|
Forside | Nyttige Links | Tilmeld Dig Her | Blogs | FAQ | Kalender | Søg | Dagens indlæg | Markér alle forums som læst |
Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
08-11-2014, 15:24 | #181 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.043
Styrke: 34 |
Tvang for raske syge, tvang for psykisk syge, tvang i al almindelighed.
Bare TVANG!
Fordi vi kan! Fordi vi må! Fordi vi er stærkere end dig. http://outsideren.dk/wp-content/uplo..._tvang_web.pdf TVANG! Et tema nummer, som bør læses. Hilsen Peter |
09-11-2014, 23:11 | #182 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.043
Styrke: 34 |
Mail & aktindsigt ved Ankestyrelsen
Kære Ankestyrelsen
VEDR.: Min personlige utilfredshed med Ankestyrelsen`s Nyhedsbreve, tabte civilretslige domme samt Principafgørelse 108-13. Aktindsigt i Principafgørelse 108-13, tvungen lumbal operation. CC.: Offentliggørelse samt udvalgte interessenter Jeg skriver til Jer, for at gøre opmærksom på en ny bog, som I sikkert har hørt nævnt, "Mørkelygten" af Jesper Tynell samt at give min utilfredshed og manglende tillid til Ankestyrelsen, til kende. Ikke fordi jeg på nogen måde forventer, at det har nogen betydning for fremtidens overskrifter eller handlemåde fremover endsige fremtidige Principafgørelser. Jesper Tynell, forfatter og journalist, bliver spurgt: Hvorfor kalder du bogen ’Mørkelygten’? »Det er et udtryk, embedsmænd i Udenrigsministeriet anvender med et glimt i øjet ved festlige lejligheder, men det er et billede på, hvad der sker i resten af bogen. En embedsmand forklarer i bogen, at der er tre måder at besvare et spørgsmål fra Folketinget på. Man kan lade være med at svare, men det kommer der sjældent noget godt ud af. Man kan svare helt fyldestgørende, men det vil give anledning til nye spørgsmål. Men hvis man svarer delvis fyldestgørende og satser på, at spørgeren ikke kan se, hvad der ligger skjult i svaret, kan man lukke det spor«. »Altså: Den bedste løsning er at bade en sag i et lys af halve og hele sandheder, så man overdænger læseren med lys og giver indtryk af, at han er oplyst, men i virkeligheden sænker mørket sig, og så lukker den politiske diskussion. Det er derfor, jeg har taget udtrykket ’mørkelygten’ til mig«. Ankestyrelsen, hvem præcis det så endt er, har netop fremsendt et Nyhedsbrev, med en noget positiv og svulstig overskrift. Hvem der er den ansvarlige enkeltperson eller gruppe har jeg naturligvis ikke kendskab til. Men det er mit håb, at denne mail havner på dennes eller deres skrivebord. Kommunerne følger de nye regler i de fleste sager om bevilling af fleksjob og ressourceforløb. https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...essourceforlob Denne rapport fra Ankestyrelsen kan hentes her: https://ast.dk/publikationer/kommune...essourceforlob Når man læser denne rapport, så kan man da nok ellers undre sig, over den usædvanlige overskrift, sammenlignet med de fakta, som der nævnes i den positive overskrift. Her et lille udpluk af fakta: CITAT." Når kommunerne har givet et ressourceforløb, skal de lave en plan for indsatsen. Det har kommunerne ikke gjort i en fjerdel af sagerne, eller også har kommunerne ikke gjort det godt nok. Der er til gengæld fejl i hver tredje af sagerne om fleksjob. 33 procent af de 49 sager om fleksjob følger ikke loven på området. I sagerne med fejl har kommunerne ikke undersøgt borgernes helbredsmæssige tilstand og evne til at arbejde godt nok. Det er derfor ikke dokumentation for varig og væsentlig nedsat arbejdsevne. Undersøgelsen viser, at kommunerne overordnet set træffer rigtige afgørelser. Kommunerne skal udarbejde en indsatsdel til rehabiliteringsplanen, når de har visiteret en borger til et ressourceforløb. I en fjerdedel af sagerne har kommunerne ikke gjort det i tilstrækkelig grad. I cirka en tredjedel af sagerne har kommunerne vurderet forkert og tilkendt fleksjob 77 procent rigtige afgørelser Lovgivningen er ikke overholdt i 21 af de 139 sager, som indgår i undersøgelsen. Det svarer til, at 15 procent af sagerne ville blive ændret eller hjemvist, hvis det havde været klagesager. CITAT slut. Her stopper jeg læsning af Ankestyrelsen`s rapport da den ingenlunde er interessant mere, fordi troværdigheden i overskriften ikke stemmer overens med fakta. Andre har dog en anden overskrift, som er samstemmende med fakta: http://dknyt.dk/sider/artikel.php?id=73872#.VF-6N4ct04a "Mange fejl i fleksjobsager efter reformen" Der er også bekymrende, at Ankestyrelsen faktuelt taber så mange civilretslige sager ved domstolende. Sager startet af ressourcestærke borger og hvor Ankestyrelsen taber. Sidst denne alvorlige sag: http://www.elmer-adv.dk/ankestyrelse...dspensionssag/ Tvang i behandlingen af syge medborgere. Her er det også tankevækkende og bekymrende, at medarbejdere i Ankestyrelsen, uden varsel udsender Principafgørelser 108-13 hvor lumbale operationer med et pennestrøg er blevet risikofrie, helt i strid med fakta: http://www.co-sea.dk/files/CO-S%C3%B...n/2013/108.pdf GÆLDENDE i det viste eksempel. Som handler om en kvinder, der bliver truet med sygedagpengestop, hvis ikke hun vil lade sig lumbal operere for diskusprolaps. CITAT." Vi finder at operationen for diskusprolaps er en konkret og realistisk behandlingsmulighed, som vil kunne bedre NN`s tilstand og arbejdsevne. Vi er opmærksomme på, at NN`s praktiserende læge har udtalt, at en operation for diskusprolaps i lænden næppe vil hjælpe på hendes arbejdsevne. Vi (Ankestyrelsen) er ikke enige i denne vurdering. Vi (Ankestyrelsen) har desuden lagt vægt på, at operation ikke udgør en væsentlig risiko for liv og førlighed". CITAT slut Tvang i behandlingen er desværre kun stoppet i en forsøgsperiode frem til sommeren 2016. Grundet modstanden og debatten i det offentlige rum. Spørgsmål til Principafgørelse 108-13. Vil Ankestyrelsen venligst oplyse, hvad der er sket med Principafgørelse 108-13? S.U. Er den annulleret eller bare fjernet fra Ankestyrelsens arkiv, i forsøgsperioden? S.U. Ansøgning om aktindsigt i alt materiale, omhandlende Principafgørelse 108-13, herunder korrespondance imellem Beskæftigelsesministeriet og Ankestyrelsen, desangående. Jeg ønsker indsigt i alle tilgængelige aktstykker; herunder notater, mødereferater og aktens journalliste. Med hensyn til notater henviser jeg til lovens krav om notatpligt, jf. bl.a. §6 i Lov om offentlighed i forvaltningen. Med venlig hilsen Peter , svært handicappet, §4 patient pga lumbale operationer Sidst redigeret af phhmw; 09-11-2014 kl. 23:26. |
13-11-2014, 15:42 | #183 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.043
Styrke: 34 |
Foreløbigt svar fra Ankestyrelsen
Kære Peter
Tak for dine bemærkninger til vores nyhedsbrev om resultaterne fra Praksisundersøgelsen om kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams. Vi har valgt den overskrift, vi synes bedst muligt favner det samlede resultat af undersøgelsens tema. Praksisundersøgelser er et af de redskaber, som benyttes til at belyse om myndighedernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen og at sikre ensartethed og ligebehandling på landsplan. I de tilfælde, hvor undersøgelserne afdækker fejl og mangler i sagsbehandlingen, giver praksisundersøgelser Ankestyrelsen et grundlag for at målrette den fremadrettede vejledning. Vi henviser til undersøgelsen. Din anmodning om aktindsigt i Principafgørelse 108-13 er videresendt til besvarelse i Beskæftigelse 1, der har ansvar for sygedagpengeområdet. Venlig hilsen XXXXXX XXXXX XXXXX Specialkonsulent Beskæftigelse Ankestyrelsen Hilsen Peter |
15-11-2014, 13:18 | #184 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.043
Styrke: 34 |
Nu venter vi svar på hvor Principafgørelse 108-13 er blevet af
... og hvad Ankestyrelsen har af planer med den, når tiden nærmer sig sommeren 2016, hvor Mette Frederiksen`s 2 år forsøgsperiode med stop af tvang i behandlingen stopper.
Vi kan lige se på denne historie i mellemtiden, hvor Ankestyrelsen endnu endnu engang taber en civilretslig sag, som nævnt i min mail til Ankestyrelsen. http://www.avisen.dk/syge-erik-sejre...et_293592.aspx "Byretten i Glostrup har afgjort, at Ankestyrelsen brugte lovgivningen forkert og skal behandle Erik Petersens sag igen." Det er stærkt bekymrende, at Ankestyrelsen ikke følger landets love, men tilsyneladende oftere og oftere meget tydeligt er kommunernes forlængede arm. Hvis kun de ressourcestærke borgere kan få lovlige afgørelser, gennem civilretslige sager, imod Ankestyrelsen, er retssikkerheden svækket i en grad, som kræver handling fra politikerne. Vrede og triste hilsner Peter |
15-11-2014, 20:18 | #185 |
Webmaster
|
Principafgørelse 108-13 Tvungen operation i ryg
Sølvpapir´s hat eller ej...
Jeg vil lige sætte linket til en kopi af ankestyrelsens principafgørelse 108-13 herind da jeg synes den er bevaringsværdig og det ville være synd hvis den pludselig ikke er at finde mere på nettet... Men da den afgørelse modsiger sig selv så meget som den gør ja så skal den ikke kunne gemmes væk... Det er en så vanvittig afgørelse fra ankestyrelsen at man kunne forstille sig at de godt kunne finde på at få den til at forsvinde på et tidspunkt... https://docs.google.com/document/d/1...uipmVT25e0yDhk
__________________
|
19-11-2014, 15:03 | #186 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.043
Styrke: 34 |
OBS! Aktindsigt nægtet ved Ankestyrelsen ref #182
Ankestyrelsen oplyser, at der IKKE findes dokumentation imellem Ankestyrelsen og Beskæftigelsesministeriet angående Principafgørelse 108-13 omhandlende tvang i behandlingen.
Ankestyrelsen har tilsendt mig en Klaringsrapport fra Ugeskrift for Læger 1996; 158; Suplement nr.3 som har været en akt i frembringelsen af Principafgørelse 108-13 http://www.dnks.dk/fileadmin/dnks/Ve...age.show-1.pdf Hvor der bla nævnes på side 17: Lige så vigtig er en præcis information om de realistiske forventninger til operationsresultatet. Stivgørende kirurgi i lænden har betydelige omkostninger på lidt længere sigt: udvikling af belastningssyndromer fra nabosegmenterne. Oftest bliver der tale om erhvervsskifte hos yngre, eventuel pensionering hos ældre. Rygbelastende arbejde vil man ikke kunne påregne, selv ikke efter en vellykket komplika- tionsfri operation. Den mundtlige information bør ledsages af en skriftlig, gerne med enkle operationstekniske skitser. I litteraturen angives 70-90% gode resultater af kirurgisk be- handling af diskusprolaps og den lumbale spinalstenose. Dermed angives også, at en ikke ubetydelig andel af patien- terne ikke har glæde af den kirurgiske behandling; enkelte vil endda få forværret deres tilstand af den kirurgiske behandling Hertil kan jeg oplyse, at een af forfatterne til klaringsrapporten netop var den læge, som opererede mig i min ryg første gang. Carsten Juul Nielsen, som dagen før kom til mig og fik indført i min journal, at jeg var informeret om den risiko, som var forbundet med fjernelse af min første diskusprolaps i L5. Dette som arbejdsdokument for at udarbejde Principafgørelse 108-13 https://docs.google.com/document/d/1...T25e0yDhk/edit Operation for diskusprolaps i lænden udgør ikke en væsentlig risiko for liv og førlighed. Videnskabelige undersøgelser har vist, at det er yderst sjældent, at der vil forekomme varige komplikationer efter en operation for diskusprolaps i lænden OBS! OBS! OBS! Ankestyrelsen oplyser tilmed at Principafgørelse stadig er gældende. http://www.co-sea.dk/files/CO-S%C3%B...n/2013/108.pdf Aktindsigt oplyser: "Der henvises til vejledning om sygedagpengeperioden og forlængelse af 30. juni 2014 pkt. 6.1, hvoraf det fremgår at principperne i afgørelsen fortsat er gældende ved vurdering af muligheden for forlængelse af udbetaling f sygedagpenge" http://www.socialjura.dk/content-sto...5-af-306-2014/ Ved afgørelse om forlængelse af sygedagpenge tages som udgangspunkt hensyn til, om der er behandlingsmuligheder af den sygemeldtes lidelse. Behandlingen skal efter al erfaring med rimelig sikkerhed kunne medføre en forbedring af helbredstilstanden og/eller arbejdsevnen og må aldrig efter al erfaring indeholde nogen væsentlig risiko for den sygemeldtes liv og førlighed. Se principafgørelserne 67-12, 68-12, 154-12 og 108-13. Forsøget med muligheden for at sige nej til behandling betyder, at en sygemeldt i en forsøgsperiode på 2 år fra 1. juli 2014 til 30. juni 2016 har ret til at få forelagt sin sag for klinisk funktion til en vurdering af, om anden behandling kan anbefales, og i sidste ende ret til at afslå den foreslåede lægebehandling uden at det får den konsekvens, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter lovens § 21. Det betyder imidlertid ikke, at den sygemeldte kan sige nej til behandling og få udbetalingen af sygedagpenge forlænget i tilfælde, hvor forlængelsesbestemmelserne – evt. på grund af afslaget på behandling – ikke er opfyldt. Hvis der fx ikke kan ske en afklaring af pågældendes arbejdsevne inden for 69 uger efter lovens § 27, stk. 1, nr. 2, kan der ikke forlænges efter denne bestemmelse. Det gælder uanset årsagen til, at afklaringen ikke kan ske, og derfor også, hvis det er, fordi den sygemeldte ikke ønsker lægelig behandling. Ankestyrelsen svare ikke på, hvorfor Principafgørelse 108-13 er fjernet fra Ankestyrelsen site. Beskæftigelsesministeren oplyser at tvang i behandlingen er forbudt i en forsøgsperiode frem til 1. juli 2016. https://www.sundhed.dk/sundhedsfagli...ertidspension/ I en forsøgsperiode på 2 år fra 1. juli 2014 har patienten nu ret til at sige nej til anbefalet lægebehandling uden, at det får konsekvenser for en eventuel tilkendelse af førtidspension Ministeren: tvang forbudt. Ankestyrelse: tvang tilladt, da Principafgørelsen er "Gældende" §20 spørgsmål S205 http://www.ft.dk/samling/20131/spoer...91/1292080.pdf Guderne må vide, hvem der styre dette land? Forvirret? Jeg går i tænkeboks. Hilsen Peter Sidst redigeret af phhmw; 19-11-2014 kl. 17:04. |
20-11-2014, 21:07 | #187 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.043
Styrke: 34 |
Den fra Ankestyrelsen fjernede Principafgørelse 108-13, er nu aktiv påny
http://ast.dk/afgorelser/principafgo...incipafgorelse
Hvor du indtaster "108-13" så fremkommer https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=160588 "Gældende" Hvis du læser her: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=160588 "I en forsøgsperiode på 2 år fra 1. juli 2014 har patienten nu ret til at sige nej til anbefalet lægebehandling uden, at det får konsekvenser for en eventuel tilkendelse af førtidspension." Hvad der er korrekt af disse 2 muligheder, må der rafles om, hvis du bliver truet med stop af dit forsørgelsesgrundlag, hvis du ikke ønsker det foreslåede såkaldte "Behandlingstilbud" Hilsen Peter Sidst redigeret af phhmw; 20-11-2014 kl. 21:12. |
21-11-2014, 12:54 | #188 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.043
Styrke: 34 |
Hvilke dokumenter er modtaget?
