K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 31-07-2022, 13:00   #41
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.134
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Papir er taknemmeligt. Ankestyrelsens tilsyn

Ankestyrelsens tilsyn
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/47 "Gældende"

§ 47. Tilsynet med kommunerne og kommunale fællesskaber, jf. § 60, varetages af Ankestyrelsen.
Stk. 2. Ankestyrelsen er i udøvelsen af tilsynet ikke undergivet økonomi- og indenrigsministerens instruktioner. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte generelle forskrifter for udøvelsen af Ankestyrelsens beføjelser som led i tilsynet.

§ 48. Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne og kommunale fællesskaber, jf. § 60, overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Ankestyrelsen fører ikke tilsyn med, at kommunerne og kommunale fællesskaber, jf. § 60, overholder ansættelsesretlige regler.
Stk. 3. Ankestyrelsen fører ikke tilsyn, i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag.

§ 48 a. Ankestyrelsen beslutter, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag.

§ 49. Kommunalbestyrelsen og styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab, jf.

§ 60, skal tilvejebringe og meddele Ankestyrelsen de oplysninger og udlevere de dokumenter, Ankestyrelsen forlanger om forhold i kommunen henholdsvis det kommunale fællesskab.
Stk. 2. Ankestyrelsen kan i særlige tilfælde pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe bemærkninger fra revisionen om kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende revisionens beretninger og om forhold, der vedrører varetagelsen af revisionens hverv. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab, jf. § 60.
Stk. 3. Ankestyrelsen kan fastsætte en frist for tilvejebringelse og meddelelse af oplysninger og udlevering af dokumenter efter stk. 1 og 2.
Stk. 4. Ankestyrelsen kan, når det er påkrævet, forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018.
Stk. 5. Ankestyrelsen kan anmode andre offentlige myndigheder om inden for deres sagsområde at yde den vejledning og bistand, der er nødvendig for tilsynets udøvelse.

§ 50. Ankestyrelsen kan udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser.

§ 50 a. Har kommunalbestyrelsen truffet en beslutning, der strider mod lovgivningen, kan Ankestyrelsen sætte beslutningen ud af kraft. Under behandlingen af sagen kan Ankestyrelsen midlertidigt suspendere den pågældende beslutning. Er beslutningen bragt til udførelse, kan den dog kun suspenderes eller sættes ud af kraft, hvis
1) en part over for Ankestyrelsen skriftligt fremsætter begæring herom,
2) der ikke efter anden lovgivning er en klageinstans og
3) væsentlige hensyn, særlig til private interesser, ikke taler herimod.
Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende for en beslutning truffet af økonomiudvalget, et stående udvalg eller en magistrat, når beslutningen ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Stk. 1 gælder tilsvarende for en beslutning truffet af kommunalbestyrelsens formand efter § 31, stk. 1. Stk. 1 gælder tilsvarende for en beslutning truffet af en formand for økonomiudvalget eller et stående udvalg efter § 22, stk. 2, når beslutningen ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Stk. 1 gælder endvidere tilsvarende for en beslutning truffet af styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab, jf. § 60.

§ 50 b. Undlader kommunalbestyrelsen at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre, kan Ankestyrelsen pålægge de medlemmer af kommunalbestyrelsen, som er ansvarlige for undladelsen, tvangsbøder.
Stk. 2. Et medlem kan ikke unddrage sig ansvar ved at undlade at stemme.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for medlemmer af økonomiudvalget, et stående udvalg og en magistrat i sager, der ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Stk. 1 gælder tilsvarende for kommunalbestyrelsens formand i sager, hvor formanden undlader at indkalde medlemmerne af kommunalbestyrelsen til kommunalbestyrelsens ordinære og ekstraordinære møder, jf. § 8, stk. 1 og 2. Stk. 1 gælder tilsvarende for kommunalbestyrelsens formand i sager, hvor formanden undlader at give medlemmet henholdsvis stedfortræderen og de øvrige medlemmer af kommunalbestyrelsen skriftlig meddelelse om, at medlemmet henholdsvis stedfortræderen ikke er valgbar på grund af straf eller har mistet sin valgbarhed på grund af straf, jf. § 101, stk. 3, 8 og 9, i lov om kommunale og regionale valg. Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for medlemmer af styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab, jf. § 60.
§ 50 c. Ankestyrelsen kan anlægge erstatningssag mod et kommunalbestyrelsesmedlem, som er ansvarligt for, at kommunen er påført et tab.
Stk. 2. Et medlem kan ikke unddrage sig ansvar ved at undlade at stemme.
Stk. 3. Hvis et kommunalbestyrelsesmedlem under en erstatningssag efter stk. 1 findes erstatningsansvarligt for et tab, som den pågældende under udførelsen af sit hverv har påført kommunen, kan erstatningen nedsættes eller helt bortfalde, i det omfang det findes rimeligt under hensyn til den udviste skyld, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt.
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende for medlemmer af økonomiudvalget, et stående udvalg og en magistrat. Stk. 1 og 3 gælder tilsvarende for kommunalbestyrelsens formand, for så vidt angår beslutninger truffet efter § 31, stk. 1. Stk. 1 og 3 gælder tilsvarende for en formand for økonomiudvalget eller et stående udvalg, for så vidt angår beslutninger truffet efter § 22, stk. 2. Stk. 1-3 gælder tilsvarende for medlemmer af styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab, jf. § 60.

§ 50 d. Ankestyrelsen kan frafalde sagsanlæg efter § 50 c mod, at den pågældende inden en fastsat frist indbetaler et nærmere angivet beløb til kommunen henholdsvis det kommunale fællesskab. Ved beløbets fastsættelse kan der tages hensyn til den udviste skyld, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt. Hvis den pågældende indvilliger i at betale beløbet og indbetaler dette inden den fastsatte frist, kan der ikke fremsættes yderligere erstatningskrav mod den pågældende.

§ 51. Ankestyrelsen kan anlægge anerkendelsessøgsmål mod en kommunalbestyrelse, der har truffet en beslutning, der strider mod lovgivningen, eller undladt at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre, eller hvis beslutning Ankestyrelsen har sat ud af kraft eller midlertidigt suspenderet, jf. § 50 a.
Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende for økonomiudvalget, et stående udvalg eller en magistrat i sager, der ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Stk. 1 gælder tilsvarende for kommunalbestyrelsens formand, for så vidt angår beslutninger truffet efter § 31, stk. 1. Stk. 1 gælder tilsvarende for en formand for økonomiudvalget eller et stående udvalg, for så vidt angår beslutninger truffet efter § 22, stk. 2, der ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Stk. 1 gælder tilsvarende for styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab, jf. § 60.

phhmw

Ankestyrelsens Tilsyn har ikke brugt deres sanktioneret fra 2013 og frem til skrivende stund aug 2022

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 31-07-2022, 13:50   #42
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.134
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Det kommunale tilsyns reaktionsmuligheder

https://ast.dk/tilsynet/artikler/det...eV-RFfGn2BO10I

I denne artikel fortæller vi om, hvordan Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed kan reagere over for kommuner og regioner. Vi fortæller blandt andet om Ankestyrelsens muligheder for at pålægge sanktioner.
Af souschef Maiken Christensen

Om det kommunale tilsyn

Den 1. april 2017 blev det kommunale og regionale tilsyn en del af Ankestyrelsen.

Tilsynet fører tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.

Lovgivningen kan for eksempel være forvaltnings- og offentlighedsloven, kommunestyrelsesloven og de uskrevne grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse (kommunalfuldmagtsreglerne). Det kan også være forskellig sektorlovgivning, for eksempel social- og beskæftigelseslovgivningen, miljøbeskyttelsesloven eller folkeskoleloven.

Tilsynet tager sager op, når der er ”anledning” til det

Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. Det står i kommunestyrelseslovens § 48 a. Vi skal vurdere, om sagen er generelt egnet til at understøtte det kommunale tilsyns overordnede formål og funktion.

Vi lægger vægt på, om det vil have væsentlig betydning, at vi tager sagen op til behandling. Det kan eksempelvis være fordi, sagen berører mange borgere, eller fordi sagen har stor økonomisk eller administrativ betydning for borgere eller myndigheder.

Tilsynet afviser derfor at behandle en del henvendelser. Det kan være, fordi vi vurderer, at der ikke er sket noget ulovligt. Det kan også være, fordi vi vurderer, at der er tale om en enkeltstående fejl, eller at kommunen har rettet op på det ulovlige forhold.

Der er også sager, vi afviser at behandle, fordi vi ikke har kompetence til at behandle dem. Det kan for eksempel være, fordi der er en særlig klage- eller tilsynsmyndighed, der kan tage stilling til sagen.

Vejledende udtalelser

Mange tilsynssager ender ud i en vejledende udtalelse. I en vejledende udtalelse udtaler tilsynet sig om kommunale dispositioner eller undladelser - altså om kommunen har handlet lovligt eller ej.

Vores tilsyn retter sig mod kommunalbestyrelsen. Det vil derfor i mange tilfælde være kommunalbestyrelsen, vi hører, hvis vi har brug for oplysninger i en sag. Det gælder også, selv om det er en sag, som kommunalbestyrelsen ikke allerede er involveret i eller kender til.

Når vi afgiver en vejledende udtalelse om, at en kommune har handlet ulovligt, vil vi typisk følge op på, om kommunen retter op på det ulovlige forhold. Vi beder derfor kommunen (evt. kommunalbestyrelsen/regionsrådet) om at oplyse, hvad den vil gøre i anledning af vores udtalelse.

En vejledende udtalelse kan også være forudgående - det vi kalder en forhåndsudtalelse. Tilsynet kan på den måde udtale sig om dispositioner og undladelser, som kommunalbestyrelsen eller andre på kommunalbestyrelsens vegne påtænker at gennemføre. Der skal være en vis konkretisering af indholdet af den disposition eller undladelse, der påtænkes gennemført. Beslutningen om dispositionen eller undladelsen skal også være aktuel og forestående.

Tilsynet har en målsætning om at komme med forhåndsudtalelser inden for tre måneder.

Hvis en kommune gerne vil have en forhåndsudtalelse, beder vi kommunen om at bruge et skema. Det sikrer, at vi får de nødvendige oplysninger og har mulighed for at behandle sagen hurtigt. Skemaet findes her på Ankestyrelsens hjemmeside.

Skema til forhåndsudtalelse

Sanktioner

Udover at kunne udtale sig vejledende om lovligheden af kommuners og regioners dispositioner eller undladelser kan Ankestyrelsens tilsyn også gøre brug af en række sanktioner. Sanktionerne fremgår af §§ 50 a-50 d i kommunestyrelsesloven.

Ankestyrelsen kan sætte en kommunalbestyrelses beslutning ud af kraft (annullere), hvis den strider mod lovgivningen. Ankestyrelsen kan også midlertidigt suspendere beslutningen inden dens gennemførelse. Det er en betingelse for at annullere eller suspendere, at ulovligheden er klar.

Desuden kan Ankestyrelsen pålægge medlemmer af kommunalbestyrelsen tvangsbøder, hvis de er ansvarlige for, at kommunalbestyrelsen har undladt at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre.

Tvangsbøder kan for eksempel være relevante, hvis en kommune ikke efterlever en bindende afgørelse fra en klage- eller tilsynsmyndighed. Så vil Ankestyrelsen ved hjælp af den særlige ”fogedfunktion” i sidste ende kunne gennemtvinge en afgørelse ved brug af tvangsbøder.

Læs mere om Ankestyrelsens fogedfunktion i vores artikel ”Når Ankestyrelsen agerer foged”

Ankestyrelsen kan også anlægge erstatningssag mod et kommunalbestyrelsesmedlem, der er ansvarligt for, at kommunen er påført et tab. Alternativt kan Ankestyrelsen fastsætte et beløb under hensyn til den udviste skyld, skadens størrelse og øvrige omstændigheder, som kommunalbestyrelsesmedlemmet kan betale, mod at Ankestyrelsen frafalder sagsanlæg.

Fælles for sanktionerne er, at Ankestyrelsen kun kan anvende dem, hvis der foreligger en ulovlighed fra kommunens side. Sanktionerne skal også være nødvendige i det konkrete tilfælde. Der skal altså være proportionalitet mellem mål og middel. Det vil altså som udgangspunkt ikke være relevant at anvende sanktioner, hvis en vejledende udtalelse til kommunen er tilstrækkelig for at få rettet op på det ulovlige forhold.

I praksis er det sjældent nødvendigt for tilsynet at gå så langt som at anvende sanktioner, fordi kommunerne retter op på eventuelle ulovligheder, når tilsynet retter henvendelse til dem.

Ugyldighed

I modsætning til almindelige klageinstanser og domstolene har Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed ikke mulighed for at statuere, at en kommunes afgørelse er ugyldig.

Det betyder, at hvis en kommunalbestyrelse for eksempel har truffet en ulovlig afgørelse i et habilitetsspørgsmål, kan tilsynet ikke tage stilling til, om den beslutning, som blev truffet af blandt andet det inhabile kommunalbestyrelsesmedlem, er ugyldig. Men Ankestyrelsen kan sætte beslutningen ud af kraft, hvis betingelserne for det er opfyldt.

Det betyder blandt andet, at annullationen skal være nødvendig i det konkrete tilfælde. Tilsynet vil også ved annullationsvurderingen kunne inddrage synspunkter, der svarer til de synspunkter, domstolene anvender ved afgørelsen af, om retlige mangler skal medføre ugyldighed.

Vil du vide mere om tilsynets praksis?

Ankestyrelsens tilsyn har fået en ny database, hvor du kan få viden om tilsynets praksis. Databasen er tilgængelig på Ankestyrelsens hjemmeside her:

Ankestyrelsens udtalelsesdatabase

Du kan læse vejledende udtalelser fra tilsynet fordelt på forskellige emner. Det er også muligt at finde sager, hvor tilsynet har taget stilling til anvendelse af sanktioner.

Sidst opdateret 17.11.2020


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 01-10-2022, 11:59   #43
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.134
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvorfor bruger Ankestyrelsen ikke deres sanktioneret?

LYT nøje

https://web.24syv.dk/audio_clips/293...jhdlZQiX9cVpfE

Den med Ankestyrelsen og de 30 selvmordsforsøg
Reporterne
Endnu en minister er kaldt i samråd oven på Reporternes dækning af sagerne om lovbrud og fejl i børnesager. Denne gang handler det om Ankestyrelsen, der på trods af en halv million klagesager ikke har sanktioneret kommunerne én eneste gang de seneste 10. Og det er gået udover borgere som Marie.

Gæster:
Torsten Geil, folketingsmedlem for Alternativet
Niels Åkerstrøm, professor i offentlig og politisk ledelse ved CBS
Marie, borger.

Vært:
Cecilie Lange

Reportere:
Anna Munch Heydorn
Razan El-Nakieb

Redaktør
Oliver Bærentsen


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 03-10-2022, 22:48   #44
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.134
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Her i tekst om Ankestyrelsen så nu må naiviteten stoppe

KLAR tale. Glem ikke at Ankestyrelsen har IKKE gjort b rug af deres sanktionsmulighed, dagbøder etc., fra 2013 og frem til nu okt 2022

TAK til Bitten Vivi Jensen

LYT eller LÆS lidt om Ankestyrelsen

https://web.24syv.dk/audio_clips/293...jhdlZQiX9cVpfE

TEKST om Ankestyrelsen så du forstår din manglende retssikkerheds:


CITAT
"Ankestyrelsen dør, hvis de overholder retssikkerheden!
Læs 24syvs AFSLØRING af Ankestyrelsen og tragikomedien fra det vilde Vesten den 1. oktober 2022 - her transskriberet af Jeanette Strauss.

Vært: Cecilie Lange
Gæst: professor i offentlig ledelse på CBS, Niels C. Åkerstrøm.
:

Ankestyrelsen ville bryde sammen hvis den begynder at sanktionere kommunerne, og det mener han altså er årsag til, at de undgår at gøre det.
I det øjeblik man bruger sanktionsmulighederne så får Ankestyrelsen ansvaret for at pege på hvad det er for konkrete beslutninger kommunen skal lave.

Så siger kommunen: men hvad skal, hvad vil du have mig til at gøre præcist? Og den, det ansvar vil Ankestyrelsen ikke have. Hvis den får det fra alle kommunerne, * så dør Ankestyrelsen af overarbejde.

Man har kun positionen magtoverlegen så længe man kan få de andre (de underlegne) til at lave arbejdet. Der har man ved hele tiden at opretholde en dialog hvor der er en trussel om sanktion, men hvor man helst aldrig bruger den.
Lidt ligesom forholdet imellem leder og medarbejder. Øh medarbejderen lytter til hvad lederen siger fordi man ved godt at i sidste ende kan man få en advarsel eller blive fyret. Men hvis lederen bliver ved med at råbe og udstede advarsler og sådan noget, så siger medarbejderen: ja men så må du sige nøjagtig hvad jeg skal gøre, og så mister lederen magt.

Så magt har man kun så længe man ikke bruger sanktionen.

Vært:
Det vi kan se er at kommunerne jo ikke virker til at være skræmte af Ankestyrelsen fordi de så bare fortsætter, f.eks. ulovlig sagsbehandling.

Gæst:
Ja altså, der må man så sætte sig ind i hvordan fungerer en kommune egentlig? Og øh på de allerfleste områder så er der et hav af regler og derfor skal man afveje, hvad har vi i det hele taget råd til og hvad kan vi gøre i denne her situation? Man lytter til Ankestyrelsen men man kan ikke altid gøre som de vil have det. Man ved egentlig godt hvad der er ret, * men man kan, øh de praktiske muligheder for at kunne gøre det er der ikke.

Vært:
Ville man få kommunerne til at rette ind hvis de blev sanktioneret økonomisk?

Gæst:
Det der nok ville ske ville være, altså de ting hvor der vil være et meget klart økonomisk incitament til at følge reglerne, så ville man gøre det, og så vil det have den konsekvens at en masse andre reglers opfyldelse ville man være nødt til at nedprioritere. Altså grundlæggende set er kommunerne jo i den situation at man beder dem om at gøre mere end de faktisk har midler til. Mange af de her regler er jo en lille smule uklare så de giver jo en masse øh et fortolkningsrum for kommunerne som de prøver at udnytte, så der er også en,.. øh man skal jo ikke være blege for altså det er også en kamp om hvordan skal de her regler fortolkes hvor der er forskellige interesser?

Vært:
Har Ankestyrelsen ikke brug for bare engang imellem og statuere et eksempel for at kunne opretholde den trussel den gerne vil være? For også at blive taget seriøst med den?

Gæst:
Det ku man måske godt overveje.

Vært:
Så skal de jo ændre deres praksis som Ankestyrelsen har dømt til at være uretmæssig.

Gæst:
Ja, og det lyder utroligt let og øh det tror jeg ikke det er fordi kommunerne i deres konkrete praksis står ikke kun med ét sæt regler, men med et hav af sæt regler, og med et hav af hensyn som de lovmæssigt er bundet til at afveje imod hinanden, og hvis den ene regel så bliver sanktioneret og siger den bliver forfulgt sådan på en meget bogstavelig måde, og de andre ikke gør, det skaber altså kaos. Lovgivere har typisk formuleret lovene så de er lidt uklare sådan at man kan både blæse og have mel i munden, altså man kan love at det her kan godt lade sig gøre samtidig med at det ikke kan lade sig gøre.

Vært:
Er det det man har gjort med Ankestyrelsen? Fordi fra borgernes perspektiv, så tænker man at her jeg har jeg en klageinstans som vil varetage en objektiv vurdering af min sag og hvis jeg er blevet uretmæssigt behandlet så vil de gå tilbage til kommunen og bede dem lm at gøre noget andet. Men på jeg hører dig sige her så er det på papirer sådan men i praksis er det ikke sådan?

Gæst:
Ja, det er jo helt klart sådan i dag at med lovgivningen lover man borgerne en hel masse som de ikke får fordi at der simpelthen ikke er ressourcer til at give dem det, og eksempelvis øh som i har haft oppe tidligere i programmet, eksempelvis med specialtilbud til børn i skolen, så går de penge der går til specialtilbud, det går fra de andre børn, så ved at styrke den enes retssikkerhed, så underminerer man den andens retssikkerhed og derfor øhm får vi i det hele taget i den offentlige sektor, sådan et spil med at holde en vis uklarhed,.. øhm..

Vært:
Hvad betyder det for retssikkerheden!?

Gæst:
Det er jo tydeligt i alle de her tilfælde at folk oplever at deres retssikkerhed er svag, øh men Ankestyrelsen vurderer at der er mere magt i at bevare dialogen med kommunerne om hvor det her skal bevæge sig hen, end at få sanktioneret og stadfæstet én sag.

Vært:
Hvorfor vil ministeren ikke undersøge om Ankestyrelsen svigter dens ansvar når den ikke sanktionerer?

Gæst:
Øh,. Det ville være en meget meget stor kommunikation at melde ud at man ikke stoler på sine egne myndigheder og det er lidt igen den samme logik øh departementet, hvis den kommunikerer at den ikke stoler på styrelsen, på sin styrelse, så al det ansvar den har lagt ud og dedikeret til styrelsen, al den ansvar ender så oppe i departementet, og det kan man simpelthen ikke have, og det er lige præcis det man prøver at undgå med delegering af magten til nogen der er under én, det er at smide en kompleksitet af overvejelser nedad fordi det frigør energi opadtil. Ministeren vil miste magt ved at sætte sådan en undersøgelse i gang.

Vært:
Nogen vil jo mene at det i sidste instans er hans ansvar så hvis kommunerne har svigtet og begået ulovligheder og Ankestyrelsen ikke træder ind overfor de ulovligheder så er det jo nødt til at gå videre op i magten ikke? Så er der nødt til at være en eller anden som siger hov hov det duer ikke.

Gæst:
Ja i sidste ende så siger ministeransvarlighedsloven at ministeren er ansvarlig for alt hvad der foregår i ministeriet hele vejen ned, og så kan man jo overveje, er det så en succes eller ikke en succes? Det afhænger af hvor du ser det fra, og ser fra den enkelte borger som oplever at man ikke får det som man retmæssigt er,… har krav på, da bliver ens tillid til sådan nogle kontrolinstanser, den bliver jo væsentligt svækket og så kan man konkludere at hvad skal jeg så ked dem? Det er jo en narresut.

Vært:
Kan systemet holde til denne her praksis på sigt?

Gæst:
Øhm,.. det har holdt igennem mange år ved at hele tiden at kaste bolden rundt, ved hele tiden at flytte ansvaret rundt.

Vært:
Hvad skal vi gøre ved det her, hvad er løsningen på det her?

Gæst:
Vi bør have en debat om øh den underminering der lige nu finder sted omkring retssikkerheden og øh om ikke det er en for høj pris at betale, fordi det producerer frustration, skuffelser og afmagt for så mange borgere.

Vært:
Tusind tak til Niels C. Ågerstrøm
(Der hvor der er en * er der hvor han selv griner…)
...[Meddelelsen er forkortet] Se hele meddelelsen CITAT slut


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 03-10-2022, 23:39   #45
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.134
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Lisbeth Riisager Henriksen på Facebook om Ankestyrelsen

RETSUSIKKERHED ER AFTALT SPIL MELLEM REGERING, KOMMUNER OG ANKESTYRELSE, SIGER PROFESSOR I POLITISK LEDELSE

24syv bragte den 30. september et meget rystende program om manglende retssikkerhed på social- og beskæftigelsespolitikkens område. Det handlede om det forhold, at Ankestyrelsen trods ca. 500.000 klage- og ankesager igennem de seneste 10 år ikke har sanktioneret kommunerne én eneste gang.

Det har social- og beskæftigelsesordfører for Alternativet, Torsten Gejl, haft indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen i åbent samråd om i sidste uge, og ministeren sagde, at de manglende sanktioner var et succeskriterium.

Det svar blev Torsten Gejl naturligvis rystet over.

Reporterne på 24syv har så efterfølgende talt med både Torsten Gejl, en konkret borger Marie, der har været udsat for et tab af hjælp, som hun ellers havde retskrav på, og professor i offentlig og politisk ledelse ved CBS, Niels Åkerstrøm Andersen.

Den pågældende kvinde fortæller om et treårigt forløb, hvor hun som alvorligt psykisk syg ikke fik den hjælp til et botilbud, som psykiatrien havde anbefalet.

Konsekvensen var, at hun blev endnu mere syg; så syg, hun hun har haft 30 selvmordsforsøg.

Niels Åkerstrøm fortæller, at kommunerne reelt ikke har råd til at overholde lovgivningen på social- og beskæftigelsespolitikkens område.

Derfor har man en uskrevet aftale om, at lovgiverne formulerer lovgivningen, så den rummer et stort fortolkningsrum - det vil sige, at man bevidst formulerer lovgivningen utydelig og elastisk.

Så overlader man det til kommunerne at fortolke lovgivningen på en måde, der kan komme borgeren til skade, og så kan borgeren klage til kommunen eller til Ankestyrelsen, og bolden med ansvaret kan skubbes frem og tilbage.

Ankestyrelsens magt består i at være en trussel for kommunerne, men at uddelegere ansvaret og arbejdet nedad. Den har ikke muskler til at gå ind og sanktionere kommuner, for så skulle den selv anvise svar til kommunerne på, hvad de i stedet skal gøre, og det er selvsagt en for stor opgave med i gennemsnit 50.000 ankesager om året.

Tilbage står, at borgere altså snydes for det, de har retsmæssigt krav på, og at både kommuner og Ankestyrelsen bevidst bryder lovgivning.

Og alle ved det.

Hvis dette ikke er en enkelt professors modige udlægning af mekanismerne bag det retssikkerhedsmæssige morads på social- og beskæftigelsespolitikkens resort, men der rent faktisk arbejdes med en sådan "konvention", så er det altså meget, meget alvorligt.

For så har vi simpelthen et aftalt spil mellem lovgivende, udøvende og dømmende magt - magtfordrejning - som udformer og forvalter lovgivning, så borgeren loves rettigheder, som, man samtidig indretter lovgivningen til, borgerne uden saglig begrundelse kan forholdes.

Det er ikke, hvad man forventer af et retssamfund! Det er heller ikke, hvad man forventer af retssikkerhed!

Det er endnu mere alvorligt og rystende retsløst, end jeg allerede har vidst igennem ti år.


TAK til Lisbeth Riisager Henriksen

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 08:02.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2022, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension