Trist Aspie...

[Jinx]

Hey alle, tak for jeres svar.

Jeg har prøvet både gymnasiet, VUC og enkeltfag af flere omgange, uden at kuunne gennemføre, men det ligger en del år tilbage. Det er ikke så meget skolesiden af det, der er problemet, det er det sociale. jeg føler mig akavet og jeg kommer hurtigt udenfor, hvis jeg ikke deltager i det sociale liv udenfor klassen. Så er det jeg dropper ud. Men jeg har hørt, at Høje Taastrup gymnasium har nogle specielle Aspergers klasser og jeg tænker, at det måske var en ide, at se på? Der står klasserne er mindre og at de tager hensyn til den enkelte elev. Jeg er bare bange for, at søge ind, for jeg har ærlig talt ikke brug for flere nederlag i mit liv.

Med hensyn til at skrive, jeg har fået udgivet nogle digte. Og jeg skriver alt fra udkast af romaner, til artikler, til kort historier. Men det er på amatør basis. Jeg har aldrig skrevet noget færdigt eller ovevejet at sende noget ind til nogle forlag. Til dels fordi jeg ved, hvor svært det er, at få udgivet noget og fordi jeg nok ikke helt stoler på mine egne færdigheder. Heller ikke selvom folk har fortalt mig, at jeg er god, så tænker jeg at "det skal de jo sige", fordi de er familie eller venner.

Da jeg var ung drømte jeg om Forfatterskolen i KBH, men det er næsten umuligt, at komme ind der.

Men er generalt en kreativ person, kan godt lide, at tage billeder, redigere billeder, lave musik videoer, skrive, tegne og male. Det har bare ikke rigtig nogen praktisk funktion.

Ved ikke med hensyn til at blive en kontaktperson for andre med Aspergers, jeg er ikke ligefrem en succes historie, så er ikke rigtig en optimal kandidat, synes jeg. Og man skal jo kunne inspirere andre.

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af LUM

At ADHD rimer på hund er jeg nu ikke lige så enig i *gg* og det er jeg netop ikke pga vores (altså ADHD´ens) temperament, og utålmodige væsen, det rimer nemlig absolut ikke på hund, og da over hovedet slet ikke en af muskelrace som vises på billedet.

Nu var det ikke din relation til hunden, der var i spil ;-) men derimod hundens adfærd og "personlighed" 8-)

BTW: Hvis ikke du får ret faste rammer, så tumler du sikkert også rundt med din ADHD som en hund i et spil kegler og er parat til at pande alle dem der står i vejen én i roen ? ;-)

Kat der imod, genialt kæledyr, de kan nemlig selv og behøver ikke gentagelse ret mange gange før den fiser ind at de fx ikke må være på bordene

Katten har en asperger alike "personlighed" ... og har i øvrigt meget skarpe sensoriske sanser (ligesom en del aspergers).

På lugtesansen overgås katten fx kun af: blodhunden.

[Ragdoll]

Jinx,

Flot at du skriver her. Da jeg læste dit oplæg, rev din beskrivelse af din situation mig virkelig med og jeg tænkte, den pige kan sgu' skrive. Du har et talent.

At være en del af samfundet og at yde noget i forhold til samfundet, er ikke altid lønnet arbejde, der er mange måder man kan gavne samfundet på. Der er mange måder at give på. Og især det der gives frivilligt kommer tifold tilbage.

Men for at komme tilbage til din udgangspunkt, hvordan kommer du evt tilbage dertil hvor du kan arbejde, evt. blot deltid.

Du har ikke bare lov til at arbejde, du har krav på at kommunen hjælper dig i forhold til at finde et arbejde. Men i din situation ville jeg nok foreslå at du tog meget små skridt med nogle få timer om ugen, eller som du selv er inde på, et kursus/skole specielt for asperger.

Aspergere er som regel meget intelligente og/eller talentfulde, og de er meget følsomme.

Du må gerne selv søge et arbejde, og derefter kan du bede kommunen om at anerkende det så arbejdsgiveren får løntilskud.

Skulle du en dag få et fuldtidsarbejde, kan du få din pension sat i bero, ifald det ikke skulle fungere, så har du den at falde tilbage på.

Men i første omgang, ville jeg snakke med min sagsbehandler, og fortælle dem hvad du fortalte os her i første indlæg. Det må de da være menneskelige nok til at kunne forstå. Men sig til dem at du vil gerne igang lige så stille. Ikke noget med at springe i hvor vandet er dybest.

De har en pligt til at hjælpe dig.

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke.



Ragdoll

[LUM]

Det fremgik så ikke tydeligt nok for mine øjne, sorry Time

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af LUM

Det fremgik så ikke tydeligt nok for mine øjne, sorry Time

Det er OK, at være lidt hurtig på aftrækkeren - specielt med den rette diagnose ;-)

[Jinx]

Oprindeligt indsendt af Ragdoll

Jinx,

Flot at du skriver her. Da jeg læste dit oplæg, rev din beskrivelse af din situation mig virkelig med og jeg tænkte, den pige kan sgu' skrive. Du har et talent.

At være en del af samfundet og at yde noget i forhold til samfundet, er ikke altid lønnet arbejde, der er mange måder man kan gavne samfundet på. Der er mange måder at give på. Og især det der gives frivilligt kommer tifold tilbage.

Men for at komme tilbage til din udgangspunkt, hvordan kommer du evt tilbage dertil hvor du kan arbejde, evt. blot deltid.

Du har ikke bare lov til at arbejde, du har krav på at kommunen hjælper dig i forhold til at finde et arbejde. Men i din situation ville jeg nok foreslå at du tog meget små skridt med nogle få timer om ugen, eller som du selv er inde på, et kursus/skole specielt for asperger.

Aspergere er som regel meget intelligente og/eller talentfulde, og de er meget følsomme.

Du må gerne selv søge et arbejde, og derefter kan du bede kommunen om at anerkende det så arbejdsgiveren får løntilskud.

Skulle du en dag få et fuldtidsarbejde, kan du få din pension sat i bero, ifald det ikke skulle fungere, så har du den at falde tilbage på.

Men i første omgang, ville jeg snakke med min sagsbehandler, og fortælle dem hvad du fortalte os her i første indlæg. Det må de da være menneskelige nok til at kunne forstå. Men sig til dem at du vil gerne igang lige så stille. Ikke noget med at springe i hvor vandet er dybest.

De har en pligt til at hjælpe dig.

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke.



Ragdoll

Mange tak skal du have, jeg har bare lidt svært ved selv, at tro på det.

Måske fordi det kommer meget nemt til mig, med skrivning og stavning, jeg har altid følt, at det var det nemmeste i verden, er også flydende i andre sprog, både skriftligt og mundligt: engelsk, tysk, fransk, spansk og jeg elsker latin, som jeg desværre kun tog i kort tid på gymnasiet. Så er det jeg tænker, at alle da klart kan det samme.

Jeg kan fx ikke relatere eller forstå ordblindhed. Det ligger så langt fra mig og mit standpunkt, jeg kan simpelthen ikke sætte mig ind i det.

Men er sikker på matematik genier har det på samme måde med mig, jeg er håbløs til matematik, alt der har med tal at gøre, det er helt umuligt for mig.

Med hensyn til at gøre noget for samfundet. Nu kommer jeg fra en meget succesfuld familie, sådan økonomisk og de synes ikke rigtig det tæller, hvis man ikke bliver betalt for det. Så er det jo "ikke et rigtig job". Og jeg er det sorte får, den eneste, der ingenting har udrettet, det er fandme svært, at være i min situation, når man kommer fra en baggrund, hvor stort set alle familie medlemmer er selvstændige og tjener kassen. Jeg føler lidt jeg kaster skam over mine forældre, fordi jeg ikke kan få tingene til at fungere.

Jeg tror jeg vil vente til efter flytningen, i januar, lige finde mig til rette og så muligvis søge ind på det gymnasium for Aspergere, når det starter op. Et forsøg kan jeg vel altid give det. Hvad er det værste der kan ske? Jeg fejler. Men det er jeg jo så vant til.

Meget rart at vide, at ens pension ikke bliver taget fra en, hvis man prøver at arbejde, det giver en vis tryghed.

[Katharina]

Oprindeligt indsendt af Jinx

Med hensyn til at gøre noget for samfundet. Nu kommer jeg fra en meget succesfuld familie, sådan økonomisk og de synes ikke rigtig det tæller, hvis man ikke bliver betalt for det. Så er det jo "ikke et rigtig job". Og jeg er det sorte får, den eneste, der ingenting har udrettet, det er fandme svært, at være i min situation, når man kommer fra en baggrund, hvor stort set alle familie medlemmer er selvstændige og tjener kassen. Jeg føler lidt jeg kaster skam over mine forældre, fordi jeg ikke kan få tingene til at fungere.

Jeg tror jeg vil vente til efter flytningen, i januar, lige finde mig til rette og så muligvis søge ind på det gymnasium for Aspergere, når det starter op. Et forsøg kan jeg vel altid give det. Hvad er det værste der kan ske? Jeg fejler. Men det er jeg jo så vant til.

Meget rart at vide, at ens pension ikke bliver taget fra en, hvis man prøver at arbejde, det giver en vis tryghed.

Jeg har mødt mange Aspier i mit arbejde. Jeg er meget fascineret af særlig begavelse, som du også har. Brug din særlige begavelse for sprog. Det må der være brug for. Og brug dine kreative evner for at tage billeder og redigere billeder og lave musikvideoer – og skrive, tegne og male. Sikke et udgangspunkt for opgaveløsning i Asperger-gymnasieklasse! Og sikke et udgangspunkt for opgaveløsning, andre slet ikke kan se for sig og magte - videre!

I mit arbejde har jeg også lagt mærke til Aspiers særligt begavede forældre og bedsteforældre – med helt ekstraordinære uddannelser og jobs – som jeg også forestiller mig i din familie. Jeg lægger mærke til, det måske ikke er let at vokse op i sådanne intellektuelle miljøer med forældre helt optaget af deres særlige fag – hvor forældre tidligt stimulerer børn til dette intellektuelle miljø, fordi børnene elsker det og magter det intellektuelt. Der er så nogle almindelige færdigheder, som senere må indhentes. Og når man er søgende er det aldrig for sent. Søg og du skal finde!