politianmelde manden for bedrageri.



Ankenævnets kendelse
Den 3. februar 2021 afsagde Ankenævnet for Forsikring kendelse i sagen. Ved kendelsen pålagde nævnet selskabet at anerkende, at selskabet ikke havde været berettiget til at standse udbetalingen af ydelser og ikke havde været berettiget til at ophæve forsikringen.

Samtidig pålagde nævnet selskabet at betale 60.000 kroner til dækning af mandens advokatomkostninger.

Kendelsen betyder i praksis, at selskabet skal genoprette forsikringen og skal udbetale erhvervsevnetabsydelser med tillæg af renter fra den 1. oktober 2019 og i tiden fremover.

Som begrundelse for kendelsen anfører nævnet i præmisserne, at det er afgørende for vurderingen af selskabets ret til at hæve forsikringen, om mandens oplysninger om sit aktivitetsniveau må anses for at være ”i åbenlys modstrid” med det af selskabet observerede aktivitetsniveau.

Endvidere fremhæver nævnet, at manden primært led af smerter, og at det ikke er usædvanligt for smertetilstande, at smerterne varierer fra tid til anden.

Efter nævnets vurdering måtte de fleste af de observerede aktiviteter betegnes som ”almindelige hverdagshandlinger”, som ikke i sig selv viser noget afgørende om mandens smerter og evne til at arbejde. Endvidere kunne de observerede tennisaktiviteter med en vis rimelighed beskrives som ”gammelmandstennis”. Aktiviteterne var heller ikke af en sådan karakter, at der var grundlag for at statuere, at manden havde et helt andet helbred eller et væsentligt højere aktivitetsniveau, end han havde oplyst. Tværtimod bemærkede nævnet, at fysisk aktivitet i et hensigtsmæssigt omfang kunne være med til at styrke mandens bevægeapparat og generelle velbefindende.

Endelig bemærker nævnet, at heller ikke de lægelige og kommunale akter tydede på, at manden kunne udføre arbejde i et sådant omfang, at han ikke havde ret til helbredsbetingede ydelser fra selskabet.

Selskabet har accepteret kendelsen, som derfor står ved magt.



Elmer Advokaters kommentarer til kendelsen
Overordnet viser kendelsen, at selskabet kun er berettiget til at hæve erhvervsevnetabsforsikringen og stoppe udbetalingen af de løbende ydelser, hvis forsikringstagerens oplysninger om sit aktivitetsniveau er i åbenlys modstrid med det af selskabet observerede aktivitetsniveau.

Selskabets ofte kortvarige observationer skal ses i lyset af, at forsikringstagerens tilstand kan variere fra tid til anden, og observationerne skal ses i sammenhæng med oplysningerne i sagens lægelige og kommunale akter. Endvidere skal det tages i betragtning, at fysiske aktiviteter kan være med til at styrke forsikringstagerens helbredstilstand og generelle velbefindende.

Endelig skal der lægges vægt på arten af de observerede aktiviteter, idet almindelige hverdagshandlinger ikke i sig selv viser noget afgørende om forsikringstagerens evne til at arbejde. Det afgørende er derimod, om de observerede aktiviteter vil kunne omsættes til eller sidestilles med reelle erhvervsaktiviteter.

Spørgsmål til kendelsen kan rettes til advokat Gert Willerslev, som bistod manden under sagen.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 24-02-2021, 10:36   #188
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Overvågning med stopur, hvor sekunder er gældende

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/...4g2CbYWV9B_Hzw

Spastiske Magnus er 108 sekunder fra at få hjælp derhjemme: ’Det kan man ikke være bekendt’

Magnus Biermann har brug for hjælp 24 timer i døgnet, vurderer lægen. Men Tønder Kommune er uenig.

Magnus Biermann fra Tønder er spastiker og svært handicappet. Han har ifølge sin egen læge brug for hjælp døgnet rundt.

Hele livet har han boet hos sine forældre, der har passet ham, samtidig med at de har fået hjælp af kommunen.

Men det ændrede sig, da Magnus Biermann fyldte 18 år for seks måneder siden.

- Han sidder i sit eget hjem på sjette måned helt uden hjælp, og han har brug for hjælp 24 timer i døgnet fra minimum én voksen. Men der er ingen hjælp fra Tønder Kommunes side, fortæller Frank Biermann, der er far til Magnus.
BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE, BPA
Det er en betingelse for at modtage BPA, at borgeren er over 18 år. Der er ingen øvre aldersgrænse.

Det er også en betingelse, at borgeren har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som gør det nødvendigt at modtage den ganske særlige støtte til pleje, overvågning og ledsagelse, som ligger i ordningen. BPA er således som udgangspunkt rettet mod borgere med massive og sammensatte hjælpebehov, hvor borgerens behov ikke kan dækkes ved fx almindelig praktisk og personlig hjælp og pleje mv.

Endelig er det en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsleder for hjælperne og som udgangspunkt også som arbejdsgiver, medmindre borgeren vælger at overføre tilskuddet til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der herefter bliver arbejdsgiver for hjælperne.
Det er kommunen, der træffer afgørelse om BPA.

Kilde: Børne- og Socialministeriet

Et minut og 48 sekunder fra hjælpen

Tønder Kommune vurderede nemlig, at Magnus Biermann kun har brug for 19,97 timers hjælp om ugen.

For at være berettiget til hjælp i hjemmet via den særlige BPA-ordning skal den handicappede have brug for minimum 20-timers hjælp om ugen.
- Det vil sige, at vi mangler et minut og 48 sekunder om ugen for at kunne få noget valid og ordentlig hjælp til Magnus, siger hans far.
Tilbudt en døgninstitution

I stedet har kommunen tilbudt Magnus plads på en døgninstitution. Men familien ønsker, at han skal blive derhjemme. Hjælpen er dermed for familiens egen regning og noget, der slider, siger Frank Biermann.
- Vi er meget nedslidte. Vi er trætte og får ikke sovet ordentligt, fordi vi ingen hjælp har lige nu, siger han.

Tønder Kommune vil ikke kommentere den konkrete sag. Men Ankestyrelsen har nu vurderet, at kommunen skal kigge på sagen igen.

Og hos Spastikerforeningen er direktør Mogens Wiederholt forarget over forløbet. Han mener, at seks måneder uden hjælp langt fra er godt nok.

- Kommunen skal simpelthen få numsen op af sædet og se at få genbehandlet sagen. Familien er i en håbløs og desperat situation, og det kan man simpelthen ikke være bekendt som myndighed, at holde folk i den situation. Så kommunen skal se at få fingrene ud, siger han.

Generel tendens

Ifølge Mogens Wiederholt er det en generel tendens i kommunerne, at hjælpen til handicappede bliver vurderet til at ligge under 20 timer om ugen.
- Vi oplever, at BPA-ordningen helt generelt er under et massivt pres. Og vi ser desværre en tendens til, at man fjerner timer og meget gerne prøver at få timetallet så langt ned, så man ikke længere er omfattet af målgruppen for BPA, siger han.

Og tendensen bliver også genkendt hos Danske Handicaporganisationer, fortæller næstformand Sif Holst.
- Vi kan se, overordnet set på landsplan, at der er rigtig mange sager med situationer som denne, hvor den lige akkurat kommer under 20 timer, siger hun.

Ministeren er bekymret
Socialminister Mai Mercado (K) vil ikke kommentere den konkrete sag, men oplyser i et skriftligt svar, at borgere med handicap skal have den hjælp, de har behov for.

- Jeg bliver bekymret, når jeg hører fra borgere og organisationer, der er så utilfredse med kommunernes sagsbehandling. Borgere med handicap skal selvfølgelig have den hjælp, de har behov for, og jeg forventer, at kommunerne påtager sig deres ansvar.
De seneste tal fra Ankestyrelsen viser, at tre ud af 10 sager om BPA-ordningen, som styrelsen behandler, bliver sendt tilbage til kommunerne igen.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 24-02-2021, 13:16   #189
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Overvågning af handicappede er ikke værdigt

https://jv.dk/artikel/overvågning-af...rRjG10FjWGc-Lg

Læserbrev: Det seneste par dage har vi kunne høre om, hvordan kommuner har ansat personale til at overvåge handicappede borgere med henblik på at vurdere, hvor meget hjælp de har et ret til. Dette har for nogle borgere været en hel uge i over tolv timer om dagen.

Borgere, som har oplevet denne overvågning, beskriver det som invaderende og panikudløsende. Og hertil må jeg sige, at jeg forstår disse mennesker fuldt ud! Det må være noget af det mest nedværdigende og grænseoverskridende, man skal stå model til.

Som borgerlig-liberal sætter jeg stor pris på mit privatliv, hvorfor jeg sympatiserer med disse mennesker, som pludselig skal åbne deres hjem for vildt fremmede mennesker, der observerer og nedskriver deres mindste gøren.
Som samfund har vi længe kæmpet imod overvågning i det offentlige rum, da vi mener, at det er invaderende, men at vi så tillader kommunerne at overvåge handicappede i deres eget hjem giver ingen mening.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 26-02-2021, 10:23   #190
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
SEKUNDERNE tæller. Hvor er de raske vælgere henne?

CITAT"Vi har medlemmer, der har valgt at få en stomi alene for at slippe for uværdigheden, stress og jag forbundet med toilettider, der ikke følger egne behov, men er fastsat af kommunen."CITAT slut

https://www.altinget.dk/artikel/scle...rce=nyhedsbrev

Spastiske Magnus er 108 sekunder fra at få hjælp derhjemme: ’Det kan man ikke være bekendt’

Magnus Biermann har brug for hjælp 24 timer i døgnet, vurderer lægen. Men Tønder Kommune er uenig.


https://www.dr.dk/nyheder/regionale/...4g2CbYWV9B_Hzw

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 01:26.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension