Statusrapport Ang Svarfrister

[phhmw]

#enmillionstemmer roser Nyborg Kommune for indsatsen på det sociale område

Gruppen #enmillionstemmer har tidligere kritiseret kommunen for ikke at have styr på deres sagsbehandlingsfrister, sådan som Folketinget besluttede for 25 år siden

https://www.nyborgavis.dk/enmillions...p1cjfwqYUJYDeA

Vi kunne i går fortælle, at Nyborg Kommune er i fuld gang med at justere og opdatere sagsbehandlingsfristerne for at kunne give borgerne et mere realistisk bud på, hvor lang tid en borger skal vente på svar på deres henvendelser på det sociale område. I 22 tilfælde bliver sagsbehandlingsfristerne sat op, i de fleste tilfælde til dobbelt så lang frist for et svar, som det i dag fremgår af Nyborg Kommunes hjemmeside.

Desuden vil kommunen indsætte 20 flere punkter med frister på oversigten på hjemmesiden.

De kommende punkter med sagsbehandlingsfristerne er i høj grad gruppen #enmillionstemmers fortjeneste. Gruppen #enmillionstemmer er en folkebevægelse med frivillige, der arbejder for at sikre retssikkerhed for mennesker med funktionsnedsættelser og psykisk sårbarhed og deres pårørende i hele landet.

Sidste år opfordrede de Ankestyrelse til at rejse tilsynssager over for de kommuner, der ikke overholder kravene om offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister. Det drejede sig faktisk om samtlige 98 kommuner.
Danmarks kommuner har siden Retssikkerhedsloven trådte i kraft 1. juli 1998, haft pligt til at offentliggøre, hvor længe en borger må vente på at få en sag afgjort inden for det sociale område.

#enmillionstemmer skrev to gange direkte til Nyborg Kommune, hvor de gjorde opmærksom på de manglende punkter på oversigten. Gruppen henvendte sig også til Ankestyrelsen, som udvalgte 15 kommuner, de har kigget nærmere på. Blandt andet Nyborg Kommune.

Nyborg Kommune fik 18. december 2023 brev fra Ankestyrelsen, hvor de også gjorde opmærksom på, at der var flere punkter om sagsbehandlingsfrister, som ikke var at finde på kommunens hjemmeside. Det var dog ikke så alvorligt, at det blev til en tilsynssag, og sagen blev derfor lukket ned.
Men nu er Nyborg Kommune så selv gået i gang med at tilføje de punkter, som manglede på deres oversigt.

– Selv om der ikke er kommet et egentligt tilsynsbrev eller en høring om en tilsynssag i Nyborg, så er de jo faktisk selv gået i gang. Og det er jo fantastisk dejligt, siger Elizabeth Christensen fra #enmillionstemmer.

Gruppen har over et år arbejdet på at få alle kommuner til at offentliggøre alle former for sagsbehandlingsfrister på det sociale område.
– Vi kunne tænke os, at kommunerne fik fastsat nogle frister, så borgerne ved, hvor lang tid de skal vente, altså ”når jeg har sendt en ansøgning, hvornår kan jeg så forvente et svar”, at der er en tidshorisont. Man kan jo ikke klage over, hvor lang sådan en tidshorisont er. Jeg kan også se på den oversigt, der nu ligger fra Nyborg Kommune, at mange frister er forlænget en del. Men når man ikke kan leve op til fristerne, så er man også forpligtiget til at rette til. Enten ved at tilføre ressourcer, eller forlænge fristerne, hvis der ikke er nok personale til at udføre arbejdet, forklarer Elizabeth Christensen.

Selv om der således er ros til Nyborg Kommune for deres indsats, er de ifølge Elizabeth Christensen ikke helt i mål endnu.
– Der mangler stadig noget i kommunens oversigt. Den handler blandt andet om § 13, når en borger beder om at blive henvist til VISO (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, red.).

Her skriver Nyborg Kommune, at fristen er en uge, men det er først efter udarbejdelse af afdækning.

– Altså, at sagsbehandlingstiden først starter, når de har de nødvendige oplysninger. Det betyder, at kommunen skal lave en del arbejde først, før der så må gå en uge for et svar. Fristen skal gå fra, man ansøger, til man modtager en afgørelse. Der må ikke være en sagsbehandlingstid før. Det duer ikke, slår Elizabeth Christensen fast.

Hun påpeger også punktet under Servicelovens § 114 om støtte til køb af en bil i forbindelse med et handicap. Her er Nyborg Kommunes sagsbehandlingsfrist på 12 måneder, men der står ikke noget om fristen, hvis man har en særlig indretning i sin bil, og denne indretning går i stykker. Det kan for eksempel være et automatgear, hvis man har mistet et ben.

Umiddelbart ser det ud til, at man igen kan risikere at skulle vente 12 måneder på at få svar, om man kan få betalt reparationen. Vælger borgeren så selv at lægge ud for en reparation, fordi de ikke kan vente så længe, så bortfalder kommunens pligt til at betale.

Elizabeth Christensen fortæller, at de faktisk kun har været to personer fra #enmillionerstemmer, der har arbejdet for at få kommunerne til at leve op til loven om sagsbehandlingsfrister. Nu skal de lige have et par uger til at puste ud, og så tager de fat på de 15 kommuner, der har fået et brev fra Ankestyrelsen, for at se om de har gjort noget ved de mangelfulde oversigter over fristerne for et svar.

Hilsen Peter

[phhmw]

Kalundborg kommune, et smertensbarn af de værste.

Ledes af den 100% private interesseforening KL, Kommunernes Landsforening formand Martin Damm, som også mener at "Danmarkskortet" er noget pjat.

https://www.sn.dk/kalundborg-kommune...1KSGicHmQ3k6xc

Pårørende: Kommunen har urimeligt lange sagsbehandlingstider

26. januar 2024 af Marianne Carlsson

Marianne Carlssons blinde og udviklingshæmmede søn på 33 år går til ridning, og da han har autisme, skal han have eneundervisning, fordi han ikke kan være på hold med andre.

Den 73-årige kvinde, som bor på Røsnæs, er folkepensionist og sønnen er førtidspensionist.

– Ingen af os har råd til at betale for ridningen, men hans far har givet ham et arveforskud, som går til ridningen, siger Marianne Carlsson.

Sjællandske Nyheder skriver ikke navnet på sønnen. Marianne Carlsson gerne vil beskytte ham mest muligt. Han bor til dagligt på bostedet Præstehaven i Raklev og er hjemme hos Marianne Carlsson hver weekend. Årsagen til hans handicap er, at han blev født i uge 26, alt for tidligt. Han kun vejede 850 gram.

Han har tidligere gået til ridning fra han var syv år gammel, og her har Kalundborg Kommune betalt for de merudgifter, der var i forbindelse med handicapridningen.

Derfor troede Marianne Carlsson heller ikke, at det ville være et problem, da han efter en pause på flere år, ville genoptage fritidsinteressen, som han savnede.

Men der blev givet afslag.

Ridning eller rideterapi
– Det er tosset. Begrundelsen var, at han ikke går til ridning, men rideterapi, og det er fordi hans ridelærer tilfældigvis er rideterapeut, men det vidste jeg ikke, siger Marianne Carlsson.

Der blev givet afslag på dækning af merudgifterne til ridning, fordi Kalundborg Kommune vurderede, at der var tale om behandling, som hører under sundhedssektoren.

Blandt andet fordi ridning kan hjælpe på angst.

– Det er ridningen, som er det primære. At det også kan hjælpe på angst er en sidegevinst. Og det gælder i øvrigt alle fysiske aktiviteter, siger Marianne Carlsson.

Kommunen mente derudover, at sønnen i stedet skulle gå til ridefysioterapi.

– Men det er helt noget andet. Det foregår på hold, så det kan han ikke, siger Marianne Carlsson.

Det var den 16. juni 2022 at Marianne Carlsson søgte om tilskud til merudgifter til handicapridning for sønnen, og først den 12. oktober 2022 (altså fire måneder efter) fik hun afslag på ansøgningen. Sagsbehandlingsfristen for dækning af nødvendige merudgifter er ellers 60 dage ifølge Kalundborg Kommunes hjemmeside.

Marianne Carlsson klagede den 8. november over afgørelsen.

– Jeg sender en klage, hvor jeg uddyber min begrundelse for at det er en fritidsinteresse, og så hører jeg ikke noget i lang tid, siger Marianne Carlsson.

Hun rykker derfor for svar og får at vide, at den oprindelige sagsbehandler er stoppet, og to andre sagsbehandlere sidder med hendes sager, og de har travlt. Derfor har de ikke svaret.

– Derefter går der et par dage, og jeg får en ny afgørelse, som er en gentagelse af den gamle, siger Marianne Carlsson, som anker afgørelsen.

Den 17. april 2023 sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen. Altså 11 måneder efter Marianne Carlsson søgte første gang.

Den 7. september 2023 modtog hun Ankestyrelsens afgørelse, som hjemviste sagen til ny behandling i Kalundborg Kommune. Ankestyrelsen skrev som bemærkning: “Vi kritiserer, at kommunen først har genvurderet afgørelsen ca. 24 uger efter, kommunen modtog din klage.”

En kulturændring
Marianne Carlsson har oplevet en ændring i kommunens sagsbehandling gennem årene.

– Jeg oplever en kulturændring fra dengang min søn var barn, fordi der var sagsbehandlerne aktivt opsøgende og de tilbød hjælp, og jeg har sågar været ude for at jeg har sagt nej tak til hjælp, siger Marianne Carlsson og tilføjer:

– Nu er de passive og afventer. Man får hjælp, når man søger om det, hvis man altså får det. Det er min oplevelse, siger Marianne Carlsson.

Marianne Carlsson ønsker, at sagsbehandlingen er faglig og saglig.

– Det, som jeg er utilfreds med, er selvfølgelig, at der går så lang tid, og at jeg selv skal rykke for svar. Her i anden omgang har jeg tænkt, at det er ikke mit ansvar at rykke for svar. Det er deres opgave, siger Marianne Carlsson, som stadig ikke har hørt noget fra Kalundborg Kommune siden den 7. september 2023.

Brev til politikere
Hun har skrevet et åbent brev til kommunalbestyrelsen om problemet med langsommelig sagsbehandling og klagesager.

I brevet bemærker hun, at hendes søns sag er en ud af mange klagesager, der bliver omgjort af Ankestyrelsen eller hjemsendt til kommunen til genbehandling.

Hun pointerer også, at hun ikke anklager de kommunalt ansatte sagsbehandlere, der sikkert gør deres bedste. Hun anklager det politiske system, der bestemmer rammerne for sagsbehandlernes arbejde.

– Det er kommunalbestyrelsens ansvar at gøre noget ved de mange fejl i sagsbehandlingen og de lange sagsbehandlingstider, mener hun.

– For os pårørende og værger er det en udmattelseskamp at føre klagesag mod kommunen. Vi orker det næsten ikke. Vi har nok at gøre med at være der for vores handicappede pårørende. Vi har ikke brug for de benspænd vi oplever i forbindelse med fejl og langsommelighed i sagsbehandlingen, skriver hun blandt andet i det åbne brev til kommunalbestyrelsen.

Hilsen Peter

Bilag

https://www.fysio.dk/radgivning-regl...idefysioterapi
Overenskomst for ridefysioterapi

https://www.fysio.dk/radgivning-regl...idefysioterapi
Om ridefysioterapi
I ridefysioterapi indgår heste som behandlingsredskab. Ridefysioterapi er specielt effektivt på nedsat balance, nedsat gangfunktion, koordination, spasticitet, ligevægtsfornemmelse og kropsholdning.

Ankestyrelsen Tilsynet afgørelse over Kalundborg kommune

https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...files/1495.pdf

Ankestyrelsen vurderer, at Kalundborg Kommune herved handler i strid med lovgivningen, idet sagsbehandlingsfristen, som skal fastsættes efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, løber allerede fra ansøgningstidspunktet.

[phhmw]

Af Mikkel Rosenstand Faurholdt, selvstændig lobbyist og kommunikationsrådgiver

Kun ved at straffe kommunerne kontant for de utallige fejl og lovbrud kan vi komme systemets ulovlige behandling af borgere til livs.

https://www.sn.dk/sjaelland/behov-fo...il-kommunerne/


I ly af søndagens tronskifte og uden at have det mindste med EM i håndbold at gøre, udspiller der sig en sag – en skandale – hvis omfang burde trumfe de to øvrige begivenheder i opmærksomhed.


Eller i hvert fald – med al respekt – i væsentlighed.


Hvad en stribe organisationer, politikere, enkeltpersoner og hele underskoven af ofre gennem pressen i ny og næ har råbt og skreget om, har nu fået endnu større vægt.


I juledagene kom det frem, at endnu en tung og troværdig aktør nu har meldt sig i koret af kritikere af, hvordan de danske kommuner forvalter handicapområdet. Det er ingen ringere end Institut for Menneskerettigheder.


I en dugfrisk rapport konstaterer instituttet, at den er helt gal:



De har gennemgået sagerne i Ankestyrelsen fra 2014-22. Alene på voksen-handicapområdet har instituttets eksperter talt omkring 25.000 kommunale fejl. Altså fejl – store og små – som kommunerne har begået i behandlingen af borgernes rettigheder efter serviceloven.


Det er groteske tal, som det atter en gang er ufatteligt, at dette land vil være bekendt.


Måske er der én eller anden i læserkredsen, for hvem temaet og disse linjer virker genkendelige. Hertil er blot at sige: Ja, desværre!


Jeg har tidligere her besværet mig over, at langt, langt de fleste kommuner i dette land igen og igen bryder de love og regler, som Folketinget har vedtaget for at beskytte nogle af de mest udsatte borgere.


Hvad er så effekten af de afsløringer, der igen og igen ser dagens lys?


Ingenting!


Der mangler noget, før systemet virker:



At kommunerne straffes hårdt, kontant og mærkbart, når de berøver borgerne de rettigheder, som loven bogstav ellers giver dem. Et system uden sanktioner er for svagt og får dokumenterbart ikke kommunerne til holde sig inden for lovens rammer.


I virkeligheden er dette jo helt absurd konstatering: At vi har borgernære myndigheder, der i ekstremt stort omfang ikke følger loven.


Ramaskriget har i årevis lydt fra ADHD-foreningen, Autismeforeningen, det tværgående initiativ #enmillionstemmer og mange andre. Og altså nu også fra Institut for Menneskerettigheder.


Hvordan reagerede Kommunernes Landsforening (KL) så på den seneste lammende kritik? Ved at gå engageret ind i sagen, tage tyren ved hornene og stille sig i spidsen for en hurtig proces, der genopretter moralen og retssikkerheden for de mange tusinde borgere, der bliver svigtet igen og igen?


Næ, KL gjorde såmænd, som de plejer…


De sendte Viborgs afgående borgmester Ulrik Wilbek (V) – som formand for KL’s socialudvalg – på banen med en djøf-agtig kommentar om, at klagesagerne jo kun udgør en mindre del af det samlede antal sager. At det selvfølgelig ikke er ”godt nok”, men at ”kommunerne hele tiden arbejder på at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen, som borgerne får den rigtige afgørelse”.


Godaw, do…


Ikke nok med, at kommunerne bryder loven i et rystende omfang, og som i særlig grad rammer svage borgere, der i forvejen er under stærkt pres: handicappede, familier til børn med diagnoser osv.



KL tillader sig samtidig den arrogance ikke at stille op til et interview og forklare de uhyrlige fakta og dokumentationen. Ved blot at maile et par citater til pressen med intetsigende svar, som er formuleret af KL-funktionærer på vegne af kommunalpolitikerne, sender myndighederne det signal, at borgernes rettigheder og velbefindende i bedste fald kommer i anden række.


Vi bliver nødt til at indføre et system, hvor kommunerne virkelig kan mærke det på pengepungen og i den offentlige gabestok, når de bryder loven og svigter borgernes tillid.


Bliver man som almindelig bilist knaldet for at køre lidt mere end moderat for hurtigt vanker der ikke blot bøde og klip i kortet, men også et tvangsbidrag til den såkaldte ”offerfond”. Også selv om ingen reelt er ofre for forseelsen.


Men hvorfor er myndighederne beskyttet mod sanktioner, når de forbryder sig mod borgernes rettigheder? Hvorfor ikke indføre en tilsvarende ordning, når en kommune bryder loven: Borgeren skal naturligvis have sin fulde ret og kompenseres for de ekstra udgifter, som det kommunale lovbrud har medført.


Men samtidig skal kommunen betale et klækkeligt strafbeløb til en offerfond. Det er penge, der skal blive i systemet for at støtte dem, der har været ramt af kommunernes svigt og økonomiske spekulation.


Er beløbet til fonden højt nok vil det have en disciplinerende effekt. Og én gang årligt skal de kommunale ”dummebøder” offentliggøres så borgerne kan se, hvor mange skattekroner der kunne være sparet, hvis ellers kommunen havde opført sig ordentligt og holdt sig inden for lovens rammer.


Det er ikke for at trække kommunerne gennem sølet – som de ellers fortjener. Men det er en effektiv vej til at sikre, at landets svageste borgere reelt kan få de rettigheder og den støtte, som de har krav på. Og vi har brug for landspolitikere af den rette støbning til at indføre dummebøde/gabestok-ordningen.


Der er mindre end to år til næste kommunalvalg. Det er tid for kommunalpolitikere med hjertet på rette sted og et moralsk kompas i hånden nu at stemple ind og vise, at vi fremadrettet kan have tillid til landets kommuner.


Se, dét vil være en begivenhed af kongelige dimensioner.


phhmw

Tænk over, at formanden for KL, Kommunernes Landsforening Martin Damm, borgmester i Kalundborg kommune gentagne gange lader omgivelserne forstå, at “Danmarkskortet” er noget plat.

Trods det er Folketinget, som kræver at kommunalbestyrelserne skal tage stilling til “Danmarkskortet” og meddele Ankestyrelsen hvis ikke kommunalbestyrelsen udarbejder en handleplan for de mange dokumenterede uhyrligheder “Danmarkskortet” frembringer af dokumentation.

Kalundborg kommunalbestyrelse har gennem flere årtier ikke indordnet sig under Folketinget vedtagne Retssikkerhedslov især § 3 stk.2 omhandlende sagsbehandlingstider, hvor der normalt skal falde en afgørelse til borgeren.

Hjulpet godt på vej af det tidligere Statsforvaltning senere nu Ankestyrelsen Tilsynet, som ikke tidligere har trådt i karakter mod beviselige og dokumenterbare bevidste ulovligheder. Adskille klager over disse forhold endte dog ud med en korrekt afgørelse, som går Kalundborg kommune imod https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...files/1495.pdf

I dag er de 98 kommunalbestyrelser, herunder Kalundborg kommunalbestyrelse, indklaget til Ankestyrelsen Tilsyn for ikke at overholde RSL § 3 stk.2 trods loven blev vedtaget af Folketinget i 1998, skærpet i 2009, med retsvirkning 2010, samt flere skærpelse siden af Folketinget.

I skrivende stund dd findes der ikke en kommune som har 100% orden i overholdelse af RSL § 3 stk.2.

Så kan man spørge sig selv om, hvornår tiden er inden til sanktioner til de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer?


Med venlig hilsen

Bilag

Når borgerne stævner en kommune, her Kalundborg kommune, var tiden måske inde til at kommunalbestyrelsen tænker lidt over Folketingets vedtagne love.

https://www.berlingske.dk/samfund/sk...ine-nu-kan-den

“"På et tidspunkt stoppede Maria Larsen op. Kunne det virkelig være rigtigt, hvad der foregik omkring hende?

For først efter mere end et årtis tovtrækning med systemet fik de hul igennem. Udredning, tre autismediagnoser og en vej ud af den almene skole. I dag har de det alle tre godt.

Retssagen står til at begynde i efteråret. Kalundborg Kommune og borgmester Martin Damm (V) har ikke ønsket at stille op til interview.””

Institut for Menneskerettigheder

https://menneskeret.dk/nyheder/ny-an...ndicapomraadet

Fejl i den kommunale sagsbehandling betyder, at borgeremed handicap risikerer at blive afskåret fra hjælp, de harbrug for og ret til. I flertallet af de fejlbehæftede sagerlider borgerne et velfærdsstab, som følge af athjælpemidlerne ikke kan efterbetales.

[phhmw]

Kære følgere at denne vigtige kamp om ordentlighed og retssikkerhed.

K10 indgik samarbejde med #enmillionstemmer for nogle få år siden.

Det har været konstruktivt.

Bemærk tallet 571.160 fra den 5.feb 2024

Siden den 5.december 2023 har 71.160 være inde og klikke på tråden.

Hvilket ikke er normalt.

Vi har indklaget samtlige 98 kommunalbestyrelser til Ankestyrelsen Tilsynet for ikke at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2

Ankestyrelsen har svaret med en 33 siders lang, efter deres mening, fortolkning af loven, med flere sammenssætninger vi ikke er mening i.

Den kamp tager vi senere.

Men at der i tråden har været 71.160 klik, siden den 5.dec 2023, viser at mange kommuner, jurister, sagsbehandlere, kommunaldirektører, interessenter, har og er begyndt at sætte sig ind i en lov, der skulle give borgerne retssikkerhed, men som kommunerne IKKE har ønsket at følge, siden Folketinget vedtog RSL 1998.

Skærpet af Folketinget 2009, på k10 foranledigelse, samt 3 x 2018, 1 x i 2022.

Jeg nævner lige tallet en gang til: 71.160

Hilsen Peter

[phhmw]

Ja, bare det er politikere der fastsætter en kommunes serviceniveau.

Ja, bare der er tydelige sagsbehandlingstider, hvor borgerne kan finde sin normale sagsbehandlingstid, iht Retssikkerhedslovens § 3 stk 2, på kommunens hjemmeside.

Ja, bare loven overholdes, og de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister er realistiske og til stadighed revideres. Ref Ombudsmanden.

Politikernes vedtagne sagsbehandlingsfrister, findes der ingen klagemulighed for.

https://socialmonitor.dk/nyheder/art...-socialområdet

Socialborgmester til debatmøde: Det kommer nok til at tage endnu længere tid at behandle sager på socialområdet

Socialborgmesteren i København indrømmer blankt, at det tager for lang tid for kommunen at behandle socialsager.

Og desværre bliver sagsbehandlingstiden nok endnu længere, oplyser borgmesteren og retter kritik mod regeringen.

Det kan have store menneskelige omkostninger, men desværre må mange med fysisk eller psykisk handicap vente og vente på svar, når de retter henvendelse til Københavns Kommune.

Hilsen Peter

[phhmw]

..om sagsbehandlingsfrister, iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 hvor alle 98 kommunalbestyrelser er indklaget til Ankestyrelsens Tilsyn for ikke at overholde loven.

15 af disse har modtaget et "Tilsynsbrev" som skal besvares af de 15 kommunalbestyrelser ca inden den 1.april 2024


90.000 klik siden den 5.december 2023 viser, at mange professionelle har været særdeles interesseret i denne kamp om ordentlighed og retssikkerhed.

Vi er på rette vej, men en stor træghed og uvilje fra Tilsynet viser at der stadig findes kommunalbestyrelser, med deres forvaltninger, stadig ikke ønsker at bruge begge sider af hjernen og få afsluttet disse bevidste ulovligheder.

Men k10 sammen med #enmillionstemmer fortsætter kampen, indtil samtlige 98 kommunalbestyrelser indordner sig RSL § 3 stk.2 som Folketinget vedtog tilbage i 1998, med senere skærpelse af Folketinget.

Hilsen k10 & #enmillionstemmer

[phhmw]

Familier risikerer at blive ladt i stikken, mens halvdelen af landets kommuner kæmper med at overholde tidsfrister

Halvdelen af landets familieafdelinger har svært ved at overholde vigtige tidsfrister, og det har store konsekvenser for sårbare familier, lyder det fra både eksperter og foreninger.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/fa...mmuner-kaemper

AF
Tanya Fick
Mona Aaberg
I DAG KL. 06:58

https://www.dr.dk/nyheder/indland/fa...mmuner-kaemper

Alt for mange familier venter for længe på at få den hjælp, de har krav på fra de kommunale familieafdelinger.

Halvdelen af landets kommuner svarer i en rundspørge, DR har lavet, 'Ja' eller "I perioder" til, at de har svært ved at overholde sagsbehandlingsfrister i deres familieafdelinger.

Kun 24 kommuner svarer 'nej' til spørgsmålet, som 82 af landets 98 kommuner har svaret på.

Det er alt fra tabt arbejdsfortjeneste til handicapydelser og støtte i hjemmet, kommunerne har svært ved at nå inden for fristen.

Også de såkaldte børnefaglige undersøgelser er svære for kommunerne at nå inden for den lovbestemte tidsfrist på fire måneder.

Det er dybt alvorligt, fordi de børnefaglige undersøgelser bruges til at finde ud af hvilket behov et barn har, forklarer mangeårig juridisk ekspert på børneområdet Bente Adolphsen.

- De fire måneder er jo et minimumskrav, fordi det er utroligt krævende for familier at blive undersøgt, og derfor bør kommunerne jo kunne nå det før fristerne, siger hun.

Og når familierne går og venter, så kan få store konsekvenser, forklarer Kurt Klaudi Klausen, der er professor i offentlig organisationsteori og ledelse ved Syddansk Universitet.

- Det er menneskeskæbner, og det kan forfølge børn og unge resten af livet, hvis de ikke får den rigtige og bedst mulige hjælp.

Kun en fjerdedel har ikke problemer

DR har spurgt landets kommuner til deres sagsbehandlingstider.
Her svarer 54 af de kommunale familieafdelinger, at de enten generelt eller i perioder har udfordringer med at overholde lovgivningsmæssige sagsbehandlingsfrister.

Ud af de 82 kommuner, som har svaret, svarer 39 af dem 'ja' til, at de har udfordringer med at overholde sagsbehandlingsfrister. 15 svarer, at de i perioder er udfordret og kun 24 svarer 'nej' til at have udfordringer med at nå tidsfrister.
Tal som bliver bakket op af Ankestyrelsens såkaldte Børnesagsbarometer, som også viser, at kommunerne i høj grad har svært ved at overholde tidsfrister på børnefaglige undersøgelser.

Tre år om en børnefaglig undersøgelse

Birgitte og Ulf Carlsen er en af de familier, som oplever, at de venter på kommunen. De er forældre til 17-årige Bertram, som lider af en sjælden kromosomfejl, der gør, at han kognitivt er på niveau med en 2-årig.
Familien har derfor et stort behov for hjælp og støtte fra Ballerup Kommune, hvor de bor. En hjælp, som de ikke oplever at få.

- Selvom både læger og Ankestyrelsen siger, at vi har behov for og ret til hjælp, så oplever vi alt for ofte ikke at få den. Det er utroligt hårdt, og vi har begge i perioder været sygemeldt med stress som følge af at skulle dække Bertrams behov uden tilstrækkeligt med hjælp.

Forældrene søgte i 2015 Ballerup Kommune om hjælp til Bertram, men det tog ifølge forældrenes oplevelse kommunen over tre år at færdiggøre den børnefaglige undersøgelse, som skulle afdække Bertrams behov, og det er urimeligt, mener forældrene.

Børnesagsbarometeret

Hvert år laver Børnesagsbarometeret en undersøgelse af, om kommunerne har overholdt lovkravene i forbindelse med sager eller underretninger.
Kravet for udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse eller opdatering er overholdt således:

2020: 71 procent af sagerne 2021: 73 procent af sagerne 2022: 63 procent afsagerne 2023: 72 procent af sagerne

Kravet for afslutning af børnefaglig undersøgelse inden for fristen på 4 måneder er overholdet således:

2020: 34 procent af sagerne 2021: 60 procent af sagerne 2022: 35 procent af sagerne 2023: 34 procent af sagerne

Kilde: Børnesagsbarometret/Ankestyrelsen

Se din kommunen på kortet i linket

Hilsen Peter

104.155 klik siden den 5.dec 2023 viser at vores klage over de 98 kommunalbestyrelser har skabt røre ialt 604.155

[phhmw]

Socialministeren er ikke overrasket over, at kommune har problemer med at overholde tidsfrist

https://www.dr.dk/nyheder/seneste/so...-med-overholde

Det overrasker ikke socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at halvdelen af landets kommuner i en DR-rundspørge siger, at de har svært ved at overholde sagsbehandlingsfrister i deres familieafdelinger.

- Vi fra Christiansborg har fået lavet nogle regler, som er fuldstændig umulige at administrere.

Ifølge Rosenkrantz-Theil er socialområdet knopskudt de seneste 50 år.

- Man har lavet regler oven på regler oven på regler oven på regler.

Derfor har ministeren sat et arbejde i gang for at få kortlagt, hvad det er for regler, der i stedet for at hjælpe borgerne, virker som snubletråde for dem.

Her forhandler regeringen med kommunerne, handicaporganisationerne og de faglige organisationer på området.

- Det er første gang på socialområdet, at man kigger hele vejen rundt, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

phhmw

Hilsen Peter

[phhmw]

Alt for mange kommuner laver alvorlige fejl i børnesager

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ju...-i-boernesager

Jurist: Alt for mange kommuner laver alvorlige fejl i børnesager

Et billede på et større problem, at halvdelen af familieafdelingerne har svært ved at overholde tidsfrister, siger eksperter.

AF
Tanya Fick
Mona Aaberg
I DAG KL. 18:30

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ju...-i-boernesager

Sagsbehandlingen på børneområdet er alt for mange steder fyldt med fejl og er af alt for dårlig kvalitet.

Sådan lyder det fra Bente Adolphsen, der er jurist og gennem 35 år har arbejdet med børnesager.

- Vi kan sige ganske klart, at det står meget slemt til. Vi har ganske mange undersøgelser, der meget, meget tydeligt siger, at der er kæmpe problemer med det, vi kan kalde helt grundlæggende forvaltning, siger Bente Adolphsen.

- Jeg synes faktisk, det er blevet værre og værre. Man ville måske have en forventning om, at det blev bedre og bedre, men grundlæggende har vi ikke fået styr på børneområdet, og det, synes jeg, er en falliterklæring i et rigt retssamfund.

Det bakker Kurt Klaudi Klausen op om. Han er professor i offentlig organisationsteori og ledelse ved Syddansk Universitet.

- Det er ulykkeligt, at det går ud over borgerne. Det går ud over vores retsfølelse, og det går ud over vores forestilling om velfærdssamfundet og også over de medarbejdere, som gerne ville have gjort det bedre.

'Direkte ringe kvalitet'

Ifølge loven har kommunerne fire måneder til at lave en såkaldt børnefaglig undersøgelse, der bruges til at belyse, hvilken hjælp barnet har brug for.

Men i mange tilfælde har kommunerne svært ved at overholde tidsfristen.

Det viser en rundspørge, som DR har lavet, og tal fra Børnesagsbarometeret.

Det gælder blandt andre Nordsfyns Kommune og Nyborg Kommune som har fået kritik i BDO-rapporter.

Nordfyns Kommune har blandt andet fået kritik for manglende dokumentation, mangelfuld journalisering, børnefaglige samtaler af lav socialfaglig kvalitet og manglende fremdrift i sagen, mens Nyborg Kommune har behandlet flere hundrede sager ulovligt. https://www.dr.dk/nyheder/indland/fl...ums-far-mistet

Signe Færch er forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening, og hun ved godt, at kvaliteten af sagsbehandlingen generelt er udfordret.

- Det er et stort, men desværre også velkendt problem, at der nogle steder er forhold, som gør, at man ikke har mulighed for at lave et godt nok stykke arbejde, og det er det, der tit ligger bag mange af de her fejl, siger hun.
Hos Børns Vilkår kan de også genkende, at der er fejl i sagsbehandlingen. Det fortæller Rasmus Kjeldahl, der er direktør for Børns Vilkår.

- Vi ser med jævne mellemrum en sagsbehandling af en ret betænkelig og nogle gange direkte ringe kvalitet. Det understøttes også af Ankestyrelsens jævnlige undersøgelser, hvor der er fejl i et meget stort antal sager.

Og det kan få store konsekvenser, når sagsbehandlingen ikke bliver overholdt, forklarer Bente Adolphsen, som frygter, at børn eksempelvis kan blive anbragt på et for spinkelt grundlag.

- Jo mere slinger i valsen, der er i sagsoplysningen, jo større risiko er der for, at man ikke når det rigtige resultat. Og det kan resultere i, at man ikke hjælper barnet og familien overhovedet, eller at man overintervenere – og det er næsten lige så forfærdeligt.

- Hvis man ikke finder ud af, hvad årsagen til barnets mistrivsel er, og derfor sætter ind med en indsats, der faktisk ikke kan afhjælpe det, så kan det jo i sig selv have den risiko, at tingene bliver meget værre, end de var i første omgang, forklarer hun.

En 'designet fiasko'

Kommunerne har ifølge professor Kurt Klaudi Klausen ryggen mod muren, når de skal opfylde lovkravene. For det er nærmest umuligt for dem at løse den opgave, de har på det specialiserede børneområde.

- Der findes ikke enkle løsninger på det her. Det er uendeligt, hvor meget godt man kunne gøre, men man også er begrænset af ressourcer. Det er tydeligt, at man i dag er ilde stedt som borger, hvis man kommer ud i problemer og har brug for ekstern hjælp, siger han.

Faktisk kalder han systemet for en "designet fiasko".

- Det er ekstremt dilemmafyldt at skulle imødekomme de krav og forventninger, borgerne har og som kan være berettigede. Men politikerne og lovgivningen har stillet dem forventninger i udsigt, som i virkeligheden er en illusion, der er umuligt at imødekomme, siger Kurt Klaudi Klausen.

Socialudvalgsformanden i Kommunernes Landsforening, Ulrik Wilbek (V), har svært ved at genkende kritikken af kommunernes sagsbehandling.
- I KL genkender vi ikke, at kvaliteten skulle være specielt dårlig. Vi har rigtig mange dygtige medarbejdere, som gør alt hvad de kan, men det er klart, hvis der bliver lavet nogle fejl, eller der er en mangel på dialog, så handler det jo også om noget bedre uddannelse, og det vil vi rigtig gerne se på i KL.

Børnesagsbarometeret

Hvert år laver Børnesagsbarometeret en undersøgelse af, om kommunerne har overholdt lovkravene i forbindelse med sager eller underretninger.
Kravet for udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse eller opdatering er overholdt således:

2020: 71 procent af sagerne 2021: 73 procent af sagerne 2022: 63 procent afsagerne 2023: 72 procent af sagerne

Kravet for afslutning af børnefaglig undersøgelse inden for fristen på 4 måneder er overholdet således:

2020: 34 procent af sagerne 2021: 60 procent af sagerne 2022: 35 procent af sagerne 2023: 34 procent af sagerne

Kilde: Børnesagsbarometret/Ankestyrelsen

Børnefaglig undersøgelse
Kommunen skal udarbejde en børnefaglig undersøgelse, hvis det antages, at et barn eller ung trænger til særlig støtte. Hvis der tidligere er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse kan der være behov for at udarbejde en opdatering, der handler om de aktuelle forhold.

4 måneders frist
Den børnefaglig undersøgelse skal afsluttes inden for fire måneder.

Den børnefaglige undersøgelse eller opdatering skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i så fald hvilken art disse bør være.

Den børnefaglige undersøgelse eller opdatering skal afsluttes, før kommunen træffer afgørelse om en foranstaltning. Hvis særlige forhold taler for det, giver loven dog mulighed for at iværksætte foreløbig eller akut støtte sideløbende med undersøgelsen.

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.ft.dk/samling/20231/almd...wnU4qjI8Zn9sL4

Vil ministeren kommentere artiklen ”Familier risikerer at blive ladt i stikken, mens halvdelen af landets kommuner kæmper med at overholde tidsfrister” på dr.dk den 2. april 2024, og redegøre for, hvordan hun vil komme de urimeligt lange ventetider til livs, samt forholde sig til, om det kan være dyrere for kommunerne, at borgerne ikke hjælpes tidligt nok med rette indsats?

Af: Katrine Daugaard (LA)
Til: social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S)

Dato: 02-04-2024
Status: Ikke besvaret
Emne: kommuner
Abonnér på svar på dette spørgsmål

Hilsen Peter