Hvordan skal jeg gribe det hele an? - K10

Spunk · 21-02-2010, 18:34

Jeg er helt ny herinde, og også mhp. førtidspension..

Jeg er faktisk ret så usikker på det hele, og overvejer lidt om jeg måske kunne blive lidt klogere, hvis jeg bad om aktindsigt. Men hvordan bærer man sig ad med det?

Nå men altså; Jeg er diagnosticeret med bipolar affektiv sindslidelse, også kaldet maniodepressiv. Oveni har jeg karpaltunnelsyndrom i begge hænder, som jeg er opereret for, med dårligt resultat. Så jeg har føleforstyrrelser,smerter, og kraftesløshed i hænderne. Lægen kan ikke gøre mere,andet end at behandle med smertestillende til nerverne, da smerterne har spredt sig til albuer og skuldre.

Oveni har jeg smerter i ryggen, som behandles med dolol samt muskelafslappende, har været i behandling for smerterne i 7 år, og har været ved specialist, som mente jeg havde en diskusprolabs, og han iværksatte alt muligt. Jeg fik foretaget en MR scanning, hvor man ikke kunne se noget specielt, og så kunne det kun gå for langsomt med at få kostet mig ud af døren. Jeg ved jeg er skæv i ryggen efter 2 biluheld, men lægen siger at det ikke er derfor jeg har smerter, og at min ryg bare er slap

Træning mhp. stærkere ryg og mavemuskulatur har dog intet godt gjort.

Min psykiske lidelse er en historie for sig selv. Efter fødslen af min første søn, blev jeg dybt deprimeret (meget kaotisk fødsel). Jeg gik et halvt år, og kunne ingenting, ville bare sove, og gad rent faktisk ikke mit barn, så ham tog min eksmand sig af, samtidig med at han passede hus, og arbejde.
Jeg kom i behandling for svær depression, og fik bevilliget en psykiater. Her var jeg én gang, hvor hun, ud fra en halv time vurderede at jeg ikke var depressiv. Så hun ville ikke tilbyde mere. Jeg fortsatte hos egen læge med medicinering,samt samtaler.
Jeg blev behandlet for depression frem til 2008, og har været igennem det meste medicin tror jeg, tåler nemlig medicin rigtig dårligt.

I 2008 kom kommunesammenlægningen, og jeg overgik til en ny psykiatri. Min nye læge (jeg flyttede til min nuværende bopæl i 2005) fik lavet en henvisning dertil, og her er jeg blevet fulgt lige siden. Allerede til 1 lægesamtale derinde, gjorde lægen opmærksom på at jeg havde tegn på maniodepression af type 2. Dvs. jeg var ikke selvmordstruet, men resten af symptomerne passer. Jeg blev dog holdt fast i behandling af depression, med temlig høje doser medicin. I 2009 fik jeg ny læge i psykiatrien, og blev flyttet i medicin. Jeg overgik til stemningsstabiliserende medicin, og har været på det lige siden. Jeg er dog steget meget i dosis i løbet af det sidste halve år.
Oveni får jeg medicin til at sove på, en anden type antipsykotika,da jeg ellers aldrig sover.

Jeg har angst for andre mennesker, og kommer sjældent ud. Bare det at skulle snakke i tlf med en jeg ikke kender, er nærmst umuligt. Jeg går hjemme, og har gjort faktisk altid. Til at starte med fik jeg kontanthjælp, men da jeg giftede mig med min nuværende mand i 2006, overgik jeg til den gensidige forsørgelsespligt. Og da han så fik nyt arbejde i 2007, ophørte min ret til kontanthjælpen.

Problemet er bare at vi ikke kan leve for hans løn overhovedet. Vi har et rådighedsbeløb, når alt er betalt, som skal dække mad,bleer,medicin, tøj,sko, osv på 1592 kr pr. måned.. Det kan man ikke leve for, 2 voksne og børn.

Min psykiater, som kommer her hver 2 uge, mener at jeg efter hendes mening, burde have en førtidspension, for det er utopi (hendes ord) at tro jeg nogensinde vil kunne komme til at fungere på et arbejdsmarkede. Det skal siges at jeg aldrig har arbejdet, for jeg har ikke magtet det.
Distriktspsykiatrisk læge mener det samme, og i oktober 2009 fik de lavet en aftale med kommunen og beskæftigelsescenteret om at jeg kunne komme derud i "arbejdsprøvning". 3 timer dagligt, i 3 mdr.

Mit store problem er at jeg ikke har magtet at være der. Jeg har været der et par gange, men er somregel blevet rigtig skidt tilpas af det efterfølgende (stemmer i hovedet, uro, kvalme, søvnløshed,trods "rigtige" sovepiller osv). og har derfor ikke været der andet end max 1 uge sammenlagt. Jeg har pga.min angst heller ikke ringet afbud. Har så fået flere breve hvor der står de vil trække mig i min kontanthjælp, men det bliver jo lidt svært når jeg ikke får nogen).

Nu har jeg så lige været til endnu en lægesamtale v.psykiatrien, og igen er jeg steget i medicin. Jeg har fået tilknyttet en støtteperson/hjemmehosser, og er indstillet til en familiekonsulent pga. min anden ældste søn. Og jeg blev så skide ked af det til mødet, for min psykiater siger at kommunen vil have lov at afprøve mig igen.. De mener ikke de kan lave en afgørelse udfra det punkt at jeg ikke har været aktiv nok på centeret.. Jeg har tudet og tudet hele weekenden, for jeg kan slet ikke overskue at skulle igennem møllen igen. Hvad så næste gang, når jeg heller ikke kan komme derud, fordi jeg ikke magter det? Skal jeg så afprøves igen og igen og igen,fordi de ikke kan træffe en afgørelse? Hvorfor kan de ikke lade min angst indgå i vurderingen? Altså der er jo en grund til jeg ikke kan komme derud, og det burde de (efter min egen mening) da kunne træffe en afgørelse ud fra. Men det er jo så bare min mening..

Jeg er træt af det tovtrækkeri, og vil bare gerne snart have nogle penge et eller andet sted fra.. Som det ser ud lige nu, og det er altså flovt at skrive, så bliver vi forsørget af mine forældre.. Mine forældre tapper deres pensionsopsparing, for at kunne hjælpe os og ungerne, og det kan sg ikke været rigtigt..
Hvilke muligheder har jeg nu? Skal jeg bede om at få kommunens foreløbige afgørelse og så anke eller hvordan? Jeg er helt på herrens mark, det hele er så forvirrende, og da vi i forvejen har en masse problemer med den anden ældste dreng, som gør at vi er i stort tovtrækkeri med kommunen, jamens så orker jeg bare ikke at blive ved..Jeg er træt af at blive modarbejdet, og sidde fast i systemet..

Ragdoll · 21-02-2010, 18:43

Og hjertelig velkommen til K10.

Det er en rigtig god ide at bede om aktindsigt, på dette K10-link finder du mere information og link til en standard skrivelse til aktindsigt

http://www.k10.dk/index.php?pageid=aktindsigt

Du skal også bede om at få alt på skrift, derfor er det bedre at skrive til kommunen/myndighederne end det er at ringe, ringer du alligevel en dag, så bed dem om at bekræfte indholdet af jeres samtale på skrift, og især evt. aftaler.

Du lyder som en A1 kandidat til førtidspension, det gør mig ondt at du har haft så meget at slås med i så mange år.

Ragdoll

Spunk · 21-02-2010, 18:54

Citat:

Oprindeligt indsendt af Ragdoll

Og hjertelig velkommen til K10.

Det er en rigtig god ide at bede om aktindsigt, på dette K10-link finder du mere information og link til en standard skrivelse til aktindsigt

http://www.k10.dk/index.php?pageid=aktindsigt

Du skal også bede om at få alt på skrift, derfor er det bedre at skrive til kommunen/myndighederne end det er at ringe, ringer du alligevel en dag, så bed dem om at bekræfte indholdet af jeres samtale på skrift, og især evt. aftaler.

Du lyder som en A1 kandidat til førtidspension, det gør mig ondt at du har haft så meget at slås med i så mange år.

Ragdoll

Mange tak

)
Hvad er en A1 kandidat?

Ragdoll · 21-02-2010, 19:00

A1 kandidat = selvskrevet

I dette tilfælde burde du være selvskrevet til at få en førtidspension

Ragdoll

Spunk · 21-02-2010, 19:08

Citat:

Oprindeligt indsendt af Ragdoll

A1 kandidat = selvskrevet

I dette tilfælde burde du være selvskrevet til at få en førtidspension

Ragdoll

Det er jo så også det min psykiater mener.. men det gør kommunen bare ikke

Oraklet · 21-02-2010, 19:50

Velkommen til
Kan se du har "lidt" at se til, jeg ved ikke om dette kan hjælpe, for jeg kan forstå at du ikke har det godt, men du eller din mand må/kan gøre flere ting.

1. Bed om et møde med kommunaldirektøren, og sæt ham ind i sagen - hvis han ikke vil hjælpe, eller siger det samme som jobcenteret - så må i få en advokat og ligge sag an mod kommunen. - (Søg via advokaten om fri proces)
Klag over sagsbehandleren (hør om vedkomne overhoved er uddannet sagsbehandler) personligt, at han/hun ikke fatter en dyt, og spørg indtil hvad der skal til for at få en pension.

2. Meld dig ind i SIND - og hør om de kan/vil hjælpe dig.

3. Gå til pressen og fortæl din historie - (Tænk jer om, det kan måske få konsekvenser fordi du/i bliver offentlige - ikke fra jobcenteret, - men i lokalsamfundet - sladder mm.).

4.Skift psyk. - altid rart med to meninger. - Forlang evt. ny sagsbehandler også (jobcenteret).

5. få snakket med din egen læge, og bed lægen kontakte psyk. og spørge om han/hun har hul i hoved.

6. Klag til kommunalchefen over den behandling du har fået, og forklar at du er for syg til at arbejde - virker det ikke, så advokat. Det er sådan at det er et skøn i forhold til at få kontanthjælp, men kan du ikke arbejde pga. sygdom - så må de give dig/jer et forsørgelsesgrundlag, og derfor skal du ikke affinde dig med et afslag.
Bed om at få det skriftlig, - bed om akt indsigt på kommunen, med "arbejdspapirer" og bed dem påføre begrundelse til afslag på kontanthjælp/pension og hvilke §§ det giver det udfra, og ank alt til beskæftigelsesnævnet omkring evt. arbejdsprøvninger - og bed din læge skriftligt i forhold til kommunen, om at fritage dig for arbejdsprøvning, og forklar det med psyk. der siger mere arbejdsprøvning.

7. optag alle samtaler og bed om referat fra evt. møder.

8. Evt. send en klage til sundhedsministeren og arbejdsministeren. (Det vil sikkert ikke nytte meget, med den skod regering vi har, men i forhold til evt. retssag, vægter det lidt.

9. Skal du i jobtræning - så bed dem pga. din psyke, om at de sender en ud og hente dig, da du ikke kan komme ud af døren. - Og lad være med at spille flink ved dem, ikke arbejde mere ned du kan klare. Bare du møder op, - selvom du må gå igen.

10. giv ikke op, selvom det er hårdt - det skal nok lykkes dig, det kan ikke være alle i din kommune der er åndssvage og ideforladte.
Du er jo handicappet, og de har sørme nogle rettigheder - derfor skal du selvfølgelig have pension, hvis du er for syg til at arbejde.

Og lad være med at være flov over det - ej heller fordi jeres forældre spæder lidt til, vi har nogle rettigheder i samfundet - du har også ret til en ordenlig behandling af kommunen. Dejligt de kan hjælpe dig/jer - altså jeres forældre.

Skriv igen og fortæl hvad der sker, herinde er der masser der kan hjælpe og komme med gode råd og ideer.

Hygge

Spunk · 21-02-2010, 20:43

Hold da op, der var da lidt at forholde sig til!
Jeg er bare meget i tvivl om hvorvidt jeg orker at gå til kamp, jeg føler lidt jeg ikke har lavet andet iden 2005 (godt nok met ifbm.min søn, men så sandelig ogå ifht.mig). Jeg ved at psykiatrien har lavet en opsamling af min sag sammen med deres socialrådgiver, da der skal klage over den. Noget med at man indimellem laver en opsamling på ager, hvor patienten har fået en behandling der ligger langt under acceptabelt. Og heri er min sag altså. Der er noget med at sagerne bliver sendt et eller andet sted hen, men jeg ved ikke helt hvor, hvordan og hvorledes..

Jeg har faktisk haft klaget skrifteligt til borgmesteren i kommunen, og min sag har lagt i folketingets læsesal. Det har jeg da fået bekræftelse på. Ligeledes har jeg haft fremsendt den opsumering til div.aviser, men jeg har intet hørt fra nogle af instanserne. INTET.
Har snakket med min mor, som mente vi skulle udnytte hendes kontakter og gå til jyske vestekysten med sagen, men det er et stort arbejde, og jeg føler mig bare så brugt efterhånden.. Jeg vil gerne, men jeg ved jo ikke om det hjælper i sidste ende, og er sg ved at være træt af at løbe panden mod en mur

Nu har jeg lige læst dit, orakel, indlæg igen, jeg forstår ikke helt hvad du mener med punkt 5? Min psykiater har kun været hjælpsom og det er den bedste psyk jeg nogensinde har haft, ved ikke hvad jeg skulle gøre uden hende..

Mht. punkt 3, så er vi allerede kendt i lokalsamfundet, på både godt og ondt (Har en mor der er alle steder

)

Punkt 6: Jeg er ikke berettiget til nogen form for hjælp fordi jeg er gift, og mandens indtægt ligger på grænsen. Det eneste hjælp vi får fra kommunen er socialpædagogiske pladser til børnenes institutioner/SFO.

Enteneller · 21-02-2010, 21:04

Hej Spunk,

Sikke en historie, stakkels dig. I første omgang skal du være sød til, at lave flere afsnit i de indlæg du skriver, så der er flere der kan være med til at rådgive dig. Der er mange, der må opgive at læse tæt skrevne indlæg pga. koncentrations besvær og uoverskueligheden i sig selv.

Jeg er ikke helt sikker på om du har startet en/din sag omkring førtidspension, eller om det "blot" om handler aktivering, det som din kommune vil have dig ud i ?. Hvis du ikke har fået startet en sag omkring førtidspension så ville jeg se at få det gjort, hvis jeg var dig. Du skal have ro og ikke have provokeret din angst og lidelse som den bliver nu.

Alle kan komme ind fra gaden og søge førtidpension, alle mellem 18 og 65 år. Her handler det om at få belyst din arbejdsevne, og udetømme alle behandlingsmuligheder samt få fast sat om/at din lidelse er varig.

Mht. arbejdsprøving, der vil man jo se på hvor meget du kan arbejde og om du evt. i form af fleksjob kan blive selvforsørgende. For mig lyder det som om at du absolut ikke skal arbejdsprøves og det kan man også få psykiatriske og lægelige vurderinger omkring, således at du fritages herfor.

Få aftalt et møde med din sagsbehandler omkring visitation til førtidspension, det er det bedste du kan gøre for dig selv pt.

Kh. EE

Spunk · 21-02-2010, 22:06

Citat:

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Hej Spunk,

Sikke en historie, stakkels dig. I første omgang skal du være sød til, at lave flere afsnit i de indlæg du skriver, så der er flere der kan være med til at rådgive dig. Der er mange, der må opgive at læse tæt skrevne indlæg pga. koncentrations besvær og uoverskueligheden i sig selv.

Jeg er ikke helt sikker på om du har startet en/din sag omkring førtidspension, eller om det "blot" om handler aktivering, det som din kommune vil have dig ud i ?. Hvis du ikke har fået startet en sag omkring førtidspension så ville jeg se at få det gjort, hvis jeg var dig. Du skal have ro og ikke have provokeret din angst og lidelse som den bliver nu.

Alle kan komme ind fra gaden og søge førtidpension, alle mellem 18 og 65 år. Her handler det om at få belyst din arbejdsevne, og udetømme alle behandlingsmuligheder samt få fast sat om/at din lidelse er varig.

Mht. arbejdsprøving, der vil man jo se på hvor meget du kan arbejde og om du evt. i form af fleksjob kan blive selvforsørgende. For mig lyder det som om at du absolut ikke skal arbejdsprøves og det kan man også få psykiatriske og lægelige vurderinger omkring, således at du fritages herfor.

Få aftalt et møde med din sagsbehandler omkring visitation til førtidspension, det er det bedste du kan gøre for dig selv pt.

Kh. EE

Det med afsnittene, skriver jeg mig lige bag øret, tak for det

Dernæst; Der er startet en sag, jeg har da været til alle mulige møder, fået udarbejdet ressourceprofil osv.
Mht. arbejdsprøvningen, så er det den der skal bruges til afgørelsen, så vidt jeg har forstået.

Jeg husker iøvrigt at min sagsbehandler sagde at min sag ikke var så lige til, at jeg ikke var en klar førtidpension ud fra det hun kunne læse..

Måske det skal siges at jeg en periode på 3 mdr har haft rengøringhjælp på herhjemme, fordi jeg ikke selv magter det. Men pga. en kommunikationsbrist blandt kommune og rengøringshjælp, blev dette frataget mig efter de 3 mdr. Det var i februar sidste år, de var her sidst. Min psykiater,lægen på DT og mig selv, har siden kæmpet en kamp for at få rengøringshjælp igen, uden succes.

Ved ikke om det har noget at sige i min sag?

EDIT: Jeg har forsøgt at rette lidt i mit første indlæg, altså dele det lidt op. Håber det hjalp en smule?

Enteneller · 21-02-2010, 23:17

Hej Spunk,

Fint med indlæggene og skønt billede du har fået dig der.

Selvfølgelig vil det være bedst hvis du kan klare en arbejdsprøvning og få belyst hvor meget eller hvor lidt du kan arbejde. Det er dog vigtigt at du stopper op hvis det bliver for meget og får indsat de skåne hensyn du ønsker.

Underligt hvad din sagsbehandler kan mene med, at din sag ikke er lige til ftp. ? Har du fået lavet psykiatrisk special lægeerklæring og diverse status rapport opdateringer.? Det bedste er jo hvis ens sagsbehandler indstiller en til pension, så hør hende om hvad det skal til herfor ?. Dog skal du nok i første omgang afklares omkring din arbejdsprøvning, hvis du altså er med på denne ?.

Rengøringshjælpen har ikke meget, at sige i din sag, andet end, at der i din ressource profil eller speciallæge erklæringer, kan indgå, at du end ikke er i stand til at varetage daglig dags opgaver, så hvordan skulle du kunne varetage dem der er på arbejdsmarkedet. Dog ville jeg kæmpe for, at få hjælpen igen, hvad er årsagen til at du ikke kan få dette. ?

Kh. EE

21-02-2010, 18:34	#1
Spunk Føler sig hjemme på K10 Tilmeldingsdato: 21-02 2010 Lokation: Varde kommune Alder: 42 Indlæg: 49 Styrke: 15	Hvordan skal jeg gribe det hele an? Jeg er helt ny herinde, og også mhp. førtidspension.. Jeg er faktisk ret så usikker på det hele, og overvejer lidt om jeg måske kunne blive lidt klogere, hvis jeg bad om aktindsigt. Men hvordan bærer man sig ad med det? Nå men altså; Jeg er diagnosticeret med bipolar affektiv sindslidelse, også kaldet maniodepressiv. Oveni har jeg karpaltunnelsyndrom i begge hænder, som jeg er opereret for, med dårligt resultat. Så jeg har føleforstyrrelser,smerter, og kraftesløshed i hænderne. Lægen kan ikke gøre mere,andet end at behandle med smertestillende til nerverne, da smerterne har spredt sig til albuer og skuldre. Oveni har jeg smerter i ryggen, som behandles med dolol samt muskelafslappende, har været i behandling for smerterne i 7 år, og har været ved specialist, som mente jeg havde en diskusprolabs, og han iværksatte alt muligt. Jeg fik foretaget en MR scanning, hvor man ikke kunne se noget specielt, og så kunne det kun gå for langsomt med at få kostet mig ud af døren. Jeg ved jeg er skæv i ryggen efter 2 biluheld, men lægen siger at det ikke er derfor jeg har smerter, og at min ryg bare er slap Træning mhp. stærkere ryg og mavemuskulatur har dog intet godt gjort. Min psykiske lidelse er en historie for sig selv. Efter fødslen af min første søn, blev jeg dybt deprimeret (meget kaotisk fødsel). Jeg gik et halvt år, og kunne ingenting, ville bare sove, og gad rent faktisk ikke mit barn, så ham tog min eksmand sig af, samtidig med at han passede hus, og arbejde. Jeg kom i behandling for svær depression, og fik bevilliget en psykiater. Her var jeg én gang, hvor hun, ud fra en halv time vurderede at jeg ikke var depressiv. Så hun ville ikke tilbyde mere. Jeg fortsatte hos egen læge med medicinering,samt samtaler. Jeg blev behandlet for depression frem til 2008, og har været igennem det meste medicin tror jeg, tåler nemlig medicin rigtig dårligt. I 2008 kom kommunesammenlægningen, og jeg overgik til en ny psykiatri. Min nye læge (jeg flyttede til min nuværende bopæl i 2005) fik lavet en henvisning dertil, og her er jeg blevet fulgt lige siden. Allerede til 1 lægesamtale derinde, gjorde lægen opmærksom på at jeg havde tegn på maniodepression af type 2. Dvs. jeg var ikke selvmordstruet, men resten af symptomerne passer. Jeg blev dog holdt fast i behandling af depression, med temlig høje doser medicin. I 2009 fik jeg ny læge i psykiatrien, og blev flyttet i medicin. Jeg overgik til stemningsstabiliserende medicin, og har været på det lige siden. Jeg er dog steget meget i dosis i løbet af det sidste halve år. Oveni får jeg medicin til at sove på, en anden type antipsykotika,da jeg ellers aldrig sover. Jeg har angst for andre mennesker, og kommer sjældent ud. Bare det at skulle snakke i tlf med en jeg ikke kender, er nærmst umuligt. Jeg går hjemme, og har gjort faktisk altid. Til at starte med fik jeg kontanthjælp, men da jeg giftede mig med min nuværende mand i 2006, overgik jeg til den gensidige forsørgelsespligt. Og da han så fik nyt arbejde i 2007, ophørte min ret til kontanthjælpen. Problemet er bare at vi ikke kan leve for hans løn overhovedet. Vi har et rådighedsbeløb, når alt er betalt, som skal dække mad,bleer,medicin, tøj,sko, osv på 1592 kr pr. måned.. Det kan man ikke leve for, 2 voksne og børn. Min psykiater, som kommer her hver 2 uge, mener at jeg efter hendes mening, burde have en førtidspension, for det er utopi (hendes ord) at tro jeg nogensinde vil kunne komme til at fungere på et arbejdsmarkede. Det skal siges at jeg aldrig har arbejdet, for jeg har ikke magtet det. Distriktspsykiatrisk læge mener det samme, og i oktober 2009 fik de lavet en aftale med kommunen og beskæftigelsescenteret om at jeg kunne komme derud i "arbejdsprøvning". 3 timer dagligt, i 3 mdr. Mit store problem er at jeg ikke har magtet at være der. Jeg har været der et par gange, men er somregel blevet rigtig skidt tilpas af det efterfølgende (stemmer i hovedet, uro, kvalme, søvnløshed,trods "rigtige" sovepiller osv). og har derfor ikke været der andet end max 1 uge sammenlagt. Jeg har pga.min angst heller ikke ringet afbud. Har så fået flere breve hvor der står de vil trække mig i min kontanthjælp, men det bliver jo lidt svært når jeg ikke får nogen). Nu har jeg så lige været til endnu en lægesamtale v.psykiatrien, og igen er jeg steget i medicin. Jeg har fået tilknyttet en støtteperson/hjemmehosser, og er indstillet til en familiekonsulent pga. min anden ældste søn. Og jeg blev så skide ked af det til mødet, for min psykiater siger at kommunen vil have lov at afprøve mig igen.. De mener ikke de kan lave en afgørelse udfra det punkt at jeg ikke har været aktiv nok på centeret.. Jeg har tudet og tudet hele weekenden, for jeg kan slet ikke overskue at skulle igennem møllen igen. Hvad så næste gang, når jeg heller ikke kan komme derud, fordi jeg ikke magter det? Skal jeg så afprøves igen og igen og igen,fordi de ikke kan træffe en afgørelse? Hvorfor kan de ikke lade min angst indgå i vurderingen? Altså der er jo en grund til jeg ikke kan komme derud, og det burde de (efter min egen mening) da kunne træffe en afgørelse ud fra. Men det er jo så bare min mening.. Jeg er træt af det tovtrækkeri, og vil bare gerne snart have nogle penge et eller andet sted fra.. Som det ser ud lige nu, og det er altså flovt at skrive, så bliver vi forsørget af mine forældre.. Mine forældre tapper deres pensionsopsparing, for at kunne hjælpe os og ungerne, og det kan sg ikke været rigtigt.. Hvilke muligheder har jeg nu? Skal jeg bede om at få kommunens foreløbige afgørelse og så anke eller hvordan? Jeg er helt på herrens mark, det hele er så forvirrende, og da vi i forvejen har en masse problemer med den anden ældste dreng, som gør at vi er i stort tovtrækkeri med kommunen, jamens så orker jeg bare ikke at blive ved..Jeg er træt af at blive modarbejdet, og sidde fast i systemet.. Sidst redigeret af Spunk; 21-02-2010 kl. 22:10.

21-02-2010, 18:43	#2
Ragdoll Har ikke tid til andet end K10 Tilmeldingsdato: 01-12 2008 Lokation: Aabenraa Alder: 64 Indlæg: 2.005 Blog Indlæg: 4 Styrke: 19	Hej Spunk Og hjertelig velkommen til K10. Det er en rigtig god ide at bede om aktindsigt, på dette K10-link finder du mere information og link til en standard skrivelse til aktindsigt http://www.k10.dk/index.php?pageid=aktindsigt Du skal også bede om at få alt på skrift, derfor er det bedre at skrive til kommunen/myndighederne end det er at ringe, ringer du alligevel en dag, så bed dem om at bekræfte indholdet af jeres samtale på skrift, og især evt. aftaler. Du lyder som en A1 kandidat til førtidspension, det gør mig ondt at du har haft så meget at slås med i så mange år. Ragdoll __________________ THE GOLDEN RULE - Those who have the gold, makes the rules! Ragdolls Blog Gensidig Forsørgelsespligt - Nej Tak!

21-02-2010, 19:00	#4
Ragdoll Har ikke tid til andet end K10 Tilmeldingsdato: 01-12 2008 Lokation: Aabenraa Alder: 64 Indlæg: 2.005 Blog Indlæg: 4 Styrke: 19	A1 kandidat = selvskrevet I dette tilfælde burde du være selvskrevet til at få en førtidspension Ragdoll __________________ THE GOLDEN RULE - Those who have the gold, makes the rules! Ragdolls Blog Gensidig Forsørgelsespligt - Nej Tak!

21-02-2010, 20:43	#7
Spunk Føler sig hjemme på K10 Tilmeldingsdato: 21-02 2010 Lokation: Varde kommune Alder: 42 Indlæg: 49 Styrke: 15	Hold da op, der var da lidt at forholde sig til! Jeg er bare meget i tvivl om hvorvidt jeg orker at gå til kamp, jeg føler lidt jeg ikke har lavet andet iden 2005 (godt nok met ifbm.min søn, men så sandelig ogå ifht.mig). Jeg ved at psykiatrien har lavet en opsamling af min sag sammen med deres socialrådgiver, da der skal klage over den. Noget med at man indimellem laver en opsamling på ager, hvor patienten har fået en behandling der ligger langt under acceptabelt. Og heri er min sag altså. Der er noget med at sagerne bliver sendt et eller andet sted hen, men jeg ved ikke helt hvor, hvordan og hvorledes.. Jeg har faktisk haft klaget skrifteligt til borgmesteren i kommunen, og min sag har lagt i folketingets læsesal. Det har jeg da fået bekræftelse på. Ligeledes har jeg haft fremsendt den opsumering til div.aviser, men jeg har intet hørt fra nogle af instanserne. INTET. Har snakket med min mor, som mente vi skulle udnytte hendes kontakter og gå til jyske vestekysten med sagen, men det er et stort arbejde, og jeg føler mig bare så brugt efterhånden.. Jeg vil gerne, men jeg ved jo ikke om det hjælper i sidste ende, og er sg ved at være træt af at løbe panden mod en mur Nu har jeg lige læst dit, orakel, indlæg igen, jeg forstår ikke helt hvad du mener med punkt 5? Min psykiater har kun været hjælpsom og det er den bedste psyk jeg nogensinde har haft, ved ikke hvad jeg skulle gøre uden hende.. Mht. punkt 3, så er vi allerede kendt i lokalsamfundet, på både godt og ondt (Har en mor der er alle steder ) Punkt 6: Jeg er ikke berettiget til nogen form for hjælp fordi jeg er gift, og mandens indtægt ligger på grænsen. Det eneste hjælp vi får fra kommunen er socialpædagogiske pladser til børnenes institutioner/SFO. Sidst redigeret af Spunk; 21-02-2010 kl. 22:17.

Lignende emner
Emner	Emnet er startet af	Forum	Svar	Sidste indlæg
Hvordan klare i lockouten?? Jeg ryster over hele kroppen!!	Ninja	Politik og Samfund	21	04-04-2013 20:16
Hvad skal det hele ende med?	Gardener	Politik og Samfund	12	01-06-2012 11:34
Hvordan ved man om man har fået det hele med?	Mariepigen	Alt det andet	11	24-07-2010 17:35
Hvordan får jeg det hele med.	Enteneller	Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003	7	13-07-2010 21:17

21-02-2010, 19:50	#6
Oraklet Føler sig hjemme på K10 Tilmeldingsdato: 28-01 2009 Lokation: Danmark Indlæg: 32 Blog Indlæg: 1 Styrke: 16	Velkommen til Kan se du har "lidt" at se til, jeg ved ikke om dette kan hjælpe, for jeg kan forstå at du ikke har det godt, men du eller din mand må/kan gøre flere ting. 1. Bed om et møde med kommunaldirektøren, og sæt ham ind i sagen - hvis han ikke vil hjælpe, eller siger det samme som jobcenteret - så må i få en advokat og ligge sag an mod kommunen. - (Søg via advokaten om fri proces) Klag over sagsbehandleren (hør om vedkomne overhoved er uddannet sagsbehandler) personligt, at han/hun ikke fatter en dyt, og spørg indtil hvad der skal til for at få en pension. 2. Meld dig ind i SIND - og hør om de kan/vil hjælpe dig. 3. Gå til pressen og fortæl din historie - (Tænk jer om, det kan måske få konsekvenser fordi du/i bliver offentlige - ikke fra jobcenteret, - men i lokalsamfundet - sladder mm.). 4.Skift psyk. - altid rart med to meninger. - Forlang evt. ny sagsbehandler også (jobcenteret). 5. få snakket med din egen læge, og bed lægen kontakte psyk. og spørge om han/hun har hul i hoved. 6. Klag til kommunalchefen over den behandling du har fået, og forklar at du er for syg til at arbejde - virker det ikke, så advokat. Det er sådan at det er et skøn i forhold til at få kontanthjælp, men kan du ikke arbejde pga. sygdom - så må de give dig/jer et forsørgelsesgrundlag, og derfor skal du ikke affinde dig med et afslag. Bed om at få det skriftlig, - bed om akt indsigt på kommunen, med "arbejdspapirer" og bed dem påføre begrundelse til afslag på kontanthjælp/pension og hvilke §§ det giver det udfra, og ank alt til beskæftigelsesnævnet omkring evt. arbejdsprøvninger - og bed din læge skriftligt i forhold til kommunen, om at fritage dig for arbejdsprøvning, og forklar det med psyk. der siger mere arbejdsprøvning. 7. optag alle samtaler og bed om referat fra evt. møder. 8. Evt. send en klage til sundhedsministeren og arbejdsministeren. (Det vil sikkert ikke nytte meget, med den skod regering vi har, men i forhold til evt. retssag, vægter det lidt. 9. Skal du i jobtræning - så bed dem pga. din psyke, om at de sender en ud og hente dig, da du ikke kan komme ud af døren. - Og lad være med at spille flink ved dem, ikke arbejde mere ned du kan klare. Bare du møder op, - selvom du må gå igen. 10. giv ikke op, selvom det er hårdt - det skal nok lykkes dig, det kan ikke være alle i din kommune der er åndssvage og ideforladte. Du er jo handicappet, og de har sørme nogle rettigheder - derfor skal du selvfølgelig have pension, hvis du er for syg til at arbejde. Og lad være med at være flov over det - ej heller fordi jeres forældre spæder lidt til, vi har nogle rettigheder i samfundet - du har også ret til en ordenlig behandling af kommunen. Dejligt de kan hjælpe dig/jer - altså jeres forældre. Skriv igen og fortæl hvad der sker, herinde er der masser der kan hjælpe og komme med gode råd og ideer. Hygge

21-02-2010, 21:04	#8
Enteneller Jeg bor her på K10 Tilmeldingsdato: 10-03 2009 Alder: 55 Indlæg: 5.190 Blog Indlæg: 1 Styrke: 22	Hej Spunk, Sikke en historie, stakkels dig. I første omgang skal du være sød til, at lave flere afsnit i de indlæg du skriver, så der er flere der kan være med til at rådgive dig. Der er mange, der må opgive at læse tæt skrevne indlæg pga. koncentrations besvær og uoverskueligheden i sig selv. Jeg er ikke helt sikker på om du har startet en/din sag omkring førtidspension, eller om det "blot" om handler aktivering, det som din kommune vil have dig ud i ?. Hvis du ikke har fået startet en sag omkring førtidspension så ville jeg se at få det gjort, hvis jeg var dig. Du skal have ro og ikke have provokeret din angst og lidelse som den bliver nu. Alle kan komme ind fra gaden og søge førtidpension, alle mellem 18 og 65 år. Her handler det om at få belyst din arbejdsevne, og udetømme alle behandlingsmuligheder samt få fast sat om/at din lidelse er varig. Mht. arbejdsprøving, der vil man jo se på hvor meget du kan arbejde og om du evt. i form af fleksjob kan blive selvforsørgende. For mig lyder det som om at du absolut ikke skal arbejdsprøves og det kan man også få psykiatriske og lægelige vurderinger omkring, således at du fritages herfor. Få aftalt et møde med din sagsbehandler omkring visitation til førtidspension, det er det bedste du kan gøre for dig selv pt. Kh. EE

21-02-2010, 23:17	#10
Enteneller Jeg bor her på K10 Tilmeldingsdato: 10-03 2009 Alder: 55 Indlæg: 5.190 Blog Indlæg: 1 Styrke: 22	Hej Spunk, Fint med indlæggene og skønt billede du har fået dig der. Selvfølgelig vil det være bedst hvis du kan klare en arbejdsprøvning og få belyst hvor meget eller hvor lidt du kan arbejde. Det er dog vigtigt at du stopper op hvis det bliver for meget og får indsat de skåne hensyn du ønsker. Underligt hvad din sagsbehandler kan mene med, at din sag ikke er lige til ftp. ? Har du fået lavet psykiatrisk special lægeerklæring og diverse status rapport opdateringer.? Det bedste er jo hvis ens sagsbehandler indstiller en til pension, så hør hende om hvad det skal til herfor ?. Dog skal du nok i første omgang afklares omkring din arbejdsprøvning, hvis du altså er med på denne ?. Rengøringshjælpen har ikke meget, at sige i din sag, andet end, at der i din ressource profil eller speciallæge erklæringer, kan indgå, at du end ikke er i stand til at varetage daglig dags opgaver, så hvordan skulle du kunne varetage dem der er på arbejdsmarkedet. Dog ville jeg kæmpe for, at få hjælpen igen, hvad er årsagen til at du ikke kan få dette. ? Kh. EE