K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 28-12-2021, 20:03   #351
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.201
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Databeskyttelsesloven indberetninger, overtrædelse

Læs Danmarkskortet og find din egen kommune.

""Kommune delte Malenes fortrolige personoplysninger med familiemedlem, hun havde polititilhold mod

Det var en helt utilstedelig fejl, siger kommunaldirektøren i Guldborgsund Kommune.""

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ko...D4_GPwkCTLXNes

En tidlig sommermorgen for tre år siden ringede Malenes telefon fra et nummer, hun ikke kendte. Først ignorerede hun opkaldet.
Så ringede telefonen igen.

Opkaldet kom fra en medarbejder i Guldborgsund Kommune, der informerede Malene om, at der var sket en fejl.

Malene, som vi kalder kvinden, var flere år forinden med hjælp fra kommuner og politi gået under jorden med sin søn og datter.
Hun og børnene havde alle fået nye navne, fordi de skjulte sig for et familiemedlem, som familien havde et polititilhold mod.

Men i telefonen kunne medarbejderen fra Guldborgsund Kommune fortælle, at kommunens afdeling for familie og forebyggelse havde sendt et brev til familiemedlemmet med oplysninger om datteren.

- Jeg blev noget nær hysterisk. Jeg græd, blev frustreret, jeg vidste ikke, hvor jeg skulle gøre af det. Jeg kunne slet ikke rumme alle de informationer, jeg havde fået på kort tid. Jeg troede heller ikke, det var muligt, at man bare kunne komme til at lave sådan en fejl, siger Malene.

3.345 sager om brud på datasikkerhed

Det sker igen og igen, at borgernes følsomme og fortrolige personoplysninger bliver lækket af kommunerne, viser en aktindsigt, som DR har fået i anmeldelser til Datatilsynet.

Fra april sidste år til september i år har kommuner indberettet 3.345 tilfælde af brud på datasikkerheden, viser DR's aktindsigt.

I samme periode har Datatilsynet anmeldt seks kommuner til politiet og indstillet dem til bøder for at have sløset med borgernes personoplysninger.

'Vi var helt blottede og sårbare'

I sommeren 2018 vækkede Malene kort efter opkaldet fra Guldborgsund Kommune sine børn og fik dem i tøjet, hvorefter de forlod deres hjem.
Malene vidste på det tidspunkt ikke, hvornår familiemedlemmet havde fået kommunens brev med oplysninger om hendes datter, eller hvad kommunen præcis havde skrevet i brevet.

- Vi tog ikke noget med. Vi skulle bare væk, siger hun.
De første dage blev Malene og hendes børn indlogeret på et hostel i den by, hvor de boede. Det føltes utrygt at være på hostellet, hvor der var "et rend af mennesker", fortæller Malene.

- Vi var helt blottede og sårbare. Man får jo ikke bare et tilhold og går under jorden med hjælp fra kommuner og politi, hvis der ikke er sket noget, siger hun.
Efter noget tid flyttede familien videre til et sommerhus.
Sikkerhedsplan lagt for børnene

De første uger efter opkaldet fra kommunen holdt Malene sine børn hjemme fra skole og børnehave. Det blev dog vurderet, at børnene ville have bedst af at vende tilbage til deres hverdag.

- Jeg var ræd. Virkelig, virkelig, virkelig bange for at aflevere dem, siger Malene.
Der blev lagt en midlertidig sikkerhedsplan, så børnene kunne komme af sted igen med løftet om særligt opsyn i skolen og børnehaven.
- Og så gik jeg hjem og sad bare med telefonen og ventede på at... om der skulle ske noget. Jeg var helt paralyseret. Det handlede kun om overlevelse, fortæller Malene.

Kommunaldirektør: Det er helt utilstedeligt

Kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune Søren Bonde erkender, at kommunen har fejlet ved at dele oplysningerne om Malenes datter.
- Det er helt utilstedeligt, og det har vi lært meget af, siger kommunaldirektøren.
Siden har kommunens medarbejdere modtaget undervisning i databeskyttelse, og der er blevet strammet op på arbejdsgangene for at undgå gentagelser.
Guldborgsund Kommune har de seneste 15 måneder lavet 71 indberetninger til Datatilsynet og ligger dermed på en ottendeplads over kommuner, der har indberettet flest datalæk.


Bilag

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ko...me-oplysninger

Kommuner sløser med beskyttede adresser og andre følsomme oplysninger

På 15 måneder har kommuner indberettet flere end 3.300 sager, hvor personoplysninger har været i fare.


HVAD LAVER DATATILSYNET?

Datatilsynet er en uafhængig myndighed, der kontrollerer, at myndigheder og virksomheder overholder reglerne om databeskyttelse.
Hvis for eksempel en kommune opdager et brud på persondatasikkerheden, har kommunen pligt til at indberette det til Datatilsynet.
Hver måned modtager Datatilsynet fra 600 til 800 anmeldelser af brud på persondatasikkerheden fra virksomheder og offentlige myndigheder.
Kilde: Datatilsynet

Seks kommuner politianmeldt

Ved særligt alvorlige sikkerhedsbrister kan Datatilsynet politianmelde og indstille til bødestraf.
Fra april sidste år til september i år er seks kommuner blevet politianmeldt for ikke at have passet godt nok på borgernes oplysninger.
En af dem er Vejle Kommune, som er indstillet til en bøde på 200.000 kroner.
Det skyldes, at den kommunale tandpleje som fast praksis har sendt velkomstbreve til begge forældremyndighedsindehavere og i brevene oplyst adresser på begge forældre.

Dermed har tandplejen i flere tilfælde afsløret beskyttede adresser.
Tre kommuner er desuden blevet politianmeldt, efter de har fået stjålet computere. Computerne var ikke krypterede, og følsomme oplysninger om mange tusinde borgere er derfor faldet i de forkerte hænder.
- Generelt når vi skrider til politianmeldelse, er det, fordi vi ser overtrædelsen som et udtryk for manglende vilje eller for lemfældig omgang med personoplysninger, siger Eva Volfing fra Datatilsynet.
- For eksempel kan man relativt let gennemføre kryptering af bærbare computere, så hvis man har identificeret et behov for denne form for beskyttelse, men ikke implementerer det, er det en grovere overtrædelse af databeskyttelsesforordningen.

INDBERETNINGER FRA KOMMUNERNE OM PERSONOPLYSNINGER
Kommunerne har sendt 3.345 indberetninger til Datatilsynet.
1.621 af indberetningerne handler om, at der er sendt personoplysninger til forkert modtager.
707 indberetninger handler om, at personoplysninger fejlagtigt er offentliggjort.
Kilde: DR's aktindsigt i indberetninger fra april 2020, hvor Datatilsynet begyndte at opgøre indberetningerne efter hændelsestype, til september 2021.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 31-01-2022, 21:50   #352
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.201
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
FOA: Ny beskæftigelseslov skal aflive klapjagt på syge

https://www.foa.dk/forbund/presse/de...QF7YPJYUX1ymDE

Ikke kun ældreområdet skal nulstilles. Også på beskæftigelsesområdet er det en god idé at starte fuldkommen forfra, fordi regler, instanser og antallet af forskellige sagsbehandlere er for mange. Som det første skal der gøres op med den mistillid, borgerne mødes af, skriver Maria Melchiorsen.

Af: Maria Melchiorsen, forbundssekretær, FOA

Den melding kom statsminister Mette Frederiksen med i et interview, hun tidligere på ugen gav til Ekstra Bladet. Og selv om hun lod forstå, at man ikke her og nu vil ændre reglerne, da kræfterne først skal bruges på en ny ældrelov, er det svært ikke at blive utålmodig.

Området ikke bare kalder, men råber højlydt på ændringer. Reglerne for førtidspension og fleksjob trækker nemlig tusindvis af borgere igennem en myriade af krav og regler, som snarere efterlader borgerne i klemme i systemet, end de hjælper borgere ud af den klemme, de er havnet i på grund af sygdom eller ulykke. Krav og regler, som Mette Frederiksen selv indførte i sin tid som beskæftigelsesminister under Thornings regering i 2013.

Borgerne trækkes rundt i manegen

De mange uhensigtsmæssige regler er baggrunden for, at jobcentrene og deres håndtering af borgerne i det seneste årti igen og igen er blevet heftigt diskuteret. Hvem har ikke hørt skrækkelige historier, hvor borgerne trækkes rundt i manegen, alt imens de bliver dårligere og dårligere?

I FOA er det desværre historier, vi kender alt for godt. De starter med helt almindeligt arbejdende medlemmer, som rammes af sygdom, en ulykke eller en arbejdsskade. De bliver sygemeldt fra deres arbejde, og derfra tager gyserfortællingen fart.

phhmw

Mette Frederiksen er ked af det i 2018:
https://www.bt.dk/politik/mette-f.-o...rigtigt-ked-af

CITAT""»Og det er jeg sgu oprigtigt ked af, for det var ikke det, der var meningen, og jeg synes heller ikke, vi kan være det bekendt.«CITAT slut



For når den forkortede sygedagpengeperiode på 22 uger stopper, mister mange deres job. Derpå følger et kedeligt afsnit med lange afklaringsforløb, meningsløse ressourceforløb, mens borgeren skal leve af et beløb på størrelse med kontanthjælp. Eller også sker der et brat stop af sygedagpenge, så borgeren står uden forsørgelse. Vejen til en lykkelig slutning kan være ubærligt lang, hvis den nogensinde kommer.

Systemet umuliggør en helhedsorienteret indsats
De fleste borgere lever i den vildfarelse, at vi har et velfærdssamfund, der griber os, hvis vi falder. Hvis vi bliver ramt af alvorlig sygdom. Hvis vi er ude for en ulykke. Hvis det så rammer dem selv, bliver de ofte desillusionerede. I stedet for at blive mødt af et apparat, der hjælper dem, mødes de af et system og en lovgivning, der emmer af mistillid til den enkelte borger. Et system, som umuliggør den gode helhedsorienterede indsats og udfordrer sagsbehandlernes faglighed, fordi måltal og økonomi er styrende for den hjælp og indsats, borgerne kan få.

De ansatte i jobcentrene ville formentlig løbe med sejren, hvis man lavede en top 10-liste over mest udskældte faggrupper. Måske lige overhalet af parkeringsvagter. Massere af politikere har indset, at der er alvorlige problemer med reglerne. For to år siden lovede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, at reglerne for ressourceforløb og fleksjob ville få et alvorligt eftersyn. Men endnu har det skortet på løsninger.

Siden har KL-formand Jacob Bundsgaard været på banen med budskabet om, at beskæftigelsesområdet trænger til en rundbarbering. Og når så også statsministeren erkender, at der er behov for så gennemgribende ændringer, at vi bør rydde bordet, giver det på en og samme tid grund til optimisme og frustration. For vi har ikke engang fået de ændringer, vi er blevet lovet, endnu. Og Mette Frederiksen siger, at hun først vil tage fat på ældreområdet, før hun vil tage fat på beskæftigelsesområdet. Så hjælper det ikke meget, at regeringen har erkendt, der er et problem.

Få gjort op med fattighusets forældede logikker
Tid er nemlig en faktor her. Netop det, at ændringerne trækkes i langdrag, trækker hver dag pinen ud for de borgere, som her og nu er i klemme. Her dag kommer mange af dem lidt længere væk fra arbejdsmarkedet i stedet for at blive hjulpet med at genvinde fodfæste, og jo længere, de er i systemet, jo mindre sandsynlighed er der for, at de kommer tilbage i ordinær beskæftigelse. Eksempelvis er kun 41 procent af FOAs a-kasse-medlemmer i beskæftigelse tre år, efter de har været på sygedagpenge. Endnu værre ser det ud for dem, der har været i jobafklaringsforløb. Af dem er kun godt hver 10. i beskæftigelse efter tre år.

Det haster med at få gjort op med fattighusets forældede logikker, der stadig spøger i fundamentet for nutidens lovgivning på området. Forestillingen om værdigt og uværdigt trængende, hvor de dovne, selvforskyldte fattiglemmer skulle prygles og straffes til at blive ordentlige, lydige samfundsborgere.

Når det ligger Mette Frederiksen på sinde, at de ældre skal kunne mødes med værdighed, vil jeg minde om, at ledige, syge og mennesker med handicap også har krav på at blive mødt med værdighed. Så nej tak til langmodighed. Ja tak til en gennemgribende ændring af beskæftigelsesområdet.

En ændring som sikrer, at loven fremover får som sin fremmeste opgave at give borgerne større retssikkerhed og bedre muligheder i livet, i stedet for som i dag at have til hensigt at give så få som muligt så lidt som muligt.

Bragt i Altinget Kommunal, den 26. januar 2022


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 23-10-2022, 18:20   #353
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.201
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
I de finere kredse, her Gentofte kommune

https://www.berlingske.dk/metropol/s...tofte-familien

Saras datter burer sig igen inde i flere måneder, mens Gentofte-familien venter på kommunen: »Det er hjerteskærende«

Magtesløsheden er ikke til at skjule hos Sara Jæger og Peter, der har været nødt til at anskaffe sig en advokat i kampen mod Gentofte Kommune. Og de er ikke alene. De efterlyser et privat alternativ til børn med særlige behov, lige så vel som der er privathospitaler, privat plejehjem og privat skole.

På tredje måned sidder Sara Jæger og Peters datter Laura inde på sit værelse på første sal i Hellerup med døren lukket til.

For hver dag der går, skrumper Lauras selvværd mere ind. Hun er 17 år gammel, har intet afgangsbevis fra folkeskolen, og ved ikke hvad, hun skal i fremtiden. Endnu et af mange nederlag for Laura, som er endnu en kamp mod kommunen for Sara og Peter.

»Jeg vil jo rigtig gerne hjælpe min datter, men jeg føler mig så magtesløs. Hendes skæbne ligger i kommunens hænder, og de hænder kan vi ikke fuldt ud stole på,« siger Peter.

Laura er et opdigtet navn, Berlingske har fundet på af hensyn til Sara og Peters datter. Saras mand medvirker kun med fornavn.

Gentofte Kommune har i flere år ligget højt på skalaen af de kommuner, der får omgjort sager af Ankestyrelsen på børnehandicapområdet. Sidste år blev halvdelen af afgørelserne behandlet med fejl og derfor enten sendt tilbage til kommunen eller helt ophævet. Tal, Berlingske har trukket, viser, at tendensen er fortsat i det første halve år af 2022. https://www.berlingske.dk/metropol/l...ehandlingen-af Men Sara Jæger og hendes mand har ikke den tid, der skal til for at sende en klage til Ankestyrelsen.

»Hvis Laura bare skal have en lille smule behandling, inden hun bliver 18 år i april og overgår til en voksenafdeling i kommunen, tager det for lang tid i Ankestyrelsen,« siger Sara.

Der er i øjeblikket seks til otte måneders ventetid i Ankestyrelsen.

Kampen mod systemet

Det er ikke første gang, at Laura er lukket inde på sit værelse. Siden hun i 2019 blev diagnosticeret med infantil autisme, ocd, angst og depression, har Sara og Peter skulle råbe Gentofte Kommune op uden at føle, de blev hørt.

»Vi bliver ikke inddraget som forældre i deres beslutninger. Vi føler ikke, vi kan være med i en dialog om vores egen datter, som vi ser hver dag,« siger hun og tilføjer:

»Jeg bliver fuldstændig nedkørt af det.«

Efter at Laura i måneder havde ventet på at få et skoletilbud, der endte med at være det helt forkerte, ventede hun endnu seks måneder på det tilbud, der viste sig at være det helt rigtige. Efter et år uden skolegang startede hun i en skole, der forstod hendes autisme. Forstod hvilket langsomt tempo, de skulle udvikle Laura i.

Der var bare et problem. For Laura kunne ifølge Gentofte Kommune kun gå der det sidste skoleår ud. Kommunen ville ikke tillade et ekstra år. Familien måtte have deres advokat på banen. Igen. Så de kunne kæmpe for det ekstra år og give Laura den bedste mulighed for at starte på en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU), når hun bliver 18 år. Indtil videre har de brugt knap 80.000 kroner på advokatudgifter.

Privat alternativ

Og de er ikke de eneste. Faktisk fortæller deres advokat, Thomas Taguchi fra TT Advokater, at Gentofte Kommune er en af de tre kommuner, hvor han oplever, at der en uforholdsmæssigt stor andel, der har behov for hjælp inden for børnehandicapområdet. De andre to kommuner er Gribskov og Gladsaxe.

»Det sørgelige er, at så mange har brug for at bruge penge på os. Hvis reglerne blev administreret rigtigt, ville det ikke være tilfældet,« siger han.

Han har speciale i socialret og skolesager, og har arbejdet med at repræsentere forældre i over fem år.

Selv ville Sara og Peter gerne prioritere deres penge anderledes. De ville ønske, at der var et privat alternativ til børn med særlige behov, som der for eksempel er med privatskoler, efterskoler og kostskoler.

»Jeg siger ikke, at alle forældre skal betale behandling og skole af egen lomme. Men det kunne være rart, hvis vi havde et valg,« siger Sara.

Forspildt

Snart løber Laura tør for tid til at sikre sin fremtid. For Laura skal bruge lang tid på at opbygge relationer. Ligesom hun skal bruge lang tid på at forberede sig, når der skal ske noget.

Hvis Laura skal ud af familiens hus, skal hun mentalt forberedes på det mindst en dag i forvejen for ikke at blive overdrevent stresset.

Selvom hun gerne vil kunne mere. Mere socialt. Mere ansvar. Mere selvstændighed. Så kan hun ikke. Men hun var på vej. Det konstaterede eksperterne på Lauras behandlingskole og Lauras private psykolog før sommerferien. Og Sara og Peter bemærkede også positive forandringer.

»I stedet for vi kom med forslag til, hvad hun kunne lave uden for husets fire vægge, så begyndte hun selv at bringe det op. En dag foreslog hun for eksempel ud af det blå, at vi skulle tage en is på havnen, og det er stort,« siger Peter.

Målet var, at hun til næste skoleår ville begynde at modtage undervisning, så hun kunne blive forberedt på at få en uddannelse som voksen og være sammen med jævnaldrende. Fremtiden var sat. Men det nye år på skolen blev aldrig til noget.

Mens børn landet over går i skole, bliver Laura i stedet hjemme. Gentofte Kommune har afvist at sende hende tilbage på behandlingsskolen, fordi det ifølge dem »ikke var omfattende nok«.

»De uddyber ikke engang, hvorfor det ikke er omfattende nok. Det eneste, vi anmodede om, var, at hun fik den samme behandling, som vi kunne se virkede, og som hun følte sig tryg i,« siger Sara og tilføjer:

»Det er vigtigt for en autistisk pige som Laura, at der sker så få ændringer som muligt, så det, at hun skal i gang med en ny behandling og et nyt sted, giver ingen mening.«

I stedet for tilbød kommunen støtte i hjemmet. Det, der motiverede Laura allermest, var, at hun kunne være sammen med jævnaldrende og lære at socialisere, forklarer Sara. At hun kunne føle sig normal.

»Det tilbud gav absolut ingen mening for Laura. Forstår de overhovedet vores datter?« spørger hun.

Vente og vente

Sara og Peter er bange for, at de fremskridt, skolen havde opnået sammen med Laura, viskes væk, mens deres datter forsvinder op på sit værelse og kun har dem som selskab.

Nedenunder venter hendes forældre. Venter på, at kommunen kommer tilbage med en plan for deres datters fremtid. Kommunen har for to måneder siden, ifølge Peter, oplyst, at der er et andet tilbud. Men hvad det helt præcist er eller indebærer, har de ikke fået fortalt. For dem er det et godt eksempel på den uigennemskuelighed, de oplever, Gentofte Kommune har haft over for dem.

»Jo længere tid, der går, jo mindre giver det andet tilbud overhovedet mening,« siger Sara.

Imens bliver udsigterne til at starte på en STU (en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov) efter sommerferien forsvindende lille, som på den lange bane vil koste Gentofte Kommune mere, pointerer Peter.

»Det er hjerteskærende at se de bedste forudsætninger for en uddannelse blive taget fra Laura,« siger Sara.

At trække tiden ud på en uhensigtsmæssig måde er noget, Thomas Taguchi oplever i de fleste sager, han har.

»I den her ventetid risikerer man, at barnet lider skade, og du står med nogle forældre, der i løbet af processen, kan knække,« siger han.

Det samme ser Rigmor Madeleine Lond hos sine medlemmer. Hun er formand for Kreds Storkøbenhavn Nord i Landsforeningen for Autisme.

»Hvis man ikke giver den rigtige hjælp, så risikerer man, at barnet får det endnu værre, end de har det I forvejen,« siger hun.

Problemet, som hun erfarer det, ligger i, at kommunerne mangler viden om, hvordan man bedst hjælper børn med autisme:

»Alle dem, der har borgerkontakt, skal have en mere basal viden om autister, og forstå, at ikke én autist er den samme.«

Formand for Børneudvalget i Gentofte Kommune, Andreas Weidinger (K), kan ikke kommentere enkeltsager, men generelt pointerer han, at Gentofte Kommune har igangsat en række initiativer, som skal sørge for, at sagsbehandlingen bliver mere åben og lyttende, i stedet for at man er modstander mod kommunen.

»Jeg har talt med flere forældre, som er rigtigt glade for de initiativer, vi har igangsat. Så er der en del forældre, hvor det ikke rigtigt har slået igennem på deres sag endnu, og der vil jeg bare sige, at hvis man ikke oplever, at man får den rette behandling, så opfordrer jeg til, at man skal skrive til os,« siger han.

FAKTA

Bag om fortællingen
Denne fortælling er baseret på interview med Sara Jæger og Peter samt indblik i korrespondancen mellem dem og kommunen. Vi har desuden fået aktindsigt i rapporter fra behandlingsskolen, privat psykolog og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.


phhmw

Men men men,.... Sara er ikke underlagt Retssikkerhedsloven §3 stk.2 så for almindelige mennesker er virkeligheden F.....s vanskelig at forstå. Naturligvis, men læs her:

Der findes en del børn, som ikke kommer i skole. HVORFOR?


https://www.k10.dk/showthread.php?t=40123

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-11-2022, 14:30   #354
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.201
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Mette Frederiksens regering har svigtet de syge i jobcentersystemet

LISBETH RIISAGER HENRIKSEN, AARHUSCAND.MAG. OG FORFATTER

Mette Frederiksen har tidligere foregivet at indrømme fejlslagen reformpolitik om førtidspension, men selv efter tre år har hendes regering ikke givet nogen indrømmelser. Hvis vi nogensinde skal få jobcentersystemet rehumaniseret, kræver det flere socialt ansvarlige politikere i Folketinget.

https://arbejderen.dk/debat/mette-fr...2W14#gsc.tab=0

Daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) ændringer af lovgivningen om førtidspension og fleksjob fra 2012 har nu haft 10 år på bagen. Mange syge borgere er i den tid blevet rigtig klemt af reformlovgivningen og forvaltningen af den, og den har efter min opfattelse været en social katastrofe.

I 2016 indrømmede Mette Frederiksen i Folketingets åbningsdebat, gengivet af Avisen, https://www.avisen.dk/mette-f-i-opgo...ak_418800.aspx at kommuner var gået for vidt i forvaltningen af lovgivningen om ressourceforløb. Det var at gå for vidt at sende meget syge borgere i sengepraktik, og det ville hun gøre op med. Hun ville derfor gerne lade reformen af førtidspension og fleksjob få et kritisk eftersyn.

I 2018 https://www.bt.dk/politik/mette-f.-o...rigtigt-ked-af indrømmede hun på Socialdemokratiets kongres i Aalborg, gengivet af BT, at en del mennesker forholdes den førtidspension, de har ret til, og at mange ender i opslidende og udsigtsløse arbejdsprøvninger.

Beskæftigelsespolitikken og jobcentrene står tilbage som noget, der for tusindvis af syge er blevet til et regulært helvede.

Det var ikke meningen med reformen, sagde hun og udtalte: ”Jeg vil ikke sidde i dag og sige, at det ikke er lovgivningen, der er problemet, og at det bare er fortolkningen ude i kommunerne, den er gal med…”

Hun sagde til BT, at hun følte et særligt ansvar for reformen: ”Derfor er det også noget, jeg kommer til at være optaget af som statsminister, hvis jeg skulle blive det. Det står højt på min dagsorden, for vi skal have det til at virke.” Og videre: ”Jeg vil gerne gøre en dyd ud af at være en af de politikere, der vedkender mig, når jeg begår fejl, og siger, her er jeg blevet klogere…”

Regeringen Mette Frederiksens svigt

Men som den seneste i rækken har den socialdemokratiske regering med Mette Frederiksen som statsminister og Peter Hummelgaard Thomsen som beskæftigelsesminister sjoflet de syge, ligesom dem der sad på magten før dem selv.

I december 2019 https://www.a4medier.dk/aktuelt/artikel/statsministeren-viste-mistro-til-laegestanden-og-borgerne erkendte Mette Frederiksen i en spørgetime i Folketinget visse problemer i og et medansvar for sine beskæftigelsesreformer. Men hun fortalte med sin grundliggende mistillid til lægestanden og borgerne i systemet en helt anden historie om, at hun reelt ikke ville imødekomme kritikken fra titusindvis af sygdomsramte.

Der er da heller ikke kommet nogen kritisk gennemgang af reformerne af førtidspension, fleksjob og sygedagpenge og lempelser heraf som lovet i forståelsespapiret fra 2019 mellem regeringen og dens støttepartier.

Den lille forbedring af kontanthjælpssystemet, blandt andet om en afklaringsret, som Hummelgaard havde fået lavet en aftale om i juni 2022 mellem regeringen og flere partier i Folketinget, blev ikke sat til folketingsbehandling før udskrivelse af folketingsvalget den 1. november og falder derfor til jorden.

Så det har været meget begrænset med Mette Frederiksens mandsmod til indrømmelser af systemfejl og prioritering af at få rettet reformens systemfejl. Selv efter tre år har hendes regering stadig ikke gjort noget for at modvirke de hjerteskærende uretfærdige og alvorlige konsekvenser af reformpolitik og forvaltningen af den.

Beskæftigelsespolitikken og jobcentrene står tilbage som noget, der for tusindvis af syge er blevet til et regulært helvede.

Hvem vil rehumanisere lovgivningen og jobcentersystemet?

Nu er der så valgkamp. Endelig er der ved at være politisk interesse for at ændre ved jobcentersystemets maltraktering af tusindvis af syge mennesker og uansvarlig forvaltning af milliarder af kroner årligt til nyttesløse konsulentydelser, kurser, administration og overoplysning af sager. Flere partier er tilsyneladende åbne over for at reducere systemet eller helt at nedlægge det. Og det er da en god begyndelse.

Men det vigtige er, hvad man vil sætte i stedet. Det vigtige er at ændre den konkrete lovgivning og at sikre, at retten kan ske fyldest. Det er der ikke mange partier, der har givet reelle og konkrete bud på. Jeg har kun set og hørt Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne gøre det.

Samfundet tjener ikke på at lade en stor befolkningsgruppe misrøgte og sende i en social massegrav! Det bør være et ufravigeligt krav, at en kommende regering tager ansvar for at rydde fundamentalt op i jobcentersystemets morads, så syge igen bliver behandlet som rigtige mennesker med de rettigheder og den retssikkerhed, som bør tilkomme dem.

Hvis syge nogensinde skal få rettigheder og retssikkerhed tilbage igen, og det gælder altså også på det specialiserede socialområde og i sundhedsvæsenet, så skal vi stemme nogle partier og politikere ind i Folketinget, som reelt vil arbejde i en human, socialt ansvarlig retning.

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-11-2022, 12:23   #355
Reno
Ved at flytte ind på K10
 
Renos avatar
 
Tilmeldingsdato: 28-08 2014
Lokation: København
Indlæg: 590
Styrke: 9
Reno er ny på vejen
Manglende retssikkerhed er aftalt spil

Det er en uskreven aftale mellem regering, kommuner og ankestyrelse om at formulere social- og beskæftigelsespolitikken så elastisk, så kommuner og ankestyrelse kan afslå borgeres ansøgninger om hjælp, selvom de har ret til ydelsen.


Skriver Lisbeth Riisager Henriksen i et indlæg i arbejderen,
https://arbejderen.dk/debat/manglend...6277#gsc.tab=0

I samme indlæg skrives der om at ankestyrelsen, selv om de har omkring milioner af sager de seneste 10 år, ikke har sanktioneret kommunerne én eneste gang. IKKE EN ENESTE GANG

Det har folketingsmedlem Torsten Gejl, social- og beskæftigelsesordfører for Alternativet, haft indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) i åbent samråd om i Indenrigs- og Boligudvalget den 27.september 2022.

Ministeren sagde da, at de manglende sanktioner af kommunerne var et succeskriterium. Det svar blev Torsten Gejl naturligvis rystet over.



Tilbage står, at borgere altså snydes for det, de har retsmæssigt krav på, og at både kommuner og Ankestyrelsen bevidst bryder lovgivning. Og alle ved det!

Det er altså en meget, meget alvorlig konklusion. For så har vi simpelthen et aftalt spil mellem lovgivende, udøvende og dømmende magt. Det er magtfordrejning, når lovgivningen udformes og forvaltes, så borgerne loves rettigheder, som de samtidig uden saglig begrundelse kan forholdes, og som de end ikke kan opnå via domstolene.


Retsikkerhed er for dem med penge os andre må tåle dette umenneskelige system
Reno er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 01-12-2022, 23:04   #356
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.201
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Historien viser os, at politikere aldrig har villet mennesker med handicap

https://www.altinget.dk/social/artik...r-med-handicap

Forsker: Historien viser os, at politikere aldrig har villet mennesker med handicap

Vi har altid vidst, at prioritering af handicapforskningen har været nærmest ikke-eksisterende. Det begrænser ikke bare vores muligheder for at handle og reagere rettidigt, men har også den effekt, at vi mangler et tilstrækkeligt vidensgrundlag til at oplyse og informere politikerne, skriver Emil Falster.

Handicapområdet er de gode intentioners holdeplads. Sådan har det altid været, og det forklarer i øvrigt også en del.

Sidste år læste jeg bogen "Afhægtet" af Birgit Kirkebæk & Iver Hornemann Møller, og i afslutningen opsummeres tæt på hundrede års handicaphistorie. Én af pointerne er, at forandring og udvikling på området næsten altid er kommet nedefra.

Det er også tilfældet i dag, hvor #enmillionstemmer med deres borgerforslag har sat området på den politiske dagsorden, og det har været en ubetinget succes. Derudover har regeringen iværksat evalueringen af det specialiserede socialområde, og mig bekendt forventer støttepartierne politiske forhandlinger af en reform i den sidste halvdel af 2021.

Opret et nationalt forskningscenter, der har til formål at bedrive samfundsvidenskabelig handicapforskning.
Emil Sjøberg Falster, ph.d.-studerende, Forskningscentret Livet med Mobilitetshandicap, Roskilde Universitet
Vi er i en situation, hvor vi aldrig har snakket så meget om levevilkårene for mennesker med handicap, og på nuværende tidspunkt bider de fleste aktører negle over den kommende evaluering. Hvad vil den vise og hvilke mulige løsninger vil den pege på i forbindelse med det fremtidige reformarbejde?

Politikerne vil ikke handicapområdet
Det vil imidlertid være min forsigtige vurdering, at vi under ingen omstændigheder kan forvente, at evalueringen vil kunne løse alt.

Efter strukturreformen og finanskrisen har det politiske niveau, på tværs af partierne, tilskyndet og belønnet kommunerne for en adfærd, der er årsagen til det førnævnte borgerforslag. Jeg kan også sige det mere direkte: Historien har vist os, at politikerne aldrig har villet mennesker med handicap og handicapområdet.

De har altid luftet deres gode intentioner, men når det kommer til stykket, da har det været andre områder og grupper, der er blevet reformeret og fået tilført midler, for eksempel på børneområdet, hvor der efter årtusindskiftet har været Anbringelsesreformen, Barnets reform, Overgrebspakken og Forebyggelsespakken, og i år kom udspillet Børnene Først.

Det politiske initiativ er naturligvis glædeligt, men handicapområdet er kendetegnet af det modsatte. Her har der været nul reformer. Ikke én eneste.

Opret et forskningscenter
Det politiske initiativ på handicapområdet har ofte kun taget form af små afgrænsede initiativer i forbindelse med de tidligere satspuljeforhandlinger, hvor de politiske partier hver især kunne købe årligt aflad for deres dårlige samvittighed.

Borgerforslaget fra #enmillionstemmer er imidlertid en påmindelse om, at mennesker med handicap og deres familier ikke længere lader sig spise af med aflad.

Det er nærmere et vink med en vognstang til alle politikere om, at når man kun nøjes med at købe aflad, da bliver den sociale elendighed så stor, at den til sidst cementerer sig som et kollektivt traume.

Jeg kunne komme med en lang liste af initiativer, der ville være relevante at iværksætte, med henblik på at forbedre strukturen og retssikkerheden på området, men jeg vil i stedet komme med et enkeltforslag, der ikke er en gentagelse af tidligere fremførte:

Opret et nationalt forskningscenter, der har til formål at bedrive samfundsvidenskabelig handicapforskning, og som ikke kun skal dokumentere levevilkårene for mennesker med handicap løbende, men også følger uafhængigt og systematisk op på den kommende reform af området.

På handicapområdet famles der alt for ofte i blinde, og udfordringerne opdages først, når de er blevet en fast bestanddel af den grundlæggende struktur og praksis – eller når borgere, civile protestbevægelser og organisationer har skreget sig hæse. Det er ikke ordentligt – hverken for borgerne eller de ansatte ude i kommunerne.

Arbitrær reform
Vi har mere eller mindre altid vidst, at den samfundsmæssige prioritering af handicapforskningen har været utilstrækkelig, ja nærmest ikke-eksisterende.

Det begrænser ikke bare vores muligheder for at handle og reagere rettidigt, men har også den afledte effekt, at vi ikke besidder et vidensgrundlag, der kan anvendes til at oplyse og informere politikerne tilstrækkeligt.

Derfor risikerer reformen også at antage en arbitrær karakter, og det er måske derfor, at vi sætter vores lid til evalueringen. Men med det melder sig også en række spørgsmål:

Hvor omfattende vil reformen blive? Har støttepartierne tænkt sig at realiserer deres italesatte visioner for området, og kan de overhovedet bedrive andet end at lave statusopdateringer på Facebook og invitere ministeren i samråd? Vil de gå fra at være passive til at være aktive, eller vil de igen købe aflad?


Glædelig Jul kære politikere

Hilsen Peer
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 14:02.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2022, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension