Autisme, ADHD viden om, i disse accelererende tider

[phhmw]

https://www.facebook.com/reel/919120859654207

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.berlingske.dk/samfund/de...rt-milliard-om

Det kan ramme alle. Og nu bruger København næsten en kvart milliard om året på forældre, der må gå derhjemme, fordi deres børn falder ud af skolesystemet

Der er sket endnu en markant stigning i antallet af børn, der bliver syge af at gå i skole, viser nye tal. Konsulent Katrine Bonde Nielsens datter er en af dem, og hun føler sig »magtesløs«.

Der er mange tydelige tegn på, at børn og unge i stigende grad mistrives.

Men få tegn er så tydelige som de stigende udgifter til forældre, der må tage orlov eller gå på deltid for at tage sig af deres børn, som lider af angst for skolen eller såkaldt skolevægring.

Og dem er der mange af. Rigtig, rigtig mange af.

Alene i 2023 brugte Københavns Kommune 240 millioner kroner på at give kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til 1.027 forældre, der i større eller mindre grad går hjemme med deres børn. Det viser nye tal, som Berlingske har fået udleveret.

Året før var det 197 millioner kroner, og kurven går kun en vej. Opad.

Ifølge Socialforvaltningen i København går alle 240 millioner kroner ikke nødvendigvis til forældre til børn med skolevægring, men det er sikkert at sige, at det er skolevægring, som er skyld i den store stigning.

Og det er alarmerende, siger forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA UC.

»Det er jo virkelig et betydeligt beløb, og det gør ondt i en kommunekasse. Men først og fremmest dækker det over, at der står nogle forældre og børn i en utrolig hård situation. Det er børn, der slet ikke kommer i skole. Det har en stor slagside. Og for familierne er det jo en ørkenvandring,« siger han.

Andreas Rasch-Christensen »mener godt, man kan sige, at de her børn er fanget i et skolesystem, der ikke virker«.

»Systemet indeholder de rigtige komponenter, men de spiller ikke ordentligt sammen,« siger forskningschefen, der kalder situationen »helt uholdbar«.

Skolevægring kan ramme alle

Skolevægring har store konsekvenser for både børn, forældre og samfundet generelt.

Nogle børn reagerer kraftigt på høje lyde i klasseværelset, nogle børn får angstanfald, når de nærmer sig skolen. Mange kan end ikke stå ud af sengen.

Det rammer oftest de efterhånden mange børn med en diagnose som autisme eller adhd, men det rammer også mange andre.

Og når det gør, martrer det familier og koster samfundet milliarder. Alene i 2022 brugte landets kommuner samlet set 1,8 milliarder kroner på tabt arbejdsfortjeneste til forældre.

»Som mor føler jeg mig magtesløs«

En årsag til, at så mange forældre må gå hjemme, er, at der ikke er plads på specialskolerne, og at sagbehandlingstiderne er enormt lange.

En af de forældre, der har et barn i skolevægring, er Katrine Bonde Nielsen fra Brønshøj.

Hun er cand.scient.pol. og arbejder til daglig som konsulent i den faglige organisation FOA på nedsat tid, mens hun får dækket tabt arbejdsfortjeneste.

Hendes datter har autisme og mistrivedes i skolen. Da hun startede i 4. klasse, blev det for meget. Hun udviklede en skolevægring, der er så kraftig, at hun i dag får angst af at bruge en lineal.

»Som mor føler jeg mig magtesløs, for min datters ve og vel er overladt til andres vilje,« siger hun.

Selvom Katrine Bonde Nielsen på flere forskellige måder forsøgte at banke døren ind og få et specialtilbud til sin datter, mislykkedes det først.

Datteren endte med at sidde hjemme i 12 måneder uden et skoletilbud, før hun 1. marts startede på en behandlingsskole. Det er et midlertidigt tilbud, hvor hun går halvanden time om ugen.

Forløbet har trukket store veksler på familien, der består af mor, far og to døtre, der begge har autisme.

»Der er ingen forældre, som ønsker, at deres børn bruger det meste af dagen på at høre bånd og se YouTube,« siger hun.

Inklusionen, der ekskluderer

Når man taler om skolevægring, bliver den såkaldte inklusion ofte nævnt som en af årsagerne.

Inklusion er princippet om, at så mange børn som muligt skal inkluderes i skolens undervisning – også selvom de har nogle særlige behov, som betyder, at de i gamle dage havde gået på specialskole.

Mange eksperter og parter er enige om, at inklusionen ikke virker. At den har skadet læring, trivsel og rammerne i skolen.

Andreas Rasch-Christensen stødte på skolevægring første gang for 12-13 år siden. Netop da inklusionsloven blev lavet og inklusion blev introduceret som et bærende princip i skolen.

»Så skolevægring er blevet et problem, der er koblet til inklusionsudfordringerne. Og så er der kommet nye tendenser til, hvor mange børn og unge får angst, depression og andre diagnoser. Det forstærker bare problemet,« siger han.

Svaret er mere inklusion

Københavns børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager (K), anerkender, at kommunerne står med en udfordring, der skal tages hånd om nu.

Han erklærer sig først og fremmest glad for, at forældre kan få tabt arbejdsfortjeneste, når de går hjemme. Men han vil gerne vende udviklingen, hvor flere børn falder ud af folkeskolen.

København satte sidste år en stor specialanalyse i søen. Det gjorde de for at blive klogere på, hvordan kommunens folkeskole kan rumme flere af de børn, som har det svært.

I juni bliver der fremlagt nogle anbefalinger for politikerne, og så vil kommunen overveje, hvordan man fremover skal indrette specialskoleområdet.

Det betyder vel, at der skal være færre, der forlader folkeskolen?

»Der må godt være færre, ja.«

Mange forældre med børn i skolevægring søger en specialskole til deres børn, fordi de får angst og skolevægring af at gå i folkeskolen. Er det ikke hårdt at skulle sige til de forældre, at deres børn må blive i folkeskolen?

»Jo, det er derfor, jeg er glad for den seneste skoleaftale fra Christiansborg, der vil betyde, at vi laver en bredere folkeskole, så den faktisk kan rumme de her elever,« siger Jakob Næsager.

Og han ser gerne, at København kommer til at »gå forrest«, når der skal indrettes et nyt skolesystem, hvor flere skal blive i folkeskolen.

Han peger på, at man i dag kan starte i børnehaveklassen på en specialskole.

»Der vil vi se på, om ikke de fleste af dem burde starte i en almen klasse i stedet. For kan de lykkes der, så skal de jo ikke i specialskole,« siger han.

På samme måde vil han se på, om specialskoler i højere grad skal være noget midlertidigt.

Men Jakob Næsager, hvis man i København siger, at der skal blive langt flere i folkeskolen, begår man så ikke samme fejl som inklusionsreformen igen?

»Vi er et helt andet sted, end da inklusionsreformen blev indført. Vi er ved at skabe en folkeskole, der er en meget bredere og mere rummelig folkeskole med flere voksne. Det tror jeg er et af grebene.«

Triste hilsner