K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 01-03-2012, 17:53   #1
Experimental
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 14-03 2010
Indlæg: 303
Styrke: 15
Experimental er ny på vejen
Demokratiet og Politiske Forhandlinger/Reformer

(Fortsat fra en anden tråd der ikke var under politik og samfund...så jeg tager den videre her istedet for at afspore en anden tråd ..)

Det kan godt være socialdemokratiet har fremlagt en reform. Men fortæl mig.. hvem siger det er hvad der bliver vedtaget, endsige forhandlet om? For hvad er demokratiet egentligt? Der var jo ingen der vandt valget. Det er ikke X-Factor dette her. De forskellige partier har fået nogle stemmer der giver udtryk for hvad befolkningen mener, og hvad så?

Hvem siger at Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, de Konservative og Dansk Folkeparti ikke lige sætter hovederne sammen og laver et forlig udenom både Venstre og Socialdemokratiet. Eller at Venstre lige tager en tur omkring enhedslisten og socialistisk folkeparti. Det kan jo også være, de allesammen sætter sig sammen og forhandler noget? Eller ingen af dem. Så går det jo ikke igennem.

De behøver jo ikke være enige og der er ikke nogen færdige løsninger der bare bliver smækket på bordet uden man kan rykke rundt med tingene, men de kan forhandle sig frem til en løsning som de allesammen kan være med til. Er det ikke netop hvad.. demokratiet går ud på? Det er jo ikke et enevælde, eller dem der sidder med ministerposterne der bestemmer hvordan lovene eller vilkårene skal se ud.

Er det fordi vi eller jeg måske er blevet for slappe i det, og måske har brugt for meget tid i sofaen og hvad vi selv vil have, og set for mange fjernsynsprogrammer med vindere og tabere? Der var heller ingen der tabte valget. Jeg må vel selv sige ja. Jeg havde selv glemt hvad den demokratiske proces egentligt gik ud.

Nu vil jeg så rejse mig fra sofaen, og min egen selvfedme, og komme ud til nogle vælgermøder. Mest hos dem jeg er mest uenig med fordi jeg trænger til at lære at forstå andres synspunkter og den forhandling. Jeg trænger til at lære lidt om demokratiets spilleregler - for mit sindelag er blevet for udemokratisk. For meget blokke, dem og mig.

Så måske.. virker det faktisk? En stor tak til hende fra Information der mindede mig om, at demokratiet ikke kun fungerer på valgdagen. Det er hver dag. Det kan jeg også deltage i.



Citat:
Thomas1981
Føler sig hjemme på K10

Tilmeldingsdato: 17-12 2011
Indlæg: 47
Styrke: 1
Thomas1981 er ny på vejen

Jeg har ingen respekt for et demokrati, hvor man får ét at vide, inden man aflevere sin stemmeseddel, og så noget andet når den er afleveret.

Sidste gang igen, stemte jeg DF, da jeg følte mig overbevist om at de borgerlige ville vinde igen. Jeg følte det var det eneste parti på blå fløj, der var den svages beskytter.
Men så kom venstre med deres reform forslag af førtidspension, og DF så passivt til.

Jeg stemte så S denne gang, netop på grund af reformen, og troen på et regeringsskifte. Jeg kunne godt høre på det hele, at reformen ville komme. Men der blev fra rød lejr, lagt op til at dem der så skulle i de nye mangeårige forløb, i det mindste ikke bare skulle have KH sats.
Kan godt se idag, at skulle det have været gjort om, skulle jeg have stemt EL.
Reformen er ikke vedtaget, men holdningerne er lagt på bordet.

Jeg føler mig helt sikkert som en vælger der blev ført bag lyset, og mit parti repræsentere på ingen måde min stemme. Hvis jeg når at få FP i år, så er det sidste gang jeg har stemt. Så kan vores såkaldte demokrati sejle i sin egen sø, og jeg kan sejle i min, som jeg håber på.

Gid det var lige så let at få FP som det var for regeringen at lyve sig til magten

Det er jo netop pointen. Nu ved du hvad de faktisk står for, med deres forslag. Det bliver jo ikke nødvendigvis vedtaget, det skal der også stemmes om - inde i folketinget - og der skal forhandles først, for der er ingen der bare smider deres indflydelse i grams og er 'helt' enige i hvad et andet parti siger. De har jo ikke absolut flertal? Hvis ingen sætter sig ved bordet, eller dem som gør, ikke kan blive enige og have flertal, så sker der ikke noget.

Jeg er også ganske skuffet i forhold til S og den politik de har fremlagt i forhold til flex og førtids. Det kommer til at afspejle sig til næste valg i mit kryds da jeg mener de griber problemet forkert an, hvor de skærer ned og dermed bare skaber flere sociale problemer, og et bjerg der nærmest følger efter dem istedet for at gå ind og se på forebyggelse af sygdom, herunder også den psykiske for det er et stort tabu selvom det ellers er meget relevant for folkesundheden, og arbejdsmiljølovgivningen der måske trænger til at blive set på hvis så mange bliver invalideret i større eller mindre grad af arbejdsmarkedet. De løser ikke problemet med tilgangen til flex og førtids, ved at smække kassen i. Det er som en struds der stikker hovedet i jorden når den ser et rovdyr.

Men det ændrer ikke på demokratiet eller hvordan det fungerer. Man vinder ikke et valg, det er hver eneste forhandling og reform der ER et valg for de folkevalgte og de er folkets stemme.

Men jo, det er en meget sund diskussion at have, det kan jo være der kom et bedre system ud af det, hvis man vel at mærke kan forhandle sig frem til det med andre partier, og få deres stemmer med i det, så det kan blive vedtaget.

(Jeg overvejer faktisk at stemme konservativt til næste valg, jeg er meget uenig i deres skattepolitik og nogle andre ting, men resten ser egentligt.. fornuftigt ud. Nu må vi se, der er jo et par år til og hvad de gør indtil da. Det kan jo være de er med i nogle interessante ting eller nogen ting der ændrer sig i deres partipolitik. Det vil tiden vise)

Nå ja, og regeringen har ikke magten. Det har folketinget - alle partierne - hvis de kan samle et flertal for deres sag. Jeg havde heller ikke nogen respekt for demokratiet.. men det var vist mere mine egne fordomme, og fordi jeg ikke kunne se hvordan det fungerede - før nu. Jeg lærer da heldigvis imens jeg lever, og som Løkke sagde, man ka' jo ta' fejl.

Sidst redigeret af Experimental; 01-03-2012 kl. 17:57.
Experimental er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 01-03-2012, 18:01   #2
nocturne
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 29-05 2011
Indlæg: 566
Styrke: 13
nocturne er ny på vejen
Demokrati er flertallets tyrani

Denne reform skal spare penge,
de skændes allerede om, hvem som skal bruge dem.

Skal vi gætte på topskattelettelser?
nocturne er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 01-03-2012, 18:53   #3
Experimental
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 14-03 2010
Indlæg: 303
Styrke: 15
Experimental er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af nocturne Se meddelelser
Demokrati er flertallets tyrani

Denne reform skal spare penge,
de skændes allerede om, hvem som skal bruge dem.

Skal vi gætte på topskattelettelser?
Det er socialdemokratiet der vil spare penge og fodre hunden med sin egen hale og smide flere sagsbehandlere efter sygdommen. Det er den reform de har lavet et oplæg til.

Hvad vil de andre partier?. Liberal Alliance? Eller Konservative? Eller Enhedslisten? Og hvis vi nu antager.. at der kommer nedskæringer i en eller anden form i en sådan reform, hvordan vil de så bruge det - og hvem foreslog de ting som du selv mener var de bedste løsninger og fik det med?

Demokrati er vel flertallets tyranni.. men det er kun hvis man har et flertal for det man foreslår. Jeg vil faktisk gå så vidt at sige, at hvis man kunne indfri sine valgløfter, havde man et demokratisk problem fordi man netop havde skabt et enevælde

Socialdemokratiet står altså alene, udenfor regeringsgrundlaget. (som vist ikke rigtigt bli'r til noget alligevel da man ikke har et - flertal.)

Og ja, den der med topskattelettelser.. den går jeg jo ikke selv ind for. Så kan man spørge om det er fordi jeg ikke selv betaler den, eller fordi jeg synes at det måske var på tide at tale om bundskattelettelser og arbejdsmarkedsfradrag istedet for, så det kunne betale sig at arbejde? Der var topskattelettelser for et par år tilbage med pinsepakken og man kan jo se, at det ikke sænker lønnen som ellers er det retoriske argument med direktørlønninger der stiger 14% om året ;-)

Men hvis jeg nu sad til sådan en forhandling ville jeg jo netop fremføre det synspunkt.. og prøve på i såvidt muligt omfang at få det med og sætte et spor der i den førte politik. Det kunne jo være hvis Liberal Alliance sådan gik med i et eller andet forlig med enhedslisten, at man gav dem den og dermed kunne de få noget indflydelse? Direktøren får jo også et arbejdsmarkedsfradrag f.eks.

Det er måske sundt at tage en diskussion om demokratiets præmisser.. det er sådan et nyt land for mit vedkommende om ikke andet. Der har jeg en del at lære.. nå ja, selv en sindssyg kan vel ændre sig ;-)
Experimental er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 01-03-2012, 20:22   #4
Thomas1981
Mit andet hjem K10
 
Thomas1981s avatar
 
Tilmeldingsdato: 17-12 2011
Lokation: Horsens
Alder: 42
Indlæg: 671
Styrke: 13
Thomas1981 er ny på vejen
Jeg vil gerne aflære min interesse for politik igen. Det var den eneste positive ting ved at være dopet med antidepressiver, under den sidste depression, jeg blev totalt ligeglad.

Det giver så mange bekymringer, som jeg godt kunne være foruden.
Det er utrolig så meget den reform kan påvirke negativt, allerede inden den er vedtaget. Uanset hvad de kommer frem til, vil det blive en forringelse af chancerne for at få FP, særligt for unge. Mange herinde syntes sikkert, ligesom jeg, at det rigeligt svært i forvejen.

Men det er som at se en gyser, det er på en og samme tid spændende og skræmmende at følge med i
Thomas1981 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-03-2012, 03:15   #5
Experimental
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 14-03 2010
Indlæg: 303
Styrke: 15
Experimental er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af Thomas1981 Se meddelelser
Jeg vil gerne aflære min interesse for politik igen. Det var den eneste positive ting ved at være dopet med antidepressiver, under den sidste depression, jeg blev totalt ligeglad.

Det giver så mange bekymringer, som jeg godt kunne være foruden.
Det er utrolig så meget den reform kan påvirke negativt, allerede inden den er vedtaget. Uanset hvad de kommer frem til, vil det blive en forringelse af chancerne for at få FP, særligt for unge. Mange herinde syntes sikkert, ligesom jeg, at det rigeligt svært i forvejen.

Men det er som at se en gyser, det er på en og samme tid spændende og skræmmende at følge med i

Det er nu sundt at være lidt udenfor sig selv og beskæftige sig med noget andet end ens egne problemer.Men ja, jeg kender godt den der fortrydelse, det er når noget sådan udfordrer mig og min verden som jeg ellers er meget.. opslugt af ellers.. Men sådan er den der verden derude, så må jeg dumme mig og være som en elefant i en glasbutik, indtil jeg finder ud af hvordan det fungerer. I'm good with stupid, it makes me smarter.

Jeg kan ikke selv sige at jeg er bange for hvad de gør med deres reformer, forhandlinger og udspil. Eller jo, jeg er bange for, at de ikke løser det strukturelle og altoverskyggende problem som er, at for mange har behov for behandling og der er for lidt ressourcer til det. På et strukturelt plan, så hjælper det ikke hverken at give flere ressourcer, eller sagsbehandlere til flere sager. Man skal forhindre det bliver til en sagsmappe til at begynde med og behandle sygdommene - før - det kommer så vidt.

Det ville lappe hullet og problemet i og med systemet, som er, at der er for mange der har brug for langvarig og ret ressourcekrævende behandling, fordi man ikke opdager, specielt, psykiske sygdomme/skader tide. Det er sådan lidt .. en andenrangs sygdomskategori man ikke taler om. Som et sår der er betændt, hvor der går koldbrand i det.. så går det slag for slag, og når de så tilsidst kommer til lægen.. "den arm skal vist amputeres og der er noget blodforgiftning..". Det var hvad man ikke løste med 2003 reformen da incitamentsstrukturer ikke virker på sygdom , måske med 2012.... hvis den da bliver til noget. Man kan jo håbe.

Det ville om ikke andet være mit forslag og hvad jeg ville 'pitche' ind med og prøve på at få med i sådan en reform hvis jeg selv sad ved forhandlingsbordet og kunne få nogen indflydelse. Hvis man ikke går ind og får løst det grundlæggende problem, og årsagen til det, så vil det sociale system kollapse under vægten af sig selv. Det bliver for tungt at bære, og for langsomt, og skaber for meget dødvægt i ventetider og behandlingstider som forværrer problemerne yderligere. Så kan jeg jo give mig på et andet område med at de kan gennemføre en nedskæring af førtidspensionen til 12.000 brutto og et medicinkort, som et andet parti ville have for at gå med til den og somm også lige fik med i forslaget, at de udviklingsforløb kun kan foregå i fem år, og skal sigte mod behandling, ikke arbejdsmarkedet.

Men nu leger jeg lidt rundt.. hvis du selv sad ved forhandlingerne, hvad ville du så selv gerne have gennemført i det? Hvad kan man gøre bedre, og hvordan? Så det på længere sigt ikke koster så meget, og måske kan give en bedre behandling eller et mere effektivt system med alt det kontanthjælp, flex og førtidspension? Hvad vil du give, og hvad vil du tage, hvor vil du sætte ind, hvis overhovedet? Vi kan jo tage vores egne private forhandlinger her og se hvor det bærer hen ;-)

Indtil videre.. "Fiktions Reformen"
Førtidspension beskæres til 12.000 brutto, før skat.
Medicinkort, 100% dækning (FTP/KH)
Opsøgende Behandlingsteam på ungdomsuddannelserne.
Udviklingsforløb kan kun vare 5 år, og ikke forlænges.
Udviklingsforløb er alene til behandling.

Hvis andre har noget at byde ind med, så gør det gerne.. vilkårene er, at for hver ting man vil forbedre eller bruge ressourcer på, skal man tilsvarende tage fra et andet sted i systemet.

Sidst redigeret af Experimental; 02-03-2012 kl. 03:38.
Experimental er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-03-2012, 04:28   #6
Webmaster
Webmaster
 
Webmasters avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-10 2005
Lokation: Køge
Indlæg: 9.806
Blog Indlæg: 3
Styrke: 67
Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10
Problemet er så bare at så vil det intet have med den reform vi ellers snakker om at gøre...den der er kommet fra regeringen....da det grundlæggende er et sparerforslag...fordi riget fattes penge...og ikke en reform..

De vælger så bare at kalde det en reform....så det glider bedre ned...da ordet reform jo er et ord der betyder at man vil lave noget om men til det bedre...

Det fremgik også af debatten på DR2 i går aftes....at det er et spareforslag...hvor man kan hente 3.5 milliarder kr...på længere sigt..

De har så bare valgt fordi de radikale ikke vil være med på at millionære skal betale mere i skat....ja så kan man jo bare lade de i forvejen fattige betale for den krise.....som iøvrigt er skabt af smarte/måske ikke så smarte spekulanter og banker...og ikke af de fattige...

I stedet for at skrabe pengene ind via de i forvejen fattige...ja så kunne man jo lade de multinationale selskaber begynde at betale skat i danmark....i flæng nævnes...nestle, mcdonald, q8, statoil osv osv...

Inden nu der kommer nogle og fortæller at nogle af disse selskaber da betaler skat i danmark....så ved jeg godt at der er enkelte af dem der betaler 0.00001 procent af deres indtjening....
Jeg tænkte nu at man kunne kræve at de betaler som alle andre her i landet....murermesteren, autoforhandleren, tømmermester osv osv...

Man kunne også....og jeg ved godt at dette ikke kan lade sig gøre pga de radikale.....men lade alle dem som fik de mere end store skattelettelser i de forgående år.....betale det samme i skat som de gjorde i 2008...

Vi kunne stoppe deltagelse i den vandvittige krig vi er med i...og hente rigtig mange penge ind af den vej...

Se så kunne vi faktisk tale om at vi ville have råd til at behandle alle....også fra starten af så folk ikke blev så syge som de gør af at de ikke bliver behandlet...

Men når det skal være en sparerplan....ja så tvivler jeg på al den snak om behandling der bliver talt om...faktisk bliver til noget som kan mærkes af borgerne...

Det bliver nemlig mere end dyrt at betale de teams som man skal oprette...hvis der skal være flere personer om en borger i sådan et team...

Et problem jeg kan se i din reform Experimental....det er at du ikke har hevet nok penge ind til det du vil....forudsat at du kun ville skærer i pensionen til 12.000...
Alene den behandling du skriver om ville koster mere end det du ville kunne skrabe ind...

Nåå klokken er mange og jeg vrøvler sikkert med al det jeg har skrevet...

Sov godt..
__________________
Webmaster er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
EL ude af forhandlinger om førtidspension Webmaster K10 Nyheder 0 13-03-2012 23:30
Støjberg hemmeligholdt 4 aktiveringsrapporter under forhandlinger om ny reform gunvor Politik og Samfund 2 23-12-2010 16:34
Dummere end demokratiet tillader buster Politik og Samfund 0 29-11-2010 08:54
’Demokratiet er altid truet’ buster Politik og Samfund 2 03-03-2010 12:12




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 16:12.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension