K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 21-02-2022, 09:54   #41
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.912
Styrke: 30
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Skandaleramt socialdemokrat tabte valget – men scorer over en million kroner i fratræ

Skandaleramt socialdemokrat tabte valget – men scorer over en million kroner i fratrædelsesgodtgørelse fra fattig kommune

https://journalista.dk/skandaleramt-...Z5DgAMEp8Bb7mU

Selv om de nordjyske vælgere fravalgte Arne Boelt, kan socialdemokraten alligevel forlade borgmesterposten i Hjørring som en holden mand.

Efter 12 år som borgmester i Hjørring Kommune, var det slut fra årsskiftet for Arne Boelt. Det efter at socialdemokraten noget overraskende tabte efterårets kommunalvalg til sin udfordrer fra Venstre, der var i stand til at danne en koalition på tværs af en række partier, for på den måde at sikre sig borgmesterkæden.

Afskeden med Arne Boelt kom efter, at han de seneste år har trukket iøjnefaldende overskrifter. Det blandt andet i forbindelse med de afsløringer, som Journalista.dk har kunnet bringe om pengeforbruget i den nordjyske kommune. Eksempelvis da en stor delegation emd Boelt i spidsen, tog på en studietur til USA, der endte med at koste skatteyderne omkring 300.000 kroner. Men også da han blev involveret i en retssag, som omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt der var blevet smurt afføring på hans dørhåndtag af en københavnsk advokat.

Udgifterne til studierejsen må anses for markant, fordi Hjørring Kommune under Arne Boelts ledelse igen og igen har påstået, at den har haft meget store problemer med at få de økonomiske ender til at mødes. Så store at Arne Boelt løbende har været en meget stor fortaler for, at skatten skulle stige i den lille nordjyske kommune.

Får 1.1 million kroner med sig ud af døren

Problemerne var så udtalte, at Arne Boelt tidligere har truet med, at han ikke ville stille op til efterårets kommunalvalg, hvis ikke det blev muligt at hæve skatten. En trussel der indirekte kunne siges at blive indfriet af Hjørrings vælgere, da de i efteråret i stedet foretrak Søren Smalbro som borgmester.

Læs også : Hjørrings borgmester fyrede den af på ikonisk restaurant i Boston : Gav 12.000 kroner i drikkepenge – efter middag i privat værelse

Men på trods af at være blevet fravalgt at vælgerne, kommer Arne Boelt, der inden den politiske karriere tog fart arbejdede som Falck-redder, dog ikke at forlade borgmesterstolen tomhændet. Således oplyser kommunen i en email til Journalista.dk, at han i alt modtager et eftervederlag på 1.087.200 kroner.

Læs også : Foto med stjernerne, sportsmuseum og kæmpebus : Hjørrings borgmester brugte 15.000 kroner på basket-ball-kamp

Halvdelen kom til udbetaling den 1. januar, således at han her før skat, kunne se 543.604 kroner tikke ind på lønkontoen. De resterende 543.604 falder i seks rater, så han modtager dem i februar, marts, april, juni og juli i år.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 30-03-2022, 21:10   #42
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.912
Styrke: 30
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Din kommune: Se topchefernes lønstigning sammenlignet med de lavest lønnedes

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...brev&utm_term=

I næsten alle landets kommuner har kommunalchefernes procentvise lønstigning været væsentligt større end de lavest lønnedes. Se, hvordan udviklingen har været i samtlige kommuner her.


Selvom de lavest lønnede i ældreplejen og i dagtilbuddene i årevis har kæmpet for højere løn, er det de øverste chefer, som står først i køen, når kommunerne fordeler lokalløn.

Konsekvensen er klar: lønforskellene mellem de højest og lavets lønnede medarbejdere i kommunerne bliver større og større. På landsplan er kommunalcheferne steget med 24 procent, mens for eksempel pædagoghjælperne er steget med 14,9 procent.


https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...brev&utm_term=

Eksperter advarer mod stigende lønforskelle – KL ved ikke, om det er et problem

KL har endnu ikke taget stilling til, om det er godt eller skidt, når kommunale topchefers lønudvikling er markant bedre end de lavest lønnedes, fordi man afventer anbefalinger fra særlig komité. Det vækker forundring i FOA, for ”problemet har været der i mange år.”


Med en lønstigning på 24 procent siden 2011 er kommunalchefer steget væsentligt mere i løn end de lavest lønnede. Til sammenligning er pædagoghjælperne for eksempel steget med knap 15 procent i løn på ti år.

To eksperter, som Fagbladet FOA har talt med, advarer begge imod udviklingen.

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...brev&utm_term=

Kommunale topchefer forgyldes med lokalløn

Kommunalcheferne scorer tusindvis af ekstra lønkroner, mens kommunerne giver de lavest lønnede mindre og mindre. Den skæve fordeling skader det offentlige arbejdsmarked, siger professor. Borgmester forstår godt, hvis det skaber utilfredshed.


Lønforskellene mellem cheferne og de lavest lønnede i kommunerne bliver større og større. På ti år er kommunalchefernes samlede løn således steget med 24 procent, så de i dag tjener 70.741 kroner i gennemsnit uden pension og særydelser.

Til sammenligning har pædagogmedhjælperne kunnet se deres løn stige til 24.108 kroner. Det svarer til en lønstigning på i alt 14,9 procent - altså 9,1 procentpoint mindre end kommunalchefernes.

Det viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), som Fagbladet FOA har trukket.

Det er ifølge Niels Westergård Nielsen, økonom og professor ved Copenhagen Business School (CBS) en ‘enorm dårlig’ udvikling for det offentlige arbejdsmarked, fordi de stigende lønforskelle medfører en stadig større utilfredshed blandt de lavest lønnede grupper - og særligt blandt de mest produktive af dem.


https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...brev&utm_term=

Her har kommunal-cheferne holdt lønfest på de lavtlønnedes regning

Flere kommuner har lavet en omvendt Robin Hood: Taget lønkroner fra dem med de laveste indkomster og givet til dem med de højeste.


I Faxe Kommune er social- og sundhedshjælperne blandt dem, der får absolut mindst i lokale løntillæg - såkaldt lokalløn - sammenlignet med landets øvrige kommuner.

Til gengæld er kommunens kommunalchefer blandt dem, der får absolut mest i lokalløn. De får i gennemsnit 23.310 kroner hver måned i lokalløn. Det er en stigning på 12.135 kroner siden 2011.

Dén udvikling nyder kommunens sosu-hjælpere ikke godt af - tværtimod. I gennemsnit får en social- og sundhedshjælper 535 kroner om måneden i lokalløn. Det er 112 kroner mindre end i 2011.

For kommunens pædagogmedhjælpere har udviklingen været endnu dårligere. De har siden 2011 mistet 399 kroner i lokalløn, og får nu i gennemsnit 555 kroner om måneden.

Det viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), som Fagbladet FOA har trukket.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 04-04-2022, 08:56   #43
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.912
Styrke: 30
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Skandalesag – men sender alligevel millioner af kroner med

Kommune siger farvel til to topchefer efter skandalesag – men sender alligevel millioner af kroner med

https://www.bt.dk/politik/kommune-si...nXeUeIjkLMVdQ0

Tre advokatundersøgelser. To fritstillelser. Og et ukendt antal sagsanlæg i horisonten. Skandalesagen om udbygningsaftaler i Aalborg Kommune koster borgerne millioner.

For mandag blev to kommunale topchefer fritstillet efter skandalen om udbygningsaftaler i Aalborg Kommune.

Både forhenværende direktør i By og Land, Anders Fokdal, og forhenværende stadsarkitekt Peder Baltzer er blevet bedt om ikke at møde ind på arbejde igen.

»Det er godt, at sagen får konsekvenser for de embedsmænd, der har været ansvarlige. Men det er ikke, som mange måske forestiller sig: at man bliver fyret på gråt papir, og lønnen stopper med at tikke ind på kontoen,« siger kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch og fortsætter:

»I værste fald bliver man bedt om at tage sit gode tøj på nakken og gå. Ofte med en stor pose penge på lommen.«

Og det er da også en heftig sum, de to tidligere chefer får, viser en aktindsigt som B.T. har fået indsigt i.

Inklusive løn og fratrædelsesgodtgørelser må borgerne i kommunen af med 5.793.902 millioner kroner for de to fritstillede chefer.

»Det, der gør, at folk bliver forargede over sager som denne, er, at borgerne oplever, at hvis de har en fejl i en social- eller byggesag, så er kommunerne meget nidkære. Man kunne sige krakilske i forhold til at borgerne skal overholde reglerne. Og det kan få store konsekvenser, hvis ikke der er styr på sagerne.« siger kommunalforskeren og fortsætter:

Det samme kan siges i forhold til offentligt ansatte. Hvis du laver små fejl i sammenligning med det, vi ser på topniveau, så kan du miste dit job, og det uden at der følger en lukrativ fratrædelsesaftale med. Det er det, der er motoren i den forargelse og mistillid, som borgerne kan opleve overfor kommunen efter sådan en sag.«

Og regningen stopper ikke ved de to chefers fratrædelse, for sagen har også kostet dyrt i advokater.

Det er Horten Advokatselskab, der har gransket det personalejuridiske i sagen, der mandag mundede ud i, at begge topchefer blev fritstillet.

Den undersøgelse er i tillæg til to undersøgelser om selve udbygningsaftalerne.

I december kom Horten med en sønderlemmende kritik af kommunens praksis på området. I 27 ud af 57 undersøgte sager havde kommunen handlet ulovligt og kritisabelt.

Fredag 25. marts viste endnu en undersøgelse, at der var yderligere ti sager, hvor kommunen havde handlet kritisabelt.

Prisen for de tre undersøgelser løber ifølge økonomichef Per Laurits Bech op i 5.042.372 millioner kroner.

Regningen for borgerne er altså indtil videre på 10.836.274 millioner kroner. Men samtidigt venter et ukendt antal søgsmål i kulissen. Kommunen er nemlig blevet rådgivet af Horten til ikke at udbetale eventuelle tilgodehavender til bygherrerne i sagerne, før de er afgjort i retten.

Der bliver ved med at løbe omkostninger på for borgerne. Hvad tænker du om det her forløb?

»Det er en sag, vi gerne havde været foruden. Omfanget og alvorligheden har rystet os alle. Fra start havde jeg tanken, at det var 2-5 sager, der var kørt af sporet. Men det har tydeligvis været mere reglen end undtagelsen,« siger Jan Nymark Thaysen (V), der er rådmand for den ansvarlige forvaltning, By- og land.

Hvornår kan borgerne forvente, at regningen er gjort op?

»Det er den forhåbentligt ved at være for den andel, der har med advokatundersøgelserne at gøre, så vi kan få gjort det endeligt op.«

Er det en bevidst strategi, når I afventer eventuelle retssager. Håber I, at det ikke er hele gruppen af entreprenører, der lægger sag an?

»Vi håber, at entreprenørerne siger, 'jamen, hvad har jeg fået ud af det her?'. Og dem, der har lidt et tab, skal selvfølgelig lægge sag an. Det ville ikke være ordentligt, hvis vi bare begyndte at udbetale borgernes penge.«

Hvis der skal føres sager, vil det i givet fald betyde flere penge til advokatsalærer. Kan I forsvare det over for borgerne?

»Det er jo svært at lade være. Det bliver vi nødt til, for det er i borgenes interesse, at vi kæmper, også med de udgifter, som det medfører. Hver sag er jo unik, de spænder over alt fra en svingbane til en dagligvarebutik og til genåbningen af en å.«

I hvert fald en retssag lurer indtil videre i horisonten.

For direktør i TN Udvikling, Torben Nielsen, der mener, han er den med det største tilgodehavende på seks millioner kroner, har allerede varslet, at han vil lægge sag an.

Han opfordrer entreprenørerne i de øvrige 36 sager til at gøre det samme. Siden mandag er han blevet kontaktet af tre bygherrer, der også vil lægge sag an.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Anders Fokdal og Peder Baltzer, ligesom borgmester Thomas Kastrup Larsen (S) henviser til rådmanden for By- og Landskab, Jan Nymark Thaysen (V).


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 22-04-2022, 06:25   #44
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.912
Styrke: 30
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Borgmester forsøgte at få kvart million i havnehonorar

https://www.kommunefokus.dk/article/...campaign=daily

Borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S) forsøgte at få hævet formandshonoraret i havnebestyrelsen til 250.000 kroner.

