Så kører vi igen på felksjob!

[Ragdoll]

Oprindeligt indsendt af gh72

Ja, der er deltidsjobs, der er konverteret til fleksjob, men det er jo ikke ensbetydende med, at det stadig er et almindeligt deltidsjob, men bare at en virksomhed har set, at det har været muligt at ansætte en kronisk syg. Det er jo ikke sikkert, at virksomheden ville ønske at ansætte medarbejderen, hvis han ikke fik fordelene ved fleksjobordningen.
Jeg tror egentlig ikke, der er mange, der udelukkende er har den nedsatte arbejdstid som skånehensyn, det er som regel meget mere komplekst end det.

Så vidt jeg har forstået, så skal man for at blive visiteret til et fleksjob, visiteres til et vist antal timer, og der er et max antal timer som jeg er sikker på der er nogen der kan oplyse om.

Nu må man jo endelig ikke blande skånejob og fleksjob sammen, det er to vidt forskellige ting. Og skånejob kan på sin vis godt være fuldtidsarbejde, og det er her der bliver taget hensyn til fysiske eller psykiske begrænsninger. Ved fleksjob må du ikke være førtidspensionist og ved skånejob skal du være pensionist.

Jeg tror at det er der en del af misforståelsen opstår, ved skånejob ydes der nøjagtig samme tilskud per time uanset hvor høj eller lav lønnen er, der er ingen speciel forgyldning end ikke hvis skånejobbet er fuld tid.

Jeg kan endnu ikke komme frem til et godt argument for at en gruppe skal forgyldes på bekostning af andre grupper, simpelthen fordi denne gruppe hedder fleksjobbere, og de andre hedder noget andet.



Ragdoll

[gh72]

Oprindeligt indsendt af Ragdoll

Gh72,

Mener du så ikke der er førtidspensionister der er højt uddannede og har siddet i højtlønnede stillinger?

Og som jeg fastholder de 12 eller 15 timer man kan arbejde skal man selvfølgelig betales for også uden at det går ud over fleksydelsen.

Det er f.eks. ikke muligt for en gammel førtidspensionist der arbejder i et skånejob 20 timer om ugen, da det først trækker ned i den personlige tillægsprocent og kommer vedkommende op på over ca. 65.000 så trækker det også ned i selve førtidspensionen.

I praksis gør fleksjobberen og pensionisten nøjagtig det samme, men bliver behandlet vidt forskelligt, er det i orden?

En ordning hvor syge mennesker der ikke mere kan stille deres arbejdskraft eller dele af den til rådighed for arbejdsmarkedet, men hvor der kan visisteres til et antal timer, skulle kunne få en førtidspension udregnet i forhold til antallet af timer de ikke kan arbejde, og så ledighedsydelse for resten, hvis et arbejde ikke kan findes, og overenskomstmæssig løn for det faktiske antal timer de arbejder.

Du er selv førtidspensionist, på ny ordning?
Du er ikke brøkpensionist?
Du har måske en fleksjobber i familien?

Jeg har ej heller noget imod at nogen har mere end mig, som du har set har jeg stillet et forslag på benene hvor en vellønnet fleksjobber, med 15 timer om ugen kan tjene næsten 5½ gange så meget som jeg har om året. Jeg mener at med en sådan ordning som den jeg skitserer er der ingen der behøver at føle sig snydt.
Men selv det mener man ikke er nok?

Du svarer heller ikke på mit spørgsmål om hvad du mener ville være fair i forhold til de andre grupper, enkeltvis?



Ragdoll

Jo, hvorfor skulle der ikke være førtidspensionister, der er højtuddannede og har haft en god løn i deres arbejdsliv?

Jeg er ikke så meget inde i reglerne om den gamle førtidspension, men har da hørt så meget, at man kan få den gjort hvilende, hvis man gerne vil forsøge sig på arbejdsmarkedet, så jeg ville da tro og håbe, at hvis en førtidspensionist kan arbejde 20 timer om ugen i et fleksjob, så ville der være opbakning til det fra kommunens side?

Jeg kan jo ikke sidde og stille mig til dommer for hvad de forskellige grupper med kontanthjælp osv skulle være berettigede til, men jeg mener, at hvis man arbejder, så skal man også have en overenskomstmæssig løn. Om man så kun skal have for de timer man arbejder, ja, det kan da godt være, men det gælder jo i så fald alle og ikke kun en højtlønnet. Jeg tror bare ikke, der er mange lavtlønnede, der er enige med dig her, men en højtlønnet ville sikkert stadig være godt tilfreds
Jeg kan simpelthen ikke sammenligne ydelsen for en arbejdsløs og en der er i arbejde, for det er 2 vidt forskellige ting, og selvom den arbejdende går ned i løn, så får den arbejdsløse ikke mere i kassen af den grund!

[gh72]

Oprindeligt indsendt af Ragdoll

Så vidt jeg har forstået, så skal man for at blive visiteret til et fleksjob, visiteres til et vist antal timer, og der er et max antal timer som jeg er sikker på der er nogen der kan oplyse om.

Nu må man jo endelig ikke blande skånejob og fleksjob sammen, det er to vidt forskellige ting. Og skånejob kan på sin vis godt være fuldtidsarbejde, og det er her der bliver taget hensyn til fysiske eller psykiske begrænsninger. Ved fleksjob må du ikke være førtidspensionist og ved skånejob skal du være pensionist.

Jeg tror at det er der en del af misforståelsen opstår, ved skånejob ydes der nøjagtig samme tilskud per time uanset hvor høj eller lav lønnen er, der er ingen speciel forgyldning end ikke hvis skånejobbet er fuld tid.

Jeg kan endnu ikke komme frem til et godt argument for at en gruppe skal forgyldes på bekostning af andre grupper, simpelthen fordi denne gruppe hedder fleksjobbere, og de andre hedder noget andet.



Ragdoll

Ragdoll, du tager fejl. Der er IKKE et max antal timer. Fleksjob tilbydes på fuld tid, medmindre man ikke kan klare fuld tid og derfor får nedsat tid som et skånehensyn.
Du kan læse mere om det her:

https://www.borger.dk/Emner/arbejde-.../fleksjob.aspx

[Ragdoll]

Oprindeligt indsendt af gh72

Jo, hvorfor skulle der ikke være førtidspensionister, der er højtuddannede og har haft en god løn i deres arbejdsliv?

Jeg er ikke så meget inde i reglerne om den gamle førtidspension, men har da hørt så meget, at man kan få den gjort hvilende, hvis man gerne vil forsøge sig på arbejdsmarkedet, så jeg ville da tro og håbe, at hvis en førtidspensionist kan arbejde 20 timer om ugen i et fleksjob, så ville der være opbakning til det fra kommunens side?

Jeg kan jo ikke sidde og stille mig til dommer for hvad de forskellige grupper med kontanthjælp osv skulle være berettigede til, men jeg mener, at hvis man arbejder, så skal man også have en overenskomstmæssig løn. Om man så kun skal have for de timer man arbejder, ja, det kan da godt være, men det gælder jo i så fald alle og ikke kun en højtlønnet. Jeg tror bare ikke, der er mange lavtlønnede, der er enige med dig her, men en højtlønnet ville sikkert stadig være godt tilfreds
Jeg kan simpelthen ikke sammenligne ydelsen for en arbejdsløs og en der er i arbejde, for det er 2 vidt forskellige ting, og selvom den arbejdende går ned i løn, så får den arbejdsløse ikke mere i kassen af den grund!

En førtidspensionist kan få gjort sin pension hvilende, men vil til altid være førtidspensionist som reglerne er i øjeblikket og kan derfor ikke overgå til fleksjob.

Men det ser da ud til at vi nærmer os hinanden, så jeg vil bede dig om at gå tilbage til det indlæg #86 mener jeg det er, og læse den teoretiske beregningsmodel jeg har opstillet, på et alternativ til den nuværende ordning.

Og for mig har det hele tiden været de højest lønnede fleksjobbere vi har talt om ikke dem i almindelige job, som hovedparten af arbejdsmarkedet består af.



Ragdoll

[Ragdoll]

Oprindeligt indsendt af gh72

Ragdoll, du tager fejl. Der er IKKE et max antal timer. Fleksjob tilbydes på fuld tid, medmindre man ikke kan klare fuld tid og derfor får nedsat tid som et skånehensyn.
Du kan læse mere om det her:

https://www.borger.dk/Emner/arbejde-.../fleksjob.aspx

Ok, det var godt at få det på plads. Tror dog de fleste arbejdsgivere, ved en person med f.eks. 2/3 nedsættelse af arbejdsevnen, ville foretrække at personen var der i det 1/3 af timerne hvor de yder 100%, end i 100% af timerne hvor de kun kan yde 1/3, og jeg er sikker på at det også ville være at foretrække for fleksjobberen, og det hører vi da også her, gang på gang, hvor mange timer de enkelte er visiteret til.Så jeg tvivler på at der er ret mange fleksjobbere der tilbringer 37 timer om ugen på arbejdspladsen.

Jeg mener dog ikke at det sker at nogen bliver visiteret til 30 timer eller derudover , da man så ville sige at det svarer til et fuldtidsjob, og hvis man kan klare det kan man forsørge sig selv.



Ragdoll

[gh72]

Oprindeligt indsendt af Ragdoll

En førtidspensionist kan få gjort sin pension hvilende, men vil til altid være førtidspensionist som reglerne er i øjeblikket og kan derfor ikke overgå til fleksjob.

Men det ser da ud til at vi nærmer os hinanden, så jeg vil bede dig om at gå tilbage til det indlæg #86 mener jeg det er, og læse den teoretiske beregningsmodel jeg har opstillet, på et alternativ til den nuværende ordning.

Og for mig har det hele tiden været de højest lønnede fleksjobbere vi har talt om ikke dem i almindelige job, som hovedparten af arbejdsmarkedet består af.



Ragdoll

Jeg ved ikke, om jeg er helt enig, for når man googler hvilende pension og fleksjob, så ser det ud som om, at man godt kan gøre sin pension hvilende og overgå til fleksjob. Der ligger også en afgørelse fra ankestyrelsen. Men altså jeg er ikke så meget inde i alle de regler omkring den gamle pension. Jeg fandt blandt andet dette:

Kommunen kan dog tilbyde et fleksjob til en person, der allerede modtager social pension. Efter førtidspensionsloven
kan kommunen således støtte en førtidspensionists ønske om at komme i beskæ ftigelse
ved at bestemme, at retten til førtidspension gøres hvilende. Når en pension gøres hvilende, ophører
pensionsudbetalingen, men der er adgang til at få den genoptaget ved henvendelse til kommunen.
Der skal i denne situation ikke søges om tilkendelse af pension på ny. Der er ingen begræ nsning på,
hvor læ nge en førtidspension kan gøres hvilende.

Og denne:

Ankestyrelsen fandt, at betingelserne for at visitere ansøgeren til fleksjob var opfyldt fra ansøgningsdatoen.

Begrundelsen for afgørelsen var, at kommunen kan tilbyde fleksjob til personer, der allerede modtager social pension, såfremt det efter en konkret vurdering skønnes, at den pågældende i relation til alder, tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet og jobmulighed kan klare et fleksjob og selv ønsker det og under forudsætning af, at pensionen gøres hvilende.

Efter aktivlovens § 71 skal fleksjob tilbydes personer, som ikke modtager førtidspension og ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Efter forarbejderne til lovændringen om fleksjob og Socialministeriets vejledning om lov om aktiv socialpolitik, punkt 20, er der ikke noget til hinder for, at personer, der allerede er tilkendt førtidspension, tilbydes fleksjob. Det fremgår blandt andet, at tilbud om fleksjob er uafhængigt at det hidtidige forsørgelsesgrundlag.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at klageren ved ansøgning om fleksjob var 39 år og havde fungeret i et skånejob siden pensionstilkendelsen i april 1995, at hendes arbejdsgiver ønskede at konvertere dette job til fleksjob, og at hun samtidig med ansøgning om fleksjob har søgt om at få gjort sin førtidspension hvilende.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at hun ikke skønnes at kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, idet tilkendelse af førtidspension på rent helbredsmæssigt grundlag forudsætter, at erhvervsevnen varigt var nedsat på grund af fysisk eller psykisk invaliditet, og at mulighederne for revalidering var udtømt.

Det blev derfor pålagt kommunen nu at etablere fleksjob.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.



Jeg er simpelthen for ukoncentreret til alt det der tal-halløj; jeg synes der skal være ens regler for alle fleksjobbere, højt- som lavtlønnede. Og som sagt, om man så kun skal have for antal timer og så supplere om med ledighedsydelse, det er jo så en diskussion man kan tage.
Jeg kan ikke sammenligne fleksjob med skånejob/kontanthjælp/arbejdsløse/pensionister, for det er jo forskellige ting alt sammen, så jeg synes man må se på grupperne hver for sig

[Ragdoll]

Oprindeligt indsendt af gh72

Jeg ved ikke, om jeg er helt enig, for når man googler hvilende pension og fleksjob, så ser det ud som om, at man godt kan gøre sin pension hvilende og overgå til fleksjob. Der ligger også en afgørelse fra ankestyrelsen. Men altså jeg er ikke så meget inde i alle de regler omkring den gamle pension. Jeg fandt blandt andet dette:

Kommunen kan dog tilbyde et fleksjob til en person, der allerede modtager social pension. Efter førtidspensionsloven
kan kommunen således støtte en førtidspensionists ønske om at komme i beskæ ftigelse
ved at bestemme, at retten til førtidspension gøres hvilende. Når en pension gøres hvilende, ophører
pensionsudbetalingen, men der er adgang til at få den genoptaget ved henvendelse til kommunen.
Der skal i denne situation ikke søges om tilkendelse af pension på ny. Der er ingen begræ nsning på,
hvor læ nge en førtidspension kan gøres hvilende.

Og denne:

Ankestyrelsen fandt, at betingelserne for at visitere ansøgeren til fleksjob var opfyldt fra ansøgningsdatoen.

Begrundelsen for afgørelsen var, at kommunen kan tilbyde fleksjob til personer, der allerede modtager social pension, såfremt det efter en konkret vurdering skønnes, at den pågældende i relation til alder, tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet og jobmulighed kan klare et fleksjob og selv ønsker det og under forudsætning af, at pensionen gøres hvilende.

Efter aktivlovens § 71 skal fleksjob tilbydes personer, som ikke modtager førtidspension og ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Efter forarbejderne til lovændringen om fleksjob og Socialministeriets vejledning om lov om aktiv socialpolitik, punkt 20, er der ikke noget til hinder for, at personer, der allerede er tilkendt førtidspension, tilbydes fleksjob. Det fremgår blandt andet, at tilbud om fleksjob er uafhængigt at det hidtidige forsørgelsesgrundlag.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at klageren ved ansøgning om fleksjob var 39 år og havde fungeret i et skånejob siden pensionstilkendelsen i april 1995, at hendes arbejdsgiver ønskede at konvertere dette job til fleksjob, og at hun samtidig med ansøgning om fleksjob har søgt om at få gjort sin førtidspension hvilende.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at hun ikke skønnes at kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, idet tilkendelse af førtidspension på rent helbredsmæssigt grundlag forudsætter, at erhvervsevnen varigt var nedsat på grund af fysisk eller psykisk invaliditet, og at mulighederne for revalidering var udtømt.

Det blev derfor pålagt kommunen nu at etablere fleksjob.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.



Jeg er simpelthen for ukoncentreret til alt det der tal-halløj; jeg synes der skal være ens regler for alle fleksjobbere, højt- som lavtlønnede. Og som sagt, om man så kun skal have for antal timer og så supplere om med ledighedsydelse, det er jo så en diskussion man kan tage.
Jeg kan ikke sammenligne fleksjob med skånejob/kontanthjælp/arbejdsløse/pensionister, for det er jo forskellige ting alt sammen, så jeg synes man må se på grupperne hver for sig

Det er jeg da glad for at høre, det tror jeg de færreste er klar over. Men jo jeg synes man er nødt til at se på grupperne samlet under en offentlig forsørgelsesgruppe, og så sammenligne grupperne indenfor gruppen.



Ragdoll

[superkok]

En førtidspensionist?
En kontanthjælpsmodtager?

syntes den er fint som den er tage ikke hensyn til om folk for modregnet noget osv men hvis man ser på full beløb ganke ok efter min mening

En starthjælpsmodtager?
En brøkpensionist?

har kun hørt folk brokke sig over det har ingen mening kender ikke beløb krav osv

En arbejdsløs?

han7HUN FÅR VEL KONTANTHJÆLP/DAGPENGE

En sygemeldt?

tja vel sygedagpene vel også ok nok

[Ragdoll]

Jeg synes også at beløbene til de fleste er i orden.

Starthjælp og brøkpension er for de fleste berørte en hån, og kan kun opfattes som bevidst fattiggørelse af nogle enkelte grupper i samfundet. Som man af den ene eller anden årsag har ment at det er ok at straffe.

Folkepensionen er nok i underkanten.

Kontanthjælp især hvis man er gift, og grundet den gensidige forsørgelsespligt, kan betyde at man intet kan få og derfor er 100% afhængig af sin ægtefælle, og det i en tid hvor man burde respektere individets ret til uafhængighed.

Den gensidige forsørgelsespligt rammer også førtidspensionister hvis de er gift eller samboende, førtidspensionister kan dog ikke miste hele deres pension, men store dele af den, nogle kalder det også ægtefælleskat, da man har regnet på at det en førtidspensionist mister hvis ægtefællen har bare et almindeligt fabriksarbejde, ville svare til at man betaler 70% i skat (inklusive den normale skat).

Er man både brøkpensionist og gift så kan det se meget sort ud alt efter hvilken brøk man har fået, og som brøkpensionist har man reelt mistet sit retsgrundlag, som ellers er grundlovssikret, for en brøkpensionist kan ikke gøre krav på et minimumsindkomstgrundlag som resten af befolkningen.

Hvis brøkpensionen er meget lille kan der søges et supplement som i nogle tilfælde betyder at pensionen bliver suppleret op til starthjælpsniveau. Reglerne tolkes forskelligt fra kommune til kommune. Der skal jo spares.

Der er mange regler og love som jeg finder strider imod fornuften, og hvor enten en reform eller blot nogle små ændringer kunne gøre en stor forskel i folks liv.

Og vi er nødt til at tænke på helheden, og jeg ønsker ingen det ondt, men jeg ønsker alle det godt, derfor når man tager i betragtning at ressourcerne er begrænsede må man også overveje hvordan disse bedst fordeles, så alle kan have et anstændigt liv.



Ragdoll

[gh72]

Oprindeligt indsendt af Ragdoll

Jeg synes også at beløbene til de fleste er i orden.

Starthjælp og brøkpension er for de fleste berørte en hån, og kan kun opfattes som bevidst fattiggørelse af nogle enkelte grupper i samfundet. Som man af den ene eller anden årsag har ment at det er ok at straffe.

Folkepensionen er nok i underkanten.

Kontanthjælp især hvis man er gift, og grundet den gensidige forsørgelsespligt, kan betyde at man intet kan få og derfor er 100% afhængig af sin ægtefælle, og det i en tid hvor man burde respektere individets ret til uafhængighed.

Den gensidige forsørgelsespligt rammer også førtidspensionister hvis de er gift eller samboende, førtidspensionister kan dog ikke miste hele deres pension, men store dele af den, nogle kalder det også ægtefælleskat, da man har regnet på at det en førtidspensionist mister hvis ægtefællen har bare et almindeligt fabriksarbejde, ville svare til at man betaler 70% i skat (inklusive den normale skat).

Er man både brøkpensionist og gift så kan det se meget sort ud alt efter hvilken brøk man har fået, og som brøkpensionist har man reelt mistet sit retsgrundlag, som ellers er grundlovssikret, for en brøkpensionist kan ikke gøre krav på et minimumsindkomstgrundlag som resten af befolkningen.

Hvis brøkpensionen er meget lille kan der søges et supplement som i nogle tilfælde betyder at pensionen bliver suppleret op til starthjælpsniveau. Reglerne tolkes forskelligt fra kommune til kommune. Der skal jo spares.

Der er mange regler og love som jeg finder strider imod fornuften, og hvor enten en reform eller blot nogle små ændringer kunne gøre en stor forskel i folks liv.

Og vi er nødt til at tænke på helheden, og jeg ønsker ingen det ondt, men jeg ønsker alle det godt, derfor når man tager i betragtning at ressourcerne er begrænsede må man også overveje hvordan disse bedst fordeles, så alle kan have et anstændigt liv.



Ragdoll

Ragdoll, det er da også godt at ønske alle det godt, problemet er bare, at fordi man sparer ét sted, så er det ikke lig med, at andre får udbetalt et højere beløb. Med andre ord så får en brøkpensionist eller en starthjælpsmodtager ikke mere i kassen, fordi en fleksjobber får et lavere tilskud.
Jeg ved ikke, hvorfor nogle får brøkpension, men er det noget med nogle optjeningsregler eller hva?

Det samme med starthjælp, det gives jo til en bestemt gruppe personer på grund af nogle regler der er lavet (og jeg siger ikke, reglerne er rimelige, konstaterer bare, at de er der). Disse regler ændres jo ikke, fordi en gruppe fleksjobbere går ned i løn eller man sparer et andet sted. Ergo udregnes brøkpensionen stadig på samme måde, og starthjælpen ditto.

EDIT: nu fik jeg lige læst i jeres gamle tråde om brøkpension, og som jeg kunne læse i svarene fra Mette Frederiksen, så skyldes reglerne, at man mener, at man selv er forpligtet til at spare op til pension, mens man arbejder i udlandet. Det er jo så den holdning, der er, og det hænger jo ikke sammen med, at en fleksjobber feks får en høj refusion. Igen tager ikke stilling til, om det er rimeligt eller ej, konstaterer blot, at det er sådan det er.