K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 01-11-2021, 20:09   #201
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Lægeforeningen vil have krav om hurtigere udredning af børn i mistrivsel

Men,..........

KL mener garanti øger risiko for mistrivsel.


phhmw.

Den lader vi lige stå, så eftertankerne får mulighed for at tænke nærmere over påstanden, fra den magtfulde private interesse og konsulent firma KL, Kommunernes Landsforening.

Et område, hvor handicappede ikke går i skole halve og hele år.

Et område, som ikke høre under Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 hvor vi voksne altid, på kommunens hjemmeside, skal finde vores sagsbehandlingstid, til der skal være truffet en kommunal afgørelse.

https://dagensmedicin.dk/laegeforeni...yKrrJSDxRYvoSM

Lægeforeningen vil have krav om hurtigere udredning af børn i mistrivsel – KL mener garanti øger risiko for mistrivsel


I dag venter børn og unge i mistrivsel alt for længe på at blive udredt af PPR, mener Lægeforeningen, der vil have indført en ret til vurdering i løbet af 30 dage. Men Lægeforeningen har ikke øje for bredden af PPRs arbejde eller konsekvenserne af en garanti, siger formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.

Børn med symptomer på psykisk lidelse eller mistrivsel venter for længe på at få lavet en vurdering af PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), og det betyder, at egentlig diagnosticering af for eksempel ADHD bliver forsinket. Den lange ventetid er en helt urimelig forsinkelse, mener Lægeforeningen, der vil indføre en grænse for 30 dage fra henvisning til vurdering.

»Vi ved, at et stigende antal børn og unge mistrives. Og vi ved, at en del børn og unge udvikler symptomer, enten på en udviklingsforstyrrelse eller psykisk sygdom. Og ventetiden i PPR er simpelthen for lang. I den ventetid risikerer de at få forværret deres tilstand,« siger Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen, i en pressemeddelelse.

Derfor vil Lægeforeningen nu have indført en ‘vurderingsret’, der betyder, at børn og unge får krav på en hurtig vurdering inden for 30 dage. I 6 ud af 10 kommuner er der ifølge Lægeforeningen mere end to måneders ventetid på en pædagogisk-psykologisk vurdering. I knap 4 ud af 10 kommuner må børn vente tre til seks måneder og enkelte steder op til et år.

Samtidig foreslår foreningen, at praktiserende læger i alle dele af landet skal kunne henvise børn med psykiske problemer direkte til PPR eller – i de mest alvorlige tilfælde – direkte til børne- og ungdomspsykiatrien udenom PPR.

KL: PPR-vurdering er ikke første greb
Formanden for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen (S), er enig i, at det er vigtigt, at der bliver handlet hurtigt, når børn og unge mistrives, men han har et andet og bredere perspektiv på, hvad der skal til.

»Når et barn eller en ung har brug for hjælp, er det uhyre vigtigt, at der hurtigt kommer skub i tingene, og det arbejder de dygtige psykologer, pædagoger, lærere og sagsbehandlere i kommunerne også på hver eneste dag. En PPR-vurdering er ikke det første greb, hvis et barn er i mistrivsel. Det er vigtig at kigge på de sammenhænge, som barnet indgår i i dagtilbud og skole. PPR arbejder derfor også sammen med det pædagogiske personale med at understøtte stærke børnefælleskaber, som er afgørende for, at et barn trives. Det er ofte hér, løsningerne skal findes,« siger han i et skriftligt svar til Dagens Medicin.

Uenighed om PPRs funktion
Lægeforeningen mener, at retten til hurtig vurdering hos PPR vil være med til at sikre hurtigere afklaring af årsagerne til mistrivsel, hvad enten er ligger familieproblemer eller en psykiatrisk diagnose bag. Hvis den opgave skal løftes, så vil det ifølge lægeformanden kræve både kompetenceløft og flere hænder i PPR – og flere penge til begge dele. Men de penge vil være godt givet ud, mener Camille Noelle Rathcke.

»Børn med udviklingsforstyrrelser er i vækst. Og et barn, der som ni-årig får stillet diagnosen ADHD og får den rette hjælp, er ikke dårligere stillet. Men hvis man først, når personen er blevet 18 eller 20 år, finder ud af, at han eller hun har ADHD, så har personen måske startet et misbrug og er faldet ud af uddannelsessystemet,« siger hun.

KL er ikke enig i Lægeforeningens regnestykke. Deres syn på PPR er alt for snævert og kan måske risikere at gøre mere skade end gavn, siger KL.

»Når Lægeforeningens stiller forslag om en ventetidsgaranti for en PPR-vurdering, så har de ikke øje for bredden af PPR’s pædagogiske og psykologiske arbejde. En ventetidsgaranti giver en risiko for at skævvride PPR’s arbejde væk fra blikket på fællesskabet og ind i et behandlingsblik af den enkelte. Faren ved, at denne balance tipper, er, at endnu flere børn kommer i mistrivsel. Hvis man indfører en ventetidsgaranti, skal man desuden have for øje, at det vil kræve betydeligt mange flere ressourcer – både økonomisk og i antallet af ansatte pædagoger,« siger Thomas Gyldal Petersen.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 26-11-2021, 09:06   #202
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Handicapformænd: KL kompromitterer magtens tredeling

#enmillionstemmer v Monica Lyllof udtaler på Facebook:

Kommunernes Landsforening (KL) har sneget sig ind og påvirker både den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Det er et stort og bekymrende problem.

Det er vi gået sammen med Muskelsvindfonden og Dansk Handicap Forbund om at få sat fokus på.

Det vækker alvorlig bekymring hos os som borgere, når KL påvirker både den lovgivende, udøvende og dømmende magt, til skade for borgernes retssikkerhed.

Som borgere mener vi, at det er bydende nødvendigt at få dissekeret, hvem der egentlig har magten i dette land, og særligt hvilken magt der tillægges den private interesseorganisation KL.

#enmillionstemmer

https://www.altinget.dk/kommunal

KL udfordrer som privat interesseorganisation Grundlovens magtdeling ved at udøve indflydelse på en række statslige beslutninger. Det bør kulegraves af en kommende magtudregning, skriver formænd fra Muskelsvindsfonden, Dansk

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 27-11-2021, 17:17   #203
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvem der styrer vores land? Politikere elle private foreninger?

Nyt indlæg på monica lylloff


Vi er nødt til at tale om, hvem der styrer vores land
af Monica #enmillionstemmer

Der er noget, der optager mig meget. Nemlig hvem der egentlig styrer vores land og hvordan?

"I Danmark taler vi om magtens tredeling.

Det betyder, at den lovgivende magt (Folketinget), den udøvende magt (regeringen) og den dømmende magt (domstolene) skal være adskilt for at forhindre magtmisbrug.

Princippet er lovfæstet i Grundlovens §3, og er fastsat for at beskytte Danmarks borgere mod vilkårlige indgreb.

Men noget rykker ved det grundlæggende retsprincip om, at magten skal være adskilt, og at den tilkommer Folketing, regering og domstole. Der ses flere eksempler på, at en privat interesseorganisation har fået indflydelse på en række statslige beslutninger og har fået indflydelse på områder, der tilkommer staten.

Den private interesse- og medlemsorganisation, Kommunernes Landsforening (KL), der repræsenterer alle landets 98 kommuner og varetager deres interesser, ses at have indflydelse på magtens tredeling."

Sådan starter et indlæg, jeg og Margit, Nina, Sara og Peter fra kontaktgruppen i #enmillionstemmer har skrevet sammen med Muskelsvindfonden og Dansk Handicap Forbund. Hele indlægget kan læses her: https://www.altinget.dk/kommunal/art...tens-tredeling

Det er et alvorligt demokratisk og retssikkerhedsmæssigt problem, at borgerne i dette land køres over af en organisation, der agerer offentlig myndighed, men som ikke er underlagt de love og principper, som offentlige myndigheder er.

Hvor stiller det os som borgere, når ulven har taget fåreklæder på?

Samtidig kører KL videre med spin-maskinen. Dette er nyeste eksempel: https://www.kl.dk/forsidenyheder/202...e-de-modtager/

Læg mærke til, at ifølge KL er er de fleste borgere tilfredse med den hjælp, de får.

Men hvem er blevet spurgt og hvornår? VIVE udtaler selv omkring undersøgelsen, som KL henviser til: "Svarprocenten har været lav, og frafaldet er skævt fordelt. For at give et mere retvisende billede, har VIVE benyttet "statistiske vægte" i analysen. Resultaterne bør imidlertid ses i perspektivet af disse forhold, og kan ikke med sikkerhed siges at være fuldt ud repræsentative for hele målgruppen".

Samme dag, som vores indlæg i Altinget blev bragt, var socialminister Astrid Krag ude og oplyse, at den forkromede evaluering af handicapområdet er blevet udskudt igen.

Den evaluering, som har været undskyldningen for nul handling siden valget. En syltekrukke. En joke. Et bedrag. En undskyldning for ikke at gøre noget som helst. Jeg har bare lyst til at råbe: "Hvad sagde jeg".

Jeg håber, at flere vil kaste sig ind i kampen om at få sat fokus på, hvad der foregår i vores lille yndige land, hvor flere og flere må kæmpe mod et system, og hvor flere og flere svigtes og bliver syge af det svigt. Det er på ældreområdet, sundhedsområdet, børneområdet, handicapområdet, beskæftigelsesområdet.

Vi har et af verdens højeste skattetryk, men har tydeligvis en struktur og en organisering, der ikke formår at forvalte pengene ansvarligt, rigtigt og forsvarligt.

De borgere, der endnu ikke har haft brug for hjælp, betaler den høje skat i den tro, at pengene går til hjælp, hvis de får brug for det.

Men det er et bedrag. For det gør det ikke. Bare ærgerligt. Lang næse. Men hvad går pengene så til? Administration, udvalg, undersøgelser og evalueringer i cirkler.

Det må altså stoppe nu. Den brede befolkning er nødt til at vågne op og stille krav om ansvarlighed, og at der bliver taget ansvar.


TAK, til Monica Lylloff og teamet bag #enmillionstemmer

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 28-11-2021, 09:11   #204
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Regeringen og KL i åbent angreb på retssikkerheden

Anno 2011 igen og igen frem til nu 2021 og snart 2922:

https://www.lev.dk/viden-om/nyheder/...OPKMIp60UAnXMg

Regeringen og Kommunernes Landsforening har netop afsluttet forhandlingerne om en økonomiaftale for 2012 som indeholder et fatalt angreb mod ankesystemet. Regeringen har med aftalen lovet, at ændre lovgivningen, så kommunale serviceniveauer skal medtages i forbindelse med vurderingen af klagesager.

- Vi har længe vidst, at KL har udset sig ankesystemet som den nye prügelknape for økonomien i kommunerne. Men jeg er mildest talt forbløffet over, at regeringen er med på den vogn. Et uaf*hængigt ankesystem, der alene forholder sig til lovgivningens bogstav og intention, er det eneste reelle værn om den enkelte borgers retssikkerhed. Hvis KL kommer igennem med det her, sætter regeringen på lange strækninger serviceloven - og dermed Folketinget - ud af kraft. Det er pinagtigt at se, hvordan en privat interesseorganisation som KL nærmest tildeles rollen som lovgiver.

Regeringens imødekommelse af KL's angreb på ankesystemet er ikke et enkeltstående tilfælde. I 2010 vedtog regeringen og DF lovgivningen om sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar (handle- betalings- og opholdskommune). Denne lovgivning er også et frontalt angreb på retssikkerheden for mennesker med handicap - og igen var den bestilt af den private interesseorganisation KL.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 17-12-2021, 21:26   #205
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
KL, hvis interesser varetager denne private forening?

KL afviser at smittede plejehjemsansatte går på arbejde

Som altid er medlemmer af det private konsulentfirma, ansatte som de få politikere der nyder godt af deres lille job i KL, Kommunernes Landsforening, hurtige til at forsvare egne interesser.

Smittede plejehjemsansatte går da ikke på arbejde, blandt ældre svagelige. Punktum.

https://www.berlingske.dk/danmark/kl...ar-paa-arbejde

“"Det er ikke rigtigt, at coronasmittet plejepersonale går på arbejde, fordi der mangler hænder.
Det siger Kristian Vendelbo, administrerende direktør i Kommunernes Landsforening.”"


Det ser vi ofte. Kan I huske Brønderslev-sagen med misbrugte børn?

Ingen problemer, som vi ikke kan tackle i Brønderslev. Dengang var det socialudvalgsforkvinden i Kommunernes Landsforening der udbad sig om en ordentlig tone i angrebet på Brønderslev kommune, hvor alt kørte efter bogen.

Aldrig ser vi KL Kommunernes Landsforening forsvare de svageste borgere i Danmark.

Selv når Retssikkerhedsloven skal skærpes af Folketinget kommer Kommunernes Landsforening med utilstedelige argumenter imod en skærpelse i deres Høringssvar.

Jeg er vred og træt af at være tvunget til at betale livslang kontingent til denne private forening.

UPS!


https://www.dr.dk/nyheder/indland/sm...ldsomt-dilemma

Fagforening kritiserer, at coronasmittede medarbejdere går på arbejde for at passe smittede beboere.

Udbrud på landets bosteder og plejehjem betyder flere steder, at ansatte, der er testet positive for corona, men uden symptomer, går på arbejde for at passe beboere, der også er smittede.

Det kom frem på myndighedernes pressemøde, hvor Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, oplyste, at man lige nu har kendskab til smitteudbrud på 214 plejecentre og 234 bosteder.
- Specielt på bostederne har der været en kraftig stigning de sidste par dage, sagde hun.

- Vi ved for eksempel, at der er steder, hvor der er medarbejdere, der er testet positive. De går på arbejde på trods af, at de har en positiv test.

Kan vi få et dementi og en undskyldning af Kommunernes Landsforening?

Nej, KL vil fortsætte deres utroværdige spin, 24/7 365 dage om året

Vrede hilsner til KL`s politikere og ca 400 ansatte specialkonsulenter, direktører etc
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 17-12-2021, 22:54   #206
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Skal vælgerne fortsætte med passivt, at se på KL`s fremfærd?

https://danskhandicapforbund.dk/da/n...eBqg#gsc.tab=0

DEBAT I ALTINGET: KL KOMPROMITTERER MAGTENS TREDELING

KL udfordrer som privat interesseorganisation Grundlovens magtdeling ved at udøve indflydelse på en række statslige beslutninger. Det bør kulegraves af en kommende magtudredning, skriver formænd fra #enmillionstemmer, Muskelsvindfonden og Dansk Handicap Forbund i Altinget fredag.

26. nov. 2021

I Danmark taler vi om magtens tredeling.

Det betyder, at den lovgivende magt (Folketinget), den udøvende magt (regeringen) og den dømmende magt (domstolene) skal være adskilt for at forhindre magtmisbrug. Princippet er lovfæstet i Grundlovens § 3, og er fastsat for at beskytte Danmarks borgere mod vilkårlige indgreb.

Men noget rykker ved det grundlæggende retsprincip om, at magten skal være adskilt, og at den tilkommer Folketing, regering og domstole. Der ses flere eksempler på, at en privat interesseorganisation har fået indflydelse på en række statslige beslutninger og har fået indflydelse på områder, der tilkommer staten.

Det skriver Monica Lylloff fra #enmillionstemmer, Simon Toftgaard Jespersen, formand for Muskelsvindfonden, og Susanne Olsen, landsformand i Dansk Handicap Forbund i Altinget fredag.

Den private interesse- og medlemsorganisation, Kommunernes Landsforening (KL), der repræsenterer alle landets 98 kommuner og varetager deres interesser, ses at have indflydelse på magtens tredeling.

Det er vigtigt, at interessegrupper- og organisationer kan bidrage til den politiske proces, men vi mener, det er relevant at kaste et kritisk blik på, at en privat interesseorganisation, som repræsenterer udøvende myndigheder (den stærke part), får afgørende indflydelse på en statslig styrelses arbejde og dermed kompromitterer magtens tredeling.

Når kommunernes interesser bliver styrende
På handicapområdet er der som udgangspunkt to parter:

På den ene side borgeren, der søger om hjælp på grund af et handicap eller psykisk sårbarhed.

På den anden side kommunen, der har til opgave at bevilge hjælpen, såfremt betingelserne for den ansøgte hjælp er opfyldt.

Kommunen skal anvende og overholde de love, som Folketinget har vedtaget.

Ved uenighed mellem borgeren og kommunen om en afgørelse kan afgørelsen påklages til Ankestyrelsen, som er klageinstansen på handicapområdet, og som i vores optik bør være uafhængig og upåvirkelig af den udøvende part (kommunerne).

Vi ser imidlertid nogle meget klare eksempler på, at dette ikke er tilfældet.

Eksempel 1: Ændring i serviceloven i 2020

Der fastsættes aldersgrænse for mulighed for overvågning i eget hjem for at undgå, at det bliver for dyrt for kommunerne.

Den 18. juni 2020 var social- og ældreminister Astrid Krag i samråd om en ny paragraf i serviceloven. https://www.ft.dk/udvalg/udvalgene/S...81/samraad.htm

Paragraffen skulle give borgere med svære handicap, der risikerer at dø, mulighed for at få overvågning i eget hjælp om natten. Men politikere fra andre partier undrede sig over, hvorfor paragraffen var blevet begrænset til kun at omfatte unge mellem 18 og 23 år.

Under samrådet kom det frem, at grænsen på de 23 år var et resultat af en uenighed og forhandling med KL. KL var kommet frem til, at det ville blive for dyrt at udvide målgruppen.

I Altinget kunne man den 25. juni 2020 læse, at KL reelt ikke kendte den eksakte udgift, men havde følgende opfattelse: “at flere personer uundgåeligt vil søge mod ordningen, når det bliver muligt at yde hjælp til overvågning i eget hjem”.

Eksempel 2: Økonomiaftalen for 2021

KL får mulighed for at påvirke afgørelser, der træffes af en såkaldt uafhængig myndighed.

Ankestyrelsen er en uafhængig myndighed, der er sat i verden for at sikre borgernes retssikkerhed.

Den 25. juni 2020 kunne man i Altinget læse følgende overskrift: “KL: Vi er nødt til at drøfte rækkevidden af Ankestyrelsens principmeddelelser.”

I økonomiaftalen for 2021 https://fm.dk/media/18036/aftale-om-...i-for-2021.pdf mellem kommunerne og regeringen blev det aftalt, at KL nu fik mulighed for at drøfte rækkevidden af Ankestyrelsens afgørelser.

Det blev besluttet at etablere et nyt permanent underudvalg i Ankestyrelsen – et underudvalg kun bestående af KL og Ankestyrelsen, “som skal sikre øget fokus på drøftelse af indhold og rækkevidden af principmeddelelser, som kan have stor betydning for kommunerne”.

Det er værd at bemærke, at KL repræsenterer en af parterne i en klagesag og har nu fået ret til at sidde alene med den klagemyndighed, der ellers skulle være uafhængig, for at drøfte rækkevidden af de afgørelser, der vedrører borgerne.

Vi ser, at Ankestyrelsen stadfæster afgørelser, hvor kommuner giver afslag på en bestemt type hjælp, selvom borgerne, efter vores vurdering, klart opfylder betingelserne. https://muskelsvindfonden.dk/artikle...-leve-mit-liv/

Eksempel 3: Økonomiaftalen for 2022

KL og regeringen bliver enige om, at det specialiserede socialområde forankres bedst hos kommunerne. Støttepartierne involveres ikke i drøftelserne.

Siden 2016 har der været dokumentation på, at kommunerne laver fejl og ulovlige afgørelse i omkring halvdelen af de påklagede sager på handicapområdet. https://sm.dk/danmarkskort

Hertil kommer alle ulovlighederne i de sager, der aldrig bliver klaget over. Stikprøver har vist, at der findes 25-50 procent fejl i disse sager. https://www.advokatsamfundet.dk/nyhe...kal-forbedres/

#enmillionstemmer har indtil videre indsamlet og udgivet 738 vidnesbyrd, der beskriver situationen. http://www.k10.dk/showpost.php?p=372010&postcount=146

Både handicaporganisationer og borgergrupper har i mange år råbt op om den manglende retssikkerhed på området.

KL overtrumfer evaluering

I 2019 fik mange borgere med handicap og deres pårørende et fornyet håb om forandring på denne situation, da følgende fremgik af forståelsespapiret samt finansloven for 2020:

“En ny regering vil i samarbejde med relevante aktører gennemføre en evaluering af den nuværende planlægning og organisering af handicapområdet med henblik på at styrke indsatsen, den nationale vidensdeling og sikre den mest hensigtsmæssige opgavefordeling mellem kommuner og regioner.”

Herefter blev en større evaluering sat i gang.

I økonomiaftalen for 2022 mellem kommunerne og regeringen fremgår det, at det specialiserede socialområde er bedst forankret i kommunerne.

Det undrer os, at en sådan aftale kan indgås med KL, mens der ligger en aftale med støttepartierne (Radikale Venstre, SF og Enhedslisten) om en evaluering, som gerne skulle føre til en styrkelse af området – herunder en mulig ny organisering.

En opgave for ny magtudredning

Det vækker alvorlig bekymring hos os som borgere, når KL påvirker både den lovgivende, udøvende og dømmende magt til skade for borgernes retssikkerhed.

Som borgere mener vi, at det er bydende nødvendigt at få dissekeret, hvem der egentlig har magten i dette land, og særligt hvilken magt der tillægges den private interesseorganisation KL.

Dette spørgsmål, mener vi, må indgå som en central del af en kommende og forhåbentlig bred magtudredning, da det kan være tegn på en alvorlig glidning i magtstrukturer og dermed en trussel mod grundlæggende demokratiske principper.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 03-02-2022, 10:50   #207
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
KL fornægter forhold, der sender sygemeldte ud i selvmord

https://www.altinget.dk/sundhed/arti...erEIrorJ4JjQLs

Debat
Lægeformand: KL fornægter forhold, der sender sygemeldte ud i selvmord

REPLIK: Det er ikke i orden, at KL's Thomas Kastrup-Larsen benægter jobcentrenes rolle i sygemeldtes selvmord. Lægernes varsler skal tages alvorligt og ikke udglattes med retoriske vendinger, skriver Anders Beich.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Anders Beich
Praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin

Vi skal rette op på, at nogle borgere føler sig glemt og klemt i jobcentrene. Men at påstå, at jobcentre skubber syge borgere ud i selvmord, er over stregen.

Det skriver Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, 27. januar 2020 i en kommentar til Lisbeth Riisager Henriksen og Lena Dahl Møllers velbegrundede kronik "Vi frygter, at jobcentrene bidrager til selvmord" fra 23. januar 2020.

Thomas Kastrup-Larsen gør sig dermed skyldig i dobbelt fornægtelse af veldokumenteret skade i sit forsøg på udglatning af de forhold, som møder landets syge borgere på mange jobcentre.

Sygemeldte mister livsmodet

For det første er det dokumenteret, at rigtig mange borgere bliver glemt og klemt i jobcentrene, det er ikke kun noget, de føler. Mange eksempler på objektivt set udmattende, stressende og fornedrende behandling af svært kronisk syge borgere er beskrevet de senere år.

For det andet er det påvist, at mange sygemeldte mister livsmodet og får selvmordstanker som følge af oplevelser med jobcentersystemet. I en undersøgelse fra Psykiatrifonden og Sind oplever godt 20 procent, at de har mistet lysten til at leve, og knap 10 procent har overvejet selvmord. Selvmordstanker øger risikoen for selvmord.

Man kan aldrig bevise, hvorfor et menneske tager sit eget liv, som nærmest er det, Thomas Kastrup-Larsen kræver for at ville tage kritikken alvorligt. Jeg har som læge oplevet, at en af mine meget svært syge patienter tog sit liv, da hun fik muligheden for at overdosere sin medicin.

Hun efterlod et afskedsbrev, hvori hun skrev, at hun ikke længere kunne holde til de uendelige krav om afprøvning og at være under evig mistanke for at ville snyde systemet. Hun var rigtignok meget syg på alle måder, så syg, at det alene ville kunne få nogle til at vælge selvmord.

Hun var dog gjort af et meget sejt stof, men det ikke at blive taget alvorligt som svært syg og mistænkt for at være en snyder af jobcentret var altså det, der tog hende ifølge hende selv. Det er et selvmord for meget i min optik.

Udglatningsmetoder

Selvfølgelig er der ingen, der påstår, at jobcentrene bevidst går efter at skubbe nogen ud i selvmord. Men at reagere med klassiske retoriske udglatningsmetoder som at reducere det hele til følelser og kræve beviser for sammenhænge, som ikke er mulige at bevise, det er bare ikke i orden.

Her er, hvad Thomas Kastrup-Larsen kunne have svaret, og som ville have været i orden:

Vi skal rette op på, at nogle borgere bliver glemt og klemt i jobcentrene. Alene mistanken om, at jobcentre skubber syge borgere ud i selvmord, er nok til, at vi skal handle omgående.

Lægers oplysninger om borgernes helbredsmæssige tilstande og generelle funktionsevner skal tages alvorligt, hverken mere eller mindre, især så længe syge medborgeres sagsbehandling foregår i centre, hvor det handler om at aktivere flest muligt.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 03-03-2022, 22:56   #208
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
KL Ulrik Wilbek vil have flere med handicap i job: Historisk høj beskæftigelse giver

https://www.altinget.dk/social/artik...sa5P1cQdws-nNA

Der er momentum til at få endnu flere personer med handicap i job og til at løse udfordringerne med manglede arbejdskraft. Det kræver, at virksomhederne og kommunerne arbejder sammen om at løfte opgaven, skriver Ulrik Wilbek (V).

Ledigheden er på sit laveste og beskæftigelsen historisk høj.

Virksomhederne hungrer efter arbejdskraft. Alligevel er der 49.000 personer med et handicap, som er ledige. Derfor har vi lige nu en unik mulighed for at få flere mennesker med handicap i job.

Og hvis vi skal have flere mennesker med handicap i job, stiller det store krav til det gode samarbejde mellem virksomhederne og jobcentrene. Det kræver nemlig de helt rigtige rammer at hjælpe mennesker med handicap i job.

En analyse fra Vive viser, at en stor andel af mennesker med større fysisk og psykisk handicap er kommet i beskæftigelse mellem 2012 og 2020. Det skyldes blandt andet, at mange mennesker med handicap er kommet i fleksjob.

Fleksjobordningen er vokset markant de sidste ti år, og hele 100.000 mennesker er i dag visiteret til fleksjob. I samme periode er andelen af mennesker med handicap på førtidspension faldet drastisk.

Udviklingen på området er derfor allerede positiv. Der er lige nu momentum til at få endnu flere personer med handicap i job og samtidig bidrage til at løse udfordringerne med manglede arbejdskraft.

Men det kræver, at virksomhederne og kommunerne arbejder sammen om at løfte opgaven. Stigningen af borgere i fleksjob afspejler tydeligt det store ansvar, som virksomhederne tager i dag, og den høje grad af fleksibilitet, som de udviser.

Det kræver også fortsat en stor indsats fra alle arbejdsgivere, offentlige såvel som private virksomheder, hvis vi skal have endnu flere mennesker med handicap ud på arbejdsmarked.

Arbejdsgivernes betænkeligheder
Jobcentrenes opgave her er at hjælpe arbejdsgiverne med de usikkerheder, der kan opstå, når der ansættes mennesker med handicap. De skal være med til at bidrage til at bryde nogle af de barrierer, der eksisterer.

Samarbejdet mellem jobcentrene og den gode virksomhedsservice er derfor essentielt for at komme i mål med målgruppen. Heldigvis er tilfredsheden blandt virksomhederne også stor. Det er altafgørende for samarbejdet med virksomhederne, at jobcentrene har en stor blanding af ledige, herunder de forsikrede ledige.

Det er med til at sikre, at jobcentrene har mulighed for at formidle en bred skare af kandidater med de efterspurgte kvalifikationer til virksomhederne. Samtidig åbner det for, at ledige med behov for fleksibilitet og hjælpemidler får samme muligheder hos virksomhederne. Den gode dialog og det stærke samarbejde mellem virksomheder og jobcentre er derfor en hjørnesten i at få flere mennesker med handicap i job.

Et samarbejde mellem alle aktører
I kommunerne er der allerede fokus på ordninger, som giver gode muligheder for at tilpasse beskæftigelse til den enkelte.

Det gælder både de handicapkompenserende ordninger og isbryderordningen, som giver unge med handicap mulighed for at få en bedre start på arbejdslivet. Samtidig er der et stærkt samarbejde med civilsamfundet og socialøkonomiske aktører. De er med til at løfte opgaven og har specialiseret sig på målgrupperne.

Danske Handicaporganisationer foreslår en national databank, som skal hjælpe med at skabe overblik over ledige med handicap efter personers overordnede handicapniveau. Det er et forslag, som vi i KL er åbne for, hvis det kan bidrage til at skabe mere gennemsigtighed på markedet og øge virksomhedernes opmærksomhed på mulighederne.

Vi vil gerne i dialog om de gode løsninger, og hvordan vi sammen kan løfte opgaven. For at komme i mål med ambitionerne om flere personer med handicap i job kræver det et solidt samarbejde mellem virksomheder, kommuner og organisationer.

Derfor vil KL invitere alle aktører på området til et samarbejde, så vi kan blive klogere på, hvordan vi kan hjælpe flere ledige med handicap i job.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 17-03-2022, 20:07   #209
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Broderlogen KL får ny formand....

En ultraliberal af slagsen.

En borgmester, som det tog 5 år at vinde over Kalundborg kommunes dumstædige ulovlige holdning til Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 via Ankestyrelsens TILSYN.


https://ast.dk/filer/tilsynet/sagsbe...ale-omrade.pdf

Kommunernes Landsforening nye formand Martin Damm V. borgmester i Kalundborg kommune har ikke min tillid.

Kalundborg kommunes ULOVLIGE og mangelfulde sagsbehandlingsfrister iht RSL § 3 stk.2 https://www.kalundborg.dk/kommunen/kontakt/svarfrister

https://www.kommunefokus.dk/article/...campaign=daily

KL har netop præsenteret ny formand og næstformand. Det skete torsdag aften i forbindelse med organisationens Kommunalpoltiske Topmøde, som finder sted i disse dage i Aalborg.

Ganske som ventet blev det Martin Damm, der indtil nu har været næstformand, der i de næste fire år skal sidde i formandsstolen.

Det oplyser KL i en pressemeddelse.

Næstformand i perioden bliver Jacob Bundsgaard, der før var formand. Dermed har formand og næstformand byttet plads.

Bestyrelsen også på plads
Den øvrige bestyrelse på 17 medlemmer har også konstitueret sig.

De er som følger:

Socialdemokratiet (A):

Jacob Bundsgaard (næstformand), borgmester Aarhus Kommune

Birgit Stenbak Hansen, borgmester Frederikshavn Kommune


Christina Krzyrosiak Hansen, borgmester Holbæk Kommune Her bliver det spændende at følge Christinas ærlige måde at lede på

Peter Rahbæk Juhl, borgmester Odense Kommune

Sophie Hæstorp Andersen, overborgmester Københavns Kommune

Thomas Gyldal Petersen, borgmester Herlev Kommune

Radikale Venstre (B):

Johan Brødsgaard, byrådsmedlem Silkeborg Kommune
Det Konservative Folkeparti (C):

Frank Schmidt-Hansen, borgmester Vejen Kommune

Michael Ziegler, borgmester Høje-Taastrup Kommune

Sofia Osmani, borgmester Lyngby-Taarbæk Kommune
SF (F):

Tonni Hansen, borgmester Lolland Kommune
Venstre (V):

Martin Damm (formand), borgmester Kalundborg Kommune

Erik Flyvholm, borgmester Lemvig Kommune

Jens Ive, kommunalbestyrelsesmedlem, Rudersdal Kommune

Jesper Frost, borgmester Esbjerg Kommune

Ulrik Wilbek, borgmester Viborg Kommune

Enhedslisten (Ø):

Per Clausen, kommunalbestyrelsesmedlem Aalborg Kommune
KL’s formandskab

På bestyrelsesmødet blev det desuden besluttet, hvem der skal sidde i KL’s formandskab. Formandskabet består af KL's formand og næstformand samt yderligere tre bestyrelsesmedlemmer.

Medlemmerne af KL's formandskab er:

Formand Martin Damm (V), Kalundborg Kommune

Næstformand Jacob Bundsgaard (A), Aarhus Kommune

Sophie Hæstrup Andersen (A), Københavns Kommune

Johan Brødsgaard (B), Silkeborg Kommune

Tonni Hansen (F), Langeland Kommune

Derudover deltager Michael Ziegler (C) fra Høje-Taastrup Kommune, i sin egenskab af formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, i formandskabsmøderne.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 04-04-2022, 10:23   #210
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Handicapformænd: KL kompromitterer magtens tredeling

https://www.altinget.dk/kommunal/art...82560M6tLaNlhk


Monica Lylloff
Forfatter, foredragsholder, medstifter af #enmillionstemmer, jurist, TT Advokater
Simon Toftgaard Jespersen
Formand, Muskelsvindfonden
Susanne Olsen
Landsformand, Dansk Handicap Forbund

Handicapformænd: KL kompromitterer magtens tredeling

KL udfordrer som privat interesseorganisation Grundlovens magtdeling ved at udøve indflydelse på en række statslige beslutninger. Det bør kulegraves af en kommende magtudredning, skriver formænd fra Muskelsvindsfonden, Dansk Handicap Forbund og #enmillionstemmer.

I Danmark taler vi om magtens tredeling.

Det betyder, at den lovgivende magt (Folketinget), den udøvende magt (regeringen) og den dømmende magt (domstolene) skal være adskilt for at forhindre magtmisbrug. Princippet er lovfæstet i Grundlovens §3, og er fastsat for at beskytte Danmarks borgere mod vilkårlige indgreb.

Men noget rykker ved det grundlæggende retsprincip om, at magten skal være adskilt, og at den tilkommer Folketing, regering og domstole. Der ses flere eksempler på, at en privat interesseorganisation har fået indflydelse på en række statslige beslutninger og har fået indflydelse på områder, der tilkommer staten.

Den private interesse- og medlemsorganisation, Kommunernes Landsforening (KL), der repræsenterer alle landets 98 kommuner og varetager deres interesser, ses at have indflydelse på magtens tredeling.

Det er vigtigt, at interessegrupper- og organisationer kan bidrage til den politiske proces, men vi mener, det er relevant at kaste et kritisk blik på, at en privat interesseorganisation, som repræsenterer udøvende myndigheder (den stærke part), får afgørende indflydelse på en statslig styrelses arbejde og dermed kompromitterer magtens tredeling.

Når kommunernes interesser bliver styrende
På handicapområdet er der som udgangspunkt to parter:
På den ene side borgeren, der søger om hjælp på grund af et handicap eller psykisk sårbarhed.

På den anden side kommunen, der har til opgave at bevilge hjælpen, såfremt betingelserne for den ansøgte hjælp er opfyldt.

Kommunen skal anvende og overholde de love, som Folketinget har vedtaget.

Ved uenighed mellem borgeren og kommunen om en afgørelse kan afgørelsen påklages til Ankestyrelsen, som er klageinstansen på handicapområdet, og som i vores optik bør være uafhængig og upåvirkelig af den udøvende part (kommunerne).

Vi ser imidlertid nogle meget klare eksempler på, at dette ikke er tilfældet.

Eksempel 1: Ændring i serviceloven i 2020
Der fastsættes aldersgrænse for mulighed for overvågning i eget hjem for at undgå, at det bliver for dyrt for kommunerne.

Den 18. juni 2020 var social- og ældreminister Astrid Krag i samråd om en ny paragraf i serviceloven.

Paragraffen skulle give borgere med svære handicap, der risikerer at dø, mulighed for at få overvågning i eget hjælp om natten. Men politikere fra andre partier undrede sig over, hvorfor paragraffen var blevet begrænset til kun at omfatte unge mellem 18 og 23 år.

Under samrådet kom det frem, at grænsen på de 23 år var et resultat af en uenighed og forhandling med KL. KL var kommet frem til, at det ville blive for dyrt at udvide målgruppen.

I Altinget kunne man den 25. juni 2020 læse, at KL reelt ikke kendte den eksakte udgift, men havde følgende opfattelse: “at flere personer uundgåeligt vil søge mod ordningen, når det bliver muligt at yde hjælp til overvågning i eget hjem”.

Eksempel 2: Økonomiaftalen for 2021
KL får mulighed for at påvirke afgørelser, der træffes af en såkaldt uafhængig myndighed
Ankestyrelsen er en uafhængig myndighed, der er sat i verden for at sikre borgernes retssikkerhed.

Den 25. juni 2020 kunne man i Altinget læse følgende overskrift: “KL: Vi er nødt til at drøfte rækkevidden af Ankestyrelsens principmeddelelser.”

I økonomiaftalen for 2021 mellem kommunerne og regeringen blev det aftalt, at KL nu fik mulighed for at drøfte rækkevidden af Ankestyrelsens afgørelser.

Det blev besluttet at etablere et nyt permanent underudvalg i Ankestyrelsen – et underudvalg kun bestående af KL og Ankestyrelsen, “som skal sikre øget fokus på drøftelse af indhold og rækkevidden af principmeddelelser, som kan have stor betydning for kommunerne.”

Det er værd at bemærke, at KL repræsenterer en af parterne i en klagesag og har nu fået ret til at sidde alene med den klagemyndighed, der ellers skulle være uafhængig, for at drøfte rækkevidden af de afgørelser, der vedrører borgerne.

Vi ser, at Ankestyrelsen stadfæster afgørelser, hvor kommuner giver afslag på en bestemt type hjælp, selvom borgerne, efter vores vurdering, klart opfylder betingelserne.

Eksempel 3: Økonomiaftalen for 2022
KL og regeringen bliver enige om, at det specialiserede socialområde forankres bedst hos kommunerne. Støttepartierne involveres ikke i drøftelserne

Siden 2016 har der været dokumentation på, at kommunerne laver fejl og ulovlige afgørelse i omkring halvdelen af de påklagede sager på handicapområdet.

Hertil kommer alle ulovlighederne i de sager, der aldrig bliver klaget over. Stikprøver har vist, at der findes 25-50 procent fejl i disse sager.

#enmillionstemmer har indtil videre indsamlet og udgivet 738 vidnesbyrd, der beskriver situationen.

Både handicaporganisationer og borgergrupper har i mange år råbt op om den manglende retssikkerhed på området.

KL overtrumfer evaluering
I 2019 fik mange borgere med handicap og deres pårørende et fornyet håb om forandring på denne situation, da følgende fremgik af forståelsespapiret samt finansloven for 2020:

“En ny regering vil i samarbejde med relevante aktører gennemføre en evaluering af den nuværende planlægning og organisering af handicapområdet med henblik på at styrke indsatsen, den nationale vidensdeling og sikre den mest hensigtsmæssige opgavefordeling mellem kommuner og regioner.”

Herefter blev en større evaluering sat i gang.

I økonomiaftalen for 2022 mellem kommunerne og regeringen fremgår det, at det specialiserede socialområde er bedst forankret i kommunerne.

Det undrer os, at en sådan aftale kan indgås med KL, mens der ligger en aftale med støttepartierne (Radikale, SF og Enhedslisten) om en evaluering, som gerne skulle føre til en styrkelse af området – herunder en mulig ny organisering.

En opgave for ny magtudredning
Det vækker alvorlig bekymring hos os som borgere, når KL påvirker både den lovgivende, udøvende og dømmende magt, til skade for borgernes retssikkerhed.

Som borgere mener vi, at det er bydende nødvendigt at få dissekeret, hvem der egentlig har magten i dette land, og særligt hvilken magt der tillægges den private interesseorganisation KL.

Dette spørgsmål mener vi må indgå som en central del af en kommende og forhåbentlig bred magtudredning, da det kan være tegn på en alvorlig glidning i magtstrukturer og dermed en trussel mod grundlæggende demokratiske principper
Monica Lylloff


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Kommunernes arrogance Webmaster Politik og Samfund 0 14-11-2012 20:16
kommunernes parkering af borgerene østerbro Politik og Samfund 2 14-12-2011 16:09
Klager over kommunernes afgørelser Bella67 Politik og Samfund 3 23-08-2011 13:32
Kommunernes tidsfrist Cdog Politik og Samfund 6 16-04-2009 15:00
Kommunernes administration sejler zuza Dit og Dat 0 15-05-2007 17:55




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 16:19.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension