K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 10-09-2022, 19:07   #1
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.135
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Monica Lylloff, Mor, Jurist, medstifter af #enmillionstemmer

https://www.raeson.dk/2022/monica-ly...get-handle-om/

Monica Lylloff: Velfærdssamfundet er blevet et bedrag – og det bør valget handle om
06.09.2022

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

Bag den eventyrlige fortælling om det fantastiske velfærdssamfund er virkeligheden en anden: Børn svigtes i daginstitutionerne, børn flygter fra folkeskolen, syge mennesker kværnes i jobcentrene, psykiatrien styrtbløder, sygeplejersker strejker, ældre omsorgssvigtes på landets plejehjem, og mennesker med handicap fratages mulighederne for at være en del af samfundet. Det er alvorligt, og det bør valget handle om.

Kommentar af Monica Lylloff, jurist og medstifter af #enmillionstemmer

Danmark er et velfærdssamfund og en retsstat. Den fortælling vokser vi op med. Politikerne både på Christiansborg og ude i kommunerne er yderst dygtige til at tale velfærdssamfundet op som fantastisk og som noget, de prioriterer.

Men bag den eventyrlige fortælling om det fantastiske velfærdssamfund, er virkeligheden en anden: Børn svigtes i daginstitutionerne, børn flygter fra folkeskolen, syge mennesker kværnes i jobcentrene, psykiatrien styrtbløder, sygeplejersker strejker, ældre omsorgssvigtes på landets plejehjem, og mennesker med handicap fratages mulighederne for at være en del af samfundet. Det er ikke velfærd. Og vover man som borger at stå op imod systemet for at kræve sin lovmæssige ret, kan man se ind i en ulige udmattelseskamp. På socialområdet kan man som borger klage til Ankestyrelsen, når kommunen enten nægter at bevilge den ansøgte hjælp, eller værre endnu, når kommunen fratager den nødvendige hjælp, man som borger har haft årevis og stadig har behov for. Men en klagemulighed er ikke ensbetydende med retssikkerhed.

Et godt og trist eksempel på det er forældre til en voksen mand med handicap, der har måttet klage over 32 afgørelser i deres kommune, og fik medhold i 3o af klagerne i Ankestyrelsen.

Vi står som land midt i en velfærdskrise, hvor myndigheder i alt for mange tilfælde ikke overholder den lovgivning, som sikrer velfærd for mange borgere

Velfærd og retssikkerhed er en uadskillelig duo i Danmark, da velfærden er beskrevet i lovgivningen, som myndighederne skal følge. Når myndighederne så ikke følger den lovgivning, der er sat i verden for at hjælpe borgerne, så smider myndighederne både velfærd og retssikkerhed ud med badevandet.

https://rigsrevisionen.dk/revisionss...ndicapomraadet

Velfærdssamfundet er blevet et bedrag, og retssikkerhed er en saga blot. Vi står som land midt i en velfærdskrise, hvor myndigheder i alt for mange tilfælde ikke overholder den lovgivning, som sikrer velfærd for mange borgere.

Det handler blandt andet om serviceloven, som er den lov, der beskriver den hjælp, der kan tilbydes på socialområdet, herunder hvilken hjælp der tilbydes børn og voksne med handicap, anbragte børn og ældre. Det nyeste eksempel på, hvordan den lovgivning er blevet brudt, er i Rudersdal Kommune.

Her har en undersøgelse, foretaget af Kammeradvokaten, vist, at kommunen har overtrådt lovgivningen i 86 sager om støtte til børn med særlige behov i skolen. Disse sager kan nu gå om, men i mellemtiden har 86 børn muligvis ikke fået den støtte, de havde behov for (https://www.tv2lorry.dk/rudersdal/sa...-kan-nu-gaa-om) https://www.tv2lorry.dk/rudersdal/sa...-kan-nu-gaa-om

Det er alvorligt. Og det skal det kommende valg handle om.

Valgkampen er allerede i gang, selvom statsminister Mette Frederiksen med armen vredet om på ryggen stadig ikke har trykket på den røde knap. Det ene symbolpolitiske emne efter det andet pryder medierne. Emner, der helst skal sikre hende fire år mere på taburetten; såsom en ny bande-pakke og en diskussion om, hvorvidt piger må bære tørklæde i folkeskolen.

Imens skal mennesker med mulig ADHD nu vente 588 dage på at komme til i psykiatrien, hvert tredje barn med særlige behov har ikke lyst til at komme i skole og pårørende til ældre løfter en så stor opgave, at de selv bliver belastet. Der mangler ansatte på sygehusene, på bostederne, i hjemmeplejen og på plejehjemmene. Det går kun en vej. Og det er den helt forkerte.
https://www.socialtindblik.dk/adhd-f...ente-laengere/

https://bornsvilkar.dk/nyheder/hvert...komme-i-skole/

https://www.aeldresagen.dk/presse/pr...a-aeldreplejen

Samtidig når politikerleden nye højder. Flere og flere giver udtryk for samme frustration over, hvor det næste kryds skal sættes, og hvilken effekt det overhovedet vil have? Vil det gøre en forskel, eller kommer der bare fire år mere med symbolpolitik og symptombehandlinger af et sygt samfund?

