Behandling efter Servicelovens § 102 den ukendte bestemmelse

[phhmw]

Jeg arbejder sammen med familien, som er hårdt ramt, hvor en ansøgning i første omgang blev et afslag fra kommunen.

Afslaget blev anket og Ankestyrelsen omgjorde kommunens manglende og dermed ulovlige afgørelse.

Behandling efter § 102 som gav gode resultater frem til nu, hvor kommunen pludselig mener at forløbet skal stoppes, forde fremskridt er så store, at nu kan kommunen pludselig selv fortsætte et optræningsforløb, som de tidligere ikke kunne.

I løbet af få dage bliver der afsendt endnu et afslag på fortsættelse af forløbet.

Til stor skade for en ung patient, som har kæmpet for forbedringer.

Jeg har anbefalet aktindsigt og endnu en anke til kommunen. Som får 4 uger til at foretage en reel genvurdering, men vi kender til resultatet.

Efter 4 uger skal kommunen så afsende sagen, endnu engang, til Ankestyrelsen, hvor vi forsøger at få sagen, som en hastesag.

Vi har argumentationen, velforberedt men er spændte på Ankestyrelsens bedømmelse.

Derfor trækker sagen ud.

Men indtil nu, er det fastslået at kommunerne SKAL vurderer om patienterne hører under Servicelovens § 102. En god og vigtig afgørelse, som KL og kommunerne naturligvis ikke har det godt med.

Jeg vender tilbage med beskrivelse af regler, love og fremgangsmåder på, hvordan vi patienter "Svært handicappede" skal navigere imod kommunernes mange bevidste fælder, som bliver lagt ud på stribe.

Vi må se, hvad fremtiden bringer og fremtiden viser, at der findes andre muligheder for "Svært handicappede" unge mennesker som naturligvis SKAL hjælpes videre med behandlinger, som kan bringe dem, videre og ud af kørestolen, gennem korrekt og hård træning.

Her findes der ingen hurtige løsninger.

Hilsen Peter .... som vender tilbage