Historisk set har formanden for Aarhus Havn været den lokale borgmester, og da borgmesteren får borgmesterløn, blev formandsposten ikke honoreret økonomisk. Men i forbindelse med kommunevalget forsøgte borgmesterens kontor at få ændret reglerne for havnens bestyrelse, så havnens formand også ville få honorar, og tilmed et ganske pænt et af slagsen. Det skriver Lokalavisen, der har udredt sagen på baggrund af flere aktindsigter.

Tiltrække professionelle
Ifølge avisens oplysninger skulle formanden for havnens bestyrelse i første omgang honoreres med lige under 60.000 kroner, som var en prisjustering af det tidligere honorar, der var givet for posten i 2017, men kort tid efter foreslog borgmesterens kontor havnens ledelse, at honoraret skulle være 250.000 kroner, hvilket havnen som sådan indvilligede i.

Ifølge Lokalavisen er baggrunden for honorarets størrelse, at havnen var interesseret i at kunne tiltrække en professionel erhvervsperson til jobbet, og at det derfor ikke længere var selvskrevet, at borgmesteren skulle varetage formandsposten.

Satte honoraret ned
Men denne opfattelse blev fraveget, da den nye havnebestyrelse skulle konstituere sig efter byrådsvalget. Her blev Jacob Bundsgaard valgt til formand for Aarhus Havn.

I mellemtiden havde borgmesterens kontor dog besindet sig med hensyn til honoraret, der endeligt blev fastsat til 150.000 kroner.

»Helt banalt et udtryk for eftertanke,« hedder det i en skriftlig kommentar til Lokalavisen fra borgmesterens kontor.


phhmw

Borgmesterløn + Vederlag fra Broderforeningen KL + nu dette lille bijob.


SPØRGSMÅL

Denne Borgmester kræver nu ikke 250.000 kr men "kun" 150.000 kr

Med begrundelsen: CITAT"Helt banalt et udtryk for eftertanke,« hedder det i en skriftlig kommentar til Lokalavisen fra borgmesterens kontor."" CITAT slut

Vil det sige at denne borgmester ikke helt er "Tiltrække professionelle""? S.U.


Hilsen Peter

Bilag

Vederlag KL Kommunernes Landsforening
https://www.kl.dk/politik/kls-politi...e-poster-i-kl/

Borgmestervederlag Aarhus kommune.
https://www.aarhus.dk/demokrati/poli...byraadsmedlem/

Sidst redigeret af phhmw; 22-04-2022 kl. 06:30.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 22-05-2022, 20:20   #45
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.912
Styrke: 30
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
De 10 mest vanvittige gyldne håndtryk

https://piopio.dk/de-10-mest-vanvitt...7HXmMGtEZpdI8U

Mens almindelige lønmodtagere må klare sig på dagpenge, når de bliver fyret, modtager topcheferne gyldne fratrædelsesordninger for at have præsteret elendige resultater.

Da Eivind Kolding i går blev fyret som chef for Danske Bank kunne han trøste sig med et gyldent håndtryk på 23 millioner kroner.

Disse ordninger, hvor topcheferne bliver belønnet for at blive fyret, er ikke nogen sjældenhed i toppen af dansk erhvervsliv. Netavisen Pio har her samlet de 10 mest himmelråbende vanvittige eksempler på de fratrædelsesordninger, som topcheferne i såvel den private som den offentlige sektor praktiserer.

Fælles for alle de gyldne håndtryk er, at topcheferne i bedste fald bliver belønnet for ikke at lave noget og i værste fald bliver belønnet for at have skabt dårlige resultater eller endda kørt virksomheden i sænk.

Samtidig tordner erhvervslivets topchefer og brancheorganisationer mod den alt for høje understøttelse, som almindelige mennesker modtager ved arbejdsløshed.

Som Politikens lederskribent, Kristian Madsen, skrev for halvandet år siden i forbindelse med endnu et gyldent håndtryk:

”Og imens kan almindelige LO-lønmodtagere så om en måneds tid bare have værsgo at stemme ja til de ringeste overenskomster i mands minde og glæde sig over, at efterlønnen er afskaffet til nationaløkonomiens frelse. Og skulle de ryge ud af firmaet, må landingen klares på dagpenge eller kontanthjælp, hvor de med djævlens vold og magt skal lære den klare sammenhæng mellem indsats og belønning, som deres chefer for længst har fritaget sig for med deres gyldne faldskærme. Man skulle nogle gange tro, at der har siddet nogle i en VL-gruppe og væddet om, hvor meget man mon kan byde folk på gulvet, før de siger fra?”

1. Ditlev Engel (Vestas)

Da topchefen for Vestas, Ditlev Engel, tidligere i år blev fyret efter flere år med nedskæringer og fyringsrunder i koncernen, kunne han se frem til det, man kan karakterisere som en ’pæn lille farvelgave’. I sin kontrakt havde Ditlev Engel et opsigelsesvarsel på ikke mindre end fireogtyve måneder. Derfor forlod han tidligere i år Vestas med en et pengesæk svarende til to årslønninger, hvilket beløber sig til intet mindre en 25 millioner kroner. Bemærk hvordan den danske flexicurity-model her fremstår i en moderne udgave: Lange opsigelsesvarsler kombineret med høj kompensation ved ledighed! Endnu engang viser direktørerne vejen frem for det danske velfærdssystem.

2. Jørgen Brændstrup (Amagerbanken)

Amagerbankens lange og triste nedtur blev efterfulgt af et endnu mere absurd efterspil. Den samme ledelse, der ikke havde grebet ind over for eksempelvis et tab på 394 millioner kroner ved spekulation i schweizerfranc, forlod banken med millioner på bankbogen. Den samme dag som daværende bestyrelsesformand for Amagerbanken, Niels Erik Nielsen, trådte tilbage indgik han en aftale, hvor bankens direktør, Jørgen Brændstrup, fik et gyldent håndtryk på 18 millioner kroner. Samtidig mistede aktionærerne hundredemillioner af kroner i et desperat og forgæves forsøg på et rede banken.

3. Søren Eriksen (DSB)

Den tidligere chef i DB, Søren Eriksen, fik udbetalt den beskedne sum på fire millioner kroner efter at DSB’s bestyrelse fyrede ham. Fyringen kom ovenpå det enorme økonomiske rod i datterselskabet, men en advokatundersøgelse konkluderede, at Søren Eriksen ikke kunne holdes juridisk ansvarlig for problemerne. Pudsigt nok gik bestyrelsen også fri for ansvar i skandalesagen, hvilket må karakteriseres som en meget alternativ ledelsesform: Ingen er ansvarlige! Og her gik man og troede, at ledelsen havde ansvaret for andet end at åbne konvolutten med deres løn og bonus.

4. Henning Hürdum (Sparbank Vest)

Direktøren for Sparbank Vest, Henning Hürdum, modtog i årene op til Finanskrisen løn og pension svarende til den nette sum af 5,4 millioner kroner. Da han blev fyret fik han oveni et gyldent håndtryk på 12,7 millioner kroner. Disse løn- og fratrædelsesordninger lyder måske ikke af meget. Herregud, det drejer sig jo blot om tolv millioner? Men som Berlingskes erhvervskommentator har udtalt så ”set i forhold til, at der er tale om en ’mindre’ mellemstor dansk provinsbank er disse lønninger næsten af amerikanske dimensioner”. Samtidig præsterede Sparbank Vest et underskud i 2008 og 2009 på henholdsvis 286 og 90 millioner kroner, hvilket giver anledning til en teori om, at Sparbank Vest praktiserer noget så sjældent som omvendt resultatløn.

5. Ralf Hemmingsen (Københavns Universitet)

Københavns Universitets rektor, Ralf Hemmingsen, fik tidligere i år udbetalt en stor fratrædelsesgodtgørelse – samtidig med at han vel at mærke ikke trådte af. Og den dag han vælger at gå på pension får han sørme et tilsvarende gyldent håndtryk igen. Pudsigt nok ville hverken Ralf Hemmingsen selv eller bestyrelsen for Københavns Universitet kommentere på det rimelige i, at skattekronerne blev anvendt til gyldne håndtryk til folk, der blev i stillingen.

6. Finn Strier Poulsen (EBH Bank)

Selvom Finn Strier Poulsen som direktør kørte EBH Bank i sænk – og har været undersøgt af Bagmandspolitiet i to sager, én om kursmanipulation og én om mandatsvig – forhindrede det ham ikke i, at kræve en fratrædelsesgodtgørelse på ikke mindre end 23 millioner kroner. Dette krav er naturligvis en retfærdig belønning for, at han fik banken til at krakke og 10.000 private, lokale aktionærer til at miste deres opsparing.

7. Henning Dyremose (TDC)

Den tidligere konservative finansminister Henning Dyremose har både været direktør og bestyrelsesformand for TDC. I 2010 stod han i spidsen for salget af TDC til kapitalfonden NTC, hvor han ikke overraskende indgik en fratrædelsesaftale for sig selv, som sammen med aktier, optioner og bonusordninger vurderes til at beløbe sig mellem 50 og 100 millioner kroner. Men Dyremoses salg af TDC til kapitalfonden blev slet, slet ikke påvirket af, at han således tjente styrtende med penge på det.

8. Kenneth Plummer (Danmarks Radio)

Selvom Kenneth Plummer forlod stillingen som DR’s generaldirektør helt frivilligt, modtog han et gyldent håndtryk på ikke mindre end 6,4 millioner. Beløbet svarer til to årslønninger, to års pension og to års bonusser. Åbenbart er bonusser ikke noget man får udbetalt efter et år med ekstraordinære resultater, men en automatisk udbetaling. Hvordan pokker kan man få bonus for et job, man ikke bestrider i to år i træk? Det gør bestemt ikke sagen bedre, at DR’s bestyrelsesformand forklarede pressen, at aftrædelsesordningen er i ”overensstemmelse med ordninger for de direktører, som har forladt os de senere år”.

9. Klaus Kjærulff (Torm)

Da Klaus Kjærulff blev fyret som direktør for rederiet Torm fik han 29 millioner kroner, hvilket er Danmarkshistoriens største gyldne håndtryk. Den nye direktør, Jacob Meldgaard, blev øjeblikkeligt ansat som afløser, men kunne pga. tidligere kontrakter først tiltræde stillingen halvandet år senere. Som kompensation for at han intet skulle foretage sig i mellemtiden fik han udbetalt 62 millioner kroner. Og hvem stod bag denne særprægede øvelse, hvor der blev delt gyldne håndtryk ud til både den indgående og den afgående direktør? Jamen sørme om det ikke er vores gamle ven Niels Erik Nielsen, der også stod bag de gyldne fratrædelsesordninger i Amagerbanken.

10. Anders Eldrup (DONG Energy)

Da Dong Energys administrerende direktør, Anders Eldrup, sidste år blev fyret kunne han se frem til sytten millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse. Bestyrelsesformand Fritz Schur forsøgte dog at berøve ham for denne bonus, men domstolen afgjorde i går, at Eldrup havde retten på sin side og skulle have udbetalt 8,7 millioner af sin løn. I mellemtiden måtte Eldrup leve af de små, ubetydelige indtægter fra sine fem bestyrelsesposter rundt omkring i dansk erhvervsliv.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 22-05-2022, 20:35   #46
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.912
Styrke: 30
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Fyret topchef får kæmpesum med sig i fratrædelsesaftale

https://sundhedspolitisktidsskrift.d...sesaftale.html

Tidligere koncernchef i Region Midtjylland, Ole Thomsen, kommer ikke til at lide af tørre lommesmerter den kommende tid, selv om han i torsdags blev øjeblikkeligt fyret.
Han får i alt 6,5 millioner kroner med sig - eller mere præcist 6.489.314,28 kroner.

Det viser en aktindsigt, som Sundhedspolitisk Tidsskrift har fået.

Ole Thomsen har fået 148.251 kroner i månedsløn og 32.007 kroner i pension hver måned, i alt 180.258 kroner.

Med 12 måneders opsigelsesvarsel og 24 måneders fratrædelsesgodtgørelse bliver det i alt til 6,5 millioner kroner.

Paradoksalt nok er det mere end de 5,3 mio. kr., som årligt blev sparet på Hospitalsenhed Midt fra 2020 som resultat af spareplanen i 2018-19. Det var den spareplan, som reducerede den i forvejen underbemandede karkirurgi i regionen. Spareplanen indebar en ny arbejdsdeling mellem Hospitalsenhed Midt og Aarhus Universitetshospital, herunder nedlæggelse af karkirurgi som selvstændig funktion på Hospitalsenhed Midt. At den centrale karkirurgi (operationer i de store kar i bughulen) blev samlet på Aarhus Universitetshospital medførte dog bl.a. uhensigtsmæssige patientforløb for nogle af de patienter fra Regionshospitalet Viborgs optageområde, som har haft forkalkninger i blodårerne både over og under lyskeniveau.

Oprindeligt indebar spareplanen en besparelse på 13,0 mio. kr. årligt fra 2020, heraf 11,9 mio. kr. årligt i Hospitalsenhed Midt og 1,1 årligt via hjemtrækning fra privathospitaler, mens den var budgetmæssigt neutral for Aarhus Universitetshospital. Men på baggrund af en række efterfølgende ændringer blev besparelsen efterfølgende reduceret til 5,3 mio. kr. årligt fra 2020 på Hospitalsenhed Midt. Det fremgik af et notat til forretningsudvalget i sidste uge.

Ole Thomsen stod for skud

Ole Thomsen måtte i samme forretningsudvalg stå for skud i torsdag, da nogle af regionens politikere mødtes og ønskede at finde en ansvarlig for amputationsskadalen i Region Midtjylland. Ledelsen i regionen havde de seneste uger været under kraftig beskydning, efter en ekstern analyse afslørede, at mange patienter hvert år er blevet udsat for en amputation, der kunne være undgået, hvis de havde fået den rette behandling i tide. Og at nogle patienter formentlig er døde på grund af manglende forebyggende behandling på regionens to karkirurgiske afdelinger i Viborg og Aarhus.

Analysen sagde, at op mod 92 patienter årligt er blevet udsat for en amputation, der kunne være undgået, hvis de havde fået den rette behandling i tide. Analysen var blandt andet baseret på antallet af amputationer fra regionens ortopædkirurgiske afdelinger, og det viste sig, at amputationerne fra Aarhus Universitetshospital blev talt med to gange. Så det rette tal på årlige amputationer, der kunne være undgået, er i stedet 47. Men det er stadig et højt antal.

"Forretningsudvalget ser meget alvorligt på sagen om amputationer. Derfor ønsker Forretningsudvalget at afslutte samarbejdet med koncerndirektør Ole Thomsen," sagde regionsrådsformand Anders Kühnau (Soc) efter mødet.

"Jeg anerkender Ole Thomsens store indsats i sundhedsvæsenet de seneste 20 år. Vi ønsker imidlertid en ny profil, idet vi gerne vil have sundhedsfaglige kompetencer ind i direktionen til at styrke arbejdet med kvalitet, patientsikkerhed og patientforløb i hele organisationen," sagde han.

62-årige Ole Thomsen efterfulgte i 2010 Leif Vestergaard Pedersen som direktør i Region Midtjylland med særligt ansvar for sundhed. Han kom fra en stilling som hospitalsdirektør på Århus Sygehus. Han er uddannet cand. rer. soc. fra Syddansk Universitet. Forud for stillingen på Århus Sygehus var han sygehusdirektør for Randers Centralsygehus og før den tid administrationschef på Århus Sygehus.

Problemer i mange år

Den manglende amputationsforebyggende behandling (bypass-operation eller ballonudvidelser under lyske-niveau) af patienter med åreforkalkning i benene har i årevis været et problem i Aarhus og Viborg. Den eksterne analyse viser bl.a., at der har været problemer siden 2007, og at behandlingskapaciteten kun er halvt så stor i Region Midtjylland som i resten af Jylland.

En intern undersøgelse fra 2012 viste også problemer med netop højere amputationsrate. Aarhus Universitetshospital forsøgte at løse problemet ved at få henvist patienter tidligere til den karkirurgiske afdeling. Men afdelingen fortsatte de efterfølgende år med at have en højere amputationsfrekvens end landsgennemsnittet.

På trods af det vedtog et enigt regionsråd i 2018 besparelser, der ændrede organiseringen af karkirurgien, så bl.a. karkirurgisk afdeling i Viborg blev nedlagt som selvstændig afdeling. Dermed kom begge afdelinger i Viborg og Aarhus reelt til at fungere under andre fagområder (thoraxkirurgi i Aarhus og kirurgi i Viborg) og uden selvstændig faglig ledelse.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 09:09.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2022, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension