K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 27-05-2022, 08:14   #401
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.201
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Læs #333 først. Ankestyrelsen genoptager sager om kugle- og kædedyner til børn og ung

#333
https://www.k10.dk/showpost.php?p=363924&postcount=333
Tvangsmedicinering af børn 0 - 17 år af sovemedicin Melatonin, vs afslag på kugledyne

Ankestyrelsen genoptager sager om kugle- og kædedyner til børn og unge med søvnproblemer
Ankestyrelsen har ophævet principmeddelelse 94-15 om behandlingsredskaber og kugle- kædedyner. Det skyldes, at Ankestyrelsen har ændret praksis i sager om bevilling af kugle- eller kædedyner til børn og unge med søvnproblemer.


https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...D1WvAxeS-eMSYs

§ 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet:

1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,

2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller

3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
Stk. 2 (…)

Det har hidtil været Ankestyrelsens praksis, at en kugle- eller kædedyne ikke kan bevilges som et hjælpemiddel til børn og unge alene med henblik på at undgå medicinsk behandling. Relevant medicinsk behandling uden væsentlig helbredsrisiko skulle være afprøvet, før en kugle- eller kædedyne kunne bevilges af kommunen efter reglerne om hjælpemidler.

Ankestyrelsen er blevet opmærksom på, at vejledning nr. 9733 om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser er ændret den 9. juli 2019 (trådt i kraft den 19. august 2019).

Det fremgår nu af vejledningen, at lægemidler aldrig er førstevalg ved søvnforstyrrelser hos børn og unge. Det fremgår bl.a. også, at man generelt skal være meget tilbageholdende med medikamentel behandling, og såfremt medikamentel behandling overvejes, skal der være afprøvet relevante ikke-farmakologiske behandlinger af rimeligt omfang og varighed.

Link til gældende vejledning
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2019/9733

Vi genoptager sager

Vi har nu ændret vores praksis, så den er i overensstemmelse med vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser. Det betyder, at både Ankestyrelsen og kommunerne skal genoptage de sager, som er afgjort i perioden fra den nye vejlednings ikrafttræden (19. august 2019), og som ikke er i overensstemmelse med vejledningen.

Det er den myndighed, der senest har afgjort sagen, der skal se på den igen.


Borgere kan kontakte os

Ankestyrelsen genoptager de sager, som vi kan identificere ved en søgning i vores journalsystemer. Da vi ikke er sikre på, at alle relevante sager kan findes på denne måde, kan borgere, der mener, at deres sag skal genoptages, kontakte os.

Borgere kan kontakte Ankestyrelsen eller kommunen, hvis de i forbindelse med deres afgørelser efter den hidtidige praksis har fået afslag på bevilling af kugle- eller kædedyne som et hjælpemiddel med henvisning til principmeddelelse 94-15, herunder at kugle- eller kædedynen ikke kan bevilges til barnet som et hjælpemiddel for at undgå medicinsk behandling med fx Melatonin.

Baggrund
Ophævelsen af principmeddelelse 94-15 er sket i forbindelse med Folketingets Ombudsmands høring af Ankestyrelsen om myndighedernes praksis og vejledningspligt i sager om bevilling af kugledyne til børn med søvnproblemer.

Ombudsmanden har offentliggjort sin udtalelse i sagen som FOB 2021-27.

Det fremgår bl.a. af Folketingets Ombudsmands udtalelse, at Folketingets Ombudsmand ikke har nogen bemærkninger til Ankestyrelsens overordnede retsopfattelse om, hvornår et redskab eller apparat må anses for at være et hjælpemiddel eller har karakter af behandlingsredskab.

Udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand
https://www.ombudsmanden.dk/find/udt...sager/2021-27/

Ankestyrelsens øvrige praksis om behandlingsmuligheder, og hvornår et redskab kan anses for at være et hjælpemiddel eller have karakter af behandlingsredskab, gælder derfor fortsat, og fremgår eksempelvis af principmeddelelserne 4-15 og 77-15.

Sidst opdateret 25.05.2022


Hilsen Peter Fornuften sejrede
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-09-2022, 07:29   #402
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.201
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Tvinger AST sygedagpengemodtagere til operation for diskosprolaps?

https://www.jobcentretsofre.dk/2022/...s/#comment-227

Tvinger Jobcentre sygedagpengemodtagere til ligegyldige operationer

af Mikael Hertig
Jeg har på gruppens vegne sendt denne henvendelse til Dansk Cochrane Center, der overvåger medicinsk kvalitet i Sundhedsvæsenet.

Dansk Cochrane Center
Sendes per mail

Forespørgsel i anledning af TV2-s udsendelse (Kontanten, 15. september kl. 20.04 – 20.45.

Det er et spørgsmål af lægeetisk art, om Jobcentrene kan tvinge et smerteplaget menneske til medicinsk behandling, herunder forskellige former for operation.
Som juridisk konsulent for Jobcentrets Ofre er det min vurdering, at i spillerummet mellem informeret samtykke og tvang til behandling som betingelse har det informerede samtykke generelt fortrinsret. Det gælder fx. modsat, når Jobcentrets Rehabiliteringsteam skal tage stilling til, om man kan betinge operation som betingelse for at tildele førtidspension – her er udgangspunktet nærmest modsat – at patientens afvisning ikke må få indflydelse på afgørelsen.

Men i denne meddelelse, som har bindende retsvirkning i forbindelse med spørgsmålet om forlængelse af sygedagpenge, vil patientens afvisning af operation som smertebehandling mod diskosprolaps medføre et øjeblikkeligt indkomstbortfald. I Jobcentrets Ofre har vi ikke undersøgt, i hvor mange tilfælde borgere på
sygedagpenge er blevet tvunget til operation.

Imidlertid antyder udsendelsen, at Ankestyrelsens risikovurdering sagligt set kan anfægtes.

Jobcentrets Ofre, der dels er en facebookgruppe på knap 27.000 brugere, dels er en lille forening, prøver at varetage gruppen af langtidsmodtagere af kontanthjælps interesser overfor det politiske og administrative system. Vore henvendelser om at blive inddraget i beslutningsprocesser op til lovgivning eller indkaldt til høringer afvises rutinemæssigt. Vi er ikke blevet hørt i forbindelse med udsendelsen af den pågældende principmeddelelse.

Via Twitter sendes denne meddelelse samtidig til @mortenspiegelhauer og Jobcentret Ofres Facebookgruppe.

Venlig hilsen

Mikael Hertig
Juridisk-økonomisk konsulent
Mågevænget 12 st. d. 22
6400 Sønderborg



phhmw, mine kommentarer:

16. september 2022 kl. 06:48
Din kommentar afventer godkendelse.
Hele forløbet med at jurister ved Ankestyrelsen pludselig vågner op i en vildfarelse om, at nu er lumbale operationer næsten blevet risikofrie. Basta med Principafgørelse 108-13 som GudHjælpeMig stadig er “Gældende” trods Folketinget har nedlagt forbud.

Alt er dokumenteret her:

https://www.k10.dk/showpost.php?p=372592&postcount=390

samt

Hele forløbet hvor Gigtforeningen spurgte mig om de måtte kører sagen i offentligheden og pressen:

https://www.k10.dk/showthread.php?t=27836

Med venlig hilsen
Peter Hansen
Lumbale operationer, TLSO-korset, 5 år i kørestol, kronisk smertepatient, invalidebil etc


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 03-11-2022, 09:38   #403
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.201
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Behandling af søvnforstyrrelser med melatonin

Ref læs først https://www.k10.dk/showpost.php?p=363924&postcount=333

Sundhedsstyrelsen udgiver nye nationale kliniske anbefalinger for behandling med melatonin ved søvnforstyrrelser hos børn og unge. Til børn og unge med længerevarende søvnforstyrrelser, der påvirker dagligdagen, og hvor anden behandling ikke har haft tilstrækkelig effekt, kan man overveje behandling med melatonin.

https://www.sst.dk/da/Nyheder/2022/B...wqETGoQLI3ieuk

02 NOV 2022
Brug af melatonin blandt børn og unge er steget markant, både blandt børn og unge, der har en sygdom, der kan medføre søvnforstyrrelser, og blandt børn og unge, der ikke har en sygdom, der kan forklare søvnforstyrrelser. Derfor har Sundhedsstyrelsen set på, hvornår det er hensigtsmæssigt at bruge melatonin.

Søvnforstyrrelser blandt børn og unge er meget almindelige, og op imod hver fjerde ung mellem 15 og 25 år har ugentlige problemer med at sove. Søvn har stor betydning for børn og unges sundhed, udvikling og trivsel. Utilstrækkelig søvn kan blandt andet give irritabilitet, påvirke humør og koncentrationsevne, give adfærdsproblemer, og føre til dårligere præstationer i skolen og under uddannelse.

Søvnforstyrrelser er især hyppige blandt børn og unge med psykiske udfordringer, men også blandt andre børn og unge er søvnforstyrrelser almindelige.
Søvnhygiejniske tiltag som fx faste senge- og stå op-tider er altid førstevalget for behandling af søvnforstyrrelser hos børn og unge. De omfatter en samlet indsats med rådgivning om adfærd, rutiner og forhold, der kan fremme, at barnet/den unge sover bedre.

Man kan overveje behandling med melatonin i de situationer, hvor søvnforstyrrelserne påvirker barnet/den unge i en sådan grad, at det går ud over dagligdagen og der ikke er tilstrækkelig effekt af de søvnhygiejniske tiltag, eller andre ikke-medicinske behandlinger, som for eksempel brug af tyngdeprodukter.

De nye anbefalinger gælder både for børn og unge i alderen 5-20 år, hvor der ikke er en kendt årsag til søvnforstyrrelserne, og for børn og unge i alderen 2-20 år, hvor søvnforstyrrelsen ses i sammenhæng med anden sygdom.

Børn og unge med ADHD og autisme er ikke omfattet af de nye anbefalinger, da Sundhedsstyrelsen tidligere har udarbejdet selvstændige anbefalinger for de to grupper.

Søvnhygiejniske tiltag

Søvnhygiejniske tiltag er førstevalget ved behandling af søvnforstyrrelser hos børn og unge. De omfatter en samlet indsats med rådgivning om adfærd, rutiner og forhold, der fremmer bedre søvn.

Tiltagene bør afprøves i minimum fire uger og indeholde vejledning inden for følgende tre punkter:
Rutiner og søvnrytme-regulerende tiltag (fx faste senge- og stå op tider)
Fysiske rammer omkring sovemiljø (fx temperatur, lyd, lys, forstyrrelser)
Følelsesmæssig regulering og forældrestøttende tiltag (fx undgå konflikter)

................................§................. ............

NKR: Behandling af autismespektrum*forstyrrelser

Retningslinjen indeholder anbefalinger til redskaber, der kan forbedre livet for børn og unge med autisme.

ANBEFALINGER/RETNINGSLINJER 04 MAR 2021


https://www.sst.dk/da/Udgivelser/202...mforstyrrelser

NKR: Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge

Sundhedsstyrelsen udgiver en opdateret national klinisk retningslinje om udredning og behandling af ADHD hos børn og unge i alderen 6-18 år.


https://www.sst.dk/da/Udgivelser/202...-boern-og-unge


Hilsen Peter

Bilag fornuften sejrede

Læs https://www.k10.dk/showthread.php?p=374592#post374592

FØR: Kommunerne gav afslag på bevilling af kugle - tyngdedyne og krævede at børn 0 - 17 år først skulle afprøve receptpligt sovemedicin.

NU: Kugle tyngdedyne skal naturligvis først afprøves som et behandlingsredskab.

Børn skal ikke ordineres receptpligt sovemedicin af kommunale sagsbehandlere.

Sidst redigeret af phhmw; 03-11-2022 kl. 09:45.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-11-2022, 19:08   #404
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.201
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Danskerne køber søvnhormon i udlandet - også til børn med ADHD

Ref # 333 her om Metalonin til børn:

https://www.k10.dk/showpost.php?p=363924&postcount=333

phhmw

Her giver forældrene desværre "værktøj" til kommunerne om at fortsætte med flere tvangsfjernelser, eller trusler, som er set før. Det er ikke klogt af forældrene, trods deres børn får en bedre søvn. Men ansvaret ligger udelukkende hos forældrene, hvad de vil risikerer, hvad de oplyser, herunder på Facebook.

Men læs #333 før du har din mening.

https://avisendanmark.dk/artikel/søv...-til-løsninger

Lægemiddelstyrelsen har kendskab til ca. 200 sager i år indtil videre, hvor søvnhormonet melatonin er købt ulovligt i udlandet.

Sundhed: Fire gange om ugen i gennemsnit bliver en ulovlig forsendelse af søvnhormonet melatonin snuppet af Toldstyrelsens stikprøvekontroller.

I år har der nemlig været ca. 200 sager indtil videre om illegale køb af melatonin i udlandet, oplyser Lægemiddelstyrelsen.

Søvnhormonet melatonin kræver recept fra lægen i Danmark, mens det i andre lande som f.eks. USA kan købes i håndkøb.

Som Avisen Danmark tidligere har beskrevet, https://avisendanmark.dk/artikel/fle...om-at-ville-dø er brugen af melatonin til børn og unge med søvnproblemer mere end tidoblet siden 2010. Sundhedsstyrelsen har for nyligt anbefalet, at ikke-medicinske søvntiltag som mindre skærm og faste sovetider skal afprøves i mindst fire uger, før lægerne overvejer at udskrive en recept.

Lovligt at købe melatonin i udlandet

Men det kan faktisk være lovligt som privatperson at købe melatonin i et land, hvor det sælges i håndkøb.

Reglerne er dog forskellige, alt efter om melatonin købes på nettet, eller om det tages med hjem fra ferie. Online er det kun tilladt at bestille melatonin på netbutikker fra de lande inden for EU, hvor melatonin sælges uden recept. Det er altså ikke lovligt at bestille det hjem fra f.eks. USA.

Der er dog et andet regelsæt, der gælder, hvis man tager på ferie og køber det i en fysisk butik. Her er det helt efter bogen at tage melatonin med hjem fra lande uden for EU, hvis det er til eget forbrug og sælges som håndkøb i landet. Dog maksimalt svarende til tre måneders forbrug.

Ulovlig køb af melatonin

De seneste fem år har der været ca. 200-350 sager årligt om ulovlig køb af melatonin fra udlandet.

2022: ca. 200 (indtil videre)

2021: ca. 234

2020: ca. 340

2019: ca. 257

2018: ca. 203

Tallene er baseret på Toldstyrelsens stikprøvekontroller og er ikke helt præcise.

Der kan f.eks. være nogle sager, der først er registreret året efter, oplyser Lægemiddelstyrelsen.
Lægemiddelstyrelsen oplyser, at det ikke ved, i hvor stort et omfang danskere på lovlig vis køber melatonin i udlandet.

Lange ventetider i psykiatrien

Mange børn og unge med ADHD oplever søvnproblemer, og hos ADHD-foreningen fortæller direktør Camilla Louise Lydiksen, at hun også hørt historier om, at forældre køber det hjem fra udlandet.

Camilla Louise Lydiksen peger på, at det typisk hænger sammen med, at der er lange ventetider for at komme til i psykiatrien.

- Søvnen er bare så enormt vigtig. Når den først sættes ud af spil, så er det jo svært at opretholde en god døgnrytme og have overskud til alt det i løbet af dagen, der kan være lidt svært, når man også har ADHD.

Hvad er melatonin?

Melatonin er et hormon, som regulerer døgnrytmen.

Melatonin giver signal til kroppen om, at det er mørkt, og der ikke er dagslys.

Det betegnes også som kroppens indre ur.

I løbet af livet falder melatonin-niveauet i kroppen.

Kilde: Sundhed.dk

Som Avisen Danmark tidligere har beskrevet, er der usikkerhed om, hvordan melatoninindtag påvirker kroppen på lang sigt. https://dagbladet-holstebro-struer.d...om-at-ville-dø Camilla Louise Lydiksen understreger, at det også er noget, som bekymrer ADHD-foreningen.

- Generelt set er vi altid bekymrede for langtidsvirkninger af medicin. Men det er også et spørgsmål om bivirkninger kontra virkninger, for hvor er det bare vigtigt, at børnene får det bedre.

Så hvis man skal vente i lang tid, kan jeg godt forstå, at forældrene selv tyer til løsninger, siger Camilla Louise Lydiksen.
Danmark 'en enlig ø'

Også Torsten Bjørn Jacobsen, som arbejder som psykiater og er formand for Psykiatrifonden, fortæller, at han har hørt om, at danskere køber melatonin i udlandet, hvis de ikke kan få recept i Danmark eller afventer udredning.

- Det gør de da. Men når man køber det i udlandet, sker det uden den faglige vejledning, som folk ellers ville få, for eksempel i forhold til dosering, siger han.
Torsten Bjørn Jacobsen mener, at brugen af melatonin til børn og unge er dilemmafyldt. På den ene side giver det god mening at begrænse adgangen til melatonin, fordi langtidseffekterne er uklare. På den anden side kan den restriktive tilgang medføre ulighed i sundheden, samt at folk køber det udenlands, siger han.

- Jeg taler ikke for, at det skal pilles af recept og være håndkøb. Men man løser ikke problemet ved at gøre det meget restriktivt, hvis vi ligger som en enlig ø i et verdenssamfund, hvor det kan købes som håndkøb, siger Torsten Bjørn Jacobsen, der ønsker sig mere forskning i effekterne af melatonin.

På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside er der en informationsside https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/a...in-paa-nettet/ specifikt til dem, der overvejer at købe melatonin i udlandet. Her lyder anbefalingen, at man taler med sin læge, hvis man oplever problemer med at sove.
- Det er vigtigt, at du kommer i den rette behandling, og i visse tilfælde er medicin måske ikke den bedste løsning, skriver Lægemiddelstyrelsen.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-11-2022, 17:15   #405
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.201
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Melatonin købt i udlandet uden om lægerne

phhmw

I indlæg #404 nævnede jeg:

phhmw

Her giver forældrene desværre "værktøj" til kommunerne om at fortsætte med flere tvangsfjernelser, eller trusler, som er set før. Det er ikke klogt af forældrene, trods deres børn får en bedre søvn. Men ansvaret ligger udelukkende hos forældrene, hvad de vil risikerer, hvad de oplyser, herunder på Facebook.

Principafgørelse 31-22 "Gældende"
https://ast.dk/afgorelser/principafg...0-59dfc0fc4298

Ved fortolkningen af, hvad der forstås som et overgreb, kan det også indgå, om der er tale om handlinger, der indeholder en dyb krænkelse af offerets personlige integritet.

Den konkrete sag

Ankestyrelsen stadfæstede børn og unge-udvalgets afgørelse om at anbringe en 14-årig pige uden for hjemmet uden samtykke, da der forelå flere bekymringer om pigens udvikling og trivsel. Pigen undersøges på skadestue, hvor det konstateres, at hun har benzodiazepiner i blodet. Mor fortæller, at hun har givet pigen medicin. Hun erkender efterfølgende flere gange, at hun har givet pigen Sertralin i flere måneder, som er hendes egen anti-depressive medicin. Mor rådes af lægen til øjeblikkelig ophør med medicinen, fordi den både var farlig og stærk vanedannende. Mor anmeldes for overgreb, og der rejses sigtelse i sagen. Sigtelsen frafaldes senere. Ankestyrelsen vurderede, at der var grundlag for at anbringe barnet uden for hjemmet.

Der var en åbenbar risiko for pigens sundhed og udvikling på grund af morens manglende mentaliseringsevne og evne til at imødekomme, pigens massive behandlingsbehov i hverdagen, og på grund af morens erkendelse af overgreb på pigen i form af stærk og vanedannende medicinering uden lægelig konsultation. Psykiatrien anmelder mor for vold på baggrund af hendes medicinering af pigen. Ankestyrelsens afgørelse om anbringelse bl.a. på baggrund af overgreb blev stadfæstet i retten.



https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...nkestyrelsen-4

Principmeddelelsen belyser Ankestyrelsens praksis om, hvornår der er tale om et overgreb i anbringelsessager. Overgreb er først og fremmest handlinger, der er omfattet af straffelovens bestemmelser om vold og sædelighedsforbrydelser. Begrebet overgreb er dog ikke indsnævret til disse handlinger i forarbejderne til loven, da der også kan indgå handlinger, der indeholder en dyb krænkelse af offerets integritet. I den konkrete sag erkender mor, at hun medicinerer barnet med psykofarmaka uden forudgående lægelig konsultation.

phhmw

Derfor kære forældre STOP med at selvmedicinerer Jeres børn uanset om det er Melatonin eller andet, købt i udlandet eller fra egen ordinering.

I læner Jer op af alvorlige problemer hvis det kommer kommunens kendskab.

Glem ikke at kommunerne går langt for at søge efter oplysninger på eks Facebook, selv falske ulovlige profiler, for at komme ind i Jeres private rum, for at lede efter oplysninger, som kan bruges imod Jer

https://www.information.dk/indland/2...ange-bedragere

""Derfor holder de en pause med de falske profiler indtil videre, men det er ikke alle kommuner, der har valgt at afstå fra den metode.

»Nu vil jeg ikke udlevere de andre kommuner, men jeg ved, hvilke kommuner der benytter de falske profiler, og det drejer sig vel nok om en 20 stykker. Men det er jo bare dem, jeg har kendskab til,« siger Hanne Bahnsen.

Hun håber, at metoden får officielt grønt lys, for metoden er meget effektiv, forklarer hun.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-11-2022, 19:02   #406
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.201
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Sundhedsstyrelsen: Melatonin kan overvejes til børn ned til fem år

https://sundhedspolitisktidsskrift.d...il-fem-ar.html

Melatonin kan overvejes til behandling af vedvarende søvnproblemer hos børn helt ned til fem år, hvis søvnhygiejniske tiltag er utilstrækkelige, råder en ny national klinisk retningslinje (NKR) fra Sundhedsstyrelsen.

Melatonin er et hormon, som regulerer døgnrytmen. Det udskilles af den lille koglekirtel i hjernen, når dagslyset forsvinder, og det fremkalder nedsat aktivitet hos mennesker. Men udsættes man for lys fra eksempelvis skærme og LED lys efter mørkets frembrud, kan man forsinke udskillelsen af melatonin.

Den ny retningslinje kommer på baggrund af tal, der viser, at forbruget af melatonin blandt børn og unge er tidoblet siden 2010 i takt med, at stadig flere børn og unge har fået søvnproblemer. Op imod hver fjerde mellem 15 og 25 år har ugentlige problemer med at sove. Og søvnproblemerne findes ikke kun blandt dem med en sygdom, der kan medføre søvnforstyrrelser, men også blandt raske børn og unge. Derfor har Sundhedsstyrelsen set på, hvornår det er værd at overveje at starte behandling med melatonin.

Man kan overveje behandling med melatonin i de situationer, hvor søvnforstyrrelserne påvirker barnet/den unge i en sådan grad, at det går ud over dagligdagen, og der ikke er tilstrækkelig effekt af de søvnhygiejniske tiltag eller andre ikke-medicinske behandlinger som for eksempel brug af tyngdedyner.

De nye anbefalinger gælder både for børn og unge i alderen 5-20 år, hvor der ikke er en kendt årsag til søvnforstyrrelserne, og for børn og unge i alderen 2-20 år, hvor søvnforstyrrelsen ses i sammenhæng med anden sygdom.

Anbefalingen omfatter børn og unge i alderen 5 til 20 år. Børn og unge med autisme og ADHD er ikke omfattet af anbefalingen, da Sundhedsstyrelsen har separate anbefalinger for brug af melatonin til de patientgrupper.

Prøv søvnhygiejne først

I den nye anbefaling understreges det, at inden behandling med melatonin sættes i gang, skal søvnhygiejniske tiltag være afprøvet i minimum fire uger, ligesom søvnmønstret skal være registreret ved brug af søvndagbog i 14 dage.

Søvnhygiejniske tiltag kan omfatte for eksempel faste senge- og stå-op tider, gode fysiske rammer i forhold til temperatur, lyd, lys, forstyrrelser samt følelsesmæssig regulering og forældrestøttende tiltag (for eksempel undgåelse af konflikter).

Derudover bør anden ikke-farmakologisk behandling som for eksempel tyngdeprodukter være overvejet inden melatonin afprøves.


Kliniske Retningslinjer NRK fra Sundhedsstyrelsen

https://www.sst.dk/da/Nyheder/2022/N...nforstyrrelser

Nye nationale kliniske anbefalinger for behandling med melatonin ved søvnforstyrrelser hos børn og unge er sendt i høring

De nye anbefalinger, der nu er i høring lægger op til, at melatonin kan overvejes for børn og unge i alderen 5-20 år med længerevarende søvnforstyrrelser, hvor anden behandling ikke har haft tilstrækkelig effekt.

04 JUL 2022
Søvnforstyrrelser blandt børn og unge er meget almindelige, og op imod hver fjerde ung mellem 15 og 25 år har problemer med at sove hver uge. Søvnforstyrrelser er især hyppige blandt børn og unge med psykiske udfordringer, men også blandt børn og unge uden kendte psykiske udfordringer er søvnforstyrrelser almindelige.

Søvn har stor betydning for børn og unges sundhed, udvikling og trivsel. Utilstrækkelig søvn kan blandt andet medføre irritabilitet, påvirke humøret og koncentrationsevnen, give adfærdsproblemer, og føre til dårligere præstationer i skolen og under uddannelse.

”I de senere år er der sket en markant stigning i brugen af melatonin blandt børn og unge. Både blandt børn og unge, der har en sygdom, der kan medføre søvnforstyrrelser, og blandt børn og unge, der ikke har en sygdom, der kan forklare brugen af melatonin”, fortæller formand for Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe for nationale kliniske anbefalinger for melatonin ved søvnforstyrrelser hos børn og unge, Simon Tarp.

De nye nationale anbefalinger handler derfor både om børn og unge, hvor der ikke er en kendt årsag til søvnforstyrrelserne og børn og unge, hvor søvnforstyrrelsen ses i sammenhæng med anden sygdom. Undtaget er børn og unge med ADHD og autisme, hvor Sundhedsstyrelsen tidligere har udarbejdet selvstændige anbefalinger.

Anbefalingerne i høringsversionen lægger op til, at melatonin kan overvejes ved længerevarende søvnforstyrrelser, hvor afprøvning af søvnhygiejniske tiltag ikke har haft tilstrækkelig effekt. Søvnhygiejniske tiltag omfatter en samlet indsats med rådgivning om adfærd, rutiner og forhold, der fremmer bedre søvn. Derudover bør andre ikke-farmakologiske behandlinger, som for eksempel kognitiv adfærdsterapi og tyngdedyner overvejes frem for melatonin.

Anbefalingerne udarbejdes sammen med en bredt sammensat arbejdsgruppe af landets faglige eksperter og følges af en referencegruppe, som understøtter den efterfølgende implementering i sundhedsvæsenet.

De nye anbefalinger er nu sendt i offentlig høring, og vi håber, at både faglige selskaber og driftsansvarlige vil indsende høringssvar. Vi forventer, at anbefalingerne er klar til publicering i løbet af efteråret 2022.

Anbefalingerne er i offentlig høring frem til mandag d. 15. august 2022.

Sundhedsstyrelsens nationale kliniske anbefalinger om behandling med melatonin til børn og unge med ADHD og autismespektrumforstyrrelser kan ses her

National klinisk retningslinje for behandling af autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge

https//www.sst.dk/da/Udgivelser/2021/NKR-behandling-af-autismespektrumforstyrrelser

National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge

https://www.sst.dk/da/Udgivelser/202...-boern-og-unge

Høringsportal:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/66629


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Socialkrise i Danmark Webmaster Politik og Samfund 2 15-01-2013 12:09
Og det var Danmark Hexi Politik og Samfund 9 13-11-2010 05:32
danmark superkok Politik og Samfund 5 25-04-2010 11:12
Syg i Danmark fuerzzz Alt det andet 5 09-06-2008 13:36




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 13:04.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2022, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension