For go til pension men for dårlig til fleks?

[Stuen]

Hej
Jeg har sygdommen Bipolar Affektiv lidelse af typen Rapid Cycling (betyder at jeg kan stemningssvinge fra dag til dag og time til time) samt Emotionelt Ustabil Personlighedsforstyrrelse. Desuden lider jeg af angst, især i de perioder hvor jeg er nede med depression.

Jeg blev tilkendt fleks i 2008.

Min bipolare sygdom er dén jeg mærker mest til, og selvom jeg er medicineret efter alle kunstens regler, får jeg ca. 4 depressioner årligt som hver gang varer ca. 1 måned. Jeg har de senere år været indlagt ca. 1 gang hvert år, hvor jeg som regel får ECT-behandlinger som hjælper rigtig godt men som ødelægger hukommelsen og mere og mere svækker min koncentrationsevne.

Jeg har fået ny jobkonsulent og han aner faktisk ikke rigtig hvad han skal stille op med mig. Her er jeg enig, jeg ved faktisk heller ikke rigtig hvad jeg skal stille op med mig selv.

Der er afprøvet alt muligt medicin, som skal gøre mig mere stabil og ikke have de der udsving, og det har da også gjort at jeg ikke længere svinger op i mani, men de depressive perioder kan de ikke fjerne åbenbart.

Jeg ønsker selv brændende at kunne passe et job, men jobkonsulenten siger at han ikke kan finde noget til mig der duer, for udover mine sygeperioder har jeg skånehensyn: Det må ikke være stressende og arbejdsopgaverne skal være forudsigelige hver dag.

Jeg er pt. sygemeldt fra et aktiveringsforløb på et center for ledige. Men er ved at være ovenpå nok til at kunne raskmelde mig igen. Regner med at starte på mandag igen.

Jeg har hele tiden afvist tanken om førtidspension, været stædig omkring at jeg bare VILLE have et fleksjob, og jeg HAR også haft et men blev syg og måtte stoppe. Jeg er bare så træt nu. Træt af at forsøge og forsøge, og gang på gang ryge ned med flaget.

Jeg kan i mine gode perioder godt arbejde ca. 10 timer i ugen, men når jeg ryger ned med depression, kan jeg ikke arbejde overhovedet. Med de nye regler kan man jo tilkendes fleks selv med en så ringe arbejdsevne som 1 time ugentligt, men selv 1 times arbejde kan jeg ikke klare i mine depressions-perioder. Når jeg har det rigtig skidt, er det meget svært for mig endog at tage hen og handle.

Så, ja, jeg må erkende at jeg nok er derhenne hvor jeg har mest lyst til at kaste håndklædet i ringen.

Er det helt umuligt efter reformen, at få førtidspension, fx. for sådan en som mig?

Hvis ja, vil jeg så bare kunne blive på ledighedsydelse i al evighed, med periodiske aktiveringssprojekter/jobpraktikker?

Nogen siger; søg en §17, men risikerer jeg ikke at miste min ledighedsydelse og ryge på kontanthjælp, hvis, - eller rettere NÅR- jeg får afslag?

[østerbro]

"jeg ønsker selv brændende at kunne passe et job, men jobkonsulenten siger at han ikke kan finde noget til mig der duer, for udover mine sygeperioder har jeg skånehensyn: Det må ikke være stressende og arbejdsopgaverne skal være forudsigelige hver dag."
jeg har ingen erfaringer med din lidelse, men håber at du finder din hylde.
kan du, ved dine indlæggelser, komme i kontakt med en socialrådgiver som kender til "din slags" så vil vedkommende kunne hjælpe med hensyn til jobcenter og sagsbehandling, der er godt med bisidder hjælp når du er i kommunens vold.

der hersker stor usikkerhed lige nu om §17 vil kunne tolkes sådan, at du ikke står tilrådighed, men på den anden side hvis du opfylder deres krav til rådighedsaktivering, står du jo til rådighed for fleksjob.

noget der vil kunne indfri dine skånebehov er , biblioteks assistents- eller intern post/journaliserings arbejde, begge dele er solo, stille, forudsigeligt og uden deadline.