K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 19-04-2008, 07:26   #1
Odenseaneren
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 26-03 2008
Indlæg: 525
Styrke: 17
Odenseaneren er rigtig godt på vej
Optog sine samtaler med sagsbehandler

http://www.fyens.dk/article/978395:O...ticleid=978395

Citat:
Efter flere års kamp med Odense Kommune føler Lena Bæk Michelsen det retfærdiggjort, at hun har brugt skjulte optagelser
ODENSE: Hun er formentlig hverken den første eller den sidste, der har gjort det: At optage møder med sin sagsbehandler i det skjulte.

Usædvanligt er det alligevel, fordi hun nu fortæller, at hun gør det.

Fem gange inden for det seneste år har hun haft sin lille mp3-optager hængende i en snor om halsen, når hun er gået ind til vigtige møder med Odense Kommune.

- Jeg har valgt at sige det, fordi jeg ikke gider flere slåskampe om, hvad der er blevet sagt og aftalt på møderne. Nu ved de, at jeg har det på bånd, og så nytter det ikke at løbe fra det, siger hun.

Hun ser store fordele ved at optage møderne. For det første kan hun sidde hjemme i ro og mag og lytte møderne igennem. For det andet kan det fungere som dokumentation, hvis der er tvivl om, hvad der rent faktisk er blevet lovet, aftalt eller sagt.

Kend min sag
Gennem tre og et halvt år har hun ligget i en intens strid med Odense Kommune, fordi de er uenige om, hvorvidt hun er så handicappet, at hun ikke kan arbejde. Og fordi de er uenige om, hvor meget økonomisk hjælp hun har krav på, som følge af de merudgifter hun har på grund af sit handicap.

- Det kan godt være, at folk undrer sig over, at jeg føler behov for at optage mine møder, men jeg tror ikke, at de ville undre sig så meget, hvis de kendte hele min sag, siger hun.

- Når Lena Bæk Michelsen forklarer, hvorfor hun føler det retfærdiggjort, at hun begyndte at tage en skjult optager med til møderne, fremhæver hun et eksempel fra et møde i november 2005, hvor hun havde en jurist fra sin fagforening med som bisidder.

På mødet sagde en af kommunens sociallæger, at hun havde valgt at tilsidesætte en vurdering fra en af landets førende eksperter på syg- dommen Ehlers-Danlos syndrom (som Lena Bæk Michelsen lider af, red.), "fordi han var farvet af, at det var hans speciale."

Juristen fra fagforeningen har over for Fyens Stiftstidende bekræftet, at der blev sagt sådan, men det er blevet afvist af kommunen.

Tilliden væk
Vurderingen fra eksperten var vigtig for Lena Bæk Michelsen, fordi han fastslog, at hun led af en invaliderende kombination af tre forskellige sygdomme.

Sygdommen går ud over hendes koncentrationsevne og hukommelse, og derfor er det vigtigt for hende at kunne gennemlytte møderne bagefter.

Hendes sagsbehandler har i en mail til en anden medarbejder i kommunen skrevet, at borgeren i en sag som denne "skal holdes mindst en arms længde i afstand".

Tilliden mellem de to parter kan altså ligge på et meget lille sted, og derfor har Lena Bæk Michelsen bedt om at få en anden sagsbehandler, men det har kommunen afvist.

- Men hvorfor har du ikke blot fortalt, at du ville optage møderne?

- Jeg var bange for, at sagsbehandleren så ikke ville gennemføre møderne. Jeg ville gerne have nogle beviser for det, som jeg hele tiden har sagt, nemlig at de ikke overholder loven. Og jeg ville gerne have dokumentationen i orden, hvis det hele ender med, at jeg lægger sag an mod kommunen ved domstolene. Det tror jeg, det ender med, og det kan komme til at koste over hundrede tusinde kroner, så det er med at kunne føre bevis for sine påstande, siger hun.

Ingen trusler
Lena Bæk Michelsen så helst, at alle møder blev båndet, og at borgeren fik en kopi med sig hjem:

- Det ville betyde en bedre retssikkerhed for borgerne, siger hun.

Optagelserne af hendes møder med forvaltningen har hun ikke offentliggjort nogen steder. Kommunen har skrevet til hende, at den finder det uacceptabelt, men ikke truet med nogen sanktioner
Odenseaneren er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 19-04-2008, 07:29   #2
Odenseaneren
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 26-03 2008
Indlæg: 525
Styrke: 17
Odenseaneren er rigtig godt på vej
http://www.fyens.dk/article/978444:Indland-Fyn--Socialraadgivere-vender-sig-mod-hemme

http://www.fyens.dk/article/978444:I...ige-optagelser

Citat:
Ny teknik gør det let for borgerne at optage møder med sagsbehandlere. Socialrådgivere kalder det uetisk.
Gennem tre og et halvt år har Lena Bæk Michelsen ligget i krig med Odense Kommune, og gennem det seneste år har hun taget et nyt våben i brug: En mp3-optager.

Med det lille, billige apparat skjult under tøjet har hun optaget de møder, hun har deltaget i.

- Min sygdom indebærer store problemer med hukommelsen, så inden jeg kommer hjem fra møderne, har jeg glemt meget af, hvad der blev sagt. Desuden har jeg masser af gange oplevet, at der blev lovet eller sagt noget på møderne, der ikke er fremgået af kommunens egne referater, og som den bagefter ikke ville stå ved, fortæller hun.

Ikke ulovlig
At optageren forblev skjult skyldtes, at hun frygtede, at sagsbehandlerne ikke ville gennemføre mødet, hvis de vidste, at det blev optaget. Det ville være et problem, blandt andet fordi hun tænker på at bruge optagelserne som bevismateriale i en retssag mod kommunen.

Fremgangsmåden er kontroversiel, men ikke ulovlig. Straffeloven blåstempler optagelser - også hemmelige - så længe man selv er en del af samtalen. Men ombudsmanden har fastslået, at borgerne ikke har krav på at få lov til at optage samtaler med sagsbehandlere.

Kommunerne kan med andre ord sige nej, og det forudsætter naturligvis, at borgeren fortæller, at han eller hun optager.

- Det er uetisk
Socialrådgiverne på Fyn bryder sig ikke om at blive optaget i det skjulte:

- Selvfølgelig skal vi kunne tåle at blive kigget over skulderen, men en optagelse gengiver ikke hele sandheden. Mimik, smil og ironi går tabt. Hvis man ved, at man bliver optaget, vil man gøre mere ud af at udtrykke sig klart og tydeligt. At optage uden at gøre opmærksom på det er uetisk på alle måder, og ligesom borgerne kan forlange at vi skal være fair over for dem, kan vi også forvente det omvendte, siger Anne Jørgensen, formand for socialrådgiverne i Region Syddanmark.

Odense Kommune har også vendt sig skarpt mod brugen af skjult mikrofon:

- Vi skal understrege, at forvaltningen ikke accepterer optagelse på bånd af samtaler uden forvaltningens forudgående tilladelse, skriver sekretariatschef Michael Hein Petersen i et brev til Lena Bæk Michelsen.

Direktøren i kommunens socialforvaltning, Henning Seiding, ser mange fordele ved at optage samtaler på bånd efter aftale.

- Det bør vi som udgangspunkt sige ja til. Jeg ser det på linje med, at man har en bisidder med til et møde, siger han.

Socialrådgiver Hanne Lyngsø står bag programmet "Ret og pligt" på P1, og hun peger på, at samtalen ofte vil få et andet forløb, hvis sagsbehandleren ved, at den bliver optaget.

- Men det andet forløb vil ofte være til fordel for borgeren, siger hun.

Netdebatten; http://www.fyens.dk/modules/debat/to...351669#p183867
- deltag i debatten, og lad os skabe fokus på problemet!!
Odenseaneren er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 19-04-2008, 08:38   #3
Hexi
Lever på K10
 
Hexis avatar
 
Tilmeldingsdato: 19-06 2007
Lokation: Bor i Bulgarien
Indlæg: 1.821
Styrke: 19
Hexi er ved at flytte ind på K10Hexi er ved at flytte ind på K10
Citat:
- Det er uetisk
Socialrådgiverne på Fyn bryder sig ikke om at blive optaget i det skjulte:

- Selvfølgelig skal vi kunne tåle at blive kigget over skulderen, men en optagelse gengiver ikke hele sandheden. Mimik, smil og ironi går tabt.
Der må være godt gang i mimikken på Fyn ... hvad er det dog for en gang vrøvl at fyre af
__________________
Bor nu i Bulgarien... Et paradis for danske fattigrøve...
Hexi er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 19-04-2008, 09:32   #4
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
he..he..he.. de kan vel ikke lide det fordi det forpligter dem til at opføre sig ordentligt og følge loven...

de skriver jo ikke samtalerne ind som notater...det glemmer de...

At man ikke kan få en anden socialrådgiver er helt ude I hampen fordi kommunen er til for borgeren og ikke det modsatte.

BORGERNE HAR KRAV PÅ AT FÅ EN VENLIG BEHANDLING AF DET OFFENTLIGE !!!!

MEN DET ORD "VENLIG" ER ÅBENBART EN BY I KINA.
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 19-04-2008, 10:55   #5
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
Jeg har (som sædvanligt) blandet mig i debatten over på fyns og jeg kan kun opfodre jer andre til at gøre det samme ...

Nu er der kommet fokus på emnet hemmelige optagelser (og uanset hvor lidt vi kan lide det , så betyder det mere politisk hvad der står i en avis end hvad der står på K10 )

Det man kunne frygte nu og som vi med debat må være med til at præge er det at med det regeringsparti vi har nu vil være meget meget let for dem at springe over hvor gærdet er lavest ...


Det vil sige at man i stedet for feks at sige , ok det er sq strengt at det skal være nødvendigt at borgene optager hemmelige optagelser siger...

det er sq strengt at borgerne laver hemmelige optagelser lad os forbyde det ved lov og endnu en af vores retssikkerheden ville være taget fra os, nu har vi jo i DK en fin retssikkerhedsloven , men det er umådeligt synd at man fra mange kommunernes sider ikke overholder denne og at man fra politisk side fralægger sig alt ansvar ...

De har lavet loven og det var så det, så kan vi andre selv se hvordan vi vil få det til at fungere i praksis...

Så jeg syntes at dette måske var en godt emne at tage op i div blogge og jer der debattere andre steder kunne måske tage det op der og under alle omstændigheder , er der nogen der magter det så over og debattere på fyns avisen , og støt op om Lena, guderne skal jo vide at hun ikke gør noget vi andre ikke gør (eller ønsker at gøre ) og måske dette er et meget godt fokus at få lagt op til Konference om retssikkerhed i sociallovgivningen den 21 maj.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=4...ghlight=21+maj

Så kom på banen og deltag i debatten
  Besvar med citat
Gammel 19-04-2008, 13:13   #6
zuza
Jeg bor her på K10
 
zuzas avatar
 
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Blog Indlæg: 1
Styrke: 31
zuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for siden
Jeg kan simpelthen IKKE forstå sagsbehandlerne.

Det må da netop være en hjælp for dem, hvis de presses ovenfra til ULOVLIGE sagsbehandlingsmetoder.

Så kan de jo med god samvittighed sige fra over for deres overordnede, så der ikke er mere at diskutere.

Måske sagsbehandlerne OGSÅ kunne få det bedre psykisk, hvis de kan forvalte borgernes sager etisk og lovligt korrekt.

Det må IKKE være sjovt og må spolere manges nattesøvn, hvis de tvinges til at behandle borgerne sådan, at de kan se, at den ene borger efter den anden får det værre og værre, familier smadres, syge bliver hjemløse (halvdelen af de nye hjemløse de senere år er fysisk eller psykisk syge).

Så sagsbehandlerne burde tage imod optagelserne med kyshånd.

(En blind borger kan alligevel IKKE se en sagsbehandlers mimik osv. Som det påstås i artiklen, skulle være et "argument".)

__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza
"The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield
zuza er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 19-04-2008, 14:39   #7
Ida
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 07-09 2006
Indlæg: 389
Styrke: 18
Ida er ny på vejen
Optag åbenlyst

Jeg har gode erfaringer med at optage samtaler med sagsbehandlere åbenlyst - med mp3 optageren midt på bordet. Sagshandleren bliver meget mere positiv og optaget af at overholde loven. Skjulte optagelser kan ikke på samme måde påvirke sagen. Men selvfølgelig bruges som bevis i en retssag. Udfra mine erfaringer vil jeg råde til at optage uden skjult mikrofon
Ida er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 20-04-2008, 00:22   #8
bmdc
Ved at flytte ind på K10
 
Tilmeldingsdato: 18-12 2007
Indlæg: 533
Styrke: 17
bmdc er ny på vejen
mp3

det lyder som en meget god ide med en mp3.
Hvor køber man sådan en
Det må være sådan en, jeg skal have med til det møde jeg skal til engang i sep. mdr.
Jeg har også tænkt mig at sætte den på bordet, så den er synlig.
Jeg kan jo ikke gøre for at min hukommelse er som en si......

god nat til jer alle på K10 fra bmdc
bmdc er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 20-04-2008, 03:01   #9
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
Her er tre link til mp3 afspiller der alle er til at betale sig fra og som kan købes over nettet

Det eneste du skal huske når du skal ud og købe mp3 afspiller er at du skal sørge for at den er med optager funktion (det er alle tre her) og jeg vil råde dig til når du alligevel skal ud og købe en , så køb ikke en med under 1GB kapacitet, så kan du nemmelig også bruge den til noget musik , hvorfor ikke slå to fluer med et smæk

http://www.kelkoo.dk/ps_18201077/122701.html

http://www.kelkoo.dk/ps_12320131/122701.html

http://www.kelkoo.dk/ps_18127652/122701.html

Også godt nat herfra

PS hvis ikke du vil købe over nettet så har sådan nogen som el-giganten, Føtex. Bilka osv også som reglen mp3 afspillere , men jeg syntes de er dyre end dem man køber på nettet

Jeg bruger som reglen mine ungers gamle mp3 afspillere men tror også at jeg vil bestille en helt ny til kun mig
  Besvar med citat
Gammel 24-04-2008, 14:18   #10
lena
Mit andet hjem K10
 
lenas avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-08 2007
Indlæg: 612
Styrke: 18
lena er ved at flytte ind på K10lena er ved at flytte ind på K10
Seneste skrivelse til Odense Kommune

Citat:
Odense Kommune
Att. Kommunaldirektør Henning Seiding
Mail: [email protected]







Blommenslyst, den 24. April 2008




Kære Henning Seiding.

Jeg har læst dit indlæg i Fyens Stiftstidende lørdag d. 19. April 2008, og hæftet mig ved følgende udtalelser fra dig;
  • ”Vi skal efter min mening have en meget god og saglig begrundelse for at kunne afvise en borger, der beder om lov til at optage et møde på bånd”
  • ”Båndoptagelser vil kunne løse mange problemer både for borgerne og for os”

Allerførst vil jeg udtrykke min glæde over, at du – ligesom jeg – kan se fordelen ved at optage samtaler, for derved at undgå eventuelle senere misforståelser! Der er her tale om fordel både for Odense Kommune som for borgeren.

Til din orientering vedhæfter jeg netop modtaget skrivelse af 22. April 2008, underskrevet af Michael Hein Petersen. Jeg vil gerne anmode dig om at tage stilling til følgende, under henvisning til denne skrivelse;

Kan du tilslutte dig, at der forud for hvert fremtidige møde skal ansøges om tilladelse til optagelse af mødet, og i så fald skal jeg bede om en saglig begrundelse herfor?
  • Da mine kognetive problemstillinger er tilstede hele tiden, kan jeg ikke se hvorfor der skal bruges tid/ressourcer på at søge forud for hvert møde.
  • Jeg kan være bekymret for, at det at skulle afvente godkendelse omkring optagelser vil betyde at min sag forhales unødigt.

Der var flere – i mine øjne – væsentlige fejl omkring mødet d. 3. april, samt den efterfølgende konklussion/sagsbehandling af de på mødet givne oplysninger. Desuden var dokumentationsgrundlaget ikke i overensstemmelse med Persondataloven. Her kan jeg f.eks. nævne;
  • Væsentligheden i indarbejdelse af berigtigelser, herunder at sagsbehandleren fandt at min sag ville blive rodet, såfremt disse skulle vedhæftes (hvilket SKAL ske iflg. Persondataloven.)
  • Jeg opdagede ved et tilfælde at berigtigelserne ikke var indarbejdet, ej heller lå i lægemappen. (Hvilket er i strid med det lovede om, at berigtigelser blev vedhæftet alle relevante bilag senest ved udgangen af januar 2008)
  • Jeg måtte flere gange pointere væsentligheden af disse berigtigelser, før sagsbehandleren garanterede for de blev vedhæftet (Det kan som borger virke som en modvilje mod at sagen bliver oplyst korrekt)
  • Vi bruger lang tid under mødet på at gennemgå væsentlige oplysninger omkring mine begrænsninger. Disse oplysninger er ikke blevet gengivet korrekt, alternativt ikke ført ind i sammenfatningen eller på anden måde noteret jf. notatpligten. (Som ellers skulle gavne hensynet til borgerens mulighed for at sikre sig dokumentation for - og huske indholdet af - et møde.)
  • Der tages ting ud af en sammenhæng, hvorved der tegnes et misvisende billede af mit funktionsniveau.

Jeg vil formode, at du – såvel som sagsbehandleren - kan se fordelen af, at dette møde er optaget, således vi kan rette fejlen inden der træffes afgørelse i min sag!

For mit eget vedkommende var min optagelse i hvert fald nødvendig, da jeg efterfølgende skulle kommentere på sammenfatningen, jf. ovenstående punkter.

Netop grundet mine kognetive problemer, har jeg uden problemer fået tilladelse til at optage mine møder/samtaler med sagsbehandler i sygedagpengeafsnittet, samt med ergoterapeut fra Ældre- og Handicapafsnittet. Derfor undrer det mig også, at samme tilladelse ikke kan gives i forbindelse med min ansøgning om §100 – merudgifter handicappede voksne.


Med venlig hilsen

Lena Bæk Michelsen

TAK FOR HJÆLPEN TIL DE AF JER DER HJALP MIG MED AT SKRIVE DETTE BREV
lena er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
At optage samtaler /møder? Lejeko Alt det andet 6 04-01-2014 23:55
Samtaler tjele88 Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 1 06-01-2012 10:35
Fiktive samtaler mulle59 Spørgsmål ang fleksjob 2 23-05-2011 17:14
fiktive samtaler mulle59 Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 4 22-05-2011 22:07
100.000 unødvendige samtaler med sygemeldte! buster Politik og Samfund 3 28-02-2010 11:17




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 05:52.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension