Politikere læs her.

[phhmw]

phhmw

Socialrådgivere bør være autoriserede, med personligt ansvar over lovgivningen.

Som andre autoriserede faggrupper, hvor samfundet kræver en autorisation.


https://www.sn.dk/rudersdal-kommune/...0m5XMgbEpAZLtU

Kammeradvokaten skal nu undersøge omfanget af ulovlig praksis, hvor forældre er blevet frarådet at klage over kommunens afgørelser. Fundamental retssikkerhed er tilsidesat påpeger Ann Sofie Orth (K)

Uigennemskuelig visitation og en klageproces, der efterlader borgerne uden reel retssikkerhed.

Det har desværre været det, der har mødt en lang række forældre til sårbare børn og unge, når de har henvendt sig til Rudersdal Kommunes PPR-afdeling (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, red).

Og det er et helt fundamentalt brud på god forvaltning og på borgernes retssikkerhed, lyder det fra en dybt berørt borgmester, Ann Sofie Orth (K):

– Jeg er faktisk dybt rystet. Både som mor, som jurist og som borgmester. Og præcis i den rækkefølge. Jeg undrer mig meget over, hvordan det overhovedet kan ske i vores kommune, at den helt basale retssikkerhedsgaranti er blevet tilsidesat.

Rudersdals borgmester fortsætter efter en kort pause:

– En lang række borgere, der i forvejen har nok at se til som forældre til sårbare børn og unge har ikke fået den sagsbehandling, de har krav på. Det er helt banalt og fundamentalt, at man selvfølgelig skal have mulighed for at klage over afgørelser i kommunen. Borgerne skal have en klagevejledning og måske også henvises til kommunens borgerådgivning. Det er ikke dyb jura! Derfor er jeg rystet over, at det overhovedet har kunne ske, lyder det skarpt fra Ann Sofie Orth.

Hun understreger, at det endnu er for tidligt at sige, hvem der er ansvarlig for den ulovlige praksis.

– Vi skal helt til bunds i denne sag. Derfor har vi bedt advokatfirmaet Poul Schmith (også kendt som Kammeradvokaten, red.) om at gennemføre en ekstern undersøgelse af i alt 60 sager. Alle sten skal vendes, lyder det fast fra borgmesteren til Rudersdal Avis.

Hun lægger ikke skjul på, at det er en møgsag for Rudersdal Kommune, men samtidig er hun glad for, at den ulovlige praksis er opdaget… og øjeblikkeligt standset.

– Burde alarmklokkerne have ringet tidligere. Mange af de berørte familier har i hvert fald gjort deres for at påpege, at noget var galt. Det har de gjort længe. Lige nu og her skal vi sørge for, at vi i Rudersdal overholder forvaltningsretten. Vi skal have styr på og hjælpe de berørte familier samtidig med, at vi skal finde ud af, om der er flere familier end dem vi allerede har kendskab til, som har fået ulovlig vejledning. Og om sagen så skal have yderligere konsekvenser, det må advokatundersøgelsen afdække, siger Ann Sofie Orth.

Ulovlighederne blev opdaget efter en intern undersøgelse gennemført af den konstituerede chef for Børn og Familie efter at den tidligere chef var fratrådt stillingen efter gensidig aftale med kommunen.

Den ulovlige praksis blev standset den 11. februar i år, men har ifølge borgmesteren været praktiseret siden november 2019.

Rudersdal Kommune har kontaktet alle omfattede familier

Kommunen har i denne uge informeret alle familier, der kan have været berørt af den ulovlige praksis, som nu vil blive genstand for advokatfirmaets uvildige undersøgelse. Ligeledes er kommunens borgerrådgiver orienteret om den ulovlige praksis.

Den uvildige undersøgelse
Advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten skal undersøge, om der er lavet forvaltningsretlige fejl i forbindelse med Skolevisitationsudvalgets arbejde de seneste cirka to år.

Advokaterne vil gennemgå alle sager, som Skolevisitationsudvalget har afgjort i perioden, med det formål at identificere eventuelle forvaltningsretlige fejl i de enkelte sager. Det vil blandt andet blive undersøgt, om afgørelserne lever op til forvaltningsretlige krav, såsom partshøring, begrundelse og klagevejledning. I alt er der tale om cirka 60 sager, hvor der kan være mistanke om, at praksis for håndtering af klager er foregået på et ikke-lovligt grundlag.

Ann Sofie Orth siger:

– Hvis det viser sig, at nogle sager om visitation til specialiserede tilbud ikke er behandlet lovmedholdigt, som det hedder i forvaltningssprog, så vil vi som kommune revurdere sagerne for at finde ud af, om der skal træffes en ny afgørelse, og om de berørte familier har ret til erstatning. Advokatfirmaet går i gang med deres undersøgelse nu. På baggrund af denne, må vi tage stilling til, om der er grund til at foretage yderligere i sagen. Lad mig understrege. Vi har ikke tænkt os at stoppe, før vi er kommet helt til bunds i denne sag. Alle sten skal vendes.

Advokatfirmaets undersøgelse forventes senest at være færdig med udgangen af juni 2022.

Hilsen Peter

Bilag

Trusler fra kommunernes side af.
https://www.k10.dk/showthread.php?t=35307

[phhmw]

Kære politikere, jeg ved at nogle af Jer læser med om virkeligheden.

C. BPA- HJÆLPERORDNINGER – FOKUS PÅ BPA § 95 STK.3 og stk.4!❗️
KLUDETÆPPET § 84 § 85, § 86 og § 97‼️

Hvorfor er dette kludetæppe af flere forskellige paragraffer reelt ubrugeligt i en § 95 stk.3❓

De voksne hjemmeboende borgere hører til gruppen ”MED BETYDELIGT OG VARIGT NEDSAT FYSISK ELLER PSYKISK FUNKTIONSEVNE”, som på ingen måde og på intet tidspunkt af døgnet er i stand til at tage vare på sig selv❗️

Der kan efter § 95 stk. 3 og 4 udmåles timer til: - PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK HJÆLP § 83 – AFLØSNING/AFLASTNING § 84 – RÅDIGHEDSTIMER (kun i særlige tilfælde). Der er IKKE tilskud til Overvågning (dog stk.4) og Ledsagelse. Hjælpen ydes som udgangspunkt i hjemmet.

❗️Ved behov for YDERLIGERE hjælp skal denne søges via ANDRE paragraffer som § 85 SOCIALPÆDAGOGISK STØTTE, § 86 VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING, § 97 LEDSAGELSE. Altså et kludetæppe!❗️

Det betyder, at borgerne med kun § 95 stk. 3 ofte efterlades i mange timer med udækkede hjælpebehov i intervaller i løbet af døgnet. ❗️

‼️Der er ikke dækning til alm. og løbende omsorg og ”passen” på, spredte og løbende hjælpebehov, ledsagelse - hverken til udendørs aktiviteter, gåture, fritidsaktiviteter, familiebesøg eller f.eks. lægebesøg, træning af forskellig art mm.
Altså ALLE de ting, der hører med til en almindelig hverdag‼️

Det er således IKKE en fleksibel og sammenhængende ordning.

‼️§ 97 LEDSAGELSE

Så kan der heldigvis søges om ledsagelse efter denne paragraf 15 timer om måneden.

MEN …… hvis borgeren ikke har et verbalt sprog og selv kan efterspørge, hvad borgeren har lyst til, er vedkommende IKKE BERETTIGET TIL LEDSAGELSE ‼️‼️

Vi lader den lige stå et øjeblik❗️

Hvis man har en så nedsat funktionsevne at være uden sprog, vurderes der ingen berettigelse til at komme nogen som helst steder – ikke engang en gåtur med hjælper i kørestol‼️

NOGEN er så heldige, at de godt kan udtrykke lyst til en aktivitet. Mange kommuner bevilger så de 15 timers ledsagelse.

Rigtig mange af borgerne har i alle situationer brug for kendt og trygt personale med indgående kendskab til alle udfordringer af både psykisk og fysisk karakter. Kommunen ansøges derfor, om forældre eller kendte hjælpere kan dække de 15 timer.

Men de får NEJ‼️

Kommunen påberåber sig ”faktisk forvaltningsvirksomhed”, hvor den har retten til at bestemme, hvem der skal levere hjælpen. Dette kan så være af et fast udekørende team ansat i kommunen. Ved klage til Ankestyrelsen fås samme besked, men dog med en vigtig passus, hvor der henvises til kommunens omsorgsforpligtelse:

”‼️Kommunen er forpligtet til at sikre, at støtten er tilrettelagt på en sådan måde, at borgeren reelt kan modtage støtten, da formålet med støtten ellers ikke kan opfyldes”.‼️

Enkelte kommuner vælger ”den gode løsning”. De fleste fastholder desværre.

Derfor ender borgerne med ikke at få hjælpen, netop fordi det ikke kan fungere pga. deres nedsatte funktionsniveau. Giver det mening❓

Derfor er § 97 LEDSAGELSE ikke brugbar for de fleste i en 95 stk. 3 ordning. Der er nødt til at være en mulighed for en integreret ledsagelse.
Og hvor ender beløbet for de bevillinger i kommunekasserne, som borgere ”reelt” ikke modtager❓

‼️§ 86 – VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING

En borger kan godt få bevilget f.eks. nødvendig fysioterapi eller nødvendig træning tilknyttet f.eks. et sundhedscenter måske 2 x 30 minutter om ugen. Og det er godt, hvis borgeren er i stand til det.

Men der forekommer urimelige afgørelser, f.eks. hvor en ung mand er under observation et døgn i hjemmet. Her noteres, at borger støttes i balance i hjemmet i kort tid med en gå-vogn.

I afgørelsen, hvor kommunen skærer en 24/7 ordning til 65 timer står, at denne gå-vogn er ”vedligeholdende træning” § 84, som IKKE kan bevilges i en § 95 stk. 3.⁉️

For en anden borger ønskes det belyst, om der er mulighed for via en ergoterapeut at få anvist nogle øvelser til en ryg, der er blevet ”C-ryg” bl.a. på baggrund af at sidde meget i en Velastol, når der ikke gås med støtte med ham.

Ergoterapeut kommer, vurderer og udfærdiger et forslag med øvelser til ”hjemmetræning”. Så der er ingen bevilling § 84 og ingen tid i 95 stk. 3 ordningen⁉️

Igen mangler mulighed for bevillinger som en del af en helhedsorienteret løsning i hverdagen.

‼️§ 85 SOCIALPÆDAGOGISK STØTTE

HER MÅ LØSNINGEN VÆRE❗️

DET ER DEN BARE IKKE.

Vi VIL HER PÅVISE, HVORDAN § 85 KAN VÆRE EN STOR DEL AF LØSNINGEN FOR § 95 STK. 3

For det første er kommunerne ekstremt karrige med bevilling af § 85. Og ofte er en bevilling på bestemte tidspunkter f.eks. på hverdage. I weekenden ”behøver” der ikke ske noget.

For det andet er der ”vist” problemer i forhold til principafgørelse 3-19 om, hvem der nu skal udføre hjælpen. Er der mon nogen, der har modtaget støtte med § 85 guidning som § 83 hjælp i BPA- ordningen❓

OG for det 3. gælder det samme som ved LEDSAGELSE § 97. Kommunerne forbeholder sig den faktiske forvaltningsvirksomhed, så mange må frasige sig hjælp på den pårørendes vegne, da den ikke kan modtages.

GIVER DET MENING ❓NEJ❗️

Hele lovgivningen og vejledningen vedr. § 85 viser ellers, at den passer fuldstændigt på borgere med § 95 stk. 3.

Læs nedenstående væsentlige uddrag af serviceloven og vejledning tænk over, om…..

DISSE FORMULERINGER MON GENKENDES FRA DET OVERORDNEDE FORMÅL MED BPA-ORDNINGER❓

Serviceloven:
§ 85.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt genoptræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Her er for borgere med § 95 stk. 3 alle væsentlige nøgleord:
HJÆLP, OMSORG, STØTTE, GENOPTRÆNING, HJÆLP TIL UDVIKLING AF FÆRDIGHEDER❗️

Der er altså mulighed for at give den hjælp, støtte og omsorg med § 85, som mange har fået afgørelser om ikke findes i en § 95 stk. 3.❗️

Det ville kunne give den sammenhæng, der mangler hele døgnet, så både borgere kan få hjælp og forældre og hjælpere kan få TID. Det ville også kunne erstatte den manglende mulighed for overvågning❗️

Socialpædagogisk bistand skal ydes til personer, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor………

DET PASSER PÅ § 95 STK: 3 BORGERE
❗️Formålet med indsatsen efter servicelovens § 85 er at styrke den enkeltes funktionsmuligheder eller at kompensere for nedsat funktionsevne, som betyder, at den enkelte ikke kan fungere optimalt i dagligdagen eller i relation til omgivelserne.

Socialpædagogisk bistand skal bidrage til, at den enkelte kan skabe en tilværelse på egne præmisser. Indsatsen tager således sigte på, at den enkelte kan bevare eller forbedre sine psykiske, fysiske eller sociale funktioner.

DAGLIGDAGEN, RELATION TIL OMGIVELSER❗️

EN TILVÆRELSE PÅ EGNE PRÆMISSER, BEVARE SINE PSYKISKE, FYSISKE ELLER SOCIALE FUNKTIONER, DAGLIGDAGEN, ❗️

RELATION TIL OMGIVELSER❗️

Formålet med den socialpædagogiske bistand også at yde en særlig hjælp, så den pågældende kan opnå og fastholde egen identitet samt opnå en mere aktiv livsudfoldelse.

IDENTITET, MERE AKTIV LIVSUDFOLDELSE❗️
Socialpædagogisk bistand ydes uafhængigt af boform. ❗️❗️
Tildeling ……. herunder socialpædagogisk bistand, skal altid ske på baggrund af en konkret, individuel vurdering af den enkeltes behov for hjælp…
Støtte efter § 85 vil ofte gives i sammenhæng med andre ydelser efter serviceloven, f.eks. personlig og praktisk hjælp efter § 83 herunder rehabiliteringsforløb efter § 83 a, genoptræning eller vedligeholdelses- træning efter § 86, behandling efter § 102 eller aktivitets- og samværstilbud efter § 104.
SAMMENHÆNG MED § 83, § 83 a, § 86, § 102, § 104❗️

Ankestyrelsens principafgørelse 78-14

Der kan både være tale om vedligeholdende og udviklende socialpædagogisk bistand……❗️

Hjælp til at bryde social isolation kan der også bevilges socialpædagogisk bistand til. Det kan være hjælp og støtte, både i og uden for hjemmet, til at kunne invitere folk hjem, og til at komme ud af hjemmet.❗️
VEDLIGEHOLDENDE OG UDVIKLENDE, BRYDE SOCIAL ISOLATION, I OG UDEN FOR HJEMMET❗️

Det relations skabende arbejde er helt centralt i den socialpædagogiske bistand.
Bistanden kan derfor med fordel tilrettelægges på en sådan måde, at der skabes de nødvendige rammer for, at den person, der modtager støtten, kan opbygge og bevare en relation til den eller de medarbejdere, der udfører indsatsen.

RELATION❗️

Afhængig af de konkrete omstændighederne vil socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85 kunne bestå af ledsagelse, både når der er tale om individuelle og fælles aktiviteter, herunder fritids- og kulturtilbud, aktiviteter af social karakter, aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse, o.l. Det kan f.eks. være relevant for, at den pågældende kan fastholde egen identitet og opnå en mere aktiv livsudfoldelse.

LEDSAGELSE INDIVIDUELLE OG FÆLLES AKTIVITETER, FRITIDS OG – KULTURTILBUD, SOCAL KARAKTER mm.❗️

FASTHOLDE EGEN IDENTITET OG MERE AKTIV LIVSUDFOLDELSE.❗️

Der kan efter BPA-ordning § 96 udmåles hjælp til – PERSONLIG OG PRAKTISK HJÆLP – OVERVÅGNING - LEDSAGELSE OG AKTIVITETER - RÅDIGHEDSTIMER – FERIE (udlandet) og WEEKENDOPHOLD. Altså en samlet pakkeløsning, som indeholder alle de paragraffer, som er beskrevet her.

DERFOR HAR VI FORÆLDRE OG PÅRØRENDE TIL CA. 400 HJEMMEBOENDE VOKSNE MED § 95 STK. 3 BRUG FOR AT TYDELIGGØRE, AT DET ER TID TIL LOVGIVNINGSMÆSSIGT AT KUNNE FÅ UDMÅLT HJÆLP TIL AT LEVE ET LIV MED FLEKSIBILITET, LIVSKVALITET OG HELHEDSORIENTERET HJÆLP❗️

Den mest indlysende løsning er selvfølgelig ”ÈN FÆLLES BPA-ORDNING” med samme rettigheder efter en konkret og individuel vurdering for alle – og med fuld hensyntagen til det overordnede formål for BPA-ordninger

phhmw

Stor tak til Marianne Bollhorn for denne flotte oversigt fra virkeligheden[/B][/B]


k10`s vidensbank om gen - og vedligeholdstræning:

https://www.k10.dk/showthread.php?t=15813

Hilsen Peter

[phhmw]

‼️A. BPA- HJÆLPERORDNINGER – FOKUS PÅ BPA § 95 STK.3 og stk.4!‼️

VI FORÆLDRE OG PÅRØRENDE TIL CA. 400 HJEMMEBOENDE VOKSNE MED BPA § 95 STK. 3 og 4 HAR FØLGENDE SPØRGSMÅL HER MARTS ANNO 2022:

Hvorfor er der i loven forskelsbehandling og diskrimination mellem 2 grupper af borgere med samme behov❓

Hvorfor har borgere med kognitive udfordringer ikke ret til samme hjælp og muligheder, som hvis de selv verbalt kunne give udtryk for behov og ønsker❓
Hvorfor er der næsten kun mulighed for basal hjemmehjælp efter § 83, hvor en del af hjælpen udmåles på minutter og som punkthjælp, og hvor borger i mange timer efterlades med udækket hjælpebehov❓

Hvorfor er almindelige sygeplejeydelser ikke delegeret ind i ordningen til faste hjælpere❓

Hvorfor mon det ikke er muligt at rekruttere hjælpere til sådanne ordninger❓
Hvorfor er det svært at få aflastning/afløsning i hjemmet ud fra det konkrete og individuelle behov❓

Hvorfor er tid til madlavning, tøjvask og indkøb ikke en del af ordningen som i en almindelig familie❓

Hvorfor er mulighed for anden hjælp et ubrugeligt kludetæppe af regler f.eks. § 85, § 86 § 97, hvor de fleste reelt ikke kan modtage hjælpen, da den ikke er indbygget i ordningen❓

Hvorfor vil mange kommuner ikke fravige ”Faktisk forvaltningsvirksomhed”, så bevilget hjælp kan modtages❓

Hvorfor er der efter 7 år stadig ikke lovhjemmel til ”overvågning”❓

Hvorfor kan der ikke bevilges ”omsorg” hele døgnet og relevante rådighedstimer❓

Hvorfor er det ikke muligt med ledsagelse i ordningen, uanset om et ønske kan udtrykkes verbalt❓

Hvorfor forsøges al anden hjælp, som skal kompensere for handicappet i hverdagen, fjernet❓

Hvorfor er det ikke en selvfølge, at hjælper hele tiden er til stede for løbende at opfylde alle hjælpebehov❓

Hvorfor er der ikke reel mulighed for rådighedstimer og puljetimer❓

Hvorfor har borgerne ikke mulighed for rejser med familien til udlandet❓

Hvorfor kategoriseres § 95 stk. 3 borgere som andenrangs borgere uden individuelle krav til livet og dermed en tilværelse så tæt som muligt på en normal tilværelse, selvfølgelig både i og uden for hjemmet❓

Hvorfor må de borgere, der har allermest brug for hjælp, ikke få den i en helhedsorienteret og fleksibel ordning❓

Hvorfor er det afgørende, at borger selv skal kunne være arbejdsleder – og ikke en nærtstående❓

Hvorfor er der ikke de samme regler for § 95 og § 96 borgere, hvor lovgivningen lever op til servicelovens forudsætninger om at kompensere borgere med handicap så meget som muligt❓

Hvorfor er kommuner, KL og Ankestyrelsen modstandere på trods af Servicelovens muligheder❓

Hvor er RETSSIKKERHEDEN❓❓

Lever denne begrænsede ordning op til FN`s Handicapkonvention ❓

❗️FORMÅL FOR HJÆLPERORDNINGER BPA – BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE §§ 95 og 96:

Det overordnede formål med reglerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og BPA er at skabe grundlag for FLEKSIBLE ORDNINGER, der tager udgangspunkt i borgernes SELVBESTEMMELSE, så borgeren kan FASTHOLDE ELLER OPBYGGE ET SELVSTÆNDIGT LIV.

Formålet er samtidig, at der skabes MULIGHED FOR HELHEDSORIENTERET HJÆLP for borgere med et omfattende hjælpebehov.

BPA kan gives til borgere over 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har meget omfattende hjælpebehov.

BPA bevilges af kommunen som et KONTANT TILSKUD TIL AT ANSÆTTE EGNE HJÆLPERE ud fra timetal bevilget efter en KONKRET OG INDIVIDUEL VURDERING AF HJÆLPEBEHOVET.

ER DET SAMLEDE BPA-OMRÅDE PRESSET❓JA❗️

§ 95 og § 96 er begge BPA-paragraffer under samme målsætning om et frit liv for borgeren, hvor der udbetales et kontant tilskud. Desværre er der i dag alt for langt fra det overordnede formål og virkeligheden for begge ordninger. Rigtig mange er beskåret kraftigt i tidligere bevilget hjælp og reelle behov dækkes ikke, selv om der ikke er ændringer i behov. Det er blevet meget sværere at få bevilget en BPA-ordning.

Dette og kommende indlæg skal derfor IKKE ses som en kamp mellem de 2 ordninger. Vi håber, at alle, der søger § 96 og alle med § 96 også vil byde ind og støtte vores ønske og behov for èn fælles ordning.

‼️VI HAR DOG BRUG FOR AT FREMHÆVE DEN STORE ULIGHED OG DERMED MANGEL PÅ LIGESTILLING! DET ER PÅ INGEN MÅDE MULIGT FOR BORGERE MED § 95 stk. 3 og stk. 4 AT KUNNE FÅ UDMÅLT HJÆLP TIL AT LEVE ET LIV MED FLEKSIBILITET, LIVSKVALITET og som HELHEDSORIENTERET HJÆLP‼️

I de kommende 8 dage vil vi sætte yderligere fokus på enkelte problemstillinger og konsekvenser.

Kære politikere og alle I andre med kendskab til området – Hvilke svar har I på vores egentlige overordnede spørgsmål:

HVAD BERETTIGER, AT DER ER FORSKELLIGE BPA- ORDNINGER TIL BORGERE MED SAMME BEHOV❓❓

Lad os få jeres refleksioner og bud på, hvordan dette kan løses hurtigst muligt❓

Lad os samtidig få bud på, hvordan retssikkerheden kan sikres med den rette fleksible og helhedsorienterede hjælp for ALLE cirka 2500 borgere med ÈN FÆLLES BPA-ORDNING!⁉️

Og kære forældre og pårørende – beskriv meget gerne i tråden, hvilke konsekvenser disse mangler ved 95 stk. 3 og stk. 4 overordnet har for tilværelsen for jeres voksne hjemmeboende. ‼️

Charlotte B. Mølbæk-privat Karina Adsbøl Daniel Toft Jakobsen Janne Sander Jeppe Kerckhoff Michael Graatang Susanne Olsen Simon Tj Torsten Gejl Jakob Sølvhøj Marie Bjerre Marlene Ambo-Rasmussen Christina Thorholm Thorkild Olesen Monica Lylloff Emil Falster Kirsten Normann Andersen Astrid Krag og alle I andre relevante aktører?

Hilsen Peter

[phhmw]

B. BPA – HJÆLPERORDNINGER – FOKUS på BPA § 95 STK. 3 og STK. 4❗️

OVERVÅGNING – HVAD ER PROBLEMERNE HER❓

DER ER EFTER 7 ÅR BRUG FOR POLITISK HANDLING NU‼️

Den mest indlysende løsning er selvfølgelig ”ÈN FÆLLES BPA-ORDNING” med samme rettigheder efter en konkret og individuel vurdering for alle – og med fuld hensyntagen til det overordnede formål for BPA-ordninger❗️

Der kan på § 95 stk. 3 IKKE udmåles tilskud til OVERVÅGNING.

På § 95 stk. 4 er der for unge med § 95 stk. 3 i alderen fra 18-23 år mulighed for overvågning i 8 sammenhængende timer om natten.

Borgerne hører til gruppen ”MED BETYDELIGT OG VARIGT NEDSAT FYSISK ELLER PSYKISK FUNKTIONSEVNE”, som på ingen måde og på intet tidspunkt af døgnet er i stand til at tage vare på sig selv❗️

Hvordan kan denne manglende rettighed forklares eller retfærdiggøres❓

HVAD ER OVERVÅGNING❓

1. Respiratorisk lægeordineret overvågning i hjemmet betyder, at borgerens respiratoriske behandling, herunder vejrtrækning og apparatur bliver overvåget af et hjælperhold, bestående af personligt uddannede hjælpere. Det er et samarbejde mellem kommune og region.

2. Ankestyrelsens definition af overvågning:”…….hvor hjælpen ALENE har til formål, at hjælperen skal holde øje med borgeren og reagere på eventuelle hjælpebehov”.‼️

Hvordan skal det forstås?

Bare formuleringen giver ikke mening. Bemærk, der står ikke noget om kun natlig overvågning. Det er ikke sådan det foregår i § 95 stk. 3 familierne! Der sidder IKKE en hjælper ved siden af og holder øje for at reagere på eventuelle hjælpebehov.

Der er hele tiden og ofte hele døgnet - alt efter de individuelle behov - mange forskellige slags opgaver, både løbende og spredte.

Men disse opgaver kan der ikke udmåles tid til! Og samtidig foregår den helt almindelige tilværelse med alt, hvad det indebærer og også her behov for hjælp.
Ankestyrelsens definition er med til at slagte ordningerne, fordi hjælpen på § 95 stk. 3 udmøntes efter hjemmeplejens § 83 = personlig pleje og praktisk hjælp.
Så ingen opgaver af denne slags = ingen timer, heller ikke om dagen❗️

Der gentages lige formålet med BPA-ORDNINGERNE:

‼️FORMÅL: BPA – BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE. ‼️

Det overordnede formål med reglerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og BPA er at skabe grundlag for fleksible ordninger, der tager udgangspunkt i borgernes selvbestemmelse, så borgeren kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv.

Formålet er samtidig, at der skabes mulighed for helhedsorienteret hjælp for borgere med et omfattende hjælpebehov.

BPA kan gives til borgere over 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har meget omfattende hjælpebehov.

BPA bevilges af kommunen som et kontant tilskud til at ansætte egne hjælpere ud fra timetal bevilget efter en konkret og individuel vurdering af hjælpebehovet.
Der er INGEN fleksibilitet og/eller helhedsorienteret hjælp i § 95 stk. 3. Og der kan ikke udmåles tid til alt det, der hører med til at leve et ganske almindeligt liv. Der kan ikke udmåles tid til almindeligt samvær og omsorg, det er ”overvågning”❗️

Hvorfor en så begrænset ordning til netop denne gruppe borgere? Det er uforståeligt❗️

Mange udsættes stadig for stopursmetoden, hvor alt opgøres på minutter. Der tælles op og lægges sammen – uden tanke for behov for fleksibilitet og smidighed.

Mange får afgørelser med udmålt tid i intervaller. Det er helt almindeligt, at borger efter udmåling efterlades mange timer hvert døgn uden hjælp.

Når der reageres på, at det er umuligt at rekruttere personale til opsplittede vagter, fås beskeden både fra kommune og ankestyrelsen, at det er arbejdsleders ansvar!

Astrid Krag har flere gange udtalt, at ingen skal efterlades med udækket hjælpebehov, men det er ikke en bemærkning, der vejer tungt, fordi Astrid Krag har læst utallige beskrivelser af, at det netop sker.

Men tænker hun mon kun i hjemmeplejebehov❓

Astrid Krag har også flere gange udtalt, at den rette hjælp skal gives første gang. Men det var jo netop det, der (for det meste) skete tidligere.
Nu modtages afgørelser om, at borger tidligere har været ”overkompenseret”. For der er ikke lovhjemmel til ”overvågning”❗️

På § 95 stk. 4 kom for nogle år siden den ændring, at unge mellem 18-23 kunne få overvågning efter det fyldte 18. år. Men her fortsætter alligevel den samme kamp på minutter. Heller ikke her er der fred.❗️

I BPA § 96 er der som en del af pakkeløsningen overvågning. Derfor fremhæver vi igen og igen, at denne forskel i udmåling til borgere med samme behov er diskrimination og mangel på ligestilling❗️

Det har sin helt egen beskæmmende politiske historik.

POLITISKE HISTORIK:

Før 2015 udmøntede kommunerne hver for sig tid til overvågning med afsæt i den enkelte borger. Det vides vist ikke overordnet, på hvor mange forskellige måder og til hvor mange borgere?

Men ved en retssag i 2015 (som i øvrigt handlede om noget helt andet) blev det noteret, at der ikke er lovhjemmel til overvågning i § 95. stk. 3.

Det betød, at denne gruppe på ca. 400 borgere pludselig stod uden lovmæssig ret til en hjælp, der tidligere var vurderet og bevilget som et reelt behov❗️

Der er altså et hul i loven, hvor det ikke er muligt at give hjælpen‼️‼️

Kommunerne begyndte systematisk at fjerne den ”for de skulle jo følge loven”! Samtidig fik og får mange stadig afgørelser fra kommunerne om, at de er berettiget til botilbud❗️

Hvor blev retten til selv at vælge bolig af❓

Kommunerne er rigtig ”gode” til via erfa-grupper at afprøve, hvor langt de kan gå i forhold til at begrænse hjælpen. Men serviceloven har flere muligheder, som der åbentlyst ikke samarbejdes om. ❗️

Flere familier forsøger sig gentagne gange i ankesystemet med al den belastning, stress og uro, det medfører, for Ankestyrelsen skulle jo være garant for RETSSIKKERHED❗️

Men de ender alligevel med chokerede at blive afvist og sidde tilbage med stadfæstelser af kommunernes afgørelser ❗️

Ankestyrelsen har ikke formuleret principafgørelser, der støtter mulige løsninger vedr. overvågning, selv om styrelsen selv har afdækket, at der faktisk i enkelte kommuner er fundet løsninger❗️

Ankestyrelsen støtter derfor kommunernes begrænsninger, men ingen løsninger ud fra serviceloven, der støtter borgerne❓❗️

Det kan ikke være svært at forestille sig, hvad dette har betydet i de enkelte familier.

Borgerne hører jo netop til gruppen ”MED BETYDELIGT OG VARIGT NEDSAT FYSISK ELLER PSYKISK FUNKTIONSEVNE”, som på ingen måde og på intet tidspunkt af døgnet er i stand til at tage vare på sig selv. Og som på alle parametre har brug for fortsat at være hjemmeboende hos de forældre, som både kan og vil.

Forældre og pårørende og de forskellige handicaporganisationer havde selvfølgelig dengang en klar forventning om, at man fra politisk side straks ville lukke dette hul i loven!

Der er tilgået alle politikere på det sociale område utallige skrivelser fra forældregrupper, forældre for sig selv, fra alle handicap-organisationer med beskrivelser og eksempler på, hvor slemt det står til. Og også med forslag til løsninger.

Der er beskæmmende stille – vi ”findes” åbenbart ikke - os i hullet, eller måske er vi ikke værd at ofre opmærksomhed og rettigheder på❓❓

Det er nu 7 år siden og har efterladt familierne fuldstændig ødelagte og med reelt ”slagtede og barberede” ordninger, hvor ingenting kan hænge sammen.
Der har været 3 socialministre ind over. Først Karen Elleman, herefter Mai Mercado og nu Astrid Krag❗️

Og HVER GANG er det strandet på, at der ikke kunne laves en aftale med KL❓❓❓

Vi er nødt til at spørge: Hvem bestemmer på det sociale område i Danmark? KL eller politikerne på Christiansborg❓

Og vi er også nødt til at spørge hver enkelt af jer politikere:
Vil du se disse familier i øjnene og samtidig stå ved, at du fravalgte at støtte en økonomisk løsning eller en lovændring❓

Der er ikke mange opslag hverken på FB eller i andre medier, hvor politikere smilende er på besøg hos en § 95 stk. 3 familie❗️

Vi kommer ikke her nærmere ind på alle de forskellige udregninger gennem tiden på, hvor tung en økonomisk byrde, det vil være for det danske velfærdssamfund at sikre den rette hjælp og en god tilværelse til ca. 400 borgere og deres familier❗️

DER ER GÅET 7 ÅR‼️

VI FORÆLDRE OG PÅRØRENDE TIL DISSE CA. 400 VOKSNE HJEMMEBOENDE BORGERE MENER, AT ……..
DER ER SIMPELT HEN BRUG FOR POLITISK HANDLING NU‼️

Den mest indlysende løsning er selvfølgelig ”ÈN FÆLLES BPA-ORDNING” med samme rettigheder efter en konkret og individuel vurdering for alle – og med fuld hensyntagen til det overordnede formål for BPA-ordninger‼️❓

phhmw

Endnu engang tak til Marianne for disse fine indblik i en bizar Verden, som tydligt svigtes af politiske "uld i mund" samt juristernes evne til at formulerer love og regler, som ikke har som formål at lindre vores allersvageste medborgere og deres familier.

Politisk handling er påkrævet.

Hilsen Peter

[phhmw]

Kære politikere.

Jeg tilsendte de 3 beskrivelser og spørgsmål om BPA-ordningen til en tilfældig ung kvinde på Facebook.

Svaret her kræver, at du, som politiker, gør dig nogle tanker:

""Tak Peter✨

Tungt og flot gennemarbejdet dokumentation, som desværre ingen status/prestige har i vores iskolde egotripper-samfund. Ellers var der jo for længst handlet herpå.

De nødlidende og deres pårørende i vores lille land bliver ladt i stikken og druknet gang på gang.

Bødlerne fik ram på vores familie efter 18 års kamp mod systemet..Der er kun sørgelige laser tilbage…

Er dog lykkelig for, at I stadig er mange, som ikke giver op og kæmper videre mod et idiotisk system af højeste rang!

Da min søn fyldte 18, rev de tæppet helt væk under os og verden kollapsede.

Jeg blev desværre meget syg - min krop og mit sind sagde fra.

Vi havde selv stået for ALT indtil det fyldte 18 år og havde begge fuldtidsjobs..Søvn i gennemsnit 4-5 timer pr. Døgn og der ventede altid et kæmpe opsamlingsarbejde efter endt arbejdsdag.. men vi kæmpede røven ud af bukserne for at opretholde hjælperordningen/ hospitalet i eget hjem, mens vi alle jo egentlig var fængslet hertil… vores søn måtte bl.a. ej heller komme med os på ferie ud af landet….

Min søn blev nægtet BPA, da han ikke kan tale (er normal fungerende i hovedet). Han kan ikke kontrollere musklerne i kroppen og sidder fastspændt til kørestol/ er fanget i egen krop. Har brug for sine faste hjælpere (hans tolke) ellers falder alt fra hinanden.

Alt er SÅ håbløst og efter vores skilsmisse/ familiekollaps er det ikke blevet nemmere at kæmpe sig frem…

Kh xxxxx"

Hilsen Peter

Bilag dd

https://www.cpdanmark.dk/nyheder/gen...r-en-hastesag/

15. marts 2022
Genopretning af BPA-ordningen er en hastesag

I et debatindlæg i Altinget retter landsformand Pia Allerslev, i samarbejde med andre foreninger, en skarp appel til Folketinget om at rette op på de efterhånden udvandede BPA-ordninger.
Under overskriften: Finanslovens redningskrans kan ikke holde verdens bedste kompensationsordning flydende, giver CP Danmarks landsformand, Pia Allerslev, udtryk for, at den redningskrans som Folketinget har smidt efter BPA-ordningen kun samler udfordringerne med rådighedstimer op, men ikke resten af ordningen, som i flere år har været under pres.

Der er behov for en massiv og bredspektret indsats fra Folketingets side, som både reparerer de akutte udfordringer, bl.a. med hjælpere, der ikke må hjælpe med hverdagsagtige sundhedsydelser og hjælperteams, der opløses - og de mere fundamentale udfordringer, ikke mindst kommunernes grundlæggende økonomiske modvilje mod at bevilge nye ordninger.

Kun en grundlæggende reform af finansieringen, kan rette op på kommunernes iver efter at konvertere BPA-ordninger til institutionsanbringelser i ledige døgnpladser, eller institutionslignende ophold i hjemmet, hedder det bl.a. i debatindlægget, som er bragt i Altinget den 15. marts.

[phhmw]

https://www.facebook.com/permalink.p...eric&ref=notif

Debatten - DR

- Jeg er mor til et barn med særlige behov. Giv mig lov til at være det, i stedet for at jeg skal være sagsbehandler, jurist og politiker. Jeg skal kende lovgivningen bedre end jer, der er lovgivere.

Siger Line Bang, der er i gang med et ressourceforløb. For hende er prisstigningerne en udfordring samtidig med, at kommunen ikke kan hjælpe hende med dem. Heller ikke den netop vedtagne varmecheck.

phhmw

Kom ud i virkeligheden politikere, vær mandfolk nok til at erkende, når I har vedtaget love og regler, som er bizarre.

Hilsen Peter

[phhmw]

Fra Facebook:

Hvis man ikke har været i berøring med det kommunale system for handicappede psykisk som fysisk så er denne meget detaljerede beskrivelse fra en borger, akademiker, og psykisk udfordret person meget sigende på, hvor sygt det system er.

Jeg håber inderligt at borgere som endnu ikke er ramte af systemet, vil finde modet til at lytte til os og hjælpe os med at stoppe vanviddet.

For 3 år siden vidste jeg ikke, hvordan det er, men det gør jeg nu, hvor vi har har det Kommunale system tæt på livet.

Så kære netværk prøv at bruge 10 min og støt op om de mange som behøver den rigtige hjælp som fagpersoner også kæmper med at give # enmillionstemmer

Fra Politiken
https://politiken.dk/debat/debatindl...oZ2UssM4kJcC3A

I dag har jeg et debatindlæg i Politiken om min sag. Jeg håber, at vi en dag er nok, der fortæller om, hvad der foregår i kommunerne, til at vi kan skabe den ændring, som der i dén grad er brug for!

For dem, der ikke har adgang til Politiken er teksten her:

”Hvor galt skal det gå, før I vil lytte? Emma har brug for hjælp nu!”

Min psykiater er vred. Hun kæmper for at jeg skal få den hjælp, som jeg har brug for. Vi er til et såkaldt netværksmøde med Visitationen fra Det Specialiserede Område. Formålet er, at der skal startes en bostøtteordning op, så jeg kan få hjælp og støtte til min hverdag.

”Vi mener, at det tilbud vi har, er tilstrækkeligt.” Sagsbehandleren er ikke vred. Hun virker saglig, kølig.

Jeg argumenterer for, at jeg ikke er i stand til at benytte deres tilbud. Kommunen vil kun tildele mig bostøtte fra deres eget bostøtteteam. Jeg har forsøgt at tage imod det og det går slet ikke. Medarbejderne er såmænd både venlige og velmenende, men jeg har haft så mange nederlag og så mange modbydelige oplevelser med det kommunale system, at enhver association med kommunen sender mig direkte ud i et angstanfald.

Det er ikke en hjælp at skulle lukke fremmede mennesker ind i sit hjem velvidende, at man ikke kan holde ud, at de er der og at prisen for deres besøg er flere dage med angst og voldsomme depressive symptomer. Det kan være svært for andre at forstå, men uanset hvor gerne jeg vil have hjælp, er jeg ikke i stand til at profitere af støtte fra det kommunale team.

Derfor har jeg i månedsvis forsøgt at få lov til at fortsætte med en privat leverandør, som jeg kender og har tillid til, og som har den specialiserede faglighed, jeg har brug for. Uden held.

Mødet fører ingen vegne og til sidst bliver jeg så presset og angst, at jeg må forlade lokalet. Min psykiater og flere andre fagpersoner kæmper for min sag i yderligere tre kvarter. Det ændrer ingenting.

Min psykiater understreger, at hvis jeg ikke får den hjælp, jeg har behov for, vil jeg få det dårligere og måske have brug for at blive indlagt igen. Et par uger efter mødet får jeg en mail fra min sagsbehandler. Hun orienterer mig om, at mit ønske ikke kan imødekommes, da der ikke er lægelig dokumentation for, at det er nødvendigt. Vedhæftet er psykiaterens udtalelse.

To måneder senere bliver jeg indlagt.

I dag er det tre uger siden jeg blev udskrevet efter at have været indlagt i over seks uger. Det er min anden indlæggelse på et halvt år. Nu lyder det måske som om det er hverdagskost for mig sådan at ryge ind og ud af psyk, men det er det ikke. Faktisk har jeg kun været indlagt de to gange.

Jeg er 36 år, autist, har ADHD og så er jeg også mor, hustru, akademiker og meget andet. Autisme og ADHD kommer med deres egne styrker og udfordringer. Men ingen af delene i sig selv gør en person så syg, at vedkommende skal indlægges på en psykiatrisk afdeling.

Det gør til gengæld den kommunale sagsbehandling.

Det lyder måske som om jeg smører tykt på og det ville jeg faktisk ønske, at jeg gjorde, for så ville vi alle sammen kunne være lidt mere trygge ved vores velfærdssamfund. Men jeg overdriver ikke.

Jeg har aldrig nogen sinde været så syg, som jeg blev af at være i kontakt med det system, der egentlig burde være til for at hjælpe. Hjælp er der ikke rigtigt blevet noget af – i hvert fald ikke hjælp som jeg er i stand til at tage imod uden at blive syg igen – til gengæld er der blevet holdt utroligt mange møder. Jeg ville gerne se, hvad et gennemsnitligt (og ofte formålsløst) møde egentlig koster.

Jeg vil tro, at jeg kunne have fået ret meget hjælp (af den slags, der faktisk ville have været en ægte hjælp) for de penge, der er blevet brugt på at holde møder, skrive orienteringer, skrive afgørelser, kommentere klager, orientere borgmester/byråd/udvalg og lignende fremragende aktiviteter.

Det er kun en formodning jeg har og den bliver nok svær at få bekræftet. Men det virker som om der er uendelige ressourcer til møder og lignende administrative opgaver og næsten ingen til hjælp og støtte. Jeg ville nok prioritere anderledes, hvis jeg blev spurgt, men det kommer aldrig til at ske, for der er selvfølgelig ikke nogen i systemet, der kunne drømme om for alvor at interessere sig for, hvad jeg har at sige. I hvert fald ikke, hvis jeg ikke giver dem ret.

Det er næsten det mest frustrerende. Det, at mine ord ingenting betyder, mens alle lader som om de gør. Hjemmesider og visioner og mottoer er fyldt med fine udtryk som ”empowerment”, ”i samspil med borgeren”, ”ejerskab” og ”borgeren er eksperten på sit eget liv”. Men i et forløb, der endte med at blive så belastende for mig, at min psykiater gav mig valget mellem at blive indlagt frivilligt eller med tvang, har det vist sig at være en illusion.

Jeg har ikke tal på, hvor mange møder jeg har været til, hvor vi angiveligt skulle diskutere min situation og mine behov, men hvor det viste sig, at der ikke var noget at diskutere. Udfaldet af mødet var givet på forhånd baseret på servicerammer, standardtilbud og politiske målsætninger. Hvis man tilfældigvis er en helt kvadratisk glatsleben lille klods, der passer perfekt ind i systemets retvinklede kasser, så er det sikkert fint. Det er de fleste virkelige mennesker bare ikke. Og måske især ikke de mennesker, der har brug for systemets hjælp.

Jeg har været hjemme i tre uger. Jeg er glad for at være hjemme hos min familie, men det er også hårdt fordi jeg slet ikke får nogen hjælp.

Det kommunale tilbud gør mig syg, og både min sagsbehandler, borgmesteren og kommunaldirektøren fralægger sig ethvert ansvar (det gør socialministeren for øvrigt også, for hun har ikke tid til at svare, men en af hendes ansatte har venligst oplyst mig om, at det er kommunens ansvar, at jeg får en hjælp, jeg reelt kan bruge. Det gør jeg jo så ikke, men det forholder ministeriet sig ikke til).

Hvor de kommunale instanser ikke er synderligt begejstrede for ansvar og dialog, er de til gengæld meget opløftede over at kunne give mig lov til at klage (det fik jeg ellers først at vide, at jeg ikke måtte).

Kommunen lader til at mene, at muligheden for at klage på magisk vis gør alting godt og rigtigt og etisk og medmenneskeligt. Jeg ville ellers meget hellere have haft hjælp til at få min hverdag til at fungere igen efter den lange indlæggelse i stedet for at bruge mit ikke-eksisterende overskud på at skrive en klage. Men hvad ved jeg om det? Muligheden for at vente i op til fem måneder på svar fra Ankestyrelsen er jo mindst lige så gavnlig som konkret hjælp og støtte. I hvert fald hvis man spørger kommunen.

Jeg ville ønske, at jeg afslutningsvis kunne sige noget opmuntrende. At min sag er enestående. At kommunen ikke vidste, hvad de gjorde. At nu hvor konsekvenserne er gået op for dem, bliver jeg mødt med venlighed og empati.

Det kan jeg desværre ikke, for det ville være løgn.

Som borger står du alene foran den enorme kommunale kolos. En kolos, der er bygget af sagsbehandlere, forvaltninger, jurister, lovgivning, politikere og meget mere.

Og uanset hvor hårdt du banker hovedet imod kolossen, giver den sig ikke.

Men du går i stykker.

Og du taber."

Hilsen Peter

[phhmw]

https://fagbladet3f.dk/artikel/jeg-v...3VEc7MQrKi4XRY

Kommunen stoppede Svends sygedagpenge:
Jeg var ved at give op

Da Egedal Kommune lukkede for sygedagpengene og erklærede Svend Larsen rask, startede en lang nedtur. Nu skal kommunen betalte 19 måneders sygedagpenge alligevel - for Svend Larsen var syg, har Ankestyrelsen sagt.

På en sørgelig baggrund tikker der i disse dage tusindvis af kroner ind på Svend Larsens konto.

Afsenderen er Egedal Kommune, som skal betale 19 måneders sygedagpenge til den nu 57-årige førtidspensionist. Egedal Kommune, som Svend Larsen nærede håb til, ville hjælpe ham, da han blev syg.

- I årevis klarede min psyke at arbejde med 10-15 murersvende. Men da jeg så kom ind i sygedagpengesystemet, knækkede det mig, siger Svend Larsen.

Derouten begynder, da Svend Larsen efter 27 år som murerarbejdsmand pludselig en sommerdag i 2016 ikke kan trække vejret.

Lægerne tror først, at den ene lunge er klappet sammen. Senere at Svend Larsen har kræft. Men efter flere undersøgelser viser det sig, at Svend Larsen har en skade på den nerve, der giver mellemgulvet signaler, når han skal trække vejret. Hans lungefunktion er derfor nedsat til 25 procent. Han udvikler desuden slim og hoste og bliver sat i medicinsk behandling.

- Det var et stort chok, og pludselig kunne jeg jo slet ikke det, jeg var vant til.

Én ting, Svend Larsen er vant til, er at gå på arbejde hver dag og løfte op til to tons. Dén rutine må parkeres. Svend Larsen bliver sygemeldt og ryger skiftevis ind og ud mellem sygedagpenge og dagpenge og ind igen i kortere ansættelser med skånehensyn.

Ingen bedring
Slut juli 2019 er der dog ingen bedring i lungefunktionen, og lægerne siger, han kun kan arbejde i meget begrænset tidsrum. Svend Larsen regner derfor med, at udsigten er en længere tid på sygedagpenge og en afklaring, måske til noget fleksjob.

Men kommunen har et andet syn på sagen. Den tolker papirer og udsagn som om, at Svend Larsen godt kan arbejde, og lukker ned for sygedagpengene efter godt tre måneder.

Svend Larsen må derfor i efteråret 2019 gå til a-kassen med henblik på at få dagpenge. Og her er svaret ganske modsat: Du er for syg til at arbejde – og du kan dermed ikke få dagpenge.

A-kasseleder i 3F Frederiksværk-Frederikssund, Jannik Haulik Jørgensen, er oprørt over Svend Larsens situation.

– Lægerne har tydeligt sagt, at Svends arbejdsevne er kraftigt nedsat. Alligevel vælger kommunen at raskmelde ham, mens a-kassen godt kan se, at han ikke kan arbejde. Så falder han ned mellem to stole, og det er et problem, siger Jannik Haulik Jørgensen.

Iltapparat 22 timer i døgnet
Svend Larsens næste mange måneder består af et mix mellem kontanthjælp, jobafklaring og ressourceforløb. Helbredsmæssigt går det ikke bedre. I syv måneder kobles han for eksempel på et iltapparat, som han får ilt gennem 22 timer i døgnet. Desuden bliver han udredt for hjerteproblemer.

Svend Larsen står på et tidspunkt også helt uden indtægt. For før, han kan få kontanthjælp, skal både bil og campingvogn vurderes. Selv hans kassekredit bliver betragtet som en formue, ligesom kapitalpensionen skal bruges først, lyder den kommunale besked.

Det økonomiske pres sammenholdt med de fysiske skavanker tærer på Svend Larsens psyke. Også ægteskabet ryger, hvorefter Svend Larsen pludselig skal på boligjagt. Han må derfor ud og låne.

- Det er altså ikke sjovt, når man er vant til at klare sig selv. Hvor skulle jeg få pengene henne, spørger Svend Larsen.

På det tidspunkt er Svend Larsen kørt langt ud:

- Jeg var ved at give op. Jeg var på hospitalet flere gange om ugen, samtidig med at jeg måtte slås med økonomien og en kommune, der ville have mig i arbejde. Jeg kæmpede jo bare for at overleve, siger Svend Larsen.

Klagesager i gang
Sideløbende med nedturen kører 3F Frederiksværk-Frederikssund en klagesag på Svend Larsens vegne.

Først med en klage over kommunen, som ikke ændrer holdning. Derefter en klage videre til Ankestyrelsen, der vurderer og afgør en sag, når en borger ikke er enig i kommunens afgørelse. Ankestyrelsen giver også Egedal Kommune ret. Derefter beslutter 3F at stævne Ankestyrelsen med henblik på at få sagen afgjort ved en domstol.

Men i januar 2022 omgør Ankestyrelsen både Egedal Kommunes og Ankestyrelsens egen afgørelse og giver Svend Larsen ret i, at han var uarbejdsdygtig fra efteråret 2019, og at han havde ret til sygedagpenge.

Har nu fået førtidspension
Mens klager ryger frem og tilbage, er Svend Larsens nedtur blevet bremset. Dels kommer han i et psykologforløb, dels får han den hjælp i kontanthjælpssystemet, han oprindeligt har rakt ud efter.

- I kontanthjælpssystemet så de på mig med andre øjne. Havde jeg fået den hjælp i første omgang, var jeg nok aldrig røget så langt ud, siger han.

I juli 2021 tilkendes Svend Larsen førtidspension.

Fagbladet 3F har kontaktet Egedal Kommune for at høre til kommunens handlemåde i Svend Larsens sygedagpengesag.

Men generelt udtaler kommunen sig ikke om konkrete enkelsager, lyder det fra kommunens velfærdsdirektør, Søren Trier Høisgaard, i en mail til Fagbladet 3F.

- Vi er altid opmærksomme på, om Ankestyrelsens afgørelser og undersøgelser giver anledning til, at vi skal justere vores sagsbehandling herefter, siger Søren Trier Høisgaard også.

Sygedagpengestop:

http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

Mette Frederiksen S. pt Statsminister

https://www.bt.dk/politik/mette-f.-o...rigtigt-ked-af

""»Og det er jeg sgu oprigtigt ked af, for det var ikke det, der var meningen, og jeg synes heller ikke, vi kan være det bekendt.«""

Hilsen Peter

[phhmw]

Mette Frederiksen, S., 2018 pt Statsminister



»Og det er jeg sgu oprigtigt ked af, for det var ikke det, der var meningen, og jeg synes heller ikke, vi kan være det bekendt.«



https://www.bt.dk/politik/mette-f.-o...rigtigt-ked-af


Astrid Krag, SF, sludder S. Pt minister medlem af Børnebanden 2022


»Helt vildt bekymrende« med fejl i sagsbehandling, der går ud over børnene


https://jyllands-posten.dk/indland/E...8phUoWQ2NJWLHY


Med venlig hilsen

[phhmw]

Rigsrevisionens rapport om handicapområdet taler et tydeligt sprog om manglende kvalitet og tilsyn. At ignorere de skræmmende konklusioner vil være det samme som at godkende et systemisk svigt, skriver kontaktgruppen for #enmillionstemmer og Muskelsvindfonden i et åbent brev.

https://www.altinget.dk/social/artik..._BdNksbnrTz_NU

Kontaktgruppen for #enmillionstemmer og Muskelsvindfonden

Kære Astrid Krag

I 2019 kom du til magten som landets nye social- og ældreminister.

Lige siden har du sagt, at mennesker med handicap skal have den rigtige hjælp første gang. Lige siden har du sagt, at du og din regering har givet et historisk økonomisk løft. Lige siden har du haft gang i en evaluering af det specialiserede socialområde.

Lige muligheder for alle er DNA’et i et velfærdssamfund og en retsstat. Men lige muligheder er også det, børn og voksne med handicap og deres familier har kæmpet for alt for længe. Og netop nu har du og regeringen mulighed for at sikre velfærd og retssikkerhed på handicapområdet.

For alle involverede på handicapområdet står behovet for forandring lysende klart på i hvert fald to områder.

Først og fremmest skal strukturen ændres, så det sikres, at afgørelser bliver truffet på baggrund af specialiseret og kvalificeret sagsbehandling.

Derudover skal de økonomiske incitamenter ændres, så afgørelser bliver truffet på baggrund af borgernes reelle behov frem for økonomiske kalkulationer og fokus på den kommunale bundlinje.

Siden august 2020 har hele handicapbevægelsen ventet på den evaluering af handicapområdet, som du har igangsat. Det, der nu er sluppet ud om rapporten, konkluderer det absolut modsatte.

Evalueringen viser, at kommunerne gør det så godt, at der kun er behov for mindre justeringer. Den viser derudover, at kommunerne ikke lægger vægt på økonomi i deres afgørelser. Og endvidere viser den, at afspecialiseringen er en myte, da der er en generel høj kvalitet i de sociale tilbud.

Rapporten minder mest af alt om et forsøg på at lægge et meget tungt låg på handicapområdets protester, og konklusionerne er af flere handicaporganisationer ligefrem blevet kaldt “utroværdig, tendentiøs og forudfattet.”

Statsrevisorernes kritik kan ikke ignoreres
I marts 2022 har Rigsrevisionen og Statsrevisorerne med deres beretning stadfæstet, at børn og voksne med handicap lever i retløshed.

De overordnede konklusioner i beretningen er, at der er lovbrud i en tredjedel af de påklagede sager fra 2013-2021. Der er så ringe data, at det ikke er muligt at kontrollere de sager, der ikke er påklaget.

Området lider under manglende kvalitet, manglende tilbud, økonomiske incitamenter og manglende tilsyn. Hertil kommer, at kommunerne ikke overholder gældende lov, og at Social- og Ældreministeriet har ladet stå til. Sidst, men ikke mindst, fremgår det, at der er noget galt med strukturen.

At ignorere de skræmmende og klare konklusioner vil være det samme som at godkende et systemisk og politisk svigt af alle danskere med handicap. For det er den virkelighed, vi står i, og som vi kommer til at give videre til de næste generationer.

Rigsrevisionens beretning er en syngende lussing til Social- og Ældreministeriet og alle 98 kommuner. Beretningen saver benene af samtlige regeringer siden 2007, også din.

Start velfærdsrevolutionen
Som du ved, står det i flere konventioner, at mennesker med handicap har ret til samme muligheder som alle andre. Men sådan er virkeligheden ikke.

Du siger, at det ikke skal være en kamp at få hjælp. Men det er det.

Kommunerne har siden 2007 haft det ærefulde ansvar at bevilge den hjælp, der er behov for, når man har et handicap. Ansvaret er blevet misligholdt.

Mennesker med handicap er stadig den dag i dag i alt for høj grad ekskluderet fra samfundet og er frataget mulighederne for at kunne bruge deres evner, ressourcer og styrker.

Alt for ofte fratages mennesker med handicap helt basal livskvalitet. Det gælder socialt, i familieroller, i forbindelse med arbejde og uddannelse.

Som social- og ældreminister har du et medansvar for alle de mennesker i Danmark, der er afhængige af hjælp.

Vi, underskriverne af dette åbne brev,​ har derfor denne bøn:

Lyt til dine egne. Lyt til statsrevisorerne og brug Rigsrevisionens beretning som platformen for de ændringer, der så åbenlyst er brug for.

Torsdag den 5. maj skal du i samråd om Rigsrevisionens beretning. Du har muligheden for at blive husket som den social- og ældreminister, der revolutionerede landet til "et samfund med lige muligheder for alle”.

I anledning af samrådet vil der torsdag den 5. maj blive demonstreret på Bertel Thorvaldsens Plads under parolen “Start velfærdsrevolutionen.” Her vil du kunne møde en meget stor del af handicapbevægelsen.

Det eneste, der virker, er handling i form af en omfattende reform af hele handicapområdet.

Det er dit valg.

Med venlig hilsen

#enmillionstemmer & Muskelsvindfonden

SAMT

Knud Aarup til Astrid Krag: Din evaluering udstiller et ministerium uden magt

Evalueringen af det specialiserede socialområde er ideforladt og socialpolitisk fantasiløs. Det understreger socialministeriets beskedne plads i Slotsholmens magthierarki og resultatet er ødelæggende, skriver Knud Aarup.

https://www.altinget.dk/social/artik...erie-uden-magt

Hilsen Peter