Det handler om hele det fundament, vi som befolkning skal stå på, for det nuværende er smuldret. Politikerne mangler at acceptere det og handle på det. Det kræver mod at tage fat på de store grundlæggende problemer i vores samfund. Men det vil afføde respekt og tillid at tage fat om de samfundsproblemer, hvor resultatet ikke kan ses efter seks måneder, og som ikke bliver forsøgt løst ved at nedsætte et udvalg eller starte en evaluering. De problemer, det vil tage lang tid at få løst. Men de bliver ikke løst af at vente længere. Den, der har modet til at sætte gang i de store forandringer til gavn for borgerne, får mit kryds.

Det vil kræve helt nye samfundsstrukturer, hvor kommunerne ikke er hovedaktøren på de fleste velfærdsområder, og hvor borgerne ikke er kastebold mellem kommuner og regioner, hvor de i mange tilfælde falder ned mellem to stole. De store velfærdsområder har behov for en strukturel indretning, der kan sætte det lange lys på, der kan investere i langsigtede løsninger og følge et helt menneskes liv. Og det harmonerer ikke med 98 kommuner, der indretter alt efter et-årige budgetter og valgperioder på fire år.

Der er først og fremmest behov for et totalt gennemsyn af, hvor mange penge der bruges på administration ude i kommunerne og i regionerne. Derefter er der behov for en omfattende reform af velfærds-tænkningen indeholdende en ny finansieringsmodel, der er løsrevet fra kassetænkningen, og en ændring af, hvem der træffer afgørelser om hjælp og støtte. Læg afgørelserne i hænderne på de rette fagpersoner. Inddrag viden fra fagpersoner og borgerne. Det vil tage tid, det vil koste penge. Men det vil være en investering i vores fremtidsvelfærd, og det er en god forretning. ■



Det vil kræve helt nye samfundsstrukturer, hvor kommunerne ikke er hovedaktøren på de fleste velfærdsområder, og hvor borgerne ikke er kastebold mellem kommuner og regioner, hvor de i mange tilfælde falder ned mellem to stole
_______



Monica Lylloff (f. 1978) er seniorjurist hos TT Advokater, forfatter til bogen SEJE MOR og medstifter af #enmillionstemmer


Hilsen Peter

Bilag

Der findes en del udsatte børn, som ikke kommer i skole. HVORFOR?

https://www.k10.dk/showthread.php?t=40123

Viden gør stærk, #enmillionstemmer
https://www.facebook.com/hashtag/enmillionstemmer/

Sidst redigeret af phhmw; 10-09-2022 kl. 19:18.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 13-09-2022, 18:47   #2
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.135
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Har KL taget magten fra politikerne?

https://www.raeson.dk/2020/monica-ly...cFwdBlnmrFMEok

Problemerne er ikke noget nyt for landets politikere i kommunerne og Folketinget. Det store spørgsmål er så, hvorfor ingen har gjort noget ved det. Hvorfor er der en stiltiende accept af, at det er i orden at lave så mange fejl, og fratage eller nægte mennesker den hjælp, de ifølge loven har ret til, uden et fagligt grundlag?

Kommentar af Monica Lylloff

INDEN JEG BLEV mor til børn med handicap, levede jeg i den naive forestilling, at jeg bidrog til vedligeholdelsen af et kæmpe sikkerhedsnet, der griber og hjælper mennesker, der har brug for hjælp, når jeg afleverede halvdelen af min løn til SKAT. Jeg var overbevist om, at vores velfærdssamfund var skudsikkert. Det gælder desværre ikke handicapområdet, som i årtier har været præget af vilkårlighed, manglende retssikkerhed, manglende finansiering, diskrimination og til tider nærmest diktatoriske tilstande.

Det er kommunerne, der træffer afgørelser på socialområdet, herunder om hvilken hjælp mennesker med handicap og deres pårørende kan få. Desværre er der skræmmende mange fejl i disse afgørelser. I 2019 omgjorde Ankestyrelsen 51 pct. af de påklagede afgørelser på børnehandicapområdet og 46 pct. på voksenhandicapområdet på landsplan (se: “Danmarkskortet” her). https://sm.dk/danmarkskort

DETTE ER IKKE NOGET NYT for landets politikere i kommunerne og Folketinget. Social- og indenrigsministeren udtaler jævnligt, at det ikke må være en kamp at få hjælp, og at de mange fejl i kommunernes afgørelser er bekymrende. Det store spørgsmål er så, hvorfor ingen har gjort noget ved det. Hvorfor er der en stiltiende accept af, at det er i orden at lave så mange fejl, og fratage eller nægte mennesker den hjælp, de ifølge loven har ret til, uden et fagligt grundlag? Hvem styrer egentlig det spil?

Man skulle tro, at det er politikerne, der sætter retningen på socialområdet, men sådan er det desværre ikke. Der er en anden spiller, der får mere og mere magt: Den private interesse- og medlemsorganisation med navnet Kommunernes Landsforening (KL). En organisation, hvis rolle skulle være at forhandle kommunernes økonomi, men som nu både har indflydelse på lovgivning og er toneangivende i kommunerne og som står til at få indflydelse på Ankestyrelsens afgørelser.

Den 18. juni 2020 var social- og indenrigsministeren i samråd om en ny paragraf i serviceloven, som skal give kommunerne mulighed for at bevilge overvågning i eget hjem til svært handicappede mennesker, som kan dø uden denne overvågning. Paragraffen vil kun omfatte unge mellem 18 og 23 år. Unge fra 24 år og op vil derfor være nødt til at flytte på institution. Under samrådet kom det frem, at grænsen på de 23 år var et resultat af en forhandling med KL, men at grundlaget for denne forhandling ikke var tilgængeligt. KL var kommet frem til, at det ville blive for dyrt at udvide målgruppen. I Altinget kunne man den 25. juni 2020 læse, at KL reelt ikke kendte den eksakte udgift, men havde følgende opfattelse: “at flere personer uundgåeligt vil søge mod ordningen, når det bliver muligt at yde hjælp til overvågning i eget hjem”. https://www.altinget.dk/social/artik...apovervaagning

I december blev det kendt for offentligheden, at mange kommuner har haft ansat private konsulenter til at finde besparelser på handicapområdet. Visse af disse konsulenter har været aflønnet ud fra, hvor stor en besparelse de kunne finde, også kaldet “no-cure-no-pay”. En uetisk og usympatisk tilgang til mennesker. Den 25. juni 2020 kunne man på Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside læse, https://im.dk/nyheder/nyhedsarkiv/20...tte-mennesker/ at Ankestyrelsen havde udtalt, at betalingsmodellen “no-cure-no-pay” er ulovlig, hvis de private konsulenters arbejde for en kommune indebærer vurderinger af konkrete ydelser til borgere. Samme dag kunne man på KL’s hjemmeside læse denne overskrift: “Ankestyrelsen slår fast: Ikke ulovligt at bruge private konsulenter på social-området”.

I økonomiaftalen for 2021 mellem kommunerne og regeringen fremgår det, at KL nu får mulighed for at drøfte rækkevidden af Ankestyrelsens afgørelser. En Ankestyrelse, der ellers skulle være uafhængig og være mulighed for retssikkerhed på socialområdet. Den 25. juni 2020 kunne man i Altinget læse følgende overskrift: “KL: Vi er nødt til at drøfte rækkevidden af Ankestyrelsens principmeddelelser”. Ifølge Thomas Adelskov, formand for KL’s Socialudvalg og borgmester i Odsherred, er det et problem “når Ankestyrelsen træffer afgørelser, der i deres ordlyd er meget vidtgående i fortolkningen af loven – og yderst vidtgående i forhold til den eksisterende praksis”. Denne udtalelse er interessant set i lyset af den høje omgørelsesprocent. For hvad mener KL, når de siger, at Ankestyrelsens afgørelser er blevet for vidtgående? Jeg har en fornemmelse af, at der hentydes til, at det koster kommunerne for mange penge, når Ankestyrelsen giver så mange borgere medhold i deres klager.

Vi har politikere, der med til bordet har inviteret en organisation, som dermed kan have afgørende indflydelse, alt imens borgernes retssikkerhed udvandes – og ligeledes en organisation, der ikke kan stilles til ansvar som en offentlig myndighed vil kunne, da en privat organisation ikke er underlagt de samme regler, som en forvaltningsmyndighed er, men som udstikker retningen ude i kommunerne.

Jeg mangler nogle borgmestre, der vil stå frem og erkende, at måden, handicapområdet forvaltes på, er en skandale. Borgmestre, der tør stå op imod den manipulation af de kommunalt ansatte, som finder sted, og som ender ud i den forråelse, der efterhånden gennemsyrer forvaltningen. Når en socialchef i ramme alvor vil legitimere låste døre over for mennesker med handicap eller når socialchefernes formand indikerer, at nogle borgere får for meget hjælp på bekostning af andre: ”Folketingets politikere må gå ind i dialogen om, at vi ikke kan give alt til alle”. Men der er pinlig tavshed. Selv når det kommer frem, at et udviklingshæmmet barn bliver forbrændt i bad på en institution er der stille (link og link).

Det store spørgsmål er, om vi i Danmark fortsat skal leve i en illusorisk rus over, hvor fantastisk et velfærdssamfund vi har? Hvor illusionen holdes ved lige af demokratisk valgte borgmestre og folketingspolitikere, der sørger for at være hinandens polstrede puder?

Og hvor en privat interesse- og medlemsorganisation som KL nu har fået politisk magt til at styrke illusionen. ■

Monica Lylloff (f. 1978) er anklager hos Rigsadvokaten, forfatter til bogen SEJE MOR og medstifter af #enmillionstemmer [illustration: pressefoto]


Bilag

Om KL

https://www.k10.dk/showthread.php?t=17409

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 23:41.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2022, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension