Manglende ressourceprofil - ingen reel betydning

[zuza]

Arbejdsmarkedsudvalget spørges nu om denne afgørelse:

Arbejdsmarkedsudvalget, Alm. del - Bilag 288



Henvendelse af 15/9-09 fra Bente Dam Sørensen og John Bondebjerg vedr. regler for sygedagpenge m.m.

http://www.ft.dk/Samling/20081/almde.../288/index.htm

Læs hele henvendelsen her:

http://www.ft.dk/samling/20081/almde...288/728486.PDF

Henvendelsen er yderst interessant, for tidligere minister Karen Jespersen har sagt, at man IKKE skal bruge advokat.

Se her (det er langt, men meget , meget vigtigt):

Spm. nr. S 116

Til socialministeren (8/10 99) af:

Tove Videbæk (KRF):

»Hvad vil ministeren gøre for at sikre borgernes retssikkerhed på det sociale område herunder ved hjælp af klarere regler?«

Begrundelse

Flere højesteretsafgørelser har underkendt Den Sociale Ankestyrelses afgørelser om arbejdsskader. Professor Lars Nordskov Nielsen udtaler i Politiken den 7. oktober 1999, at der ikke er et ligeværdigt partsforhold mellem de sociale myndigheder og borgerne på dette område. Retsgrundlaget er så dunkelt, at borgerne har brug for professionel hjælp for at kunne give et kvalificeret modspil til ankestyrelsen. Kun ganske få borgere finder det n&oslas h;dvendige overskud til at indbringe ankestyrelsens afgørelse for domstolene. Professor Lars Nordskov Nielsen mener, at den manglende indblanding fra retssystemet betyder, at retsanvendelsen i de sociale myndigheder ikke bliver løbende justeret i modsætning til skatte- og erhvervsområdet. Spørgeren finder desuden, at et ligeværdigt partsforhold er særligt vigtigt i disse sager, fordi mennesker med arbejdsskader kan have endog meget lidt overskud til at kæmp e for deres sag.

Svar (19/10 99)

Socialministeren (Karen Jespersen):

Det siges i begrundelsen for spørgsmålet, at retsgrundlaget på det sociale område er så dunkelt, at borgerne har brug for professionel hjælp for at kunne give et kvalificeret modspil til Ankestyrelsen, og at retsanvendelsen i ankesystemet på grund af få domstolsafgørelser på det sociale område ikke løbende bliver justeret.

Jeg kan om den endelige administrativ ankeinstans på det sociale område - Den Sociale Ankestyrelse - oplyse følgende:

Den særlige social klageinstans - Ankestyrelsen - var begrundet i ønsket om, at der blev opnået en særlig sagkundskab, og at der ud over en ren juridisk vurdering og rene retssikkerhedbetragtninger også blev taget sociale hensyn. Bl.a. har dette givet sig udtryk i sammensætningen af møderne i Ankestyrelsen, som ud over ankechefen også tiltrædes af beskikkede medlemmer, udpeget efter indstilling fra de faglige organisationer, de kommunale organisatio ner og invalideorganisationerne.

Der blev endvidere også lagt vægt på under hensyn til klagerens svage stilling, at det var Ankestyrelsens opgave at fremskaffe det fulde grundlag for sagen og dens afgørelse.

Ankestyrelsen skulle være uafhængig i de enkelte sagers afgørelse i lighed med domstolsafgørelser. Der er derfor i loven (i dag retssikkerhedslovens § 51, stk. 2) krav om uddannelse og ansættelsesforhold for styrelseschefen, vicestyrelseschefen og ankecheferne, ligesom det direkte af retssikkerhedslovens § 68, stk. 1, fremgår, at Ankestyrelsen er uafhængig af instruktioner i den enkelte sags afgørelse.

Der blev endvidere lagt vægt på, at Ankestyrelsen ikke var en forvaltningsdomstol, dvs. at Ankestyrelsens afgørelser i fuldt omfang kan efterprøves i det almindelige domstolssystem.

Jeg finder, at de samme hensyn for Ankestyrelsens oprettelse også gør sig gældende i dag.

Med bistandslovreformen blev ankesystemet forenklet, og samtidig blev begrænsninger i klageadgangen afskaffet. Der kan således i dag klages over næsten alle afgørelser. Reglerne om klagesystemet, herunder om Ankestyrelsens virksomhed, blev samlet i retssikkerhedsloven. Under Folketingets behandling af forslaget til retssikkerhedsloven blev der ikke stillet forslag om ændringer/forbedringer af ankesystemet eller i Ankestyrelsens sagsbehandling.

Jeg har imidlertid på baggrund af Højesterets dom fundet det rigtigst at bede Ankestyrelsen om en redegørelse i sagen, herunder spørgsmålet om Ankestyrelsens retsanvendelse i forhold til domspraksis og anden tilgrænsende praksis. Endvidere er Ankestyrelsen indkaldt til et møde i Socialministeriet.

Et endeligt svar om professionel hjælp og retsanvendelse må derfor bero på resultatet af Ankestyrelsens redegørelse og af drøftelserne med Ankestyrelsen. Jeg vil senere orientere Folketinget herom.

Supplerende svar (28/10 99)

Socialministeren (Karen Jespersen):

Som også nævnt i mit foreløbige svar af 19. oktober 1999, siges det i begrundelsen for spørgsmålet, at retsgrundlaget på det sociale område er så dunkelt, at borgerne har brug for professionel hjælp for at kunne give et kvalificeret modspil til Ankestyrelsen, og at retsanvendelsen i ankesystemet på grund af få domstolsafgørelser på det sociale område ikke løbende bliver justeret.

I det foreløbige svar har jeg også kort redegjort for hensynene bag etableringen af Ankestyrelsen.

Den Sociale Ankestyrelse har nu fremsendt den redegørelse, som jeg omtalte i svaret af 19. oktober 1999.

Redegørelsen af 25. oktober 1999 vedlægges. (Ikke optrykt her).

I forbindelse med redegørelsen vil jeg godt fremhæve følgende fordele ved et særligt socialt administrativt ankesystem:

I sociale sager er det vigtigt, at myndighederne - såvel 1.instansen som klageinstansen - har mulighed for at foretage en helhedsvurdering, dvs. bruge samtlige de muligheder, som den sociale lovgivning giver, for at finde den rigtige løsning for den enkelte og familien. Dette var netop én af begrundelserne for at oprettelse Ankestyrelsen. Der skulle være en særlig sagkundskab, som også rummede sociale hensyn ud over en ren juridisk vurdering og rene retssikkerhedbetr agtninger.

Dette har givet sig udslag i, at Ankestyrelsen er uafhængig af instruktioner i de enkelte sager, og at den ikke er bundet af parternes påstande. Sammensætningen af møderne i Ankestyrelsen, som ud over ankechefen også tiltrædes af beskikkede medlemmer, udpeget efter indstilling fra de faglige organisationer, de kommunale organisationer og invalideorganisationerne, afspejler også ønsket om helhedsvurdering. Jeg kan her henvise til redegørelsens afsni t 1.3.

En anden fordel ved sagsbehandlingen i Ankestyrelsen er den såkaldte officialmaxime, dvs. myndighedens forpligtelse til at fremskaffe de nødvendige oplysninger, som grundlag for den rigtige afgørelse. Det betyder, at det Ankestyrelsen, der skal fremskaffe oplysningerne i sagen og ikke borgeren. I domstolssager er det normalt parten/klageren selv, der har ansvaret for den rigtige belysning af sagen. I sociale klagesager er borgeren selvfølgelig ikke afskåret fra selv at ko mme med oplysninger, som han eller hun mener er af betydning for sagen, men behøver altså ikke en advokat for at få oplysningerne frem.

Med hensyn til professionel hjælp er det min opfattelse, at hvis borgeren i sociale sager skulle have advokat, så skal en eventuel modpart - fx i arbejdsskadesager - også have en advokat. Dermed ville Ankestyrelsen i realiteten blive en specialdomstol, og man ville miste Ankestyrelsen som en hurtig og effektiv administrativ ankeinstans. Jeg henviser til afsnit 1.1. om antallet af sager i Ankestyrelsen.

Og netop fordi vi har Ankestyrelsen - ikke som en forvaltningsdomstol, men som en domstolslignende administrativ klageinstans - kan Ankestyrelsens afgørelser indbringes for domstolene. Dvs. at Ankestyrelsens afgørelser i fuldt omfang kan efterprøves i det almindelige domstolssystem.

Domstolskontrollen er vigtig også for det sociale system. Fx er det min opfattelse, at den aktuelle Højesteretsdom har afgjort et vanskeligt juridisk spørgsmål om forældelse i arbejdsskadesager, som fik øjeblikkelig virkning for de personer, der tidligere har fået afgørelser om 5-årig forældelse (se redegørelsens afsnit 4.2.).

Domstolsafgørelserne, der er gået Ankestyrelsen imod, har imidlertid ikke altid været énstemmige, og dissenserne har tiltrådt Ankestyrelsens opfattelse. Der er tale om vanskelige sager, hvor Ankestyrelsens opfattelse er blevet ændret, men hvor en eller flere dommere har givet udtryk for samme opfattelse som Ankestyrelsen. Tilsvarende havde Østre Landsret i den aktuelle Højesteretsdom givet Ankestyrelsen medhold i forældelsesspørgsmåle t.

Det er således min opfattelse, at Ankestyrelsen på en hurtig og betryggende måde træffer en række gode afgørelser (se afsnit 4 om statistiske oplysninger om sagsantal i Ankestyrelsen og i domstolssystemet).

Jeg lægger herved også vægt på den kvalitetsudvikling, der hele tiden sker i Ankestyrelsen både i form af efteruddannelse for medarbejderne og i form af forbedret sagsbehandling og synliggørelse af sagsbehandlingen for klageren (se afsnit 2. og 3.).

Jeg vil således ikke på baggrund af enkelte domstolsafgørelser gå ind i en debat om hensigtsmæssigheden af det sociale ankesystem, men er naturligvis altid parat til at drøfte forbedringer og forenklinger inden for rammerne af det sociale ankesystem.

http://www.folketinget.dk/Samling/19...or_sv/S116.htm

[buster]

zuza, søde du (fedte fedte )

nu er det jo sådan at mit lille hoved overhovedet ikke kan rumme al den volapyk

Please oversæt til dansk hvad dette reelt betyder for dig og mig og vi to

med venlig hilsen og min allerstørste respekt

[zuza]

Jeg kan da prøve.

Hidtil har man ikke måttet standse sygedagpenge UDEN ressourceprofil - tidligere principafgørelse.

Nu skriver Ankestyrelsen, at hvis kommunen har standset sygedagpenge ulovligt, så må man "bare" hyre en advokat.

Og nu til det, der er "tricky".

Karen Jespersen har sagt, at borgere IKKE skal bruge advokat, men bruge klagesystemet.

Men den nye principafgørelse siger nu, at man "bare" kan bruge advokat.

I min optik, så strider det jo imod det, Karen har sagt.

ØV!!!

Gad vide, om nogen går videre med den problematik.

[hla72]

Hvis man "bare" kan hyre en advokat... hvem skal så lige betale?

Klienten der har fået frataget sine sygedagpenge og ingen indtægt har? Tvivler på der er mange advokater der gider arbejde gratis... og det tager jo også tid at søge fri proces. Skal man så slås med det oven i?

Hvor herre til hest, siger jeg bare. Som om man som syg klient ikke har nok at slås med.

Og ja... jeg tænker også, om der er nogen der mon går videre med den problematik.

[buster]

FLOT -RIGTIG FLOT

-Mon så ikke man samtidig skulle lave en lov hvori står at den skadelidte skal have refunderet udgifter til advokat SAMT for svie og smerte!

Jo jo, det fornægter sig ikke hvilke holdninger de forskellige instanser har -FØJ sir jeg bare

TAK for din oversættelse -søtte zuza