K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 13-01-2010, 17:55   #1
kirsten01
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 12-01 2010
Indlæg: 97
Styrke: 15
kirsten01 er ny på vejen
hjælp til sagsbehandlerens mail...

Hvad skal jeg stille op med sådan en mail fra sagsbehandleren:

Som kommentar kan jeg oplyse, at migrænelidelsen er kendt som en hovedproblematik hen over det sidste halve års opfølgningsmøder. I forhold til at kommentere på gennemførte møder, vil det dels være godt, hvis du kunne henvise konkret til hvilke af de seneste møder, du har kommentarer til, og at du reagerer hurtigere med eventuelle kommentarer til disse.

Endelig vil jeg nævne, at migræneproblemstillingen ikke har ændret, og at du har haft rige muligheder for at forberede dig til alle møder, hvor job- og helbredstemaerne har været gennemgående emner.

Aktuelt er vi nu i en slutfase i forhold til at træffe afgørelse i din sag, hvor afgørelse skal ske senest 31-03-2010.

Dette til orientering.


Kan fortælle: Jeg har haft den pågældende sagsbehandler i 6 mdr. Migrænen står nævnt i alle lægepapirer også smerteklinikkens journal. Skriver sidste møde, så kan det vel ikke være svært at se. Det var 9/12, og så skal jeg først have hans papirer tilsendt. Derudover gik jeg ned psykisk da han som han selv sagde "det er ikke en trussel du skal bare vide at det er kontanthjælp hvis du ikke øger i tid". Har 4timer i gennemsnit og jobprøvningen stopper i næste uge, så det var ikke nok til fleksjob. Har nævnt jeg ønsker opdaterede lægepapirer da de er 5-7 år gamle, men sagsbehandleren siger jeg er har rigeligt med papirer så der er jeg dækket ind.
kirsten01 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-01-2010, 18:33   #2
Ruby
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 25-10 2009
Indlæg: 230
Styrke: 15
Ruby er ny på vejen
Åhhh ville gerne hjælpe men jeg forstår altså ikke hvad det er du gerne vil have hjælp til ???undskyld - måske der er andre - eller måske du kan uddybe hvad du ønsker hjælp til??
Ruby er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-01-2010, 18:43   #3
kirsten01
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 12-01 2010
Indlæg: 97
Styrke: 15
kirsten01 er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af Ruby Se meddelelser
Åhhh ville gerne hjælpe men jeg forstår altså ikke hvad det er du gerne vil have hjælp til ???undskyld - måske der er andre - eller måske du kan uddybe hvad du ønsker hjælp til??
undskyld, det kan jeg godt se er kikset lidt..

Det jeg tænkte på om jeg bare skal lade ham være med at han kun synes jeg har haft migræne de sidste 6 mdr og stole på mine lægepapirer som fortæller at jeg haft det siden påkørslen for 9 år siden. Synes jo mere jeg prøver at pointere han skriver forkert jo mere muggen bliver han, og vil nødig at journalen bærer præg af dette, og ikke om de reelle oplysninger fra læger m.m. og egne udtalelser. håber det hjælper
kirsten01 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-01-2010, 19:38   #4
Ninja
Jeg bor her på K10
 
Ninjas avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33
Ninja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejen
Øh, hvor er du henne i sagen Kirsten?

'Aktuelt er vi nu i en slutfase i forhold til at træffe afgørelse i din sag, hvor afgørelse skal ske senest 31-03-2010'

- er det udredning omkring fleks vi taler om her, og er de 4 timer du kan klare, om dagen eller om ugen?

Hvad med din ressourceprofil, er den opdateret - er de gamle papirer indført i ressourceprofilen osv....fortæl-fortæl.

Ninja er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-01-2010, 21:57   #5
kirsten01
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 12-01 2010
Indlæg: 97
Styrke: 15
kirsten01 er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af helenekr Se meddelelser
Øh, hvor er du henne i sagen Kirsten?

'Aktuelt er vi nu i en slutfase i forhold til at træffe afgørelse i din sag, hvor afgørelse skal ske senest 31-03-2010'

- er det udredning omkring fleks vi taler om her, og er de 4 timer du kan klare, om dagen eller om ugen?

Hvad med din ressourceprofil, er den opdateret - er de gamle papirer indført i ressourceprofilen osv....fortæl-fortæl.

kopierer lige det her ind fra en anden tråd:

Fik piskesmæld for godt 9 år siden og har siden da kæmpet med at blive på arbejdsmarkedet med 2 forsøg på fleksjob, men helbredet går nedad bakke. Efteråret 2006 sygemelder jeg mig da jeg ikke længere kan klare 12 timer, og egen læge siger jeg bare selv skulle sygemelde mig. Siden den dag har jeg ikke arbejdet, og for mig følt som om jeg kæmpede med kommunen i stedet for at finde en løsning. Mine DP udløb 30/9 (18 mdr ledighed efter fleksjob) men da havde sagsbehandler kun vurderet mig teoretisk, men kunne ikke finde en arbejdsprøvning til mig, dog 1 uge før tid. troede ikke de bare måtte overtræde den dato, men det gjorde og er nu ved vejs ende i praktikforløbet, som har vist et gennemsnit på 4 timer om ugen. Ved forrige arbejdsprøvning som var den første (REVA), ignorerede de da den viste få timer, så det kunne de ikke vurdere mig på. skal lige siges at jeg på det sidste har haft mange forskellige sagsbehandlere, og den forrige ville se hvor meget jeg kunne møde op om det var reelt med et forløb på REVA, men den nye her mente ikke det kunne bruges. Tror bare de trækker tiden ud med vilje og ser om de kan knække en. Jeg er også meget tæt på, da jeg ikke nok med skal kæmpe med kommunen også er presset økonomisk. Er pt på ledighedsydelse efter 18 mdr. hvor jeg mener den burde hedde sygedagpenge, da de ikke havde afklaret mig endnu den 30/9.

Sagsbehandleren aflyste opfølgningsmødet i dag da der ikke var kommet flere timer på siden sidst, men min kontaktperson på stedet støtter utrolig meget og spurgte ind til det hele... Sagsbehandleren sagde, at jeg vil overgå til kontanthjælp, da jeg ikke har nok timer til fleksjob. Så sagde kontaktpersonen om det ikke var nærliggende med pension, da hun ikke troede jeg kom i arbejde (skal lige siges det er en af kommunens egne kontorer jeg har været på). Sagsbehandlerens kommentar var, at lægepapirerne siger det ikke er stationært. Øhhh... har haft det i 9 år nu, og det bliver bare værre. Hvilket jeg har sagt til dem, men sagsbehandleren mener ikke der er grundlag for indhentning af opdateret lægeerklæring, da jeg jo er dækket nok med alle de papirer jeg har. Der er bare det at de er 5-7 år gamle.

Har snakket med advokaten som stadig afventer min arbejdsevnevurdering, og han synes ikke jeg selv skal skaffe speciallægeerklæringen, da det vil virke forkert fordi det er de ting jeg vil have til at stå der og så vægter den ikke så meget... Så er der egen læge som måske kan henvise mig, men han støtter ikke, da jeg er for ung til FTP. Tror vist ikke på wl, da han ellers er fin nok. Det ville være dejligt hvis det var aldersbetinget, da jeg er i 30erne, og var der en mirakelpille så stod jeg forrest i køen. Har altid klaret mig selv, og skal sidde her og vente på kommunen synes min fremtid skal være, den er svær.

Mht ressourceprofilen, ja så er det ikke den bedste. Jeg udfyldte den selv i sin tid, da jeg fik papirerne tilsendt. For at forberede mig og med min hukommelse, så havde jeg noteret til alle punkter. Da vi mødtes og skulle til at udfylde den sagde sagsbehandleren bare at det var fint nok. Da jeg fik den til kommentar så kommenterede jeg jo hendes indlæg da jeg kendte mine egne, men det skulle jeg bestemt ikke gøre. Da jeg kom op til hende næste gang så foreslog jeg at vi lavede den på ny, fordi nu mente den var udfyldt forkert, men det ville hun ikke. Det er nogle år siden, og siden da er der bare kommet notater som sagsbehandleren ønskede og når jeg sagde/skrev noget, så blev det vendt om til negativt. Nu hvor han har aflyst opfølgningen på prøvningen, så ville han opdatere ressourceprofilen og sende den til partshøring. Jeg har bare sådan, da jeg ikke sagde noget var det forkert, og sagde jeg noget, så bliver det vendt eller som om de aldrig har hørt det før. Tænker her på lægepapirerne...

Håber det hjælper lidt, ellers spørger I bare igen...
kirsten01 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-01-2010, 22:40   #6
Trold
Banned
 
Tilmeldingsdato: 12-03 2007
Lokation: Ringsted
Indlæg: 1.564
Blog Indlæg: 2
Styrke: 0
Trold er ny på vejen
Jeg kommer lige med de input jeg kan komme i tanker om, undskylder hvis det bliver lidt rodet.

Jeg forstår ikke mailen sådan at han påstår at du kun har haft migræne i de sidste 6 mdr., han konstaterer bare at migrænen har givet problemer i forhold til de sidste 6 mdr.s møder.

Skriv ham en mail, hvori du bl.a. pointerer, at du i dine spørgsmål skrev "det sidste møde", og at du er ked af hvis det har været til at misforstå, at du med "det sidste møde" mener det "seneste møde", altså mødet d. 9/12-09.

Og så synes jeg at du i samme mail skal skrive, at du stiller dig uforstående overfor at han kan udtale at din(e) lidelse(r) ikke er stationære eftersom de seneste lægepapirer er x år gamle og der er sket en voldsom udvikling med dit helbred, i negativ retning, i de mellemliggende år.
(På denne måde får du også lige noget med om, at du altså ikke kun har haft migræne i de sidste 6 mdr.)

Og så spørg lige om du har forstået det korrekt, at du kommer på kontanthjælp hvis du ikke magter at komme op i timer inden din arbejdsprøvning er slut.

I 2007 var jeg i en afprøvning, som stort set handlede om løgnehistorier (altså kommunens), og her fik jeg også nærmest banket ind i hovedet, at de der 6-9 timer jeg kunne præstere på en uge ikke var nok til flex, og at jeg så ville forblive på kh, og dermed også blive sendt i aktivering.

Jeg lukkede simpelthen ørerne, jeg vidste jo bedre, men orkede ikke at diskutere med den slags mennesker.

Til trods for de 6-9 timer om ugen blev jeg visiteret til flex, med påstand (deres) om at jeg kunne klare 20-25 timer om ugen.

Nu har jeg så været igennem 2 forløb hos en anden aktør, først i et forsøg på at finde et flex-job til mig (lykkedes selvfølgelig ikke), og så i 3 mdr.s praktik, og har nu fået min fp.

Men det lykkedes da kommunen at holde mig på kh i 2 år ekstra.

Når du engang får din ressourceprofil til partshøring, så skriv den for guds skyld ikke under før du kan kende dig selv i den.

Stå fast på din ret, og forlang at den kommer til at indeholde sandheden, hvis de vil have din underskrift på den.

Jeg ved at det er sejt, men han kan jo ikke hive hovedet af dig.
Trold er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-01-2010, 23:00   #7
Enteneller
Jeg bor her på K10
 
Entenellers avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-03 2009
Alder: 55
Indlæg: 5.190
Blog Indlæg: 1
Styrke: 22
Enteneller er ved at flytte ind på K10Enteneller er ved at flytte ind på K10
Hej Kirsten,

Godt at Trold og Helenekr har skrevet til dig, jeg støtter deres indlæg.

Jeg syntes (sikkert som dem), at det er en frygtelig tone at din sagsbehandler skriver til dig i. Han virker ikke just som en støtte. !!

Med 4 timer på en arbejdsuge og efter hvad jeg kan læse af dit indlæg, burde en førtidspension så ikke være dig velondt ?. Det syntes jeg klart og dette kan din sagsbehandler altså ikke bestemme, hvis du selv er af samme mening ?.

Du siger at du er i 30érne, men sygdom har jo ingen alder, og med al den migræne stresser du jo din krop og psyke endnu mere og migrænen forstærkes sikkert af a den stress du dagligt udsættes for, det er jo en skrue uden ende. Du trænger i den grad til ro fornemmer man.

Jeg ved ikke om du "tvinges" på kontanthjælp, såfremt du starter en pensionssag, men det er vel ikke det værd at kæmpe for noget der næppe holder i længden.!!? Se dig selv om 5 år, er du da en glad fleksjobber. der har overskud på arbejdet og til livet derhjemme, eller er du en glad førtidspensionist, der har tid til dig og din familie. Hvad tror du mest på. ?

Jeg giver din advokat ret i, at du ikke selv skal gå ud og få lavet en speciallæge erklæring til en evt. pensionssag. Dette skal kommunen nok selv sætte gang i, alt efter hvad der bliver behov for der.

Held og lykke med det, hvis du skal skrive til din sagsbehandler, så skru bissen lidt på, han skal da ikke træde på dig i den grad, det er sku da uanstændigt i aller højeste grad.

Kh. EE

Sidst redigeret af Enteneller; 13-01-2010 kl. 23:06.
Enteneller er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-01-2010, 23:15   #8
MTVRV1
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 22-07 2009
Indlæg: 6.197
Styrke: 21
MTVRV1 er rigtig godt på vej
Men uden en speciallæge erklæring som fastslå tilstand er ubehandlingsmuligheder og erhversevne er ubetydlig og stationær så er der meget langt til både flex og pension.
mit råd er med det samme og skifte til en anden læge, som kan sende dig til en speciallæge. For uden ens egen læge og sagsbehandler bliver sagsgangen alså meget svært.
det du skal arbejde med i første omgang er at få lavet en speciallæge erklæring.
de første 15 læger troede heller jeg fejlede noget som helst.
de fandt dog noget, men ikke min hoved diagonse, der gik hele 7 år før jeg fik den.
selvom jeg dog godt kunne undvære den
MTVRV1 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-01-2010, 23:16   #9
hr.luko
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 12-06 2009
Indlæg: 204
Styrke: 15
hr.luko er ny på vejen
Håber du får en løsning på det hele

Som en lille side bemærkning, er jeg den eneste der kan sidde og smile lidt af at sagsbehandleren kalder migrænelidelsen for HOVEDproblematikken ?
__________________
"Den der ikke håber på at vinde, har allerede tabt" Jose Joaquin Olmedo
hr.luko er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-01-2010, 23:37   #10
Enteneller
Jeg bor her på K10
 
Entenellers avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-03 2009
Alder: 55
Indlæg: 5.190
Blog Indlæg: 1
Styrke: 22
Enteneller er ved at flytte ind på K10Enteneller er ved at flytte ind på K10
Ja, Luko, den er sku god. !!

Men MTV, det er jo ikke sådan, at Kirsten skal igang med at have fået lavet alle mulige og umulige speciallægeerklæringer, som kommunen så vil gøre sit til at dementere i deres egne erklæringer !!

Kirsten jeg ved ikke om du vil fortsætte med fleks eller søge ftp?. Kan forstå på Hejdiens indlæg omkring ledighedsydelse, at du ikke bør ryge på kontant hjælp og, at de ikke kan tvinge dig hertil når du er på ledighedsydelse!!?? Ved ikke om det holder, ellers rådfør dig med Hejdien, hun er en haj :-). Hvad er du visiteret til i fleksjob visitationen ?. Er der ændret på det og hvis du vil fortsætte med at arbejde med fleksjob, så må kommunen jo bare skaffe dig et job det er tilpasset dine skånehensyn.

Var arbejdsprøvningen tilpasset dine skåne hensyn og hvorfor når du kun 4 timer ugentligt?. Det er sikkert heller ikke dette du er visiteret til.

Glæder mig til at høre hvad du vil, så du kan komme videre og få fejet den sagsbehandler op i en krog.
Enteneller er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
hjælp !!! til mail fra kommunen !!!!!!! henningv Alt det andet 30 07-11-2011 09:16
K vil have politiet ind i mail-sag buster Politik og Samfund 0 25-09-2010 11:51
Mail til Karen hr.luko Alt det andet 3 14-07-2009 07:52
Mail til SF Maj-Britt Politik og Samfund 26 01-11-2008 20:17
Hov mail fra DF Hejdien Fremtiden for fleksjob og førtidspension 0 16-09-2007 21:35




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 12:24.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension