Skal jeg lade mig skille fra min syge mand?

[blueeyes]

Hejsa... jeg har virkelig brug for gode råd, syntes det hele ramler ned om ørene på mig, så her kommer lige en lille historie.
For 3½ år siden fik jeg fra dag til dag alt for højt blodtryk, var ved lægevaten og fik en gang piller og skulle så kontakte egen læge om mandagen, som sagt så gjort, blev sygemeldt pr omgående så jeg kunne blive medicineret rigtigt, og indtil det var sket måtte jeg slappe af og ikke arbejde samtidig med at jeg skulle gå til kontrol, efter et stykke tid mente lægen ikke han kunne medicinere mig og sendte mig til akutindlæggelse, så var indlagt i 3 dage hvor man prøvede at få blodtrykket ned, spurte flere gange om hvorfor mit blodtryk var så højt men det kunne de ikke forklarer mig. Blev udskrevet og skulle gå til kontrol ved egen læge ( stadigvæk syemeldt) medicinen virkede ikke optimalt og jeg fik det være, blev henvist til hjerteafdelingen på veje syghus og fik døgn måling at blodtryk og 7 døgns puls målinger samt hjertescanning flere gange, og intet svar kunne jeg få... ud over at sådan var det bare... men i min verden er der ikke noget der hedder sådan er det bare,,, der er altid en årsag... så i lang tid skiftede jeg medicin og var til alverdens kontroller, ja og så mistede jeg mit arbejde.... men stadigvæk intet svar og rigtig skidt havde jeg det... jeg kom på sygepenge ved kommunen og de mente det kunne være oppe i mit hovede det var alt så jeg kom til en psykriater... han spurte mig hvordan verden så ud og stak mi en gang piller og så kunne jeg komme igen om 14 dage... det gjorde jeg så, men blev endnu mere dårlig at pillerne så jeg fik nogle nye og kunne komme tilbage 14 dage efter... og sådan var det nogle gange... det resulterede i jeg ikke kunne sove... så han gav mig en stak sovepiller og skrev til kommunen at jeg bare skulle ud og arbejde... så sendte kommunen mig i arbejdspraktik så jeg kunne starte langsomt op... men fyldt med piller og sovepiller fungerede jeg ikke optimalt... havde svært ved at vågne om morgnen og var sviimmel og havde hjertebanken... var begyndt at tabe ting og kunne ikke huske særlig godt ( hurra for post it)... jeg arbejde på nedsat tid men på samme vilkår som de andre ansatte... og i samme tempo.. og fik det værre og værre for hver dag der gik... så troede jeg at jeg havde fået influenza for det føltes sådan... meldte mig syg, og efter 14 dage hvor jeg ikke havde fået det bedre henvente jeg mig til lægen som mente jeg måske havde en virus på balancenerverne og derfor sendte han mig til en øre næse hals læge... han sendte mig til en hjernespecialist... og først der var det han spurgte mig... har du nemmer ved at hjælpe andre end dig selv... jeg kiggede på ham og svarede ja... hvorefter han mente det var stress... han sendte mig til en scanning af min hjerne og resultatet var fint... altså ingen problemer der... så kom jeg tilbage til psykriateren... spurgte ham hvad der kunne være galt og at jeg var meget ked af at skulle spise de møg sovepiller.... så fortalte han mig at jeg bare skullle ud og arbejde.. viste mig døren... og det var så sidste gang jeg så ham.
Alt dette stod på over en 2årig periode... sikkert lidt rodet.. men tro mig det var noget rigtig rod... med håb og skuffelser gang på gang. Kommunen mente jeg skulle afklares og de sendte mig på Reva i vejle...det var anske fint.. de var smadder søde og kunne høre hvad jeg sagde... det var sku for vildt... syntes jeg havde prøvet at råbe mit hjælp ud i over 2 år men ingen kunne hører mig.. efter 2 dage var jeg stemplet med stress i svær grad... og jeg tænkte "mig stresset??? ej det ville jeg ha opdaget"
Jeg tog div. test og var ved psykolog flere gange på reva... jeg kunne i den tid mane mig op til at arbejde 2½ time om dagen... det var helt forkert... min hjerne kørte med 200km i timen og min krop med 10km .... nå men resultatet var som sagt at jeg lider af stress, som jeg har slået hen selvom jeg har fået advarsler... så kroppen har sagt fra. Fint nok... nu havde jeg da et svar at forholde mig til.
Man anbefalede at jeg kom i behandling ved en psykolog, og at jeg ved behandling muligvis kunne vende tilbage på arbejdsmarkedet. Og jeg jublede... endelig kunne jeg få hjælp... troede jeg... men nej... en psykolog skal jeg selv betale... og hvordan skal man det på sygedagpenge? Så fordi jeg ikke kunne betale for en psykolog røg jeg på kontanthjælp her for en månede siden... der har jeg søgt om enkelt ydelse til psykolog... fik afslag igår... så nu er det jeg spørger... skal jeg lade mig skille fra min syge mand... smide sønnen ud og blive kriminel for at kunne blive rask? jeg får udbetalt 2428kr pr månede i kontanthjælp... hvordan dælen skal jeg kunne overleve med det? Det skal lige siges at jeg altid har knoklet og aldrig bedt nogen om hjælp... har til tider haft 3 jobs og altid passet mit arbejde til punkt og prikke og lidt mere... Har taget en kold tyrker med sovemedicin... vil ikke være pillenarkoman pga en der skal tjene penge... Hvad dælen stiller man op???
Jeg er ikke så god til at skrive.. roder rundt og husker dårligt... men svare gerne på spørgsmål... og har du et godt råd til mig vil jeg være overlykkelig.
Tak fordi du gav dig tid til at læse mit rod.
Render stadigvæk til kontrol på syghud og ved læge og er stadigvæk ikke medicineret rigtigt.

[superkok]

Skal jeg lade mig skille fra min syge mand?

den er desvære kun dig der kan svare på det kan vi ikke gøre neb alt i alt kommer det jo and på din samvitigthed

[blueeyes]

Jeg er jo ikke blevt gift for at lade mig skille pga sygdom.. så jeg mener om det virklig kan passe jeg skal lade mig skille for at kunne overleve? og hvordan får jeg hjælp?? syntes det er svært når man ikke engang kan finde ud af sin egen hverdag

[superkok]

ja det er ikke altid let at leve i denne verden/danmark.men det kan ikke passe man skla lade sig skilles osv bare forde der sker ngoet er man gift bliver man straffet og det har man de sidste 60 år vel hvis ikke mere desvære ikke andet at gøre end op på hesten igen

[blueeyes]

hesten er ligesom løbet væk... lidt svært at hoppe op på den igen

[phhmw]

Kære Blueeyes.

Tag det roligt.
Bliv her på din tråd fremover. Der dukker mange spørgsmål op, fremover.
Prøv at lave afsnit i dine indlæg.
Kontakt patientrådgiveren på dit sygehus og sæt vedkommende ind i din situation. Her bliver du muligvis henvist til hospitalets socialrådgiver.

Det vigtigste her og nu er dit høje blodtryk. Uanset årsagen.
Det er så vigtigt at du kan blive rigtig syg deraf.

Hilsen Peter

[Ragdoll]

Det er en grufuld historie, som desværre med al tydelighed viser hvor vort samfund er på vej hen.

Som allerede sagt, dit blodtryk er det allervigtigste lige nu, det skal du have under kontrol. Arbejdsmarkedet er der også når du har fået en behandling der virker.

Desværre er det sådan at de tit giver afslag på sådan noget som psykologhjælp, og går man ikke, fordi man ikke har råd, så er man ikke samarbejdsvillig og så ryger man på kontanthjælp. Hvis ens ægtefælle så har en indtægt så kan de skære godt og grundigt i kontanthjælpen.

Jeg har selv prøvet at spørge om hvad det er meningen et menneske skal gøre for at få hjælp, og i ramme alvor svarede sagsbehandleren "at jeg jo kunne lade mig skille".

Det kunne jeg ikke drømme om, jeg elsker min mand overalt på jorden, og vil ikke finde mig i at samfundet skal være sådant skruet sammen.

Et spørgsmål? Føler du dig selv stresset? Eller er det noget du er blevet fortalt at du er?

Jeg synes det lyder til at du er blevet meget dårligt informeret overhovedet.

Hvad siger din egen læge, eller er han tavs? Hvis han ikke rigtig siger noget og du ikke kan få ham til det, kunne det måske være en god ide med aktindsigt.

Din historie har rørt mig dybt, da den er så tidstypisk som overhovedet muligt. Grotesk om man vil.



Ragdoll

[blueeyes]

hej hej igen...
tak for jeres inlæg...
om jeg føler mig stresset? nej, men der ikke noget i min verden der hedder mig eller det gør jeg for mig selv... og min omgangskreds siger altid at jeg har mange jern i ilden... så jeg kan ikke selv se at jeg er stresset men min familie kan. Jeg har altid syntes stress var en møg ord, fordi folk har det med at sige " åh hvor er jeg stresset" jep venter pt på tid ved en ny psykiater for at få en endelig afklaring... har ventet siden december men har ikke fået en tid endnu... min læge er helt fin og hjælper mig over alt forventning, men der er jo grænser for hvad en læge kan, men vi har et godt samarbejde...
Det er heller ikke fordi jeg vil ha nogen der skal gøre tingene for mig, men jeg ved ikke hvor jeg kan gå hen og hvad jeg kan gøre.
Jeg har endnu ikke fået en sagsbehandler på kommunen, så det skal jeg også be om. Danm det kræver et godt helbred at være syg. Så i bund og grund ønsker jeg at der måske var nogen der kunne hjælpe mig på vej.
Jeg tåler ikke den medicin jeg får og har fået, har haft så mange bivirkninger og kæmper stadigvæk en kamp for at få en medicin jeg kan leve med, men problemet er at der er sååå mange andre som tåler medicinen så man vælger at give det som man plejer.
Det er 3½ år af mit liv jeg har kæmpet for lidt hjælp, og der er sagt så mange ting der har givet håb, og endt med skuffelse.
Jeg har ikke tænkt mig at lade mig skille, syntes det er fuldstængigt grotesk...
utroligt man skal tænke på at skære i sig selv for at kunne få den hjælp man behøver. Danmark er blevet til man dark når man leger med bogstaverne og borgernes liv. Jeg ved intet om sagsbehandler på sygehuset, ej heller på kontanthjælp... er sku lidt lost

[c.l.e.o.]

Jeg vil bare sige ,at det bestent ikk er sjovt når en dieranose ikke er lige for,og oven i købet skal slås med bivirkner af millicinen,så jeg forstår gådt du føler dig ,lidt fortabt..

Tanken om at skære i dig selv ,tro mig det er ikke løsningen er giver nogel hjælp,jo du kan blive lappet sammen ,og få måske stærker milicin det er nok hvad du kan få ud af det ,så glem det..

Men jeg hefter mig ved at du skriver ,der er ikke noget der hadder MIG,så du mærker ikke du stresset ,så er det måske der du skal starte .
Træk i "håndbremsen"og erkend at du er der og det er nu ,det er dig det handler om.

Der kan være mange grunde til at man sætter sig selv i ander eller syvende række.men nogle gange må man tænke på sig selv...

Måske har jeg over tolket og misforstårt dit indlæg ,så må du undskylde..

[LUM]

Ja jeg hæfter mig faktisk meget ved dit indlæg #8 fordi stress i sig selv kan give faretruende højt blodtryg, det behøver ikke være den anden vej rundt.

Det her bliver altså en af de lange undskyld *ss*

Som c.l.e.o er inde på er det måske på tide at du totalt ryder din kalender, og jeg mener TOTALT, også moster Odas 70 års fødselsdag. Og der næst pigtogramere dit liv, ja det er DØD sygt *gg* (hvad er pigtogram? det er oversigtsskema)

Du laver ikke kun et skema, men et for alle dage i ugen, (en for mandag en for tirsdag osv) der til laver du en oversigts udgave som du har hængede fremme, så du har et hurtigt overblik over de vigtige ting i denne uge, lige så laver du et for den kommende måned. (måske 2, men så hellere ikke længere frem, med mindre det er en blade kalender hvor du ikke kan se længere frem)

Den daglige plan, laver du til at til at starte med ekstrem detajleret, ja som om du er et lille barn på 5, (du kan med tiden gøre det mindre detajeret, når tingene er indarbejdet) altså du skriver simbelthen kl 8 op, kl 8,10 morgenmad 8,40 bad og tandbørstning osv osv Der er det MEGET vigtigt at du skriver dig tid på, ikke skrevet med ordene dig tid, men direkte... fx 12,30 strikke (eller hvad du nu godt kan lide) og det er en god ide at bygge 30 min gå tur (eller anden motion ind dagligt) glem ved den søde grød ikke afslapning forand flimren (eller puteren) *ss* i de dig tider du får på i løbet af dagen, er det helt ok og en rigtig god ide, at slukke for din telefon, slut prut.

Det lydder MEGET banalt og lidt barnligt, ved det godt, men tro mig det virker og det vil skabe nogle hulder i løbet af dagen, som du faktisk slet ikke er klar over at du faktisk har, tid du sikkert nu bruger på en masse unødigt. Nøjagtigt hvad du stopper ind af opgaver bestemmer du jo selv, er en af de ting du gerne vil nå at sørge for friskbagt brød til gamle fru hansen ved siden af, jammen så putter du jo bare det på dit skema.

Sammen med at du laver skema (fx hver fredag) er det faktisk en god ide at lave det som en hygge ting, sæt dig med et slumretæppe, en god kop te, tænd evt for radioen (gerne klassisk muski, det er afstressende) og rigtig hyg dig, grunden er at det automatisk får dig til at tænke mere over hvad DU har lyst til, og ikke så meget over hvad andre forventer og gerne vil have, det gør det også nemmere for dig at lade være med at føre naboens friskbagte brød ind i dit skema, hvis du virklig ikke gider det.

Nu nævner noget jeg kender ALT for godt, at hjernen kører med 200 km i timen, jeg er født på den måde, og vil dø med sådan et hoved (jeg er ADHD´er... intet siger mig umidelbart at du er) tankemyller dårlig hukommelse evig stress (der er umulig at lukke ned for) Det kan lade sig gøre at leve okay med sådan et hoved *ss* (ok har det nok noget nemmere nu jeg er født på den måde) Der er flere ting som kan hjælpe, afstressende mig tid er en af dem, men også sådanne tiltag som fx yoga (stav selv) eller meditation men kosten har faktisk også meget at sige, ofte er det overforbrug af sukker og underforbrug af olier, det kan godt være du ikke er kage/slik mund, men der er sukker i stort set alt, bla rugbrød, og nogle skal have mindre end andre for at det går galt, olier, fiskeolie og spetielt valnødder (det olie der er der i) er rigtig gode ting. D og B vitamin mangel kan faktisk også spille ind (få din læge til at teste dig for det)

Du har problemer med din søvn, igen ditto *gg* en fast søvnrytme siger de kloge er vigtig (jeg har dog ingen held, men jeg har jo så også en fejl i hjernen via ADHD´en der gør mig lige den tak anderledes) også der er dit skama godt, nu er kl 22 sengetid, så læser man lige en time og lyset ud, et gennemsnits menneske på din alder bør sove 5-6 timer hver nat, måske du skal have lidt mere, måske lidt mindre, det ved du bedst selv, det er meget nemt at ligge ind i dit skema, så du holder natte ro de timer, jeg skriver natte ro fordi der ikke er garentier for at du får sovet, og da slet ikke den første tid (du kan evt ligge en middagslur ind på en times tid, det er sundt at sove til middag)
Det med at læse inden jeg sover, har jeg selv STOR glæde af, fordi det er med til at skubbe tankemylret væk, og det giver mig nogle får at falde i søvn sammen med, virker det bare slet ikke for mig, skriver jeg mine tanker ned, det er gerne det rene volapyk der ryger ned (jeg har en bred magen til de ting som jeg bare SKAL huske, ellers er det ord for ord som de kommer i hovedet altså hest kage, så ude i margnen skole hjem samtale; udredning, ind i volapykken igen gemalen er en hund, bøffer, når jeg står op tager jeg magnen og får det skrevet ned hvor det hører hjemme så jeg husker det) men også det er med til at skabe ro i hovedet.
Det blandet med et pigtogram liv, skaber SÅ meget ro i knolden, og vil hjælpe på søvenen også.

Med tiden når du har totalt styr over dine dage, kan du begynde at slække på den detaljerede del af dine dage, med tiden kan du gå helt over til en alm oversigts ligende ting over hver enkelt uge.