PSTD -hvad nu?

[Mills]

Jeg er i den situation, at jeg efter flere meget ubehagelige oplevelser på mit arbejde, bla trusler med kniv, dårlig ledelse og et meget stressende arbejdsmiljø har fået PSTD, evt med tillægs diagnose..
Jeg var sygemeldt, gik til psykolog osv, da jeg havde det ekstremt dårligt. Kunne knapt komme ud af min seng, var bange, mareridt, ekstremt træt osv.
Blev heldigvis flyttet til et andet arbejde i kommunen, hvor der er mere fredeligt.
Men selvom jeg har fået det bedre, er jeg bare stadig syg, kæmper en daglig kamp for at hænge sammen, trækker mig en del socialt.
Har valgt at tage orlov, og tage på efteruddannelse i nogle måneder, for at få ro.
Min sag kører som arbejdsskade, og derved fik jeg diagnosen.
Men hvor står jeg, lægen som gv mig diagnosen, vurderede at min arb evne var nedsat til 1/3 af normalt -så forstår jeg bedre at jeg ik kan hænge sammen, ligeledes sagde han til mig, at jeg ikke burde arbejde med mennesker mere.
Men hvad nu, økonomisk, ens stolthed osv kører jo rundt i hovedet.
Når jeg kommer tilbage til arbejdet, hvad så? Kommer jeg så helt ned i hullet igen.. Eller har det mon hjulpet med orloven.. Tvivler
Ringede til min tidligere sagsbehandler på jobcentret, for t høre om jeg evt kunne revalideres uden at være sygemeldt først (har jeg jo været så rigeligt tidligere ) Hun mente at det kunne være en mulighed, og ville undersøge det nærmere, for at jeg ik kom tilbage i det sorte hul.. Som jeg nok risikerer ved at skulle tilbage i mit arbejde..
Men er jeg ved at "skyde" mig selv nu, eller gør jeg mon det rigtige.. Sæt nu jeg får det igennem, og ik kan holde til det, eller at jeg ik kan holde til at arbejde mere end ex 20 timer efter uddannelsen.
Trænger til at nogen kan gi noget feedback.. Og trænger generelt til at tale med nogen / ha kontakt til nogen, som ved hvad jeg står i.

[Pip]

Som jeg læser det er du på uddannelse nu, og det er vel normeret til 37 timer - og det lader til at gå godt.

Ptsd kan ellers give indlæringsproblemer, men du nævner ikke at du har svært ved at klare uddannelsen.

Med selv 20 timer regnes du for selvforsørgende, så det er ikke nok til fleks, medmindre der er mange andre skånehensyn, samt at nedsættelsen skal være bedømt stationær og varig.. og alt andet som f.eks revalidering skal have været afprøvet først, så der sker ikke noget ved at du prøver revalidering.. selvom du ender ud med måske ikke at klare det.

Når du klarer uddannelsen fint, er der håb om at du bare skal finde det rigtige.

Med hensyn til økonomi... get used to it desværre.

Når din arbejdsevne er nedsat, vil din økonomi blive begrænset fremover, så begynd at indrette dig efter det, så det nedsætter din stress over økonomien.

[Nøgne tær]

Stoltheden i forhold til arbejdsmarkedet, den kan du godt glemme.
Det er vi mange her på siden der godt kan skrive under på.

Holder man fast i stoltheden udmatter man sig selv, hvilket blot giver ris til egen rumpe i den sidste ende, hvor man blot står med stykke papir fra kommunen om at man kan meget mere end man egentlig kan overkomme.

[ZikZak]

Oprindeligt indsendt af Nøgne tær

Holder man fast i stoltheden udmatter man sig selv, hvilket blot giver ris til egen rumpe i den sidste ende, hvor man blot står med stykke papir fra kommunen om at man kan meget mere end man egentlig kan overkomme.

Så sandt så sandt...

Jeg var i 4 måneders virksomhedspraktik. På opfølgningsmøder med jobkonsulenten hvor også lederen på praktiskstedet deltog, var jeg for stolt til at indrømme hvor svært tingene var for mig. Jeg følte jo jeg sad over for en potentiel kommende arbejdsgiver, og det gjorde det meget svært for mig at indrømme mine begrænsninger.
Det resulterede i at man mener jeg er selvforsørgende på halvtid og ikke kandidat til fleksjob som jeg selv ønsker.
Så som de andre siger - glem din stolthed.

[Mills]

Oprindeligt indsendt af Pip

Som jeg læser det er du på uddannelse nu, og det er vel normeret til 37 timer - og det lader til at gå godt.

Ptsd kan ellers give indlæringsproblemer, men du nævner ikke at du har svært ved at klare uddannelsen.

Med selv 20 timer regnes du for selvforsørgende, så det er ikke nok til fleks, medmindre der er mange andre skånehensyn, samt at nedsættelsen skal være bedømt stationær og varig.. og alt andet som f.eks revalidering skal have været afprøvet først, så der sker ikke noget ved at du prøver revalidering.. selvom du ender ud med måske ikke at klare det.

Når du klarer uddannelsen fint, er der håb om at du bare skal finde det rigtige.

Med hensyn til økonomi... get used to it desværre.



Når din arbejdsevne er nedsat, vil din økonomi blive begrænset fremover, så begynd at indrette dig efter det, så det nedsætter din stress over økonomien.

Jeg går i skole 12 timer ugentlig, og skal så læse hjemme, hvilket jeg har besvær med.
Jo jeg har også problemer med hukommelsen, koncentrationen, voldsomme smerter, grådlabil, uro/rastløs, forhøjet irritation osv.. Så har masser af symptomer, som bare blir forværret ved det mindste stress.
Havde meldt mig på denne uddannelse inden jeg fik diagnosen, da jeg slet ik kunne overskue mit arbejde, og efterhånden brugte tiden på sofaen herhjemme.
Men ja er da sikker på i har ret i, at jeg skal glemme min stolthed.

Men håber klart på at jeg kan uddanne mig til at få det bedre.. Når jeg er sammen med mennesker er jeg jo altid på vagt, og det et ik så fedt at arbejde med mennesker og så ik kan klare, at der kommer nogle gående bagfra

[Randerspigen]

Kan desværre ikke hjælpe dig med dit spørgsmål. Men har selv fået ptsd pga arbejde som pædagog.
Der er et forum på Facebook. Et ptsd forum. Det har hjulpet mig meget, at snakke med andre ligestillede. Der kan man lufte ens tanker. Og måske få hjælp til forskellige problemstillinger.