Kun disse 2 dokumenter er modtaget i forbindelse med min aktindsigt.
Fra 1996 Ugeskrift for Læger http://www.dnks.dk/fileadmin/dnks/Ve...age.show-1.pdf Fra 1989 http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/2770987 Complications and demographic characteristics of patients undergoing lumbar discectomy in community hospitals. Begge dokumenter er muligvis brugt, som dokumentation for frembringelse af Principafgørelelse 108-13 med påstand om risikofrie lumbale operationer. Men begge dokumenter beskriver jo netop de risici, som er forbundet med lumbale operationer. Principafgørelse 108-13 https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=160588 "Vi har desuden lagt vægt på, at operation for diskusprolaps ikke udgør en væsentlig risiko for liv og førlighed. Vi har herved lagt vægt på, at risikoen for komplikationer med varige følger ved denne type operation er meget lav. I denne vurdering er indgået, at flere videnskabelige undersøgelser har vist, at det er yderst sjældent, at der vil forekomme varige komplikationer efter en operation for diskusprolaps i lænden. Vi er opmærksomme på, at NN har oplyst, at hendes krop ikke kan tåle en operation. Vi finder dog ud fra sagens oplysninger, at der er lægelig indikation for at NN vil kunne klare en operation for diskusprolaps." Hilsen Peter Sidst redigeret af phhmw; 21-11-2014 kl. 13:06. |
21-11-2014, 13:34 | #189 |
Lever på K10
Tilmeldingsdato: 14-06 2010
Lokation: københavn
Indlæg: 1.113
Styrke: 16 |
KL og Danske regioner holder doorstep
KL og Danske Regioner gør fælles front mod staten KL. 11:02 KL og Danske Regioner gør klar til opgør med staten om velfærdsydelser ved at slå pjalterne sammen. LÆS OGSÅ KL og Danske Regioner planlægger en fusion Utrygheden breder sig |
23-11-2014, 16:12 | #190 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.043
Styrke: 34 |
AKTINDSIGT Principafgørelse 108-13 Tvang i behandlingen
Til Beskæftigelsesministeriet.
CC.: Gigtforeningen, Ankestyrelsen, relevante Folketings politikere, medlemmer af Beskæftigelsesudvalget, Ombudsmanden og interessenter samt offentliggørelse. VEDR.: Ankestyrelsens Principafgørelse 108-13 AKTINDSIGT. I forbindelse med aftale om "sygedagpengestop vs tvungen behandling", søger jeg hermed aktindsigt iht gældende regler, om hvilke dokumenter der er udsendt til kommunerne og jobcentrene for at få stoppet tvang i behandlingen, så ingen borger kan få stoppet sit forsørgelsesgrundlag, hvis borgeren ikke ønskede den foreslåede behandling, det være sig elektrochok, indtagelse af psykofarmaka samt lumbale operationer. Tidligere har Ankestyrelsen udsendt Principafgørelse 108-13 "Gældende" i skrivende stund, som skabte en del debat i offentligheden. Slutresultatet herpå, blev at tidligere beskæftigelsesminister Mette Frederiksen gentagne gange, i tale og skrift oplyste offentligheden om, at tvang i behandlingen er stoppet, i en forsøgsperiode, på 2 år frem til den 30.juni 2016. Gennem aktindsigt ved Ankestyrelsen erfarer jeg, at Ankestyrelsen fastholder, dels at Principafgørelse 108-13 er "Gældende" og dels at borgerens forsørgelsesgrundlag stadig kan/skal stoppes, under de forhold, som er beskrevet i : "Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 9455 af 30/6 2014." Som Ankestyrelsen har fremhævet, i min modtaget aktindsigt, fra samme: "Det betyder imidlertid ikke, at den sygemeldte kan sige nej til behandling og få udbetalingen af sygedagpenge forlænget i tilfælde, hvor forlængelsesbestemmelserne – evt. på grund af afslaget på behandling – ikke er opfyldt. Hvis der fx ikke kan ske en afklaring af pågældendes arbejdsevne inden for 69 uger efter lovens § 27, stk. 1, nr. 2, kan der ikke forlænges efter denne bestemmelse. Det gælder uanset årsagen til, at afklaringen ikke kan ske, og derfor også, hvis det er, fordi den sygemeldte ikke ønsker lægelig behandling." Konsekvensen af de 2 faktuelle modsat rettet påstande, kan blive særdeles alvorlige og uoverskuelige for den patient, som dels kan blive tvunget i en uønsket behandling dels kan/skal have frataget sit forsørgelsesgrundlag. Ankestyrelsen fastholder, at teksten i Vejledning nr 9455 af 30/6 2014 er gældende, således at borgeren skal have deres forsørgelsesgrundlag stoppet, hvis man frasiger sig en foreslået behandling. Hvilket for borgeren skaber en utryghed om, hvad der er gældende retspraksis i en så alvorlig situation, som tvungen behandling, med velbeskrevne risici i enhver retning. Se Bilag. Hvem har har juridisk ret? Beskæftigelsesministeriet eller Ankestyrelsen? S.U. Hvilke muligheder har patienten for at beskytte sin retssikkerhed ved tvungen behandling med stop af ens forsørgelsesgrundlag? S.U. Har Ankestyrelsen ret og kompetence til at tilsidesætte praktiserende læge, speciallæger`s advarsel imod lumbale operationer eller anden advarsel fra disse imod en given behandling? S.U. Hvis "Ja" har borgeren mulighed for at få Ankestyrelsen`s læges speciale at kende? S.U. ( personlig erfaring med at læger, speciallæger udtaler sig om speciale, uden for deres eget felt) Hvad er udsendt til Ankestyrelsen, kommunerne og jobcenterne, for at få al tvang i behandlinger stoppet, i den 2 års forsøgsperiode? S.U. Hvilke regler vil være gældende, om tvungen behandling, efter forsøgsperiodens udløb? S.U. Hvad vil Beskæftigelsesministeriet foretage sig, for at frembringe en løsning på den manglende retssikkerhed, med 2 modsat rettet regler/påstande? S.U. Jeg kan oplyse, at Ankestyrelsen meddeler mig, at der ingen korrespondance findes mellem Beskæftigelsesministeriet og Ankestyrelsen vedrørende Principafgørelse 108-13. Ref Ankestyrelsens J. nr. 2014-0094-59509 I denne min aktindsigt er der til mig tilsendt 2 akter, se Bilag, henholdsvis fra 1980 og 1996, rapporter omhandlende bla risici ved lumbale operationer. Som muligvis er brugt, som arbejdsdokumenter i udarbejdelse af Principafgørelse 108-13 Grundet sagens alvor, ser jeg frem til en hurtig besvarelse af ovenstående ansøgning om aktindsigt samt svar på mine 7 specifikke spørgsmål. Med venlig hilsen Peter Hansen, bisidder og "svært handicappet" grundet lumbal operationer. Bilag. Principafgørelse 108-13. https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=160588 CITAT""Vi har desuden lagt vægt på, at operation for diskusprolaps ikke udgør en væsentlig risiko for liv og førlighed. Vi har herved lagt vægt på, at risikoen for komplikationer med varige følger ved denne type operation er meget lav. I denne vurdering er indgået, at flere videnskabelige undersøgelser har vist, at det er yderst sjældent, at der vil forekomme varige komplikationer efter en operation for diskusprolaps i lænden. Vi er opmærksomme på, at NN har oplyst, at hendes krop ikke kan tåle en operation. Vi finder dog ud fra sagens oplysninger, at der er lægelig indikation for at NN vil kunne klare en operation for diskusprolaps."CITAT slut. Complications and demographic characteristics of patients undergoing lumbar discectomy in community hospitals. 1980 http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/2770987 Ugeskrift for læger 1996 http://www.dnks.dk/fileadmin/dnks/Ve...age.show-1.pdf Side 17: CITAT."Lige så vigtig er en præcis information om de realistiske forventninger til operationsresultatet. Stivgørende kirurgi i lænden har betydelige omkostninger på lidt længere sigt: udvikling af belastningssyndromer fra nabosegmenterne. Oftest bliver der tale om erhvervsskifte hos yngre, eventuel pensionering hos ældre. Rygbelastende arbejde vil man ikke kunne påregne, selv ikke efter en vellykket komplika- tionsfri operation. Den mundtlige information bør ledsages af en skriftlig, gerne med enkle operationstekniske skitser. I litteraturen angives 70-90% gode resultater af kirurgisk be- handling af diskusprolaps og den lumbale spinalstenose. Dermed angives også, at en ikke ubetydelig andel af patien- terne ikke har glæde af den kirurgiske behandling; enkelte vil endda få forværret deres tilstand af den kirurgiske behandling" CITAT slut Mon det er de mulige 10 - 30% af patienterne som det omhandler? Spørgsmål nr. S 205 http://www.ft.dk/samling/20131/spoer...91/1292080.pdf Spørgsmål nr. S 1406 http://bm.dk/da/Love%20og%20Regler/P.../S%201406.aspx Mennesket først http://bm.dk/da/Aktuelt/Debatindlaeg...edagpenge.aspx Sygemeldte skal deltage i relevant behandling for at modtage sygedagpenge. Inger Støjberg, V http://bm.dk/da/Aktuelt/Pressemeddel...edagpenge.aspx Min ansøgning om aktindsigt ved Ankestyrelsen: J. nr. 2014-0094-59509. Lægehåndbogen, med beskrivelse af tvang i behandlingen. https://www.sundhed.dk/sundhedsfagli...ertidspension/ Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 9455 af 30/6 2014. http://www.socialjura.dk/content-sto...5-af-306-2014/ Sygedagpengereform. http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraa...ngereform.aspx "Aftalen indfases sådan, at ingen sygemeldte risikerer at stå uden offentlig forsørgelse fra 1. juli 2014." Du har ret til at afvise behandling, fra Brochure til borgerne fra Beskæftigelsesministeriet. Du har som sygemeldt mulighed for at fravælge en behandling, som du ikke er tryg ved, uden at du mister din ret til sygedagpenge. Du kan fx afvise at lade dig operere for diskusprolaps, modtage behandling med antidepressiv medicin eller ECT-behandling. Afviser du en ordineret lægebehandling, har du ret til at få din sag vurderet af den såkaldte Klinisk funktion. Klinisk funktion skal så vidt muligt foreslå en anden behandling. Hvis klinisk funktion foreslår en lægebehandling, som du heller ikke ønsker, kan du dog også afvise den behandling. Du har alene mulighed for at afvise læge- behandling i snæver forstand. Det vil sige behandlinger foretaget af en læge samt operationer og behandling med læge- ordineret medicin. Ordningen omfatter ikke mulighed for at afvise fx fysioterapeut eller samtaleforløb hos psykolog. Sidst redigeret af phhmw; 23-11-2014 kl. 16:16. |
Emne Værktøjer | |
Visningsmetode | |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Socialkrise i Danmark | Webmaster | Politik og Samfund | 2 | 15-01-2013 12:09 |
Og det var Danmark | Hexi | Politik og Samfund | 9 | 13-11-2010 05:32 |
danmark | superkok | Politik og Samfund | 5 | 25-04-2010 11:12 |
Syg i Danmark | fuerzzz | Alt det andet | 5 | 09-06-2008 13:36 |