arbejdsprøvning

[bellochrisalou]

Jeg har nu været i jobprøvning i 11 uger. For 2 uger siden blev jobkonsulenten og jeg enige om, at jeg skulle holde mig på de 22 timer jeg var nået til, fordi det var alt for stressende for mig da jeg havde flere timer. Min hverdag kunne slet ikke hænge sammen. Jeg synes nu jeg har mere ro på, men er stadig fuldstændig ødelagt når jeg kommer til slutningen af ugen. Min hverdag er stadig præget af udtalt træthed, om eftermiddagen og når jeg kommer hjem er der ikke mere energi tilbage til mig selv og familien.
Han ringede så til mig idag for at høre hvordan det gik, og jeg fortalte hvordan det gik lidt bedre på arbejdet, men at jeg var træt hen mod ugens slutning. Fik ikke fortalt så meget om hvordan det gik, når jeg kom hjem.

Han ville ikke have at jeg gik yderligere ned i tid, men derimod ville han have at jeg gik op i tid, trods det at vi begge ved hvad der sker, hvis det bliver virkelighed. Jeg fik dog ytret at det ville jeg blive ked af, og vi blev så enige om at jeg skulle fortsætte på de 22 timer.

Men jeg kan nu blive nervøs for om jeg kan blive presset til at gå op igen? Jeg har en udtalelse fra en psykriater på BBH, der siger at jeg ikke kan forventes at blive rask til fuldtidsarbejde, og hun mener ikke jeg kan påtage mig mere end 18-20 timer/uge.

Hvordan kan jeg overbevise systemet om, at jeg ikke skal belastes mere, men faktisk allerede er over grænsen til hvad min krop kan holde til, og har brug for yderligere at komme ned i tid?

[zuza]

Du kan gøre flere ting.

Du kan skrive dagbog over, hvordan din dag forløber.

Du kan kontakte din egen læge og vise ham dagbogen.

Du kan klage til kommunen over, at du presses for meget.

Det er vigtigt, at du siger fra, ellers knækker du halsen i et evt. senere job.

[frida]

Jeg synes tit man hører at folk i arbejdsprøvning bliver presset til et højere timetal end de reelt kan klare.
Da jeg var i arbejdsprøvning hørte jeg mange sige at værkstedsleder eller andre prøvede at presse folk til at blive, selvom de gav udtryk for at grænsen var nået.
Jeg kan godt se at man kan bruge det som en opmuntring til ikke at give for tidligt op, men desværre er det ikke sådan det foregår i real life.

Jeg er for længst gået ud af flinkeskolen hvad angår systemet. Så jeg tog den beslutning fra start at jeg ikke ville gøre det sværere for mig selv at sætte grænsen, ved at henvende mig og sige "jeg har det af H til, jeg går hjem". Jeg er der jo for min skyld og ikke deres, så jeg ville ikke stå der og føle at jeg skulle "forklare" mig.
Jeg gik bare og det så jeg ikke som et problem, da vi førte dagbog over mødetid og hvordan det var gået osv.

Jeg mener det er vigtigt at gøre sig klart at en arbejdsprøvning handler om en selv og hvordan man fremover ville kunne få det bedst fx i flexjob, derfor nytter det ikke at presse sig selv over grænsen. Det skal heller ikke være på bekostning af resten af ens dagligdag.
Man skal altid tænke på at arbejdsprøvningen skal reflektere ens fremtidige gagligdag, hvis man kan sige det sådan.

Så sæt foden i jorden overfor din jobkonsulent,
det er dit liv det handler om og ikke at tilfredsstille jobkonsulenter og lign.

Mange Frida

[rose]

Mit feriebarn (over 30 år) i dag som jeg tidligere har skrevet om herinde startede i sidste uge i et praktikforløb der hed 4 timer om dagen i 3 uger og så derefter op på fuld tid 37 timer.
De fandt en praktikplads til hende i en institution, hvor hun skulle lave mad, vakse tøj og legetøj. Hun måtte gå hjem fra arbejdet hver dag før tid og da hun nåede fredag, blev hun nødt til at gå til lægen og han har sygemeldt hende fra mandag. Han syntes ikke det var hensigtsmæssigt at lade hende arbejde i en køkken, da det er ryggen det er galt med. Det er hendes kommune der har fundet den praktik plads til hende.
Jeg talte med hende umiddelbart før hun ringede til sin læge og i kvag af alle de gode brugbare og gode råd i har herinde, bad jeg hede om at spørge lægen, om ikke det ville være en god idé at få en lægelig udredning, det har hun ikke fået endnu. Så nu er der iværksat at hun skal til en specialist på området for bækkenløsning og hybermobile led som hun døjer med. Røntgen og i sidste ende en scanning er hun blevet lovet.
Rose

[zuza]

Det lyder som en rigtig god ide, Rose, så hendes læge kan hjælpe hende og forebygge, at hun sendes ud i noget, hun ikke kan klare.

Oprindeligt indsendt af bellochrisalou

Jeg har nu været i jobprøvning i 11 uger. For 2 uger siden blev jobkonsulenten og jeg enige om, at jeg skulle holde mig på de 22 timer jeg var nået til, fordi det var alt for stressende for mig da jeg havde flere timer. Min hverdag kunne slet ikke hænge sammen. Jeg synes nu jeg har mere ro på, men er stadig fuldstændig ødelagt når jeg kommer til slutningen af ugen. Min hverdag er stadig præget af udtalt træthed, om eftermiddagen og når jeg kommer hjem er der ikke mere energi tilbage til mig selv og familien.

Jeg vil holde på at når du har det som beskrevet så er du allerede oppe på for mange timer og det kan godt være at jeg nu kommer til at lyde lidt for bitchie men det er ikke rettet mod dig men bare nogle observationer jeg har lavet både her og i blandt folk jeg kender ...

Når du er i arbejds prøvning så er det vigtigt at du tager ansvar for dig selv (ja jeg lyder sq som regeringen) men det er altså vigtigt , det bedste eksempel er min veninde gemmen 35 år som lige er gået helt ned med flaget hun skulle også i arbejds prøvning og prøvede og prøvede i den anden ende sad en jobkonsulent og pressede og pressede , hun lagde ud med at skulle udredes til fleks og nu er de startet med at søge pension til hende for hun er blevet totalt ødelagt af sin arbejds prøvning både fysisk men i sær også psyisk og det er fordi hun ikke har sørget for at sige fra....

Hvis du ikke klart og tydeligt siger til din jobkonsulente NU ER DET SQ NOK, JEG ORKER IKKE MERE hvordan skulle jobkonsulenten vide det ellers ...

du skal og må fortælle ham at nok er nok , skriv jobdagbog til ham i 14 dage send den til ham og din sagsbehandler , giv helt klart udtryk for i en skrivelse til dem at 22 timer er nok at du ikke orker noget når du kommer hjem og at der også er et liv efter arbejdet og du har børn du har ansvar for ...

Mange jobkonsulenter vil ikke så gerne se din jobdagbog men hop op og fald ned på det , send den alligevel sørg for at skrive til ham at den også er sendt til din sagsbehandler og at du nu beder om at blive sat ned på 20 timer og prøve derfra , skriv til din jobkonsulent at han har foreslået yderlig øgning men at det magter du ikke og det vil medføre yderlig sygemelding ...

Ergo gør dem opmærksom på det skriv skriv og atter skriv ....

På den måde kan de ikke senere komme og sige at de ikke var viden om det og at du ikke har meldt klart ud at det var for meget ....

Bliver du ved med at øge for at tilfredsstille alle andre omkring dig så kan det kun gå en vej og det er ned af og det må og skal være op til os selv også at passe på os selv ...

Vi skal ikke gøre os selv mere syge end vi er men vi skal bestemt heller ikke gøre os selv bedre end vi er ..

Du er nød til at se sådan på det at lykkedes det dig at komme op på feks 25 timer hvad vil der så ske med dig i det lange løb ...

Hvis du allerede nu i en arbejds prøvning har problemer med de 22 timer hvordan tror du så det vil gå¨i et evt fleksjob , en arbejds prøvning tager de mange gange hensyn men det sker ikke ude i virkeligheden der er forventningerne til meget større.

Du skal tænke på dig selv og lader du dem presse dig op på 22 timer så vær sikker på at de vil fortsætte gerne helt op til 37.

Han ringede så til mig idag for at høre hvordan det gik, og jeg fortalte hvordan det gik lidt bedre på arbejdet, men at jeg var træt hen mod ugens slutning. Fik ikke fortalt så meget om hvordan det gik, når jeg kom hjem.

Det syntes jeg at du skal rette op på ved at skrive til ham, henvis til samtalen i telefonen og sig at du ikke syntes at du fik det hele med men at du gerne lige vil oplyse ham om hvordan din hverdag foregår

Han ville ikke have at jeg gik yderligere ned i tid, men derimod ville han have at jeg gik op i tid, trods det at vi begge ved hvad der sker, hvis det bliver virkelighed. Jeg fik dog ytret at det ville jeg blive ked af, og vi blev så enige om at jeg skulle fortsætte på de 22 timer.

Skriv til ham også med reference til samtalen at du har gjort klar for ham at du gerne vil ned i tid og at han heller ville have dig op i tid , men at du stadig vil holde på at du må ned i tid da du ikke fungere hjemme og du har et liv efter arbejdet , skriv til ham at du gerne vil have en mail fra ham hvor han klargør at han ikke vil have at du går ned i tid og at han bedes fortælle dig med hvilke baggrund han mener at kunne vurdere hvor meget du magter og at når du siger at du ikke magter de 22 timer så er det fordi du ikke magter de 22 timer og at du gerne vil ned på 20 timer du agter at tale med din læge både om timer og presset du føler fra hans side som har en uheldig effekt på din psyke

Men jeg kan nu blive nervøs for om jeg kan blive presset til at gå op igen? Jeg har en udtalelse fra en psykriater på BBH, der siger at jeg ikke kan forventes at blive rask til fuldtidsarbejde, og hun mener ikke jeg kan påtage mig mere end 18-20 timer/uge.

Henvis også til dette i din mail til jobkonsulenten og skriv at det også er der du mener din arbejdsevne ligger , at du mener at over de 20 timer er for øde læggene for dig og at du nu har prøvet den øgning han forlanger men kan se og mærke på dig selv at den ikke holder ....
.

Hvordan kan jeg overbevise systemet om, at jeg ikke skal belastes mere, men faktisk allerede er over grænsen til hvad min krop kan holde til, og har brug for yderligere at komme ned i tid?

overbevise systemet det er noget der er svært men at sige fra højt klart og tydeligt er en god bid af vejen , din jobkonsulent er netop det en jobkonsulent og ikke en eller anden form for orakel .. hans arbejde er at få dig op i tid dit arbejde er at være tro over for dig selv og ikke at lade dem drive dig ud over kanten ....