K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 22-03-2022, 18:42   #1
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.123
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Syge og handicappede samt vi på k10, havde ret.

Der foregår for mange kommunale ulovligheder, med manglende tilsyn.

Mange har i årevis råbt højt og har kunne dokumenterer vores påstande.

Kedelig dokumentation, som kan harme os. Men nu er de øverste lag i samfundet tvunget til at tage del i debatten på handicapområdet


Marts 2022 — 13/2021
Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Forvaltningen af handicapområdet

https://rigsrevisionen.dk/Media/6378...T-LF6zXdq2I6lQ

Beretning om forvaltningen af handicapområdet

Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om at udarbejde denne un- dersøgelse af kommunernes forvaltning af handicapområdet og Social- og Ældreministeriets opfølgning på og tilsyn med området.

Børn og voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal efter lov om social service (serviceloven) tilbydes støtte gennem sociale indsat- ser og tilbud.

Loven indeholder bestemmelser om personlig hjælp, omsorg og pleje, genoptræning, beskyttet beskæftigelse, samværs- og aktivitetstilbud, botilbud mv. Social- og Ældreministeriet har det overordnede ressortansvar for handicapområdet og serviceloven, men med kommunal- reformen i 2007 fik kommunerne det samlede myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvar for det sociale område.

Statsrevisorerne finder, at Social- og Ældreministeriet har ført et util- fredsstillende tilsyn med kommunernes forvaltning af servicelovens bestemmelser på handicapområdet. Statsrevisorerne finder det util- fredsstillende, at kommunernes forvaltning af tilbud og ydelser på handicapområdet i mange tilfælde ikke overholder serviceloven.

Statsrevisorerne finder det bekymrende, at Ankestyrelsen har omgjort kommunernes afgørelser i mere end 1⁄3 af de sager, der er påklaget til Ankestyrelsen i perioden 2013-2021, fordi kommunerne ikke har over- holdt gældende regler og love på området.

Statsrevisorerne finder dette særligt bekymrende, da det øger risikoen for, at udsatte borgere med psykiske eller fysiske handicap ikke modtager de ydelser, som de er berettigede til.

Statsrevisorerne beklager, at Social- og Ældreministeriet i adskillige år ikke har fulgt op på sin viden om problemer og uhensigtsmæssigheder i kommunernes forvaltning af handicapområdet, og at overvågningen af kommunernes forvaltning af området er sket på baggrund af et ufuldstændigt og mangelfuldt datagrundlag.

Statsrevisorerne har særligt hæftet sig ved følgende resultater fra under- søgelsen:

• Ankestyrelsens statistik og undersøgelsen viser, at der er mange fejl i kommunernes afgørelser på handicapområdet. Ankestyrelsens omgø- relser af kommunale afgørelser på handicapområdet – som er steget lø- bende siden 2014 – skyldes fortrinsvist utilstrækkelig sagsoplysning, el- ler at kommunernes afgørelser ikke er inden for lovens rammer.

• Der er særligt mange fejl i sager vedrørende hjælp til forældre til børn med handicap, i sager vedrørende visitation af borgere til tilbud og i sa- ger vedrørende brug af magtanvendelse. Rigsrevisionens gennemgang af 50 sager viser desuden, at der er formelle og indholdsmæssige mang- ler i mere end halvdelen af sagerne.

• Kommunernes systemunderstøttelse og registreringer på handicapom- rådet er mangelfulde, og kommunerne er ikke i stand til at levere data med tilstrækkelig validitet.

• Socialstyrelsens auditfunktions initiativer har ikke været tilstrækkelige til at rette op på, at der i en længere årrække har været en uensartet praksis, fejl og uhensigtsmæssigheder i de 5 socialtilsyn, som skal føre tilsyn med de sociale tilbud.

Statsrevisorerne opfordrer på baggrund af beretningen Folketinget til at overveje, om der er strukturelle problemer bag de åbenbart tilbagevendende problemer på handicapområdet, trods mange års indsats for at rette op.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Eva Kjer Hansen: august 2004 - september 2007

Karen Jespersen: september 2007 - april 2009

Karen Ellemann: april 2009 - februar 2010 Benedikte Kiær: februar 2010 - oktober 2011

Karen Hækkerup: oktober 2011 - august 2013 Annette Vilhelmsen: august 2013 - februar 2014 Manu Sareen: februar 2014 - juni 2015

Karen Ellemann: juni 2015 - november 2016

Mai Mercado: november 2016 - juni 2019

Astrid Krag: juni 2019 -

Beretningen har i udkast været forelagt Social- og Ældreministe- riet, hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.

Hovedkonklusion

Social- og Ældreministeriets tilsyn med kommunernes forvaltning af handi- capområdet har været utilfredsstillende. Konsekvensen er, at der er en øget risiko for, at borgere med handicap ikke modtager de ydelser, som de er be- rettigede til efter serviceloven.

Social- og Ældreministeriets analyser viser, at der er mange fejl i kommunernes forvaltning af servicelovens bestemmelser på handicapområdet
Der er mange fejl i kommunernes afgørelser på handicapområdet i de sager, der er på- klaget til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har omgjort kommunernes afgørelser i mere end 1⁄3 af sagerne i perioden 3. kvartal 2013 - 2. kvartal 2021. Der er ikke en entydig tendens i udviklingen i antallet af klager, men omgørelsesprocenten har været stigende. Selv om kommunerne har haft mulighed for at oplyse sagerne ad flere omgange, har omfanget af sager, der hjemvises på grund af bl.a. utilstrækkelig sagsoplysning, al- ligevel været stigende.

Social- og Ældreministeriets analyser viser mange tilfælde af sager om ydelser til borgere med fysiske eller psykiske handicap, hvor kommunerne ikke har overholdt gæl- dende love og regler på området. Ankestyrelsens praksisundersøgelser viste mange fejl i forvaltningen i de kommuner, der indgik i undersøgelserne.

Der er særligt mange fejl i sager vedrørende hjælp til forældre til børn med handicap, i sager vedrørende vi- sitation af borgere til tilbud, herunder botilbud, og i sager vedrørende brug af magtan- vendelse. De kommuner, der indgår i Ankestyrelsens velfærdsundersøgelser, giver udtryk for, at der generelt er mangel på botilbudspladser til borgere med komplekse problemstillinger, og at borgere derfor visiteres til mindre egnede botilbud. Data fra Socialstyrelsen indikerer samme tendens.

Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne har vist, at flere kommuner ikke har handlet i overensstemmelse med servicelovens regler.

Billedet bekræftes af Rigsrevisionens gennemgang af 50 borgersager med statsrefusion, der viser, at der er indholdsmæssige og formelle mangler i mere end halvdelen af sagerne.

Social- og Ældreministeriets overvågning af og opfølgning på kommunernes for- valtning af handicapområdet har været utilfredsstillende

Social- og Ældreministeriet har ikke sikret tilstrækkelig viden til at kunne foretage en systematisk overvågning af handicapområdet, og ministeriet har ikke i tilstrækkeligt omfang fulgt op på sin viden om konkrete problemer i kommunernes forvaltning.

Det har i en længere periode været et kendt problem, at data om kommunernes forvaltning af handicapområdet er mangelfulde.

Ministeriet har i flere år sammen med Danmarks Statistik arbejdet med at indhente og forbedre aktivitetsdata for udvalgte bestemmelser af serviceloven, men datagrundlaget er fortsat ikke fuldstændigt. Ministeriet har vurderet, at en ensartet indberetning af sagsbehandlingsdata vil kræve større praksis- og registreringsændringer i kommunerne og en udbygning af it-systemerne. Ministe- riet har besluttet ikke at arbejde videre med nationale krav om kommunernes indberetninger af sagsbehandlingsdata, men har henvist til et pilotprojekt om standardisering af kommunale afgørelser på det specialiserede socialområde. Pilotprojektet er påbegyndt i 2021 og er forankret i KL.

phhmw

KL Kommunernes Landsforening privat interesseforening, som ikke har nævnt denne beretning på deres hjemmeside.

Undersøgelsen viser, at Social- og Ældreministeriet i adskillige år har været vidende om uhensigtsmæssigheder på flere områder af kommunernes forvaltning af handicap- området.

Opgavevaretagelsen i Socialstyrelsens auditfunktion i forhold til de 5 social- tilsyn har ikke været tilfredsstillende.

Auditfunktionen har endvidere ikke haft retlig kompetence til at pålægge socialtilsynene at opnå en større ensartethed på en række områder og til at etablere en hensigtsmæssig samarbejdsstruktur.

Folketinget har i december 2021 vedtaget en ændring til lov om socialtilsyn, der skal give auditfunktionen flere bemyndigelser, men Rigsrevisionen kan ikke vurdere, om auditfunktionens nye beføjelser er tilstrækkelige til at nå målene om en ensartet praksis og en hensigtsmæssig samarbejdsstruktur.

Social- og Ældreministeriet har på 3 snævre områder fulgt op på de resultater, der er opnået på handicapområdet siden kommunalreformen. Opfølgningen blev fulgt op af politiske initiativer, herunder etableringen af en national koordinationsstruktur.

Delkonklusion

Social- og Ældreministeriets analyser viser, at der er mange fejl i kommunernes forvaltning af servicelovens bestemmelser på handicapområdet.

Ankestyrelsens statistik viser, at der er mange fejl i kommunernes afgørelser på handicapområdet.

Ankestyrelsen har omgjort kommunernes afgørelser i mere end 1⁄3 af de sager på handicapområdet, der er påklaget til Ankestyrelsen i perioden 3. kvartal 2013 - 2. kvartal 2021. Der er ikke en entydig tendens i udviklingen i antallet af klager, men omgørelsesprocenten har været stigende.

Størstedelen af Ankestyrelsens omgørelser er HJEMVISNINGER af sager, som er steget siden 2014.


phhmw

HJEMISNINGER læs her: https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...---Hjemvisning

CITAT""Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser.

”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.”
CITAT slut

MEN, det bliver nærmest umuligt at overholde, fordi mange kommunalbestyrelser vedtager ikke sagsbehandlingstider inden for ALLE lov§§, hvor der falder en kommunal afgørelse, trods Retssikkerhedslovens § 3 stk. 2 vedtog Folketinget i 1998



Ankestyrelsens omgørelser af kommunale afgørelser på handicapområdet skyldes fortrinsvist utilstrækkelig sagsoplysning , eller at kommunernes afgørelser ikke er inden for lovens rammer. Selv om kommuner- ne har haft mulighed for at oplyse sagerne ad flere omgange, har omfanget af sager, der hjemvises på grund af bl.a. utilstrækkelig sagsoplysning, alligevel været stigende.

Social- og Ældreministeriets analyser viser mange tilfælde, hvor kommunerne ikke har overholdt gældende love og regler på området i sager om ydelser til borgere med fysisk eller psykisk handicap.

Ankestyrelsens praksisundersøgelser viste mange fejl i forvaltningen i de kommuner, der indgik i undersøgelserne.

Der er særligt mange fejl i sager vedrørende hjælp til forældre til børn med handicap, i sager vedrørende visitation af borgere til tilbud, herunder botilbud, og i sager vedrørende brug af magtanvendelse.

I Ankestyrelsens velfærdsundersøgelser giver kommunerne udtryk for, at der generelt er mangel på botilbudspladser til borgere med komplekse problemstillinger, og at bor- gere derfor visiteres til mindre egnede botilbud.

Dette understøttes af tal fra Socialstyrelsen, der ligeledes indikerer, at borgere med komplekse problemstillinger visiteres til ikke-egnede tilbud.

Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne har vist, at flere kommuner ikke har handlet i overensstemmelse med servicelovens regler.

Ankestyrelsens gennemgang af udvalgte sager i forbindelse med taskforceforløb viser også, at selv om forløbene har reduceret antallet af fejl, er der både før og efter forløbene mange fejl.

Rigsrevisionens gennemgang af 50 borgersager viser, at der er formelle og indholds- mæssige mangler i mere end halvdelen af sagerne.

phhmw

Alt i alt, nævnes der ikke noget i beretningen, som syge og handicappede ikke, enten har kendskab til eller selv afprøvet på egen krop og sjæl.

Danmark på dette området er tiden inde til at skamme sig.


Hilsen Peter

Bilag
.
Bag om Statsrevisorernes kritik: Ankestyrelsens sager ligger stille i over ni uger


https://www.berlingske.dk/samfund/ba...GBj_q9zQ-yQxwE

Ankestyrelsen og Tilsynet.
http://www.k10.dk/showthread.php?t=38000
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 22-03-2022, 19:59   #2
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.123
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvilket ansvar og hvilken pligt har en borgmester og en kommunalbestyrelse

Hvilket ansvar og hvilken pligt har en borgmester og en kommunalbestyrelse–herunder det pågældende udvalg–til at reagere, når de bliver orienteret om lovovertrædelser i en forvaltning?

https://www.ft.dk/samling/20171/almd...VEjKqClSECqVOU

Svar:

1.Efter § 2, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse styres kommunernes anliggender af kommunalbestyrelser. Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsener kommunens øverste myndighed og har det overordnede ansvar for hele den kommunalevirksomhed.

Bestemmelsen indebærer også, at kommunalbestyrelsen er kompetent tilat træffe afgørelser i alle sager, som vedrører kommunen.

Der er ikke andre kommunale organer, som har kompetence til at efterprøve kommunalbestyrelsens beslutninger.

At kommunalbestyrelsen har ansvaret for hele kommunens virksomhed, betydervidere, at kommunalbestyrelsen har pligt til at drage omsorg for og føre tilsyn med, at forvaltningen og dennes øverste leder, borgmesteren, fungerer tilfredsstillende.

Kommunalbestyrelsens ansvar omfatter dog ikke virksomhed, som ved sektorlovgivningen er henlagt til andre organers selvstændige varetagelse. Dette gælder også, selv om de pågældende organer er nedsat på kommunalt plan og eventuelt sekretariatsbetjenes af den kommunale forvaltning.

Eksempler på sådanne organer er de efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område nedsatte børn- og ungeudvalg, valgbestyrelser nedsat efter folketingsvalgloven og huslejenævn.Kommunalbestyrelsens ansvar for hele den kommunale virksomhed sammenholdt med kommunalbestyrelsens generelle pligt til at overholde lovgivningen indebærer, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at sikre, at ulovligheden bringes til ophør, hviskommunalbestyrelsen får viden om en lovovertrædelse i forvaltningen. Hvis kommu-nalbestyrelsen bliver bekendt med en mulig lovovertrædelse i forvaltningen, vil kommunalbestyrelsen i en række tilfælde være forpligtet til at afdække forholdet med henblik på at sikre, at en eventuel ulovlighed bringes til ophør.

En løst begrundet mistanke vil dog ikke udløse en reaktionspligt.

2.Destående udvalgi kommunerne skal efter § 17, stk. 1, i lov om kommunernesstyrelse varetage den umiddelbare forvaltning af de kommunale opgaver, der er henlagt til dem.

Herved forstås, at udvalgene er berettigede til at afgøre alle sædvanlige,løbende sager inden for udvalgets sagsområde, medmindre andet følger af lovgivningen eller af kommunalbestyrelsens beslutninger, og at kommunalbestyrelsens beslut-ninger som altovervejende hovedregel skal forberedes ved udvalgsbehandling.

Udvalgene bestyrer således de anliggender, der er underlagt dem inden for rammerne af 1840610_0002.png det vedtagne årsbudget i forbindelse med kommunalbestyrelsens vedtagelser og i overensstemmelse med de reglementer m.v., der er udstedt af kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 21, stk. 1, 1. pkt.

Udvalgene påser, at de bevilgede beløb ikke overskrides,og foretager gennem økonomiudvalget indstilling til kommunalbestyrelsen, hvis bevillinger derudover anses for ønskelige eller fornødne, jf. lovens § 21, stk. 1, 2. pkt. Destående udvalg skal også fremkomme med bidrag til det udkast til årsbudget, somøkonomiudvalget skal udarbejde, jf. nærmere lovens § 21, stk. 3.I udvalgsstyrede kommuner skal der ud over et eller flere stående udvalg nedsætteset økonomiudvalg, jf. § 18, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Udvalget har indseende med de økonomiske og administrative forhold inden for samtlige kommunensadministrationsområder, og udvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, dervedrører disse forhold, jf. lovens § 18, stk. 2.

Økonomiudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af anliggender, der vedrører kommunens kasse- og regnskabsvæ-sen og løn- og personaleforhold og forestår eller samordner kommunens planlægning,jf. lovens § 18, stk. 3 og 4. Økonomiudvalget kan også tillægges den umiddelbareforvaltning af andre kommunale anliggender, jf. lovens § 18, stk. 5.

Endvidere er detøkonomiudvalget, der på grundlag af bidrag fra de stående udvalg efter lovens § 37skal udarbejde det forslag til årsbudget, som kommunalbestyrelsen skal behandle.

Udvalgenes ansvar for den umiddelbare forvaltning og udvalgenes heraf afledte indsigt i de sagsområder, der hører under udvalgene, sammenholdt med udvalgenesgenerelle pligt til at overholde lovgivningen, indebærer, at hvis et udvalg får viden omen lovovertrædelse vedrørende den del af kommunens forvaltning, der henhører under udvalget, er udvalget forpligtet til at gøre det, der er nødvendigt for, at ulovlighe-den bringes til ophør. Udvalget kan således afdække forholdet og–inden for rammer-ne af sine beføjelser–foretage det fornødne med henblik på at sikre, at en eventuelulovlighed bringes til ophør.

Alternativt må udvalget indbringe sagen for kommunalbestyrelsen, der hermed får ansvaret for sagen. I den forbindelse vil det være naturligt,at udvalget indstiller til kommunalbestyrelsen, hvad der skal foretages i sagen.

En løstbegrundet mistanke vil ikke udeløse en reaktionspligt.

Økonomiudvalget har efter lov om kommunernes styrelse lovbestemte opgaver, som skal træffes af økonomiudvalget, og som ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen.

Dette indebærer, at et økonomiudvalg efter omstændighederne kan have enselvstændig pligt til at sikre, at ulovligheden bringes til ophør, hvis økonomiudvalgetfår viden om en lovovertrædelse i den del af forvaltningen, som vedrører udvalgetsområde.

Hvis økonomiudvalget bliver bekendt med en mulig lovovertrædelse i den delaf forvaltningen, som vedrører udvalgets område, vil udvalget i en række tilfælde væreforpligtet til at afdække forholdet med henblik på at sikre, at en eventuel ulovlighedbringes til ophør.

En løst begrundet mistanke vil dog ikke udeløse en reaktionspligt.

I andre tilfælde, hvor økonomiudvalget ikke har selvstændige lovbestemte opgaver, kan udvalget ligesom de stående udvalg afdække forholdet og–inden for rammerne af sine beføjelser–foretage det fornødne med henblik på at sikre, at en eventuel ulovlighed bringes til ophør.

Alternativt må økonomiudvalget ligesom de stående udvalgindbringe spørgsmålet for kommunalbestyrelsen, som kan tage stilling til, hvad derskal gøres. På den måde frigøres økonomiudvalget for ansvaret, som i stedet overgårtil kommunalbestyrelsen.

3.Medlemmerneaf kommunalbestyrelsen, herunder medlemmer af de stående ud-valg og økonomiudvalget, har del i den samlede kommunalbestyrelses pligt til at føretilsyn med, at forvaltningen og dennes øverste leder, borgmesteren, fungerer tilfreds-stillende. Medlemmerne kan ifalde et ansvar, hvis de undlader at opfylde deres pligt tilat føre det tilsyn.Et ansvar kan komme på tale, hvis et kommunalbestyrelsesmedlem, herunder et ud-valgsmedlem, undlader at reagere på visse tilkendegivelser eller informationer udefra,2 1840610_0003.pngsom medlemmet har modtaget. Tilkendegivelser, der indgår i det kommunale tilsyns-og kontrolsystem, som f.eks. kritiske revisionsberetninger og udtalelser fra anke- ogtilsynsmyndigheder m.v., vil altid udløse en reaktionspligt. I andre tilfælde er det nød-vendigt at se på, i hvilket omfang medlemmet er i ond tro. Det kan f.eks. være relevanti forbindelse med henvendelser fra borgere.Det er ikke muligt at fastsætte nogen udtømmende liste over, hvilke tilkendegivelserog informationer m.v. der kan udløse en reaktionspligt.Et kommunalbestyrelsesmedlem, herunder et udvalgsmedlem, kan frigøre sig fra sitansvar ved at rette henvendelse til borgmesteren eller den relevante udvalgsformandog henlede den pågældendes opmærksomhed på det problematiske eller mistænkelige forhold.

På den måde kan pligten til at foretage yderligere undersøgelser af sagenoverføres til borgmesteren eller udvalgsformanden. Hvis tilkendegivelsen eller infor-mationen vedrører borgmesteren, kan medlemmet frigøre sig ved at rette henvendelsetil viceborgmesteren. Hvis tilkendegivelsen eller informationen vedrører udvalgsfor-manden, kan medlemmet frigøre sig ved at rette henvendelse til borgmesteren.Der henvises til betænkning nr. 996/1983 om ansvarsplacering og reaktionsmulighe-der i kommunestyret side 32-38.4.

Borgmesterener formand for kommunalbestyrelsen og for økonomiudvalget og harderfor ansvaret for mødeforberedelse og mødeledelse i disse fora. Endvidere erborgmesteren den øverste daglige leder af kommunens administration, jf. § 31, stk. 3,i lov om kommunernes styrelse.

Borgmesteren har i denne egenskab over for kommunalbestyrelsen ansvaret for, at alle formelle forhold vedrørende sagsekspeditionener i orden, dvs. formelle spørgsmål vedrørende sagsbehandlingen og forvaltningensindretning.

Borgmesteren kan delegere sine ledelsesbeføjelser til (chefer i) forvaltningen.

Borgmesteren udøver efter bestemmelsen også bevillingskontrol. Hvis borgme-steren konstaterer, at en udgift er afholdt uden den fornødne bevillingsmæssigehjemmel, påhviler det således borgmesteren at forelægge spørgsmålet for kommunal-bestyrelsen. Herudover er borgmesteren tillagt nogle særlige muligheder for at sikrekoordinering mellem udvalgene, jf. nærmere lovens § 31 a.

Endvidere er borgmesteren ved § 31, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse tillagt beføjelse til på kommunal-bestyrelsens vegne at afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anled-ning til tvivl. Kommunalbestyrelsen skal senest på førstkommende ordinære mødeorienteres om sådanne afgørelser, jf. lovens § 31, stk. 2.Borgmesterhvervet indebærer således varetagelse af en lang række opgaver, bl.a.som formand for kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget og som øverste dagligeleder af kommunens forvaltning. Mange af disse opgaver er borgmesteren forpligtet tilat udføre, og en manglende eller mangelfuld udførelse kan derfor medføre et ansvarfor borgmesteren.

Det kan ikke generelt siges, hvad der skal til for, at borgmesteren kan frigøre sig for et ansvar.

Det afhænger af, hvilke pligter der er tale om. Borgmesteren bør dog forsøgeat afhjælpe fejl og mangler ved at gøre brug af sine rettigheder over for forvaltningen og udvalgene.

Hvis det ikke løser problemet, må borgmesteren indbringe spørgsmåletfor økonomiudvalget eller eventuelt for kommunalbestyrelsen, som kan tage stilling til,hvad der skal gøres.

På den måde frigøres borgmesteren for ansvaret, som i stedetovergår til økonomiudvalget eller kommunalbestyrelsen.Der henvises til betænkning nr. 996/1983 om ansvarsplacering og reaktionsmulighe-der i kommunestyret side 39-45.5.Hvervet somformand for et stående udvalgindebærer ligeledes varetagelse af enrække forskellige opgaver, bl.a. forbereder, indkalder og leder formanden udvalgetsmøder, jf. lov om kommunernes styrelse § 22, stk. 1, og formanden er ved lovens §3 1840610_0004.png22, stk. 2, tillagt beføjelse til på udvalgets vegne at afgøre sager, som ikke tåler op-sættelse eller ikke giver anledning til tvivl.

I det omfang, at udvalgsformanden igennemsin virksomhed bliver opmærksom på forhold, som han mener, er i uoverensstemmel-se med de givne retningslinjer for sagernes ekspedition, er han forpligtet til at reagereherpå. Der kan også opstå en reaktionspligt som følge af et medlems henvendelse tilformanden om et konkret forhold.

Det kan ikke generelt siges, hvad der skal til for, at formanden kan frigøre sig for etansvar. Det afhænger af, hvilke pligter der er tale om. Hvis det drejer sig om det fagli-ge indhold af sagerne, må formanden indbringe spørgsmålet for udvalget.

Hvis det drejer sig om kritisabel adfærd hos personalet, må formanden indbringe spørgsmålet for borgmesteren.

På den måde frigøres formanden for ansvaret, som i stedet overgår til udvalget eller borgmesteren.Der henvises til betænkning nr. 996/1983 om ansvarsplacering og reaktionsmulighe-der i kommunestyret side 39-45.6.Som led i det kommunale og regionale tilsyn førerAnkestyrelsentilsyn med, atkommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndighe-der, jf. nærmere lov om kommunernes styrelse § 48.

Ankestyrelsens tilsynskompeten-ce omfatter al virksomhed i kommunen, der udøves af kommunalbestyrelsen eller påkommunalbestyrelsens vegne. Tilsynet omfatter således kommunalbestyrelsens ogudvalgenes virksomhed som kommunale organer, men derimod ikke den virksomhed,der udøves af det enkelte medlem af kommunalbestyrelsen eller udvalget bortset frade tilfælde, hvor borgmesteren eller udvalgsformanden handler på kommunalbestyrel-sens vegne.

Tilsynet omfatter derfor heller ikke borgmesterens funktion som øverstedaglige leder af kommunens forvaltning, der udføres under ansvar over for kommu-nalbestyrelsen.

Ankestyrelsen kan ikke tage stilling til forhold, der kan behandles ellerer blevet behandlet af en særlig klage- eller tilsynsmyndighed, jf. lov om kommuner-nes styrelse § 48, stk. 3.Ankestyrelsen er i de sager, hvor tilsynet er kompetent, i lov om kommunernes styrel-se §§ 50 a–50 d tillagt forskellige sanktionsmuligheder, herunder tvangsbøder, somkan anvendes over for kommunalbestyrelser og kommunalbestyrelsesmedlemmer,der ikke overholder lovgivningen, eller–hvor den omhandlede beslutning eller sagikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen–over for kommunalbestyrelsens for-mand, økonomiudvalg eller stående udvalg.

Økonomi- og Indenrigsministeriet kan i sager, der er af principiel eller generel art ellerhar alvorlig karakter, beslutte at tage en tilsynssag, som Ankestyrelsen har behandlet,op til behandling, og kan udøve de samme sanktionsmuligheder over for kommuner-ne.7.

Et kommunalbestyrelsesmedlem, herunder et udvalgsmedlem, der som led i hver-vet forsætligt eller groft uagtsomt gør sig skyldig i grov pligtforsømmelse, kan efter §61 i lov om kommunernes styrelse straffes med bøde.

Bestemmelsen omfatter ogsåde særlige pligter, der påhviler borgmesteren og formanden for et stående udvalg.

Dervil formentlig kun i sjældne tilfælde foreligge en sådan grov pligttilsidesættelse i for-bindelse med kommunalbestyrelsens tilsyn med forvaltningen, idet medlemmernespligter i henseende til at føre tilsyn og kontrol med den kommunale forvaltning ikkekan anses som særligt vidtgående


phhmw

Ankestyrelsens Tilsyn har ikke gjort brug af deres sanktioneret, dagbøder etc fra 2013 og frem til nu 2022.

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 22-03-2022, 20:20   #3
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.123
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Utilfredsstillende forvaltning af handicapområdet

https://www.ft.dk/da/statsrevisorern...e--9h9nifNndnw

21.03.2022

Statsrevisorerne har den 21. marts 2022 afgivet Beretning 13/2021 om forvaltningen af handicapområdet med denne bemærkning

Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om at udarbejde denne undersøgelse af kommunernes forvaltning af handicapområdet og Social- og Ældreministeriets opfølgning på og tilsyn med området.

Børn og voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal efter lov om social service (serviceloven) tilbydes støtte gennem sociale indsatser og tilbud. Loven indeholder bestemmelser om personlig hjælp, omsorg og pleje, genoptræning, beskyttet beskæftigelse, samværs- og aktivitetstilbud, botilbud mv. Social- og Ældreministeriet har det overordnede ressortansvar for handicapområdet og serviceloven, men med kommunalreformen i 2007 fik kommunerne det samlede myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvar for det sociale område.

Statsrevisorerne finder, at Social- og Ældreministeriet har ført et utilfredsstillende tilsyn med kommunernes forvaltning af service-lovens bestemmelser på handicapområdet. Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at kommunernes forvaltning af tilbud og ydelser på handicapområdet i mange tilfælde ikke overholder serviceloven.

Statsrevisorerne finder det bekymrende, at Ankestyrelsen har omgjort kommunernes afgørelser i mere end ⅓ af de sager, der er påklaget til Ankestyrelsen i perioden 2013-2021, fordi kommunerne ikke har overholdt gældende regler og love på området. Statsrevisorerne finder dette særligt bekymrende, da det øger risikoen for, at udsatte borgere med psykiske eller fysiske handicap ikke modtager de ydelser, som de er berettigede til.

Statsrevisorerne beklager, at Social- og Ældreministeriet i adskillige år ikke har fulgt op på sin viden om problemer og uhensigtsmæssigheder i kommunernes forvaltning af handicapområdet, og at overvågningen af kommunernes forvaltning af området er sket på baggrund af et ufuldstændigt og mangelfuldt datagrundlag.

Statsrevisorerne har særligt hæftet sig ved følgende resultater fra undersøgelsen:

Ankestyrelsens statistik og undersøgelsen viser, at der er mange fejl i kommunernes afgørelser på handicapområdet. Ankestyrelsens omgørelser af kommunale afgørelser på handicapområdet – som er steget løbende siden 2014 – skyldes fortrinsvist utilstrækkelig sagsoplysning, eller at kommunernes afgørelser ikke er inden for lovens rammer.
Der er særligt mange fejl i sager vedrørende hjælp til forældre til børn med handicap, i sager vedrørende visitation af borgere til tilbud og i sager vedrørende brug af magtanvendelse. Rigsrevisionens gennemgang af 50 sager viser desuden, at der er formelle og indholdsmæssige mangler i mere end halvdelen af sagerne.
Kommunernes systemunderstøttelse og registreringer på handicapområdet er mangelfulde, og kommunerne er ikke i stand til at levere data med tilstrækkelig validitet.
At Socialstyrelsens auditfunktions initiativer ikke har været tilstrækkelige til at rette op på, at der i en længere årrække har været en uensartet praksis, fejl og uhensigtsmæssigheder i de 5 socialtilsyn, som skal føre tilsyn med de sociale tilbud.
Statsrevisorerne opfordrer på baggrund af beretningen Folketinget til at overveje, om der er strukturelle problemer bag de åbenbart tilbagevendende problemer på handicapområdet, trods mange års indsats for at rette op.

Ministerens svarfrist: 2 mdr.

Se hele beretningen her

Se Kort fortalt her
https://www.ft.dk/-/media/sites/stat...t-fortalt.ashx

Deltagere i statsrevisormødet:
Henrik Thorup (DF), Klaus Frandsen (RV), Frank Aaen (EL), Mette Abildgaard (KF), Leif Lahn Jensen (S), Troels Lund Poulsen (V)


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 22-03-2022, 21:50   #4
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.123
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Astrid Krag S har reageret på Rigsrevisionens skammelige beretning

... sådan lidt Teflon-agtig sædvanlig måde.

Problemstillingen kender ministeren ganske godt.

Men det er Strukturreformen 2007, som skal have skylden.

Så ved vi det.

Mon der fremkommer et løsningsforslag fra Astrid Krag? Næppe.


https://www.nb-okonomi.dk/2022/03/22...3IeP2KkJ4if0dM

Minister om fejl på handicapområde: Desværre kendt problem

Regeringen er i gang med at se på, om reglerne omkring ydelser til handicappede er for komplicerede.

Det er en beklagelig – men kendt – problemstilling, at nogle borgere med handicap ikke modtager de ydelser, de er berettigede til efter serviceloven.

Det siger social- og ældreminister Astrid Krag (S).

Mandag kritiserede Statsrevisorerne i en beretning, at kommunernes forvaltning af servicelovens bestemmelser “i mange tilfælde” ikke overholder loven.

– Det er desværre ikke en ny eller ukendt udfordring. Den redegørelse, som Rigsrevisionen er kommet med, går jo også helt tilbage til strukturreformen i 2007. Så det er en kendt problemstilling. Og også en, der går langt tilbage, siger ministeren.

Det var med strukturreformen, at flere kommuner blev sammenlagt, amterne nedlagt, og regionerne oprettet.

Statsrevisorerne finder det bekymrende, at Ankestyrelsen har omgjort kommunernes afgørelser i mere end en tredjedel af dens sager fra 2013-2021.

I 2020 behandlede Ankestyrelsen knap 8000 klagesager. 37 procent af dem blev omgjort, fordi “kommunerne ikke har overholdt gældende regler og love på området”.

Ifølge Astrid Krag er regeringen i gang med tiltag, der skal komme fejl til livs.

– Blandt andet har vi med lovgivning, der er trådt i kraft 1. februar, sikret en langt større ensartethed i socialtilsynet, som er en af de ting, som Rigsrevisionen peger på, siger hun.

Desuden arbejder regeringen på at forenkle regler omkring de ydelser, hvor der er afgørelser, som meget ofte bliver påklaget.

– Vi er i gang med at kigge på det område, hvor der er allerflest fejl. Om vi har fået skruet en lovgivning sammen, som er for kompliceret at forvalte for kommunerne, siger hun.

I serviceloven skal børn og voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne tilbydes støtte. Det kan eksempelvis være personlig hjælp, omsorg og pleje, genoptræning eller botilbud.

Det er særligt i sager, der vedrører hjælp til forældre til børn med handicap, visitation af borgere til tilbud og i sager vedrørende brug af magtanvendelse, at Ankestyrelsen finder mange fejl.

På baggrund af beretningen fra Statsrevisorerne har løsgænger Karina Adsbøl indkaldt Astrid Krag (S) til et samråd.

/ritzau/

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 23-03-2022, 07:59   #5
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.123
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Statsrevisorer kritiserer, at ministeren ikke retter ind

Naturligvis retter ministeren, pt Astrid Krag, S ikke ind, fordi Ankestyrelsens Tilsyn har ikke gjort brug af deres sanktioneret, dagbøder, etc.

Derved vil ulovlighederne fortsætte.

Husk, at vi får præcis hvad vi stemmer på.


https://www.dr.dk/nyheder/indland/fe...-handicapsager

I årevis har der været fejl på fejl i handicapsager. Statsrevisorer kritiserer, at ministeren ikke retter dem

Folk med handicap kan komme i klemme, fordi fejl fortsætter, mener statsrevisorerne.

Folk med psykiske og fysiske handicap risikerer ikke at få den hjælp og ydelse, som de har ret til, fordi kommuner begår fejl.
Sådan lyder konklusionen fra statsrevisorerne, som har undersøgt handicapområdet.

Når folk med handicap klager til Ankestyrelsen, blev der fundet fejl i mere end hver tredje sag fra 2013-2021, fordi "kommunerne ikke har overholdt gældende regler og love på området", skriver statsrevisonerne.

Samtidig oplyser de, at det også sker, at kommuner har haft en ulovlig praksis og ikke følger serviceloven, når det drejer sig om handicapområdet.
21 gange fra 2017-2019 fandt Ankestyrelsens Tilsyn kommuner, der fulgte en ulovlig praksis.

Endelig har Ankestyrelsen ofte fundet fejl, når de har taget stikprøver i kommunernes handicapsager.

Danske Handicaporganisationer oplever, at fejl kan have store konsekvenser.
- Borgere ligger i sengen i månedsvis, fordi de ikke får det rigtige hjælpemiddel første gang.

Der er mennesker, som ikke har mulighed for at passe deres job, gå i børnehave og skoler, fordi de ikke får den rigtige hjælp, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.

Han peger på, at mangel på hjælp giver stress, og at familier kan gå i opløsning med skilsmisser. Samtidig skaber fejl mistillid til systemet.

Ministeriet kendte til problemer i årevis

Statsrevisionerne skriver, "at Social- og Ældreministeriet i adskillige år ikke har fulgt op på sin viden om problemer i kommunernes forvaltning af handicapområdet".

Tilsynet fra ministeriet har været "utilfredsstillende".

Samtidig kritiserer statsrevisorerne, at ministeriet ikke har handlet tilstrækkeligt, da revisorerne tilbage i 2011 fandt ud af, at der var problemer med hjælp til forældre, der gik derhjemme med børn med handicap.

Revisionerne skriver, at ministeriet har trukket en opfølgning "unødigt i langdrag" og:
- Ministeriet har været for passiv i forhold til at opnå et lavere fejlniveau... Særligt set i lyset af, at ministeriet har kendt til problemerne med kommunernes sagsbehandling i mere end 10 år.

Social- og Ældreminister Astrid Krag (S) tager kritikken til efterretning.

- Det er ikke nok, hvad vi har gjort. Kritikken går tilbage til mange regeringer.

Man er ikke lykkedes med at rette op på de mange problemer, som har været i ganske mange år.

Det er utroligt beklageligt, at mange borgere ikke har fået den rigtige afgørelse i første omgang, siger hun.

ER FEJLENE STORE ELLER SMÅ?

Når folk med handicap klager over kommunen, havner sagen hos Ankestyrelsen.
Hver tredje sag fra 2013-2021 var ifølge Ankestyrelsen ikke behandlet korrekt.

Det kan fx skyldes, at kommunen ikke har belyst sagen godt nok og vurderet den på et forkert grundlag. Når kommunen skal se på sagen nok engang, kan afgørelsen blive ændret, men kommunen kan også beslutte det samme igen.

Ankestyrelsen fandt fra 2019-2021 også 4378 fejl på handicapområdet, som var så store, at Ankestyrelsen valgte at ændre kommunens afgørelse.
I hver femte af disse sager havde kommunen truffet en beslutning, som ikke holdt sig inden for loven.
Kilde: Statsrevisorenes beretning

Astrid Krag mener, at fejlene både hænger sammen med, hvordan kommuner behandler sagerne, og at Christiansborg har vedtaget lovgivning, der er svær at følge.

Kommunernes Landsforening (KL) peger på, at lovgivningen er uhyre kompleks og kræver mange faglige skøn og individuelle vurderinger. Der er også omfattende krav til dokumentationen, som ifølge KL gør det umuligt at lave helt fejlfri sagsbehandling.

KL ønsker enklere regler og bedre økonomi til handicapområdet.

SF: Kommuner kan ikke klare opgaven

SF mener, at handicapområdet længe er blevet svigtet.
Der er behov for at flytte dele af handicapområdet væk fra kommunerne og til regionerne, der kan opbygge den nødvendige viden, så der sker færre fejl.

- Man kan ikke lade det være op til 98 forskellige kommuner at tolke på, hvilken hjælp man kan få. Det skal bero på en specialiseret viden. Det mangler i kommunerne, mener SF´s handicapordfører, Charlotte Broman Mølbæk

Stig Andersen har sklerose og fik først afslag på at få en personlig hjælper. I stedet fik han hjælp af sosu-hjælpere og sin pensionerede mor. Kommunen ændrede afgørelsen, da Scleroseforeningen gik ind i sagen.

Danske Handicaporganisationer oplever, at kommuner kan se på økonomien, fremfor hvad der er den rigtige faglige afgørelse for personen med handicap.

Derfor mener organisationen, at det er bedst at flytte enkelte områder som for eksempel handicaphjælpere (bpa) og hjerneskadede væk fra kommunerne.
Socialminister Astrid Krag (S) mener, der er behov for at gøre noget mere grundlæggende i forhold til handicapområdet.

Hun peger på, at regeringen har gennemført brede aftaler, afsat 100 millioner kroner til konkrete indsatser og også sat gang i en analyse af det specialiserede handicapområde, som dog er forsinket på grund af corona.

- Der har været fokus på det her hele vejen igennem. Det har ikke været nok. Derfor skal der mere til, siger ministeren, som er kaldt i samråd efter kritikken fra statsrevisorerne.

phhmw

Læser du løsningsforslag fra Astrid Krag eller KL?

Vi får hvad vi stemmer på.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-03-2022, 20:52   #6
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.123
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Monica Lylloff: Det danske handicapområde har brug for en revolution

https://www.raeson.dk/2022/monica-ly...en-revolution/

24.03.2022
.
Ingen løsning inden for den nuværende struktur kan gøre op med det rod, kommunerne har lavet de sidste 15 år. Der er behov for en fuldstændig omkalfatring – en decideret revolution – hvor der gøres op med årtiers systematisk uværdig behandling af mennesker med handicap. Hvor der gøres op med nedprioriteringen af handicapområdet. Og hvor der gøres op med den systemiske diskrimination af mennesker med handicap. Det er en politisk opgave, som, hvis den løses, kan skrive Astrid Krag ind i historiebøgerne.

Kommentar af Monica Lylloff

MANDAG DEN 21. marts 2022 landede en længe ventet beretning fra Rigsrevisionen om forvaltningen på handicapområdet. https://rigsrevisionen.dk/Media/6378...384/SR1321.pdf Beretningen kan bedst karakteriseres som en syngende lussing til kommunerne og til Social- og Ældreministeriet for at have siddet på hænderne, mens situationen for mennesker med handicap og deres familier er blevet forværret i hele landet. Følgende er fra beretningen:

Statsrevisorerne finder, at Social- og Ældreministeriet har ført et utilfredsstillende tilsyn med kommunernes forvaltning af servicelovens bestemmelser på handicapområdet. Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at kommunernes forvaltning af tilbud og ydelser på handicapområdet i mange tilfælde ikke overholder serviceloven. Statsrevisorerne beklager, at Social- og Ældreministeriet i adskillige år ikke har fulgt op på sin viden om problemer og uhensigtsmæssigheder i kommunernes forvaltning af handicapområdet, og at overvågningen af kommunernes forvaltning af området er sket på baggrund af et ufuldstændigt og mangelfuldt datagrundlag.”

Kort fortalt fremgår det af beretningen, at kommunerne ikke overholder gældende love og regler, og at Social- og Ældreministeriet ikke har holdt øje med kommunerne, men blot forholdt sig passivt, vel vidende, hvor galt det stod til.

Hertil kommer, at kommunernes indsamling af data til evaluering på handicapområdet er mangelfuld, hvorfor de er ude af stand til at levere sigende analyser. Oversat til dansk: Det er et stort rod.

SIDEN KOMMUNALREFORMEN I 2007 har de 98 kommuner haft myndighedsansvaret for handicapområdet. Dette indebærer tre myndighedsopgaver: Kommunerne træffer afgørelser på handicapområdet, har ansvaret for drift af specialiserede indsatser samt finansierer de forskellige indsatser. Denne placering af både visitation, driftsansvar og finansiering hos samme myndighed har haft store konsekvenser for fagligheden og retssikkerheden – og ikke mindst for alle de mennesker, der som følge heraf ikke får den hjælp, de lovmæssigt har ret til.

Det helt store problem er, at kommunerne skal få deres etårige budget til at stemme. I kombination med tendensen til at opprioritere områder, der afføder flest stemmer ved det næste kommunalvalg, sætter den stramme økonomi hvert år handicapområdet bagest i køen til tildeling af midler. Det afspejles i de utallige forkerte afgørelser, kommunerne træffer.

Ankestyrelsen har i perioden 2013-2021 omgjort mere end 1/3 af de afgørelser, kommunerne har truffet i sager, hvor borgere har klaget over en kommunes afgørelse på handicapområdet. Alene i 2020 omgjorde Ankestyrelsen 52% af de påklagede sager på børnehandicapområdet og 42% på voksenhandicapområdet. https://sm.dk/danmarkskort/2021

For at give et lille indblik i, hvad det blandt andet betyder, så går 45% af landets 18.000 børn med autisme helt eller delvist ikke i skole https://www.autismeforening.dk/news/...-ikke-i-skole/ , 66% af alle voksne med ADHD står uden for arbejdsmarkedet, https://adhd.dk/hvaderadhd/adhd-tal/ og hver 4. ung med en funktionsnedsættelse står uden for uddannelsessystemet . https://via.ritzau.dk/pressemeddelel...aseId=13617035

SOCIAL- OG ÆLDREMINISTER Astrid Krag igangsatte en evaluering af handicapområdet for 1,5 år siden. Den er blevet udskudt flere gange og har mest af alt virket som en syltekrukke. Alle forslag, der kunne forbedre den retsløse tilstand på området er i samme periode blevet skudt til hjørne med den begrundelse, at der var igangsat en evaluering.

Dette bliver nu med rette kritiseret af Statsrevisorerne. Ministeren har ganske enkelt svigtet. Den 23. marts 2022 https://www.msn.com/da-dk/nyheder/in...cid=entnewsntp udtalte Krag til Ritzau: “Det er en kendt problemstilling. Og også en, der går langt tilbage.” Og derpå: “Vi er i gang med at kigge på det område, hvor der er allerflest fejl. Om vi har fået skruet en lovgivning sammen, som er for kompliceret at forvalte for kommunerne”.

Krag siger dermed, at hun har været klar over, at borgere ikke får den hjælp, de har ret til, og at det er for svært for kommunerne at læse loven. Men er det loven eller kommunerne, der er noget galt med? Eftersom borgerne får medhold i halvdelen af klagesagerne, kunne noget tyde på, at det handler mest om kommunerne og deres forvaltning af loven. En forvaltning, der mest af alt handler om at undlade at bevilge hjælp.

Astrid Krag har siddet på taburetten siden juni 2019 uden at handle. Det er den til enhver tid siddende minister, der har ansvaret for at handle, uanset hvor meget der kan peges bagud.

