K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 02-10-2019, 19:41   #1
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.491
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Klage/ankesfrist på 28 dage SKAL overholdes...

.. ellers risikere du at miste din anke/klage mulighed.

EKSEMPEL

https://www.facebook.com/permalink.p...riend_activity

Der blev jeg lige lidt rasende over Ankestyrelsens inkompetence.

De afviser at behandle en klage, som blev indgivet 3 dage efter klagefristens udløb fordi den pågældende borger ikke var klar over at følgende ikke er korrekt
"Ligeledes vil udbetaling af særlig støtte ophøre, idet du ikke længere opfylder betingelserne (Lov om Aktiv
Socialpolitik § 11).

Det var først da undertegnede gjorde ham opmærksom på at man godt kan få særlig støtte selv om man kommer i fleksjob han fik klaget.

Der var i afgørelse ikke lavet nogen beregning på den særlige støtte selve afgørelsen var ikke en afgørelse om særlig støtte, men en om flekslønstilskud med titlen "Introduktionsbrev så jeg synes det er forståeligt at en helt almindelig ikke jurauddannet borger, som har været på kontanthjælp i mange år efter et sygedagpengestop ikke fik klaget før han blev oplyst om at Københavns kommune havde skrevet noget som ikke er korrekt.

Ankestyrelsen vil ikke se bort fra klagefristens udløb fordi de ikke mener at kommunens afgørelse ikke er åbenbart urigtig.

Helt grotesk bliver det dog af at jeg netop i en anden sag om præcis det samme har fået en afgørelse fra Ankestyrelsen hvor de skriver at ;
"Vi er opmærksomme på, at du fra den 1. december 2018 er overgået til at arbejde 1 time om ugen med flexløntilskud.

Vi lægger dog vægt på, at det forhold, at du er ansat i løntilskudsansættelse ikke i sig selv kan begrunde ophør af særlig støtte, da en borgers sociale begivenhed ikke kan anses for ophørt ved ansættelse, som er støttet med løntilskud"

Så Ankestyrelsen giver med andre ord undertegnede ret i at der er tale om en såkaldt retsvildfarelse når en kommune stopper den særlige støtte efter paragraf 34 med henvisning til at man har fået et fleksjob.

Men samtidig mener Ankestyrelsen at denne retsvildfarelse v ikke er åbenbart urigtig og ikke er nok til at dispensere fra klagefristens udløb.
Hvor herre til hest hvor er det langt ude.
Næste skridt ombudsmanden.


phhmw

Klagemuligheder

https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...sociale-omrade

Hvornår har en borger ret til klagevejledning i afgørelsessager?

https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...sociale-omrade

Når klagefristen er overskredet

https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...det-klagefrist

Genvurdering i klagesager - hvordan er reglerne?

https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...g-i-klagesager

Hvad betyder det for en klagesag, at borgeren fremsender nye oplysninger til sagen under klagens behandling?

https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...ger-i-klagesag

Spørgsmål og svar om klager

https://ast.dk/for-borgere-med-en-kl...-om-klagesager

Giver retssager mod Ankestyrelsen mening? Ja! 25 eksempler fra 2015.

https://elmer-adv.dk/nyheder/retssag...tyrelsen-2015/

Bekymring over Ankestyrelsens afgørelser som tabes ved domstolene.

https://www.k10.dk/showthread.php?t=31037

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-10-2019, 10:26   #2
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.491
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Anke en afgørelse: Du SKAL kende reglerne.............

https://muskelsvindfonden.dk/handica...e-ankefrister/

Vigtigt at overholde ankefrister

Det kan nogle gange være svært at finde ud af reglerne for ankefrister ved kommunale afgørelser. Vi gennemgår reglerne

Blandt de fleste mennesker, der har været igennem et forløb med en klagesag i forhold til kommunale afgørelser, er det almen viden, at man ifølge Retssikkerhedsloven har 4 ugers frist til at klage over en afgørelse.


Alligevel giver det til tider anledning til problemer og misforståelser.

https://ast.dk/for-borgere-med-en-kl...r/klagefrister

Klagefrister

Du skal klage inden for en særlig frist.
Du kan se fristen for at klage i brevet med din afgørelse.

Vi skal vide, hvordan myndigheden har sendt dig brevet, når vi skal beregne en klagefrist. Det har altså betydning, om du har fået afgørelsen som digital eller fysisk post.

Myndigheden har sendt brevet med afgørelsen med almindelig post

Hvis afgørelsen er sendt med almindelig post, går Ankestyrelsen ud fra, at du får brevet 6 hverdage senere.

Myndigheden har sendt brevet med afgørelsen med Quickpost

Hvis afgørelsen er sendt med Quickpost (der står Q på kuverten), går Ankestyrelsen ud fra, at du får brevet to dage efter, at det er sendt. Det er altså det samme, som breve, der hidtil er sendt med A-post.

Digital post

Vi går ud fra, at du får afgørelsen samme dag, hvis myndigheden har sendt den digitalt – for eksempel til din eBoks.

Hvis du oplyser, at det digitale brev først er kommet til din digitale postkasse senere, undersøger vi det. Det kan nemlig have betydning for, om din klage er modtaget i rette tid.

Vi undersøger det ved at bede myndigheden dokumentere de digitale registreringer for brevet.

Særligt om digitale breve fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Det er anderledes i sager, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har sendt et digitalt brev med afgørelsen.

Vi går ud fra, at du får afgørelsen dagen efter dateringen, hvis den er sendt til eBoks. Er datoen på afgørelsen en fredag, går vi ud fra, at du har fået den om mandagen.

Er afgørelsen sendt digital på anden måde end via eBoks, går vi ud fra, at afgørelsen er kommet frem samme dag, som den er dateret.

Muligheder for dispensation

Ankestyrelsen kan se bort fra, at klagefristen er overskredet. Det gør vi, hvis der er en særlig grund til, at du ikke kunne nå at klage inden for fristen. En særlig grund kan være alvorlig sygdom i hele perioden eller omkring klagefristens udløb, bortrejse, hospitalsindlæggelse eller andre hindringer, som ikke skyldes dine forhold. Det er dig, der skal vise dokumentation for, at der har været en særlig grund til, at klagefristen ikke er overholdt.

Vejledning nr 9533 af 26/06/2018 Gældende

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=202265

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-10-2019, 17:30   #3
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.491
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvis ikke du overholder ankefristen, bliver du straffet prompte

https://muskelsvindfonden.dk/handica...raffes-haardt/

Kommuner kan bryde regler – borgere straffes hårdt

En kommune med sagsbehandlere, direktører og jurister fremstår som den stærke part i konkrete ankesager over for en borger med handicap, der har en hverdag at passe ved siden af kontakten til kommunen. Når det handler om at overholde tidsfrister, beskytter loven desværre den stærke part, mens borgere straffes benhårdt for den mindste fejl.

I en konkret sag har Ankestyrelsen afvist at behandle en sag, fordi anken kom fire dage for sent. Dermed er familien afskåret fra at få den hjælp, de har behov for og ret til ifølge loven.

”Du oplyser blandt andet som begrundelse for frist-overskridelsen, at der har været tale om et langt forløb med mange sager ved kommunen. Du har haft svært ved at bevare overblikket. Du oplyser ligeledes, at I havde et sølvbryllup at forberede. Disse oplysninger kan ikke føre til, at vi kan se bort fra overskridelse af fristen,” skriver Ankestyrelsen blandt andet som begrundelse.


phhmw

Tidligere forsøgte en del kommuner at forkorte din ankefrist.

Det forgik på følgende måde:

Kommunen skrev en afgørelse, som de på forhånd fornemmede ville havne ved Ankestyrelsen.

Man skrev afgørelsen og daterede afgørelsen.

Men afventede at fremsende brevet en uge efter, i håbet om at ankefristen blev forkortet med 28 minus den uge, hvor afgørelsen lå ved kommunen.

Ombudsmanden krævede, at breve skulle fremsendes til borgeren samme døgn, som det var dateret.


Folketingets Ombudsmand.

http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...ring_af_breve/

Et brev skal sendes med posten samme dag som det er dateret. Det understreger Folketingets Ombudsmand i forbindelse med en ny sag, hvor Brøndby Kommune får kritik for ikke altid at sende sine breve samme dag som de er dateret.

”I mange tilfælde har det ingen praktisk betydning om et brev ligger nogle dage efter at det er blevet datostemplet, inden det bliver sendt, men i visse situationer kan det få konsekvenser for borgeren. Derfor er det vigtigt at myndigheder altid sender breve samme dag som de er dateret,” siger Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen.

Ved breve der indeholder afgørelser, er det således af stor betydning at det med sikkerhed vides hvornår de er afsendt, og dermed hvornår de må anses for at være kommet frem til adressaten. Det har navnlig betydning for beregning af klagefristen.


DERFOR KEND DIN ANKEFRIST.

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-10-2019, 20:03   #4
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.491
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Sådan klager du i sociale sager

by mikael on marts 4, 2019


Af Jan Spangenberg, cand. scient. adm.

https://www.aquut.com/da/2019/03/04/...W_gb3mEotDOnxk

SAGSBEHANDLINGSREGLER TIL BRUG FOR BORGERE I SOCIALE SAGER

Jeg vil i dette papir forsøge kort at remse en stribe sagsbehandlingsregler op, som borgere i det sociale system og i beskæftigelsessystemet kan bruge i deres kamp for retfærdighed.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-10-2019, 13:30   #5
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.491
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Officialprincippet Ombudsmanden

https://www.ombudsmanden.dk/myndighe...ialprincippet/

Myndighederne har ansvaret for at oplyse en sag tilstrækkeligt, inden de træffer afgørelse – det er et grundlæggende princip i forvaltningsretten. Princippet kaldes oftest officialprincippet eller undersøgelsesprincippet. Det er ikke lovfæstet, men er udtryk for en almindelig retsgrundsætning.

Formålet med officialprincippet er at understøtte, at der træffes materielt lovlige og rigtige afgørelser.

Officialprincippet hører til de såkaldte garantiforskrifter, og hvis en sag er utilstrækkeligt oplyst, kan det betyde, at afgørelsen må tilsidesættes som ugyldig. Det kan også betyde, at sagen må genoptages, så de manglende undersøgelser kan blive foretaget.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-12-2019, 17:27   #6
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.491
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Anke/klage til Ankestyrelsen.

https://ast.dk/for-borgere-med-en-klagesag

Her skal du læse og forstå forretningsgangen, ellers kan du løbe ind i problemer.

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-01-2021, 22:17   #7
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.491
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
TAK, til Videncenter Autisme. Anke/klage over afgørelser

https://www.autismeforening.dk/viden...Pz4dn8DvNBmcEE

Klagemuligheder og klageadgange

Der er to forskellige klage”systemer”, idet det ene ”system” handler om afgørelser, og det andet om selve sagsbehandlingen, eller den måde, man oplever at bliver behandlet på.

Af: Ulla Kjer, socialrådgiver i Landsforeningen Autisme.

Artiklen er fra juli 2019.



Klageadgange:

Der er to forskellige klage”systemer”, idet det ene ”system” handler om afgørelser, og det andet om selve sagsbehandlingen, eller den måde, man oplever at bliver behandlet på.

Kommunerne skal sætte frister for, hvor lang sagsbehandlingstiden er for de forskellige ansøgninger, og disse frister skal være offentligt tilgængelige – f.eks. på kommunens hjemmeside.

Sagsbehandlingstiden kan dog være forskellig for tilsyneladende ens sager, idet kommunerne er afhængige af, at sagen er tilstrækkelig belyst – altså at de nødvendige oplysninger til at træffe en afgørelse (beslutning) findes i journalen.


Afgørelser:

Jeg vil nederst i artiklen gennemgå diverse klageinstanser, men først mere generelt om afgørelser og klager.

Jeg hører jævnligt, at et medlem har rettet henvendelse til sin kommune og spurgt, om man kan søge om noget og fået at vide, at det er der ikke mulighed for at bevilge.

Enkelte kommuner siger, at det bruger vi ikke her i kommunen, eller det er der ikke råd til, men det er ikke lovligt, da kommunen altid skal foretage en konkret individuel vurdering af den enkeltes situation og evt. berettigelse til en ydelse.

I disse situationer har borgeren faktisk søgt om noget og fået et afslag, men uden at man måske er tilstrækkelig bevidst om, at det er sket, eller at rådgiveren gør opmærksom på det og på muligheden for at få en skriftlig afgørelse.


Skriftlige afgørelser:

Borgeren har altid ret til at få en skriftlig afgørelse, hvis man ikke får fuldt medhold i en ansøgning. En skriftlig afgørelse skal altid begrundes, ligesom der skal vedlægges en klagevejledning, der beskriver klagegangen og tidsfrist.

Tidsfristen er 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Den del er vigtig at overholde, da klagen ellers kan afvises.

Hvis man synes, det kniber med tiden til at formulere en klage eller indhente flere oplysninger inden for de 4 uger, kan man kort skrive, at man klager over afgørelsen og nærmere oplysninger følger snarest, så man vinder lidt tid.

I langt de fleste afgørelser om sociale ydelser og i en del om specialundervisning er det muligt at klage over afgørelsen til en instans, som er uafhængig af den myndighed, der har truffet afgørelsen.

I første omgang skal klagen altid rettes til den myndighed (kommunen), der har truffet afgørelsen, så der er mulighed for at genvurdere afgørelsen, inden den eventuelt sendes videre til den næste myndighed – Ankestyrelsen eller Klagenævnet for specialundervisning.

Kommunen bør sende kopi af sin skrivelse til klageinstansen til borgeren, så borgeren kan se, hvad der er skrevet samt hvilke akter, kommunen har sendt med.

Generelt vil jeg foreslå, at man er så kort, konkret og præcis som muligt og henviser til evt. udtalelser fra f. eks. fagpersoner frem for at bruge mange sider på at beskrive sin situation.

Indholdet i en klage kan f. eks. være:

Jeg klager over xx Kommunes afslag på yyy
Det er min vurdering, at kommunens begrundelse ikke er rigtig, da (en kort oplistning af faktuelle årsager)
Det fremgår ikke af begrundelsen, at kommunen har anlagt en individuel helhedsvurdering, da man ikke har brugt mine oplysninger om xxx
Der henvises til udtalelser og beskrivelser fra (børnehave, skole, psykolog, psykiatrisk afdeling, støtteperson eller andre relevante fagpersoner)

Afgørelser om ydelser efter den sociale lovgivning:

Ankestyrelsen:

Ankestyrelsen (www.ast.dk) behandler sager om afgørelser inden for det sociale område og arbejdsmarkedslovgivningen.

Det kan f. eks. være inden for:

Lov om social service (merudgiftsydelse, tabt arbejdsfortjeneste, hjælpemidler, ledsagelse, botilbud m.m.)
Aktivloven/Beskæftigelsesindsatsloven (uddannelseshjælp/kontanthjælp, ressourceforløb, revalidering, fleksjob m.m.)
Dagpengeloven,
Pensionslovene,
Boligstøtteloven
Kompensation til handicappede i erhverv m.m.

Det er kun den person, som afgørelsen vedrører, der kan klage (med mindre pågældende får en partsrepræsentant, der kan handle for vedkommende) eller evt. værge. Klagen skal indgives til den afdeling i kommunen, som har truffet afgørelsen. Når kommunen har genvurderet afgørelsen, sendes klagen videre til Ankestyrelsen, med mindre kommunen ændrer afgørelsen.

En klage har normalt ikke opsættende virkning. Dog gælder der særlige regler for hjemgivelse af børn/unge fra døgntilbud, borgere i botilbud mm jfr. Retssikkerhedslovens § 72.


Borgerinddragelse:

Ankestyrelsen skal så hurtigt som muligt høre borgeren, om vedkommende har flere oplysninger at tilføje, og ud fra de foreliggende akter (oplysninger) vurdere, om der er brug for yderligere oplysninger. Desuden oplyses borgeren om, hvad kommunen har skrevet, og hvilke akter der er sendt med, så man har mulighed for at se, om der mangler noget.

Man vil som regel få 2 uger til selv at komme med flere oplysninger.

Ankestyrelsen træffer en afgørelse, som kan give klageren medhold eller det modsatte, men sagen kan også sendes retur til fornyet sagsbehandling i kommunen. Sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen kan være meget lang - ofte adskillige måneder.

Kommunen skal straks rette sig efter afgørelsen.

I særlige tilfælde kan Ankestyrelsen udtage sager til principiel afgørelse, hvis Ankestyrelsen ikke har behandlet lignende sager før, eller hvis der er sket ændringer i samfundsudviklingen. Afgørelser fra Ankestyrelsen offentliggøres som Principafgørelser og skal danne præcedens for lignende afgørelser i kommunerne efterfølgende.


Afgørelser om specialundervisning, herunder ungdomsuddannelse for unge med særlige behov:

Kommunalbestyrelsens afgørelser om henvisning, afslag på henvisning og tilbagekaldelse af henvisning til specialundervisning for børn og unge, hvis udvikling stiller krav om særlig hensyntagen eller støtte, eller om en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte kan påklages til Klagenævnet specialundervisning (under Undervisningsministeriet) (www.ast.dk/naevn).

Det samme gælder afgørelser om STU – den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Også her gælder, at det kun er den person, som klagen vedrører, der kan klage, med mindre det er et barn/en ung under 18 år, eller pågældende har en partsrepræsentant eller giver fuldmagt til anden person.

Klagenævnet udsender løbende K-meddelelser, hvor nævnet i kort form beskriver sine principielle afgørelser og vejleder om centrale problemstillinger


Sagsbehandlingen:

Klager over sagsbehandlingstiden, personalets optræden m.v., skal rettes til borgmesteren eller kommunalbestyrelsen.

I særlige tilfælde, hvor en afgørelse tager ekstraordinær lang tid, kan det dog sidestilles med et afslag og dermed behandles af Ankestyrelsen.

I Statsforvaltningen skal klager over sagsbehandlingen behandles af statsamtmanden og i de statslige styrelser af styrelseschefen/direktøren.


Andre muligheder:

Såfremt alle klagemuligheder er udtømte, kan man klage til Folketingets Ombudsmand (www.ombudsmanden.dk), som har til opgave at kontrollere den offentlige forvaltning. Man kan derfor klage både over myndighedernes afgørelser, og måden myndighederne har behandlet én på, men der kan kun optages sager, hvor man har været klagesystemet igennem.

Ombudsmanden afgør selv, om klagen behandles.

Endelig kan man klage til Tilsynet (https://ast.dk/tilsynet), hvis man finder, at kommunen ikke overholder de pligter, kommunen har som offentlig myndighed, eller at kommunen ikke har overholdt lovgivningen.

Alle borgere kan rette henvendelse til Tilsynet, som selv afgør, om klagen behandles.

Tilsynet behandler klager inden for mange forskellige områder. På det sociale område er det f. eks. tilsyn med plejehjem, taxibevilling til handicappede i erhverv, oplysningspligt ved ansøgninger om sociale ydelser, kørsel til specialklasse, tilbagekaldelse af generel plejegodkendelse, kommunens serviceniveau på sociale områder, nedlæggelse af socialpsykiatrisk botilbud uden forudgående høring.

En klage har normalt ikke opsættende virkning.


Det psykiatriske Patientklagenævn:

Nævnene behandler klager over tvangsindgreb på psykiatriske afdelinger. Indgrebene kan f. eks. være tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tvangsfiksering eller beskyttelsesfiksering, aflåsning af døre, personlig alarm m.m.

Patienten eller patientrådgiveren kan klage.

Klager over tvangsbehandling er tillagt opsættende virkning.

24-10-2018


DUKH.
Når klagefristen er overskredet


https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=384&pageid=13

I DUKH får vi jævnligt henvendelse fra borgere, der ønsker hjælp til at få udformet en klage over en kommunal afgørelse, som de har modtaget.
I nogle tilfælde har sagen ligget så længe hos borgeren, at klagefristen er overskredet.

Spørgsmålet er så, om klagen alligevel kan realitetsbehandles, når fristen er overskredet, herunder om klagefristen kan afbrydes eller suspenderes, og om der er andre handlemuligheder.


phhmw.

Erfaringsmæssig ved vi, at kommunerne fastholder, at en anke/klage over en afgørelse skal overholdes på 28 dage, på minuttet.

Kommuner har afvist en anke/klage hvis den overskrides med få minutter.

Tidligere traf kommunen en afgørelse, men afventede op til en uge med fremsendelsen til borgeren, med det formål, at borgerens klagefrist blev kortere.

Derfor har Ombudsmandet krævet, at afgørelser SKAL fremsendes til borgeren samme døgn, som brevet er dateret.


Ombudsmanden.
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...ring_af_breve/

Myndigheder skal sende breve samme dag som de er dateret

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-01-2021, 10:04   #8
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.491
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Klagefrister

https://ast.dk/for-borgere-med-en-kl...r/klagefrister

https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=384&pageid=13

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2018/9533

Ligeledes følger det af vejledning til forvaltningsloven, punkt 104, at uberettiget afslag på en begæring om aktindsigt, der fremsættes før, sagen er afgjort, efter omstændighederne vil kunne føre til, at afgørelsen bliver ugyldig. Hvis begæringen om aktindsigt først er fremsat efter, at der er truffet afgørelse i sagen, vil et eventuelt uberettiget afslag på aktindsigt ikke kunne få betydning for afgørelsens gyldighed. Derimod vil afslaget efter omstændighederne kunne få betydning for beregningen af en eventuel klagefrist, således at denne udskydes.

Endvidere følger det af punkt 120 af vejledningen om forvaltningsloven, at hvor adgangen til at påklage den trufne afgørelse til en anden forvaltningsmyndighed er tidsbegrænset og en begæring om sagens genoptagelse fremsættes inden klagefristens udløb, afbrydes klagefristen. Klagefristen løber i så fald videre fra det tidspunkt, hvor den nye afgørelse er meddelt parten, dog med mindst 14 dage.


phhmw

En borger oplyser på Facebook:

Jeg er borger i Københavns Kommune, og har nogle gange oplevet, at afgørelser om aktindsigt indeholder en klagevejledning, hvoraf det fremgår, at man har en frist på 4 uger til at klage til Ankestyrelsen over afgørelsen.

Det er naturligvis forkert, da der ikke er nogen frist ved klager over afgørelser om aktindsigt efter Offentlighedsloven og efter Forvaltningsloven.

Jeg har også oplevet, at det fremgår af afgørelser om partsindsigt efter Forvaltningsloven, at klage over afgørelsen medfører, at kommunen skal genvurdere afgørelsen inden for 4 uger, og herefter i tilfælde at man ikke får medhold, oversender klagen til Ankestyrelsen.

Det er ligeledes forkert, da der ikke efter Forvaltningslovens § 16 stk. 4 gælder nogen obligatorisk remonstrationsordning ved klager over partsindsigt.
Hvis andre har oplevet det eller lignende problemer i forhold til Borgercenter Handicap i Københavns Kommune, er jeg interesseret i at vi kan starte en tråd om oplevelser med sagsbehandlingen hos Borgercenter Handicap.


Hilse Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-02-2021, 18:20   #9
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.491
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Vigtigt at overholde ankefrister

Tak, til Muskelsvindfonden.

https://muskelsvindfonden.dk/handica...e-ankefrister/

Det kan nogle gange være svært at finde ud af reglerne for ankefrister ved kommunale afgørelser. Vi gennemgår reglerne

Blandt de fleste mennesker, der har været igennem et forløb med en klagesag i forhold til kommunale afgørelser, er det almen viden, at man ifølge Retssikkerhedsloven har 4 ugers frist til at klage over en afgørelse. Alligevel giver det til tider anledning til problemer og misforståelser.

Beregning af en frist på fire uger
Det første problem opstår ud af spørgsmålet: Hvor meget er 4 uger? Selv om vi efterhånden mange gange har gennemgået det, støder vi stadig på sager, hvor borgeren tror, at hvis en afgørelse f.eks. er dateret den 14. januar, så skal man klage inden d. 14. februar. Sådan er det IKKE!
En vigtig tommelfingerregel: En klagefrist på 4 uger udløber på den samme ugedag 4 uger efter.
Det vil altså sige, at hvis afgørelsen er havnet i borgerens e-Boks på en torsdag, skal klagen være kommunen i hænde på den fjerde efterfølgende torsdag. At der gælder lidt andre kriterier, hvis man er fritaget for at modtage post via e-Boks, lader vi ligge i denne omgang.

Overhold fristen
Alligevel er der al mulig god grund til at understrege, at selv om det kan være fristende at skubbe klagen foran sig, så hjælper man sig selv ved at indsende med et par dages forspring. Så slipper man nemlig for bekymringen om, hvorvidt man nu har regnet rigtigt. Og det er da brand-ærgerligt, når man nu har haft arbejdet med at stykke en klage sammen, at den bliver afvist, fordi den er sendt ind for sent.

Hvis man af forskellige årsager er i tidsnød, kan man nøjes med at oplyse kommunen om, at man ønsker at klage, og at man senere vil fremsende uddybning. Så er klagefristen formelt set overholdt.

Du kan læse mere om generelle klagefrister her: https://ast.dk/for-borgere-med-en-kl...r/klagefrister

Vejledning.
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2018/9533

Kommunens frist
Det andet problem ligger i kommunerne. Reglerne siger nemlig, at når man klager over en afgørelse, skal man klage til kommunen, ikke til Ankestyrelsen. Det skyldes, at kommunen skal have en mulighed for at genvurdere afgørelsen. Det har kommunen 4 uger til med nogle få undtagelser, nemlig i de sager, der er omfattet af varslingsordningen. Det gælder f.eks. for frakendelse af en BPA eller kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Her har kommunen kun 14 dage til at genvurdere sagen, inden der enten træffes en ny afgørelse, eller sagen indsendes til Ankestyrelsen.

Hvis kommunen ikke kan overholde de 4 ugers frist, skal borgeren kontaktes. Borgeren skal have en begrundelse for udsættelsen, samt besked om, hvornår genbehandlingen kan forventes afsluttet.

Når kommunen giver delvist medhold
Når kommunen endelig har genvurderet sagen, kan der ske tre ting:
1. Kommunen fastholder afgørelsen, orienterer borgeren og indsender klagen til Ankestyrelsen.
2. Kommunen giver borgeren medhold og sender en ny afgørelse til borgeren.
3. Kommunen giver delvist medhold og sender en ny afgørelse til borgeren, men fastholder dele af den oprindelige afgørelse.

HJEMVISNINGER fra Ankestyrelsen tilbage til kommunen:
https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=361&pageid=13

Det er i det 3. scenarie, vi ser fejl. Og her bliver det kringlet.

Nogle kommuner har startet en praksis, hvor der helt korrekt sendes en ny afgørelse til borgeren, men kommunen sender samtidig eller inden for få dage sagen videre til Ankestyrelsen, da de jo kun har givet borgeren delvist medhold. Og det er helt klart ulovligt.
Det strider mod Retssikkerhedslovens §13, stk. 2, som siger: ”Hvis myndigheden kun delvist kan give klageren medhold, skal klageren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om den nye afgørelse, meddele, om klagen fastholdes. Hvis klageren fastholder klagen, sendes denne inden 14 dage efter modtagelsen til Ankestyrelsen med genvurderingen”.

Fire uger til at overveje ny afgørelse
Borgeren har altså her igen 4 ugers frist, og dermed også rimelig mulighed for at tage stilling til, om klagen skal fastholdes, eller om man vil acceptere det, man trods alt har fået.

Det seneste eksempel vi har set på dette, handlede om praktisk hjælp/personlig pleje til et barn. Her gav kommunen delvist medhold i forældrenes klage over den oprindelige afgørelse. Men kommunen skrev samtidig til forældrene, at de inden for ”et par dage” skulle meddele, om de ønskede at fastholde klagen, da sagen ellers ville blive sendt videre til Ankestyrelsen. Og det er som nævnt i strid med Retssikkerhedsloven.

Hvorfor er det vigtigt?
Når vi understreger de 4 ugers frist efter genvurderingen, har det et dobbelt sigte. Det ene er, at vores medlemmer har et retskrav på rimelig tid til at overveje, om den nye afgørelse er nok til at dække det behov, der er søgt om. Det kræver til tider rådgivning fra kommunen, den handicappolitiske afdeling i Muskelsvindfonden eller fra RCFM. Det skyldes bl.a., at der i den nye afgørelse kan være bevilget en helt anden form for hjælp end den, der oprindelig er søgt om. Der kan også være misforståelser i afgørelsen, som man skal have tid til at gøre kommunen opmærksom på.

Det andet er, at hvis borgeren i sidste ende faktisk ER tilfreds med afgørelsen, er det spild af både borgerens, kommunens og Ankestyrelsens tid og ressourcer, hvis sagen bliver indsendt til Ankestyrelsen, og grundlaget for den oprindelige klage i mellemtiden er bortfaldet.


Hilsen Peter

Bilag til orientering.
https://muskelsvindfonden.dk/handicappolitik/

DUKH nye hjemmeside:
https://www.dukh.dk/Publikationer

Sidst redigeret af phhmw; 05-02-2021 kl. 18:28.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 06:58.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2021, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension