K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 20-01-2023, 21:26   #1
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.307
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kommunerne har nu adgang til din sygejournal

https://www.kl.dk/nyheder/sundhed-og...ruar-kl-08-09/

Gratis webinar om kommunal adgang til Sundhedsjournalen - fredag den 3. februar kl. 08-09

Alle kommuner har nu mulighed for at få direkte adgang til Sundhedsjournalen. Sundhedsjournalen indeholder journaler fra sygehusene, herunder epikriser og diagnoser, laboratoriesvar, billedbeskrivelser, FMK, vaccinationer, aftaler og stamkort. KL afholder dette webinar for at give kommunerne en indsigt i, hvilke oplysninger de kan se, hvilke krav der stilles til adgangen, erfaringer med adgangen mv.

Den nye adgang til Sundhedsjournalen

Alle kommuner har nu mulighed for at få direkte adgang til Sundhedsjournalen. Sundhedsjournalen indeholder journaler fra sygehusene, herunder epikriser og diagnoser, laboratoriesvar, billedbeskrivelser, FMK, vaccinationer, aftaler og stamkort.

Den nye adgang betyder, at sundhedspersoner i kommunerne nu kan tilgå relevante patientoplysninger i Sundhedsjournalen. Disse patientoplysninger kan hjælpe til, at kommunerne kan igangsætte behandling, pleje, træning og omsorg så hurtigt som muligt efter borgerens udskrivning fra sygehus.

Adgangen sker gennem det fagsystem/ elektronisk omsorgsjournal, som kommunen anvender. Dette sker via en såkaldt ”knapløsning”. Følgende kommunale fagsystemer udbyder en knapløsning:

Netcompany (Modulus)
Dedalus (Vitae Suite)
Systematic (Cura)
KMD (Nexus)
Ansatte i kommunerne må foretage opslag på Sundhedsjournalen, hvis det er relevant for deres konkrete arbejdsopgaver, og hvis den ansatte har borgeren i aktuel behandling. Medarbejdere med en sundhedsfaglig autorisation har rettigheder til at tilgå Sundhedsjournalen. For medarbejdere uden sundhedsfaglig autorisation er det kommunen, der beslutter hvem, der skal have rettigheder til at tilgå Sundhedsjournalen. Dette styres via brugerrettigheder i EOJ-systemet. Herudover er det et krav, at alle, som skal kunne tilgå Sundhedsjournalen, skal have et medarbejdercertifikat med tilknyttet CPR-nummer.

Indhold i webinaret

Hvilke oplysninger kan kommunerne se?
Oplægsholder: Helle Hestehaven Fællesregional Systemadministrator for Sundhedsjournalen

Hvilke krav stilles der til adgangen, samt status for udbredelse af knapløsningen til Sundhedsjournalen i kommunerne?
Oplægsholder Karina Hasager Hedevang, Konsulent i MedCom (projektleder for udvikling af kommunal løsning)

Erfaringer med brug af løsningen i en kommune?
Oplægsholder (afventer)

Tilmelding til webinaret

Det er gratis at deltage i webinarerne. Du tilmelder dig ved at følge linket her: Gratis webinar om kommunal adgang til Sundhedsjournalen (kl.dk)

phhmw

Kommunerne bruger falske Facebook profiler for at komme ind i dit private rum

Kommunerne har nu adgang til din sygehusjournaler

Se hvem der kigger i dine journaler:


https://www.k10.dk/showthread.php?t=40149

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 22-01-2023, 17:49   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.307
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Adgang til Sundhedsjournalen kan forbedre komplekse borgeres forløb

https://kommunalsundhed.dk/adgang-ti...Sk-i45VwpYJpQg

Med adgang til Sundhedsjournalen kan kommuner med borgeres samtykke få relevante oplysninger uden for den kommunale sektor. Det er en fordel for komplekse borgere, men brugerstyringen gør det svært at finde ønskede oplysninger.

Sundhedsprofessionelle på sygehuse, privathospitaler og i praksissektoren har efter borgerens samtykke mulighed for at tilgå sundhedsoplysningerne via Sundhedsjournalen. Det har ikke været praksis for kommunale sundhedsprofessionelle, men inden årets udgang, forventes alle kommuner at have mulighed for at få en knapadgang til Sundhedsjournalen via kommunens EOJ-system.

Som optakt til dette har Tina Juul, konsulentdirektør for IQVIA været med til at lave en rapport for MedCom, der har haft til formål at afdække, hvilke digitale sundhedsoplysninger de kommunale parter har behov for adgang til via Sundhedsjournalen. Og herunder også hvilke muligheder adgangen via Sundhedsjournalen medfører for f.eks. de kommunale akutfunktioner. En af fordelene er, at kommunerne får adgang til efterspurgte digitale sundhedsoplysninger, som de aktuelt ikke har adgang til.

»I dag er der et meddelelsesflow ved sektorovergange, der bl.a. består af indlæggelsesrapporter, plejeforløbsplaner og udskrivningsrapporter. De bliver sendt på tværs i systemet, men de er præget af fritekst, og det fører til meget stor variation i informationerne, og det er ikke altid den relevante information, parterne får,« siger Tina Juul.

Analysen har taget udgangspunkt i de kommunale akutfunktioner og i misbrugsområdet, fordi de to områder ofte arbejder med borgere i sektorovergange.

Grundlæggende sundhedsoplysninger efterspørges
Det viste sig ikke overraskende, at både i de kommunale akutfunktioner og på misbrugsområdet, er der en række af sundhedsoplysninger, som de ønsker at få adgang til. De vigtigste informationer tæller f.eks. borgerens aftaler med det øvrige sundhedsvæsen, epikriser og laboratoriesvar.

»Der er helt grundlæggende sundhedsoplysninger, som de eftersøger. Det betyder rigtig meget for sundhedsmedarbejdere, for det er viden, de har behov for, både for at kunne udføre deres eget arbejde, men også for at kunne hjælpe borgerne med f.eks. at huske aftaler. Derfor giver det rigtig god mening for dem at få adgang til disse informationer,« siger Tina Juul.

På listen over de informationer, casekommunerne i analysen har efterspurgt, er også en diagnoseoversigt, som de uden Sundhedsjournalen i dag ikke har optimal adgang til.

»På tværs af kommunerne har de ikke på struktureret og standardiseret vis direkte adgang til diagnostiske oplysninger, men de behandler multisyge borgere ofte med flere diagnoser. Dette er oplysninger, som de vil få adgang til i Sundhedsjournalen,« forklarer Tina Juul.

Godt for komplekse borgere
I analysen fremgår det også, at casekommunerne forventer, at når de kommunale sundhedsfaglige medarbejdere får adgang til Sundhedsjournalen, vil der komme gevinster for dem i form af bedre og hurtigere vidensdeling i sektorovergange. Det vil frigive mere tid til personalet, som nu ikke er afhængig af at ringe for at få sundhedsoplysningen. Dette vil især kunne komme komplekse borgere til gode, fordi medarbejderne i dag ofte er afhængige af, at borgeren selv redegøre for en del af sygdomsforløbet og behandlingen, som ligger uden for kommunen, hvilket stiller krav til borgerens egne ressourcer og sygdomsindsigt.

En akutsygeplejerske i analysen beskriver også, at det vil betyde meget for hende, hvis hun kunne se, hvilke diagnoser den enkelte borger har.

»I forhold til tidsperspektiv og service for borgeren, så ville informationsniveauet blive forbedret med adgangen (til Sundhedsjournalen red.). 80-90 pct. af borgerne ville kunne opleve en forbedring i serviceniveau eller tidsforbrug. Adgang til informationen vil gavne både de sundhedsfaglige og borgeren… Borgerne glemmer jo tit de kroniske sygdomme, når de beskriver ‘hvad de fejler’,« lyder et citat fra en akutsygeplejerske i analysen.

Brugerstyringen mangler
Selvom casekommunerne får glæde af at få adgang til flere informationer om borgerne, efter indhentning af deres samtykke, er det ikke helt gnidningsfrit for de ansatte, at få en knapadgang via eget system til Sundhedsjournalen. For der mangler i høj grad brugerstyring, siger Tina Juul.

»De sundhedsprofessionelle får adgang til alle borgerens oplysninger, og de kan f.eks. ikke søge eller sortere i informationerne. De er derfor nødt til at klikke rundt i f.eks. hver enkelt epikrise for at vide, hvad der er skrevet om borgeren,« siger Tina Juul.

Sundhedsjournalen er svær for de kommunalt sundhedsansatte at navigere i, og det kan hurtigt komme til at tage lang tid at finde de rette oplysninger.

Derfor anbefaler de i analysen, at Sundhedsjournalens indhold kan individualiseres med brugerstyring på f.eks. enten individ-, funktions- eller kommunalt niveau. Dette vil bl.a. imødekomme, at brugerne i højere grad får lettere adgang til relevante sundhedsoplysninger.

»Lige nu får medarbejderne adgang til informationerne indeholdt i Sundhedsjournalen, og det giver ikke nødvendigvis mening for en sosu-assistent at få adgang til gammel billeddiagnostik. Kommunerne efterspørger derfor også brugerstyring og en nemmere brugerrejse i Sundhedsjournalen, fordi de i forvejen ikke har meget tid til at indhente oplysninger,« forklarer Tina Juul.

Dette kan f.eks. være ved at etablere en specifik landingsside med et overblik over de mest relevante oplysninger i kommunal kontekst.

Etisk aspekt
Når nu kommunerne kan tilgå sundhedsjournalen, er det vigtigt at have overvejet flere etiske aspekter, mener Tina Juul. For det er også noget, som casekommunerne har peget på.

»Den sundhedsprofessionelle kan på grund af et tungt system overse relevante oplysninger, der kan få betydning for den enkelte borgers helbred,« siger Tina Juul.

Der er blandt casekommunerne en forventning om, at det primært er ved mere komplekse borgere eller komplicerede forløb, at Sundhedsjournalen vil blive anvendt. Dette skyldes overvejende, at det er mere tidskrævende at finde frem til oplysningerne.

»Med adgangen til Sundhedsjournalen kan man principielt risikere at skabe større ulighed i sundhed, fordi der forventeligt vil være forskelle på, hvor god den enkelte medarbejder vil være til at anvende et tungt informationssystem som f.eks. Sundhedsjournalen. Dette kan imidlertid afhjælpes ved bedre brugerstyring og brugerrejser. Der er derfor god grund til at tænke sig godt om, når kommunerne får adgang til Sundhedsjournalen,« siger Tina Juul.


Disse sundhedsdata efterspørger kommunerne særligt

Casekommunerne har i Sundhedsjournalen via overblikssiden generelt et behov for hurtig og nem adgang til (i vilkårlig rækkefølge):

Borgerens aftaler med sundhedsvæsenet
Epikriser
Laboratoriesvar
Stamdata
Vaccinationer
Tidspunkt for sidste indlæggelse
Diagnoseoversigt
Kilde: Analyse: Kommunernes adgang til Sundhedsjournalen: behov og mulighed for levering af data


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 24-01-2023, 16:41   #3
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.307
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Sundhedsmedarbejdere politianmeldt efter ulovlige opslag i patienters journaler

I 105 tilfælde har sundhedsmedarbejdere i Region Hovedstaden søgt oplysninger i patienters sundhedsjournaler, som de ikke har haft lovlig adgang til. Det har ført til politianmeldelser og fyringer.

https://www.berlingske.dk/danmark/su...g-i-patienters

Det er dybt privat, og så er der ofte tale om de mest intime oplysninger.

Det kan være en behandling for depression, recepter på medicin eller resultatet af en undersøgelse for kønssygdomme.

Det står alt sammen noteret i sundhedsjournalen. Og det er udelukkende den læge, sygeplejerske eller en anden sundhedsansat, som man er i aktuel behandling hos, der må kigge i journalen.

Det er dog ikke alle steder, at reglerne bliver overholdt. Region Hovedstaden har de seneste fem år registreret 105 tilfælde, hvor sundhedsansatte har slået oplysninger op i journaler, de ikke har haft lovlig adgang til.

Det viser tal fra Region Hovedstaden, som TV 2 Lorry har fået aktindsigt i.

Fyringer og politianmeldelser

Ifølge TV 2 Lorry har det ikke været muligt at kortlægge, hvad der er blevet søgt efter i de registrerede tilfælde, men der kan være tale om helbredsoplysninger, prøvesvar eller en søgning efter navn og adresse.

»Et uberettiget opslag er, hvis man foretager et oplag, der ikke er en faglig grund til. Det kan være, hvis man kigger på sin families eller sine kollegers journaler. Det er noget, man ikke må,« siger Anna Olga Aaskilde Laursen, der er sektionschef og chief information security officer i Region Hovedstaden, til mediet.

Det er heller ikke muligt at få indblik i, hvor mange af de 105 tilfælde der er sket med overlæg, og hvor mange der skyldes menneskelige fejl, siger Anna Olga Aaskilde Laursen.

Hun peger dog på, at det kan være, at der bliver kigget i offentlige personers journaler af ren nysgerrighed.

Hændelserne har ført til en række fyringer og politianmeldelser af sundhedsmedarbejdere, oplyser Region Hovedstaden. Det er uvist, hvor mange der er tale om, idet regionen ikke fører statistik over konsekvensen af sagerne.

Ramt af en alvorlig sag

I sommeren 2021 blev Region Hovedstaden ramt af en alvorlig sag. En betroet it-medarbejder misbrugte sin adgang til Sundhedsplatformen, hvor han foretog uberettigede opslag på 244 borgere. Han blev senere fyret og politianmeldt, fremgår det af en årsrapport vedrørende informationssikkerhed og databeskyttelse i Region Hovedstaden.

Samtidig forventer Københavns Politi at føre straffesag mod medarbejderen for mindst et og sandsynligvis flere lovbrud.

Anna Olga Aaskilde Laursen har tidligere oplyst til Berlingske, at hver gang, regionen bliver opmærksom på »alvorlige sager«, undersøger man, hvad der kan gøres anderledes.

»Vi er i gang med at se på, hvad vi kan gøre for at undgå lignende sager. Det kan eksempelvis være at implementere nye eller ekstra kontrolfiltre,« sagde hun.

Samtidig fortalte Anna Olga Aaskilde Laursen, at »når medarbejdere har betroet adgang til systemer, kan man ikke forhindre eller sikre sig, at der aldrig kan ske misbrug«.

Der er efter den opsigtsvækkende sag blevet iværksat en række aktiviteter, som skal minimere risikoen for lignede hændelser.


FAKTA

Sådan ser du, hvem der har kigget i din sundhedsjournal
Log ind på Sundhed.dk med NemID.

Find punktet »Log«, som er symboliseret med et øje.

Her kan du se, hvilke personer der har kigget i din journal.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 05:26.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2023, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension