Hvordan oplever du den lange ventetid på at få din sag færdigbehandlet?

[speciale.stud.]

Alle, der henvender sig til mig og lader mig få indsigt i deres liv og sag bliver behandlet med største diskretion og fuld anonymitet = Fløjlshandsken. Jeg ønsker ikke at forværre situationen for nogle overhovedet, ej heller skal det være muligt for andre senere hen, at gå tilbage i mit materiale og spore navne og oplysninger på deltagere hvis de ikke ønsker det. Derfor bliver det kodet fra starten så kun jeg forstår, hvem det handler om. Det bliver desuden sådan, at der i det endelige resultat ikke indgår navne eller andre former for personlige omlysninger som kan spores. Jeg ønsker selv sagt ikke at skade dem som jeg ønsker at hjælpe.
Ja, jeg ved at der er lavet mange undersøgelser om langtissygemeldinger og tildeling af pensin m.m. Dem jeg har gennemlæst og det er efterhånden nogle stykker, har dog det tilfælles at det mere handler om systemet, sagsforvaltning, kommunikation og relationer mellem forskellige instanser. Men stort set intet har et fokus på den involverede borger og hvilken betydning alle disse aspekter får og har for den enkelte.

Et eksempel herpå er undersøgelsen "Sygedagpengemodtagere med diffuse lidelser." udført for Arbejdsdirektoratet + bogen "Magtfulde Diagnoser" fra 2009. Og sådan kan jeg blive ved at remse op.
Jeg ved godt, at politikerne er svære at råbe op og at de selv udvælger de rapporter, som tjener deres egen sag. Men på den anden side har jeg det også sådan, at hvis vi intet gør, så sker der heller ikke noget.
Jeg er så harm over systemet og den førte politik, at jeg er nød til at forsøge, at gøre et eller andet. Hvis det er at folk læser resultatet kan man jo håbe at det om ikke andet har den effekt at de så ikke så hurtigt dømmer folk, for jeg synes at en af de fordomme jeg er støt på flere steder er, at folk jo bare kan tage sig sammen og systemet har gjort folk forkælede. Men det er jo direkte usandt og de fordomme må ikke stå uimodsagt.

Min kæreste siger aldrig til nye bekendtskaber, at han har en arbejdskade og er førtidspensionist. Han skammer sig og er bange for alle fordommene. Hvad er det for et samfund, der skaber denne skam, så at man ikke tør være den man er!!!!!

Ja, det var så lige et surt opstød herfra.

Men dermed håber jeg også at I forstår, at jeg mener det alvorligt og vil kæmpe med næb og klør, for at skabe lidt opmærksomhed på området selvom det er svært. Her kommer rivejernet ind. Der må kradses i overfladen, så sandheden om alle de skæbner som systemet producerer kommer frem i lyset og dette er tanken med at formidle jeres erfaringer.

En anden lille ting. Hvis I har lyst til at bidrage til undersøgelsen, vil det være en stor hjælp for mig om I sender mig en PM. Det bliver meget hurtigt svært at holde overblikket i en tråd og jeg er bange for ikke at få svaret alle. Det er lidt nemmere for mig at holde styr på i en mailbakke. Jeg svarer alle så hurtigt jeg kan. Men det er dejligt at høre fra jer her i tråden og det lærer jeg også rigtig meget af. Så tak fordi I skriver her alle sammen.

til Stonie: Jeg kan godt forstå, at du er ved at blive kvalt i galde. Det er nærmest umuligt ikke at få den tanke, at kommunerne bevidst forsøger at drive folk så langt ud, at de giver op og selv forsvinder ud af systemet!!

[Andersine85]

Jeg tænker, at hvis sigtet er, at få råbt nogle politikere op, sådan at tingene bliver ændret, så vil det nok være meget relevant, hvis du kan få nogle forklaringer på ventetiden ind i dit speciale. Tror det vil give et mere handlekraftigt resultat end "Ja, borgerene får det skidt af at vente, hvad skal vi gøre ved det?".
Hvis du kunne få med ind, at så og så meget ventetid handler om langsomme sagsbehandlere, så og så meget om lovgivningsmæssige ting (f.eks. dokumentationsgraden), så og så meget om overdrevent arbejdspres (altså hvor det ikke handler om en person som ikke gør sit arbejde godt nok, men om afdelinger der har al for lidt tid til at lave deres arbejde), og hvornår det handler om udefrakommende faktorer, som f.eks. læger der ikke får sendt de nødvendige papirer, eller om de tilfælde hvor borgeren ikke gør, ventetid på lægelig behandling osv.
For så kan der jo peges på konkrete handlingsmuligheder, for det kræver vist ikke en specialeudredning for at konstatere, at der kan være enddog meget lang ventetid, af den ene eller den anden årsag.

[speciale.stud.]

Jeg kan godt forstå, hvad du mener, men nu er det jo sådan at et speciale ikke har megen plads til rådighed og jeg er derfor nødsaget til at vælge et fokus. Der ud over har jeg taget højde for, hvad der allerede er lavet af arbejde på området langvarig sagsbehandling/sygedagpenge/førtidspension, for der er ingen grund til gentagelser.
Hvis jeg skulle lave en videnskabelig funderet undersøgelse af alle de områder du inddrager ville der kræver meget mere end et enkelt speciale og flere års grundige studier eller flere forskere til at udføre arbejdet.

Nu er jeg jo først fremmest antropolog og derfor mere interesseret i praksis og sammenhænge, altså ikke et "hvorfor", men et "hvordan/på hvilken måde". Lad mig give et eksempel: hvis jeg skal undersøge en virussygdom ville jeg ikke undersøger selve vira, smittekilder, symptombillede eller behandlingsmuligheder, men jeg ville se på eksempelvis sammenhængen mellem sociale forhold og spredning eller på hvilke betydninger sygdommen ville få for patienten i form af eksempelvis stigmatisering og kulturelle forskelle herpå m.m. Jeg er ikke ude i en vurdering af om noget er korrekt eller forkert som sådan, men jeg kan med undersøgelsen påvise nogle sammenhænge og konsekvenser.
Jeg vil ikke remse dem op her, men der findes et hav af nyere undersøgelser, lavet af mange forskellige forskningsinstitutioner, som undersøger behandlingsgange, magtforhold, forhold knyttet til sygedagpenge og langtidssygemeldinger, problemer og udfordringer ved tildeling af pensioner osv osv. Alle sammen fine undersøgelser som kommer omkring en stor del af de ting du påpeger, og som påviser handlemuligheder. Eksempel vis har arbejdsskadestyrelsen lavet en fin lille undersøgelse af rundbordssamtaler mellem styrelsen, kommunen og borgeren, som belyser hvilke problemer, der knyttet sig til behandlingsgangen, samt hvordan disse evt. kan løses.
Jeg ved ikke, hvor meget disse undersøgelser har flyttet politisk og en af grundene til at det er svært at rykke ved noget som helst, er jo også at i sidste ende handler velfærdspolitik ikke så meget om den enkeltes velfærd som om samfundet som hele og prioriteringen af de økonomiske midler, der er til rådighed. Først må der gøres opmærksom på, at der er et reelt problem, som ikke blot handler om økonomi og politik, men om menneskers liv.
Det er meget muligt, at det virker indlysende, at langvarig ventetid har konsekvenser, men tit er det det mest indlysende, der bliver ignoreret, og så længe det ikke er dokumenteret, er det bare en påstand. Påstande flytter ingenting.

Jeg mener personligt, at det er muligt at lave en sober videnskabelig antropologisk undersøgelse af sociale betydninger af langvarig ventetid uden at det bliver til en omgang langtrukken subjektiv klagesang som ingen gider høre om. Og jeg er overbevist om, at der i analysen af data vil vise sig nogle mønstre som inddrager nogle af dine nævnte faktorer og dermed også vil pege hen imod ændringsmuligheder. Så bliver det op til politikerne at vurderer hvad der skal gøres, hvis de vil gøre noget.
Først og fremmest vil jeg dog forsøge at skabe debat i det offentlige rum og hvis jeg så skulle være så heldig at få tildelt et ph.d. stipendium, så bliver der mulighed for at inddrage flere aspekter af ventetid.

Tak for dit konstruktive indlæg og kom endelig med flere indspark

[popiae]

Dejligt med et andet syn og undersøgelse af de konsekvenser systemet giver, uanfægtet af hvem der har ansvaret.


Andersine:
jeg tror de fleste herinde er klar over at det ofte ikke er den enkelte sagsbehandler, som har ansvaret, fordi afgørelser i de fleste kommuner træffes af samråd eller lign.

Herunder. at der er krav om, at regler udstykket fra KL og jurister i kommunen, skal følges ukritisk.

Refusionsændringen(fra 2003), og vilje helt øverst i vores samfund, er efter min mening bærere, af det største ansvaret.

men det ændre ikke ved, at nogle sagsbehandlere, har så tvavlt med at forsvare deres egen faggruppe, at de ikke ser et medansvar, i at man samtykker, i det der sker.

VH Popiae

[Andersine85]

Speciale.stud: Helt i orden, tænkte nok det ville være sådan, men ville lige komme med et indput alligevel.

Popiae: Nej oplever heller ikke herinde, at folk ikke er klar over hvordan tingene hænger sammen, men det oplever jeg tilgengæld ofte, at politikerne ikke gør - eller i hvert fald lader som om.
Glemmer aldrig en sag, dengang Hjort Frederiksen var beskæftigelsesminister, hvor en borger havde klaget over sygedagpengestop (og altså efter en forlængelse endda), hvor Claus Hjort, i stedet for at sige, at når først forlængelsesmulighederne var brugt, så var der ikke mere at komme efter, og så enten forsvarer de regler, eller sige, at han ville kigge på dem, istedet svinede den stakkels sagsbehandler til med, at hvis hun bare havde skyndt sig lidt mere, så ville der aldrig have været behov for forlængelser... Jamen tak da, vores øverste chef...
For der er ingen tvivl om, at regeltyrani, og latterlige refusionsregler er årsagen til, at vi har meget svært ved at udføre vores job (og så lange ventetider på behandlin, og ringe muligheder for psykologhjælp, men det er jo i et andet regi)...

[fibro]

Hej Andersine


Jeg forstår godt det du skriver, og der er sikkert meget der, vi udenforstående ikke tænker over mht sagsbehandleres arbejdspres osv...

men ser jeg bare på mit eget tilfælde, så forstår jeg simpelthen bare ikke, at min sagsbehandler intet har sat igang i ½ års tid...og indtil da var jeg fredet for div ting og sager, fordi jeg skulle komme mig lidt. Afspænding er, hvad jeg har været igennem af forløb, ellers har det kun været undersøgelser. Nu er mine 52 uger gået og jeg er lige inden, sendt på smerteklinik via lægekonsulenten der menet der stadig var behandlingsmuligheder. Fint nok...kommunen afventer så svar derfra midt i maj...aner ikke hvilket svar??, før de endeligt beslutter om de vil forlænge mine sygedagpenge. Indtil da, har jeg blot fået at vide jeg bør søge kontanthjælp-bare surt jeg ikke er berettiget! Så jeg står nu uden indtægt, er ikke helt startet op på smerteklinikken endnu og få dage inden de 52 uger indtrådte, fandt sagsbehandleren ud af, at vi lige måtte se på noget angst, som en læge havde skrevet jeg havde i væsentlig grad! Jeg der ikke genkender en skid, at jeg har angst! Så ja, denne sten skal også lige vendes nu, ved kognitiv terapi, når de engang får plads til mig...TÆNK, hvis man kunne have udnytte dette sidste ½ år, til det!!? Først herefter skriver hun i sin arbejdsevnejournal ( har ikke engang modtaget den endelige ressourceprofil endnu, den til gennemlæsning fik jeg HELT op til påske, hvor alt er lukket og derfor svært at søge om hjælp til den, og evt. rettelser skulle være hende i hænde, første dag efter påske. GODT SÅ!

Jeg synes altså at jeg har været udsat for udtalt smøl og der er intet gjort for at vejlede mig, hjælpe mig videre med afklaring osv, og jeg føler i den grad, at man bevidst har handlet eller undladt samme, for at sætte mig hvor jeg nu er. I det sorte hul uden indtægt, og hvor jeg er dejligt billig for samfundet! Stresset, bitter på systemet, nervøs, bekymret for min og familiens fremtid, i smerte*******. Så ærligt talt har jeg sgu en smule mere ondt af mig selv, end af min dovne kamel af en sagsbehandler, som hver gang vi har været til 4 ugers samtalen, har sagt....ja det er jo lidt fjollet I skal komme, der er jo ikke rigtigt sket noget siden sidst...( nej...det kan du bilde mig ind!) Naiv og godtroende som jeg er, troede jeg at hun lod mig være, fordi hun godt vidste den er meget gal med mig, og mellem linjerne har hun ladet mig føle at vi gik mod pension...Kors en idiot jeg har været...

Muggen hilsen fra Fibro

[speciale.stud.]

Hej Fibro

Tak fordi du deler din historie med mig. Alle bidrag er relevante og velkomne.
Dit liv er godt nok ikke nemt for tiden. Jeg håber virkelig ikke I bliver tvunget til at gå fra hus og hjem. Er huset belånt til skorstenen?, for i såfald kan kommunen da ikke kalde det for en værdi, eller kan de?
Det er svært at se, hvordan du skal kunne få det bedre i din nuværende situation når det hele er så usikkert. Jeg håber for din og din families skyld, at der ikke kommer til at gå år, før kommunen når til en afgørelse.

Hvis du har lyst til at skrive igen skal du være meget velkommen.

De bedste ønsker
fra Charlotte

[speciale.stud.]

Tusind tak for jeres indlæg og tak til alle dem som har skrevet til mig.

Det er rigtig dejligt, at I gider skrive her i tråden. Alle kommentarer er velkomne og jeg læser alt med stor interesse.

Jeg er meget taknemlig for den fine modtagelse jeg har fået herinde.
Tak skal I have

Der er stadig plads til flere, så hvis I overvejer at deltage er det stadig muligt. Jeg tager nye deltagere ind indtil udgangen af august.

Rigtig god weekend
Mange hilsner fra Charlotte

[speciale.stud.]

Hvor var det godt at K10 kom op at stå igen.
Så har jeg mulighed for at takke alle som har valgt at deltage og de som har skrevet til mig.Tak alle sammen.

Jeg holder fri med familien de næste to uger, så der går lidt før jeg kigger forbi igen.

God sommer til jer allesammen.
De bedste hilsner og gode ønsker
Charlotte Jensen

[Isabel]

Godt du kan holde fri, eller ferie.
Det kan vi andre ikke.Jeg har ikke holdt ferie i to år, som så mange andre.
Vi må ikke rejse.Når man er syg har man netop brug for at koble af.
Og ved du hvad, du må godt bruge mig, både med navn og det hele, jeg er så f... træt af det hele.Som mine børnebørn siger, bedste ikke det ord.
60 år og nedslidt.Kan man få fleks eller førtidspension??
nej, men 60.000 om måneden, til et privat firma til aktivering, det kan man godt.Som min plejesøn siger, alt det de har bekostet på mig, kunne have betalt din førtidspension.Nå, nu er jeg nok blevet en gammel bitter dame.
Hilsen Isabel. Hasta luego.