Sagsbehandler/socialrådgiver.

[sun-lady]

Jeg har haft maaaaaange sagsbehandlere, socialrådgivere, jobkonsulenter og hvad har vi, i de snart mange år jeg har været i systemet. Nogle af dem har været supergode, mange af dem har været middelmådige og et mindretal har rent ud sagt været frygtelige. Desværre er det de frygtelige jeg husker bedst.

Glemmer aldrig til et møde med (endnu) en ny sagsbehandler. Hun sad med min sag foran sig, men ikke mindre end 3 gange i løbet af de 20 min jeg var der, tiltalte hun mig med et forkert navn. Det er bare SÅ respektløst ikke lige at skæve ned på papiret, for i det mindste at få navnet rigtigt på den man sidder overfor. At hun så også samtidig var ualmindelig nedladende, bedrevidende og høj*øvet gjorde det absolut ikke bedre.

Men den socialrådgiver jeg havde da jeg var i fleksjob, er ualmindelig kompetent og et meget behageligt menneske at tale med. Hun ringede endda da hun fik overdraget min sag, for lige at fortælle at det nu var hende jeg var tilknyttet. Det har jeg ALDRIG før oplevet, selvom jeg har skiftet sagsbehandlere og socialrådgivere et utal af gange. Jeg har så også efterfølgende fortalt hende, at jeg sætter pris på hende.

Nu har jeg så en socialrådgiver i sygedagpenge afsnittet. Hende var jeg til møde med for første gang i sidste uge. Hun virkede meget distræt og havde for det første lavet aftaler med to borgere på samme tid, og så kunne hun ikke finde min sag. Men alligevel tror jeg også hun er en af de gode. Jeg har netop i dag, fået referat af vores møde, og hun har fået alt det væsentlige med. Så mere distræt er hun altså ikke. Faktisk tror jeg endda hun stiler imod en pension, så vidt jeg kan se ud fra det hun skriver - men det er en helt anden historie

[Trold]

Oprindeligt indsendt af Stinschen

Men det slog mig; vores sagsbehandlere er mennesker som os selv, ja, måske har de også problemer som jager dem i deres hverdag

Fuldstændig korrekt, men jeg er ret sikker på, at jeg ikke er den eneste herinde, som har oplevet, at en sagsbehandler (i mit tilfælde en diplomsagsformidler) har fordrejet en sag ved hjælp af løgnehistorier, og det synes jeg ærlig talt ikke, at der er nogen undskyldning for.

Ligesom jeg heller ikke mener at der er nogen undskyldning for, at en faglig konsulent, ved et møde, sidder og lyver mig direkte op i ansigtet.

Mine ca. 14 år i systemet startede med en sagsbehandler, som konsekvent behandlede mig som værende totalt og aldeles fuld af løgn, til trods for lægepapirer som bakkede mine påstande op.

Dernæst en laang række af sagsbehandlere, som indhentede nye lægeoplysninger, og derefter overlod sagen til den næste.

Så fik jeg en "diplomsagsformidler" (det lyder dælme flot) som virkelig lod til at have styr på tingene, hun sendte mig i en arb.prøvning hvori jeg blev behandlet som værende fuld af løgn (igen), rimeligt frustrerende når man slås med en reel ryglidelse med forværring gennem mange år.

Forklaringen på denne behandling var, at sagsbeh. havde oplyst arb.prøvningsstedet om "ingen somatiske forhold".

Øøøhh, 5 speciallægeerklæringer som beskriver den samme reelle ryglidelse.

Nu har jeg så, for første gang i de ca. 14 år, en sagsformidler, som (efter en enkelt klage over hende) virker utrolig sød, rar, fornuftig og kompetent, men efter 14 år med dårlig behandling og løgnehistorier (fra kommunens side) tør jeg simpelthen ikke tro på, at det er sandt, så hun bliver holdt i kort snor.

Så nu når du læser om dårlige erfaringer med sagsbehandlere herinde, så kan du roligt regne med, at det du læser er i overensstemmelse med sandheden.
Dertil er jeg sikker på, at der ude omkring sidder mange borgere, med lige så kedelige historier, som ikke har fundet ind på K10.

Men selvfølgelig er der også mange gode historier, vi ikke hører om herinde.

[Stinschen]

Jeg tror skam ikke, at I lyver om jeres oplevelser - jeg er bare lidt, skal vi kalde det, chokeret. Jeg kan se, at jeg har været ret heldig med mine to sagsbehandlere... det kunne vist have gået meget værre!

[Trold]

Oprindeligt indsendt af Stinschen

Jeg tror skam ikke, at I lyver om jeres oplevelser - jeg er bare lidt, skal vi kalde det, chokeret. Jeg kan se, at jeg har været ret heldig med mine to sagsbehandlere... det kunne vist have gået meget værre!

Sådan opfattede jeg det heller ikke (som om du mener at vi lyver), og jeg kan godt forstå at du er chokeret.
Jeg havde en gang min mor med som bisidder, og det blev ved den ene gang, for hun var grædefærdig bagefter, over den måde som både sagsbeh. og faglig konsulent opførte sig.

Men, vi læser da også af og til om sager, der er kørt helt efter bogen.

[Stinschen]

Jeg ved ikke, om dette er det rette sted at buse ud med det... men en gang i mellem har jeg mistænkt mig selv for at være "for blid og blød" til jobbet som socialrådgiver og sagsbehandler. Jeg er bare ikke den type person, der kan sidde og kommandere med folk... eller være skrankepave... Måske skyldes det, at jeg kender lidt til den anden side af systemet, altså klient-rollen. Jeg ved ikke... men jeg ved dog, at jeg glæder mig til at blive færdig og komme ud i arbejde!

[Trold]

Oprindeligt indsendt af Stinschen

Måske skyldes det, at jeg kender lidt til den anden side af systemet, altså klient-rollen.

Det burde jo være et godt udgangspunkt, for at give andre mennesker en anstændig behandling.

[Stinschen]

Må jeg lige sende dig en privat besked?

[Trold]

Oprindeligt indsendt af Stinschen

Må jeg lige sende dig en privat besked?

Selvfølgelig.

[Borroe]

Hej
Jeg må også lige blande mig lidt i denne debat....Min sag er faktisk kørt rigtig ok, har været lidt uheldig med et par sagbehandlere ( 1 der stoppede fordi han lå og ringede hjem til eks, mig i sin fritid for at høre hvordan det gik, en anden mødte op til møde på resa uden nogen som helst papirer på mig - rigtig uforberedt) Men men men hvert halvår sender jeg en underskrevet seddel om oplysningspligt op på kommunen, da jeg så blev ansat i mit nuværende fleksjob fandt jeg ud af at de ikke har hentet en eneste oplysning på mig siden februar 2000 ( og jeg blev ansat i mit nuværende job i august 2008) så i ca. 8 1/2 år har de intet vidst om mit helbred selvom jeg har været på resa ( vidst nok det der hedder reva idag), er blevet opereret flere gange og har haft min sag i arbejdsskade styrelsen..... Det er bare ikke ok!! Skal så lige sige at på min egen diplomatiske måde fik jeg sagt at jeg ikke var så tilfreds

Men alt i alt har de jo behandlet mig pænt men har også fra start af været åben overfor dem og sagt det lige ud at jeg ikke ville behandles som en sag men som et menneske.

Hygge hygge

[Ragdoll]

Et lille input fra mig også

Jeg synes det er utroligt flot at du bruger tid på at læse med herinde, det giver dig en balast i forhold til andre socialrådgivere, der har det hele teoretisk.

Og det glæder mig at du har haft en god oplevelse med din sidste sagsbehandler, for så er der en større chance for at du også vil behandle dine fremtidige klienter godt. For der er et eller andet i den menneskelige natur, der får os til at gentage historien. Det vil sige. Du bliver mere tilbøjelig til at slå dine børn, hvis du selv er blevet slået som barn. Hvis du som mand har set din far banke din mor, så bliver du også mere tilbøjelig til selv at banke din egen kone, også selvom du som teenager hadede din far for hvad han gjorde ved din mor. Og som datter kommer du ofte ubevidst til at vælge en mand som vil banke dig. På den anden side, hvis du er vokset op med forældre der har haft et meget kærligt forhold til hinanden, hvor respekt, søde ord og knus var en del af hverdagen, så bliver du med stor sandsynlighed også en sådan mand/kone.

Et tilfælde der står mig meget tydeligt i min erindring er fra dengang jeg stod i lære som tjener, en af de andre elever, 14 dage før han var færdig, fortalte om hvor meget han glædede sig til at være færdigudlært og bedyrede at han aldrig ville behandle andre tjenerelever sådan som han selv var blevet behandlet. Han fortsatte med at arbejde på samme restaurant også efter at han var udlært, og tro mig eller lad være, men 14 dage efter han var udlært, var han blevet ligeså slem som de andre tjenere, bolden var blevet givet videre.

Under min uddannelse til smørrebrødsjomfru, og under det ene skoleophold havde vi en dejlig lærerinde, og hun sagde noget til afsked til os som jeg aldrig har glemt, et råd hun gav os videre, hun sagde, "Glem aldrig i selv har været elever engang".

Dette råd vil jeg give videre til dig, "Glem aldrig at du selv har været klient engang, eller at du og for den sag skyld alle kan blive det igen".

Lyt med empati til dine klienter, der er ingen der for sjov kommer til at sidde over for dig.
Glem aldrig at de er mennesker, som dig selv, men mennsker i en ulykkelig og uforskyldt situation.
Og tænk på hvordan du ville føle det, hvis nogen kom og sagde til dig, at du er ikke syg, du er bare asocial og doven, dette er noget der ofte siges til sygdomsramte i Danmark, ikke så meget med ord, men igennem den behandling der gives, ikke bare fra det offentlige, men igennem medier og det der hedder public opinion.

Jeg selv har været førtidspensionist i 15 år nu, efter at jeg på eget initiativ, havde prøvet på at finde en mulighed for at klare mig selv. Der var ikke så mange "tilbud" dengang.
Men hvor ville jeg dog ønske, at jeg havde det godt nok til at jeg kunne, skippe pensionen, og bede kommunen om at komme i fleksjob, så jeg i det mindste økonomisk kunne stå lidt bedre, men det kan jeg ikke, som det er kan jeg kun lige klare det mest nødtøftige, få ordnet papirer, betale regninger, rydde lidt op og gøre lidt overfladisk rent, heldigvis har jeg gode venner der ofte hjælper mig når jeg har brug for at få lidt bedre gjort rent.

Så ja, jeg synes det er rigtig flot at du læser med herinde, jeg er sikker på at du bliver en god sagsbehandler når din dag kommer.



Hrefna