lidt sygdoms spikulation ;)

[LUM]

Ifb med at jeg var ved at svare på en anden tråd (et svar jeg vælger ikke at sende, men det en anden sag) kom jeg ind på det med at omverdenen ikke tror på en, nu tækker jeg ikke kun (men bestemt også) kommunen læger ol fagpersoner, jeg tænker lige så meget familie naboer ol.

Jeg ved udmærket hvordan det er at få af vide at man da bare skal tage sig sammen pjat med dig, det har jeg fået smidt i hovedet hele livet, og får det stadig, på trods af at jeg nu har en konkret diagnose, for langt de fleste mener stadig at det ikke findes, og rigtig mange ser det som et mode fanomen, men for mig er det altså ganske virkeligt, og heldigvis, er det sådan at dem der er tættes på mig godt kan se at jeg altså bare ikke fungere som alle andre, om end de så bestemt ikke kan se det hele, hvilket jeg fra tid til anden faktisk også får smidt i hovedet.

Fx har vi lige valgt at hjælpe min gamle far, fordi hans fodermester er blevet syg, og har været det længe så gården sejlede, og så lige lidt til, og det var naturligvis lige oven i høst (klart ikke) det får vi nys om en fredag eftermiddag hvor meningen er at vi bare er hjemme i weekenden (som vi plejer) for at hjælpe med høsten, da vi når til søndag er der kommet flere og flere ting på som sejler, så manden vælger at lade sig leje ud til min far, hvilket naturligvis er helt ok (man skal jo hjælpe hinanden)
Nu er det bare sådan at sådan noget landbrug, der foregår tingene altså fra time til time, sådan er det bare = man kan ikke planlægge en skid aner ikke hvor når han er hjemme og hvornår han ikke er og og og, jeg bliver død forvirret, mit hoved står simpelthen af, altså jeg kan samle mig om det aller mest vigtige for at få hverdagen til at køre, men der ud over magter jeg absolut intet, sådan er det bare, jeg kan ikke gøre ved det.
Min far var MEGET bekymret (mest for om jeg stod helt af, for så vil det gå ud over ungerne) og ville faktisk at manden skulle komme hjem og sove, hvilket jo er en sød ting, men fatte at det kun vil gøre mig endnu mere forvirret, det ville han bare ikke, han var meget arrogant det viste jeg ikke noget om, nåre nej jeg havde jo helt glemt hvem af os der er ADHD´er, og helt glemt at det (heldigvis) er længe siden jeg har lært at mærke hvornår hovedet er ved at stikke af med mig.

Hvorfor er det lige at det er ok for alle andre at gøre sig til dommer over om det er virkelighed for mig eller ej? Hvorfor er det at det er helt ok at smide i hovedet på folk at de da bare skal tage sig sammen de kan saaagtens, og hvorfor er det lige at en del med fysiske skavanker skal have besked på at de er psykisk syge (om end jeg godt er klar over at man bliver påvirket psykisk ved fx en læneger periode med stærke smerter, men det er jo ikke psyken der er skyld i smerter det er jo omvendt)

Hvorfor er vi så forbannede diagnose orienteret, jeg selv inklusiv, fortæller folk de fejler et eller andet spøger (også) jeg hvad de fejler ikke med henblik på symptomer, men med henblik på diagnose, den er jo reelt totalt ligegyldig, ud over at det for det meste siger kort hvad der er galt, men det der kort stemmer som regel kun overens med kortere tids sygdom hvor folk bliver raske igen.
Tag sådan en "nem" en som kræft, jeg har lungekræft (ja det har jeg ikke, ikke så vit jeg ved da *gg*) ok siger folk så og TROR de ved hvad det er, men det ved man jo reelt ikke når det kommer til stykket, jeg ved godt der er fælles betegnelser der dækker nogle af symptomerne og generne, men langt fra alle, for heller ikke der er 2 forløb ens.

Det der er mit "problem" er netop at vi ligger os fast på at dyagnosen betyder det og det for den syge, end og så meget at vi stiller os tvivlende, hvis den syge fortæller noget andet, og til tider SÅ tvivlende at vi ligefrem siger pjat med dig.
Men hvem er det lige det er der ved det?

Hvorfor hører vi SÅ sjældent: "Okay, og hvad betyder det så for dig?" er det netop fordi vi tror vi ved det? er det berørings angst? Eller er det måske samfundet der har udviklet os til diagnose fasister. Måske der er en helt anden forklaring.

Ja ja jeg undrer mig nogle gange over de mest mærkelige ting, jeg ved det godt *gg*