DET BLIVER INTERESSANT at se, hvordan ministeren vil forsvare en evaluering, der bygger på et mangelfuldt datagrundlag, men som i 1,5 år har været ministerens undskyldning for ikke at gribe ind i den retsløse og diskriminerende tilstand, mennesker med handicap har befundet sig i siden 2007.

Statsrevisorernes beretning slutter af med følgende: “Statsrevisorerne opfordrer på baggrund af beretningen Folketinget til at overveje, om der er strukturelle problemer bag de åbenbart tilbagevendende problemer på handicapområdet, trods mange års indsats for at rette op.”

Dette er sød musik i mine ører. Kommunerne er ikke i stand til at forvalte handicapområdet forsvarligt. Det har vi nu sort på hvidt.

Situationen er så alvorlig, at ingen løsning inden for den nuværende struktur kan gøre op med det rod, kommunerne har lavet de sidste 15 år. Der er behov for en fuldstændig omkalfatring – en decideret revolution – hvor der gøres op med årtiers systematisk uværdige behandling af mennesker med handicap. Hvor der gøres op med nedprioriteringen af handicapområdet. Og hvor der gøres op med den systemiske diskrimination af mennesker med handicap. Det er en politisk opgave, som, hvis den løses, kan skrive Astrid Krag ind i historiebøgerne. ■


STOR TAK til Monica Lylloff stifteren af #enmillionstemmer

Hilsen Peter

Bilag.

Der findes børn, som ikke går i skole i halve og hele år. HVORFOR?:
mad:
https://www.k10.dk/showthread.php?t=40123
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-03-2022, 19:25   #7
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.123
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Fejl i handicapsager: Det udfordrer vores tillid til velfærdsstaten

https://nordjyske.dk/nyheder/politik...staten/2722430

Der er øget risiko for, at borgere med handicap ikke modtager de ydelser, som de har ret til. Der har været utilfredsstillende tilsyn og mange fejl i kommunernes forvaltning af handicapområdet.

Det er den nedslående konklusion fra Statsrevisorerne i en beretning, som for nyligt blev offentliggjort.

Når personer med handicap klager til Ankestyrelsen, er der blevet fundet fejl i mere end hver tredje sag fra 2013 til 2021, fordi kommunerne ikke har overholdt "gældende regler og love på området", som det lyder i rapporten.

Sådan er billedet også blandt de nordjyske kommuner. Her har alle kommuner - foruden Læsø - en såkaldt omgørelsesprocent på over 30 i perioden fra 2013 til 2021. Der er flest afgørelser, der bliver omgjort i Brønderslev Kommune, hvor Ankestyrelsen ændrer kommunens afgørelse i 42 procent af sagerne.

Der er stor forskel på, hvor mange klager hver kommune behandler. Jammerbugt Kommune er en af de kommuner i hele landet med flest klager pr. indbygger. Her var der fra 2013 til 2021 23,1 klager pr. 1000 indbyggere.

- Det er desværre ikke en ny eller ukendt udfordring, lød reaktionen fra social- og ældreminister Astrid Krag (S), da redegørelsen blev offentliggjort.

Det har ministeren helt ret i. Det er en problematik, som flere medier - herunder Nordjyske - har beskrevet utallige gange gennem de seneste år. Ligesom at det heller ikke er en nyhed, at ældreplejen, psykiatrien, folkeskolen eller en lang række af vores andre velfærdsområder er under pres.

For to år siden beskrev Nordjyske, hvordan Dorthe Olsen, som har to udviklingshæmmede sønner, efter et årelangt tovtrækkeri endelig fik medhold i sin sag mod Jammerbugt Kommune. Kommunen standsede pludseligt for bevillingen til barnepige-pasning af den ene af sønnerne. Dorthe klagede og fik medhold af Ankestyrelsen. Det valgte kommunen dog ikke at reagere på, og derfor endte sagen i retten, hvor familien til sidst fik medhold.

Familiens historie er blot et af de alt for mange eksempler på, hvor borgere står overfor en lang og udmattende kamp for blot at få den hjælp, som de har ret til og krav på. Det kræver enormt mange ressourcer at tage kampen op, og sagerne bliver alt for ofte trukket i langdrag.

Vedvarende problematikker som denne udfordrer vores tillid og tro på velfærdssystemet. At problemet er kendt gør det bestemt ikke mindre alvorligt - tværtimod. Ifølge Astrid Krag (S) er regeringen nu i gang med tiltag, der skal komme fejl til livs, men det er under al kritik, at der ikke er blevet handlet langt tidligere.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-04-2022, 10:03   #8
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.123
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Debatindlæg af Emil Falster, post.doc. ved Bevica Fondens Universal Design Hub

Bag Rigsrevisionens undersøgelse af handikapområdet gemmer sig hårde erfaringer for børn og unge med handikap

https://www.bevica.dk/bag-rigsrevisi...lnuoWrv1bD9b-0

Debatindlæg af Emil Falster, post.doc. ved Bevica Fondens Universal Design Hub og Aalborg Universitet

Det er fem måneder siden, at forsvarede jeg min ph.d.-afhandling. Det var kulminationen på tre års arbejde, hvor jeg undersøgte, hvilke barrierer som begrænser børn og unge med handicap i deres hverdagsliv. I løbet af de tre år har jeg observeret og/eller interviewet 82 børn og unge med handikap. Jeg har besøgt dem i deres hjem, været med dem i børnehave, i skole og på deres ungdomsuddannelse, og jeg har mødt og snakket med deres forældre og venner.

Vi mennesker går igennem mange ting i tilværelsen, og nogle oplevelser kommer til at definere og påvirke os resten af livet. For mig har det været arbejdet med min ph.d.-afhandling. For børn og unge med handikap indtræffer en sådan oplevelse ofte i forbindelse med, at de og deres forældre ansøger om offentlig hjælp og støtte.

Ovenpå Rigsrevisionens undersøgelse af forvaltningen af handikapområdet, herunder Statsrevisorernes kritik, er flere indsigter fra undersøgelsen stadig aktuelle. For bag Rigsrevisionens datagrundlag om bevægelserne i omgørelsesprocenterne gemmer sig mennesker – herunder også børn og unge med handikap.

Men hvordan påvirker det egentlig børn og unge, når de og deres forældre skal samarbejde med kommunen, men ikke modtager den fornødne hjælp og støtte, og derfor skal gå en lang sagsbehandlingstid og klageproces igennem?

Forskning af børn og unge med handikap i mødet med systemet

For forældrene medfører det eksempelvis sorg, nervøsitet, stress og udmatning, og samarbejdet med kommunen figurerer ofte som endnu en belastning i en hverdag, hvor det i forvejen kan være vanskeligt at få enderne til at mødes. Når forældre reagerer på den måde, bunder det blandt andet i, at deres barns trivsel og deltagelsesmuligheder i hverdagen er på spil, eksempelvis hvis det drejer sig om bevilling af støtte til en handikapbil eller et hjælpemiddel.

For børnene og de unge er reaktionen anderledes. De bliver naturligvis også frustrerede, nervøse og kede af det, når de erfarer, at de enten skal vente lang tid eller måske slet ikke kan modtage den hjælp og støtte, der udgør en af de grundlæggende minimumsbetingelser for deres trivsel og lige deltagelsesmuligheder, eksempelvis i børnehaven eller i skolen.

Vi har at gøre med en gruppe af børn og unge, der, meget tidligt i deres liv, selv udlægger det på den måde, at det system, der ellers skulle fremme deres trivsel og deltagelsesmuligheder, gør det modsatte. Men det mest nedslående er, at de ofte anlægger det, der kan karakteriseres som selvundertrykkende adfærd. Det sker, når de erfarer, at deres forældre bliver stressede og pressede af ansøgningsprocessen og samarbejdet med kommunen. Det indebærer, at de afholder sig fra at italesætte deres behov for hjælp og støtte – og mere generelt de ønsker som de har til deres liv og tilværelse. Det kunne eksempelvis være ønsket om at starte til sport eller se deres venner noget mere. I stedet bliver de ufrivilligt en skygge af sig selv, da de har gjort sig de hårde erfaringer, at de aflaster deres forældre, hvis de forholder sig passive og lader deres behov for hjælp og støtte forblive uartikuleret. Børnene og de unge erfarer og fortolker forholdene således, at årsagen bag deres forældres stress er et resultat af, at de har et handikap. De tager med andre ord en skyld og en skam på sig, som de har ingen aktie i. Det er hårde erfaringer at gøre sig som barn eller ung – og det er naturligvis noget, der risikerer at påvirke dem op i ungdomsårene og senere i voksenlivet.

Nogle ville måske begynde at udskamme forældrene for ikke at beskytte og skærme børnene og de unge fra de forløb, der kan være forbundet med sagsbehandlingen, samarbejdet med kommunen og en evt. klageproces. Men ligesom alle andre børn og unge har de naturligvis retten til at blive inddraget i deres egen sag og levere deres perspektiver på, hvad der er meningsfuld hjælp og støtte for dem.

Børn og unge med handikap er ikke anderledes fra andre børn og unge. De vil ofte det samme. Men deres betingelser for at gøre dét, er vidt forskellige – særligt når man som et barn eller en ung med et handikap tidligt må erfare sig selv som en ”belastning” for sine omgivelser. Det er nedbrydende for ens selvtillid, selvrespekt og selvværd – og dermed for visheden om legitimiteten i egne følelser og behov, ens erfaring af at være retsligt ligestillet med andre og ikke mindst forsikringen om, at man, som det unikke menneske man er, har noget at bidrage med.

Tid til en reformation af handikapområdet

Rigsrevisionens undersøgelse af handikapområdet er baseret på en lang række tal, men bag de tal gemmer sig blandt andet børn og unge med handikap, der har måtte gøre sig de erfaringer, at det for deres forældre er et opslidende og nøjsomt arbejde at sikre dem den hjælp og støtte, der muliggør deres lige deltagelsesmuligheder i samfundet. Rigsrevisionens undersøgelse er derfor endnu en anledning til at overveje, hvorvidt og hvordan handikapområdet kan reformeres på en måde, hvor det ikke er de negative erfaringer med ansøgningsprocessen, sagsbehandlingen eller en lang og opslidende klageproces som børnene og de unge tager med sig ind i ungdoms- og voksenlivet – men derimod erfaringen af, at de udgør et aktiv, at deres behov for hjælp og støtte understøttes inden for lovgivningens rammer og at de dermed er retsligt ligestillet med os andre.

Den måde vi har drevet handikapområdet på i mere end et årti er et udtryk for et bestemt menneskesyn. Et menneskesyn, der, når det gælder børn og unge med handikap, sætter sig som dybe spor, hvor de får den opfattelse, at de er en byrde for andre. Allerede her undermineres grundlaget for næste generations tillid til de kommunale myndigheder. Når tilliden er er vendt til mistillid, da er forudsætningerne for et konstruktivt samarbejde ikke til stede – og det er ingen i virkeligheden tjent med.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-04-2022, 10:10   #9
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.123
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Sagsbehandling i skyggerne er en trussel for retssikkerheden

https://www.altinget.dk/artikel/sags...LCfD9SvQQAI1kA

Borgere er i mange tilfælde magtesløse, når den kommunale sagsbehandling trækker ud. Kommunerne bør forpligtes til at måle og offentliggøre sagsbehandlingstider, skriver Birgitte Arent Eiriksson.

I et land, som flere gange er kåret som verdensmester i digitalisering, er det ikke muligt for kommunerne at udføre en så simpel opgave som at måle deres egne sagsbehandlingstider.

Det kom frem i en analyse om kommunernes sagsbehandlingstider, som Justitia udgav for nylig. Her kunne ingen af de 88 kommuner, der deltog i undersøgelsen, give oplysninger om deres gennemsnitlige sagsbehandlingstider i de socialsager, som er omfattet af et særligt hurtighedsprincip.

Den hyppigste forklaring var, at sagsbehandlingstiden ikke blev registreret i kommunernes it-systemer.

Sagsbehandlingstid er naturligvis vigtig i alle sager, men har særlig stor betydning i sager om borgernes forsørgelsesgrundlag og muligheder for at udfolde deres liv. Det gælder for eksempel sager om kontanthjælp, førtidspension, hjemmehjælp, botilbud eller hjælpemidler som for eksempel en kørestol.

Hvis borgerne ikke får en rettidig afklaring af deres situation, kan det få alvorlige konsekvenser for deres helbred, økonomi og boligsituation. Ventetiden kan dog også i sig selv være psykisk belastende og give anledning til yderligere udsathed.

Alligevel er der mange sager med uacceptable lange sagsbehandlingstider, hvilket Justitias analyse indeholder flere eksempler på. Blandt andet kan nævnes en sag, hvor bevilling af førtidspension blev 15 måneder forsinket, en sag hvor en sklerosepatient ventede 11 måneder på at få tildelt en personlig hjælper, og en sag hvor en hjemløs kvinde ventede fem år på et botilbud.

Med den nuværende retstilstand er borgerne generelt dårligt stillet, når de oplever lang sagsbehandlingstid hos kommunen.

I langt de fleste sager er der ingen lovbestemte frister for sagsbehandlingstiden, og det kan være meget vanskeligt for borgerne at få fremskyndet en sag, som trækker ud. Det er også begrænset, hvad der kan komme ud af at klage over sagsbehandlingstiden, ligesom det er meget vanskeligt og ressourcekrævende at prøve at opnå erstatning eller økonomisk godtgørelse ved domstolene.

En sådan retstilstand kan give borgerne en oplevelse af ikke at være relevante og vigtige nok, hvilket i sidste ende kan føre til, at de mister tilliden til, at velfærdssamfundet vil gribe dem, når det er nødvendigt.

Der er i dag fokus på, hvor ofte Ankestyrelsen omgør kommunernes afgørelser i det danmarkskort, som Social- og Ældreministeriet årligt udgiver. Det er selvfølgelig positivt, men hvis vi for alvor vil gøre noget ved den kommunale retssikkerhed, kan omgørelsesprocenterne ikke stå alene. Der er også behov for et øget fokus på kommunernes sagsbehandlingstider, der i praksis kan have afgørende betydning for borgernes velfærd.

Derfor bør kommunerne forpligtes til at måle og offentliggøre deres sagsbehandlingstider på udvalgte sagsområder, ligesom sagsbehandlingstiderne bør indgå i det nævnte danmarkskort, som kommunalbestyrelserne årligt skal følge op på.

Disse forslag vil ikke kun øge borgernes retssikkerhed, men også gøre det mere transparent for kommunerne selv. Det vil give kommunerne langt bedre muligheder for at følge udviklingen og skride ind overfor lange sagsbehandlingstider med for eksempel omprioritering, tilførsel af ekstra ressourcer eller ændring af de servicemål for sagsbehandlingstid, som de efter lovgivningen har pligt til at fastsætte og revidere ved væsentlige overskridelser.

I Danmark har digitalisering, automatisering og kunstig intelligens allerede ændret den måde, som den offentlige sektor yder service og velfærd på. Kun fantasien sætter grænser den videre udvikling.

Mon ikke der også kan findes en løsning til måling af de kommunale sagsbehandlingstider med henblik på at styrke borgernes retssikkerhed.

Skrevet af
https://www.altinget.dk/person/birgitte-arent-eiriksson

Hilsen Peter

Bilag

19 års kamp for at få de 98 kommuner til at overholde RSL § 3 stk.2

http://www.k10.dk/index.php?pageid=s...arfrister_2008
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 20:48.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2022, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension