K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Skal kommuner ikke overholde loven?

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Skal kommuner ikke overholde loven? En af vores bruger phhmw føre en sej og lang kamp for at få gjort noget ved at kommunerne ikke overholder Retssikkerhedsloven § 3 stk.2. Følg hans kamp her kom evt med spørgsmål til phhmw

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 25-08-2022, 11:20   #821
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.297
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 er den mest misbrugte §...

.... hvor ansatte sagsbehandlere og forvaltningsledelser bevidst tilsidesætter kommunalbestyrelsens vedtagne sagsbehandlingstider samt hvad Folketinget har vedtaget ved lov og skærpet adskillinge gange.

HVORFOR har de ansatte så meget magt over politikerne?

Danmark påstås at være et retssamfund.

Hvis borgerne klager til Tilsynet over disse dokumenterede ulovligheder går der år før Tilsynet mener at de har tid til at påbegynde en sådan borgerklage.

Tilsynet har besluttet ikke at bruge deres sanktioneret, dagbøder etc fra 2013 og frem til nu sep 2022.

Danmark påstås at være et retssamfund

Borgerne SKAL altid kende til sin dato for en normal afgørelse FØR man afsender en given ansøgning til kommunen.

Check din egen kommunes politisk vedtagne frister og klag hvor ikke din kommunalbestyrelse ikke har vedtaget og offentliggjort deres frister på kommunens hjemmeside.

EKSEMPEL
https://holbaek.dk/om-kommunen/sagsbehandlingstider/

https://holbaek.dk/media/vwymkxag/sa...aadet-2022.pdf

Hvorfor skal du kende Retssikkerhedslovens § 3 stk.2
http://www.k10.dk/showthread.php?t=37742

Familieafdeling risikerer tilsynssag: 420 sager har mangler eller overskredne frister
I flere hundrede familiesager er lovfrister brudt eller mangler opfølgninger. Nu risikerer afdelingen en tilsynssag.

https://www.kommunen.dk/artikel/fami...ewsletter&nb=1


CC.: Journalist JEPPE EMIL GURLEV

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 30-09-2022, 10:03   #822
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.297
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Sagsbehandlingstid på voksenhandicapområdet

Ankestyrelsen koger een gang til lidt suppe på en gammel problemstilling:

https://ast.dk/publikationer/sagsbeh...andicapomradet

Retssikkerhedsenheden har undersøgt sagsbehandlingstiden på tværs af kommune og Ankestyrelsen
Undersøgelsen handler om sagsbehandlingstiden på fire bestemmelser på voksenhandicapområdet:

Kontant tilskud efter servicelovens § 95
Borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96
Hjælpemidler efter servicelovens § 112
Forbrugsgoder efter servicelovens § 113

Formålet med undersøgelsen er at afdække længden af den samlede sagsbehandlingstid på tværs af kommunen og Ankestyrelsen. Det gøres primært ved se på udvalgte sager på handicapområdet. Det er også formålet at belyse, hvilke forhold i sagsbehandlingen som kan medvirke til at forlænge eller nedbringe sagsbehandlingstiden.
Undersøgelsen giver eksempler på sagers forløb fra det tidspunkt, hvor borgeren ansøger om støtte hos kommunen, til der foreligger en endelig afgørelse, og belyser årsagerne til sagsbehandlingstiden på de enkelte sagsskridt inden for de konkrete sager.

Undersøgelsen er baseret på:

Gennemgang af 39 sager fordelt på §§ 95, 96, 112 og 113
Interview med ledere og medarbejdere fra otte kommuner
Ledere og medarbejdere i Ankestyrelsen
Data fra Ankestyrelsens talportal og sagsbehandlingssystem
Undersøgelsen er bestilt af medlemmerne af Det rådgivende organ, som består af repræsentanter fra:

Kommunernes Landsforening
Dansk Socialrådgiverforening
Danske Handicaporganisationer
Børnerådet
JUSTITIA
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet
Institut for Menneskerettigheder
Rådet for Socialt Udsatte


Hilsen Peter

Bilag

Retssikkerhedsenheden i Ankestyrelsen

https://ast.dk/om-ankestyrelsen/hove...kerhedsenheden

For at styrke borgerens retssikkerhed på det sociale område, blev der med satspuljeaftalen for 2019-2022 afsat 12 mio. kr. til etablering af en uafhængig retssikkerhedsenhed med institutionel forankring i Ankestyrelsen.
I tilknytning til retssikkerhedsenheden er der nedsat et uafhængigt rådgivende organ, som kan pege på problemområder, som retssikkerhedsenheden skal udarbejde deskriptive analyser indenfor.

Følgende organisationer er repræsenteret i det rådgivende organ:

Kommunernes Landsforening (KL)
Dansk Socialrådgiverforening (DS)
Danske Handicaporganisationer (DH)
Børnerådet
JUSTITIA
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH)
Institut for Menneskerettigheder (IMR)
Rådet for Socialt Udsatte


phhmw

Ankestyrelsen glemmer, at oplyse, at de ikke har brugt deres sanktioneret siden 2013, dagbøder etc.

Så der findes ingen konsekvenser ved ikke at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 hvilket de 98 kommuner og deres private interesseforening KL Kommunernes Landsforening er ganske bevidst om, så ulovlighederne kan fortsætte som siden 1998, hvor Folketinget vedtog Retssikkerhedsloven, herunder §3 stk.2, skærpet 2009 og 3 x i 2018
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 16-11-2022, 20:36   #823
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.297
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Fredensborg kommune

Kære Thomas Lorentzen Borgerrådgiver, Fredensborg kommune.

VEDR.: Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 og kommunalbestyrelsens ansvar


Ved gennemgang af sociale sagsbehandlingsfrister iht RSL § 3 stk.2 ser jeg, at kommunalbestyrelsen ikke har vedtaget og offentliggjort frister inden for alle lov-§§ hvor der skal falde en kommunal afgørelse.

Lidt pinligt når RSL vedtog Folketinget tilbage i 1998, skærpet 2009 og 3 x i2018

Vil og kan du tage dig af problemet over eventuelt forelægge det for borgmesteren og kommunalbestyrelsen? S.U.

Med venlig hilsen

Peter Hansen

Bilag

Kommunens ulovlige og mangelfulde offentliggjorte sagsbehandlingsfrister:

https://fredensborg.dk/borger/jobcen...ndlingsfrister

Hjemvisninger fra Ankestyrelsen tilbage til kommunen

https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...---Hjemvisning

“"Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser.

”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.”

Hvilket ikke kan overholdes, hvis en kommunalbestyrelse ikke vedtager frister inden for ALLE lov-§§ hvor der falder en kommunal afgørelse, som Ankestyrelsen kræver
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 08-12-2022, 22:50   #824
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.297
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ankestyrelsens udtalelser RSL § 3 stk.2

https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...ndlingsfrister

Vi har 17 udtalelser i databasen. Viser 0-10 af 17
Stikord: Sagsbehandlingsfrister
SORTER
Nyeste til ældste

05-03-2021
Genvurderingsfristen i retssikkerhedsbekendtgørelsen

Retssikkerhedsloven
Sagsbehandlingsfrister
Social og beskæftigelse
Ankestyrelsen blev i forbindelse med behandlingen af en række klagesager om sygedagpenge opmærksom på, at Aarhus Kommune ikke overholdt genvurderingsfristen på fire uger i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område.

På baggrund af kommunens udtalelse vurderede Ankesty...

06-03-2020
Sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, på beskæftigelsesområdet

Retssikkerhedsloven
Sagsbehandlingsfrister
Social og beskæftigelse
Høje-Taastrup Kommune bad Ankestyrelsen vurdere, om retssikkerhedslovens bestemmelser om offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister også gælder på beskæftigelsesområdet.

Ankestyrelsen vurderede, at der skal fastsættes sagsbehandlingsfrister for behandlingen af ansøgninger inden for de lovområder,...

20-09-2019
Separat ventetid ved offentliggjorte sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2

Retssikkerhedsloven
Sagsbehandlingsfrister
Social og beskæftigelse
Kalundborg Kommune havde ved sine offentliggjorte sagsbehandlingsfrister på det sociale område angivet en separat ventetid. Ankestyrelsen vurderede, at dette ikke var i overensstemmelse med retssikkerhedslovens regler om sagsbehandlingsfrister.

Ankestyrelsen bad desuden kommunen om at bekræfte, ...

05-06-2019
Offentliggjorte sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2

Retssikkerhedsloven
Sagsbehandlingsfrister
Social og beskæftigelse
Egedal Kommunes beregning af sagsbehandlingsfrister på området for børn og unge med særlige behov var ikke korrekt.

Ifølge oplysninger på kommunens hjemmeside beregnede kommunen først sagsbehandlingsfristen fra det tidspunkt, hvor kommunen havde modtaget ansøgningen vedlagt alle de nødvendige opl...

18-12-2018
Offentliggjorte sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2

Retssikkerhedsloven
Sagsbehandlingsfrister
Nordfyns Kommunes beregning af sagsbehandlingsfrister på det sociale område var ikke korrekt. Kommunen beregnede først sagsbehandlingsfristen fra det tidspunkt, hvor sagen var fuldt oplyst.

Kommunen gav heller ikke altid borgerne skriftlig besked, hvis kommunen ikke kunne overholde den offentligg...

25-02-2016
Manglende overholdelse af sagsbehandlingsfrister i sager om børn med handicap

Retssikkerhedsloven
Sagsbehandlingsfrister
Social og beskæftigelse
En gruppe forældre havde rettet henvendelse til Statsforvaltningen vedrørende en række forhold i Odense Kommunes handicapafsnit. Forældrene havde blandt andet oplyst, at kommunen ikke overholdt de sagsbehandlingsfrister, som den havde fastsat i henhold til retssikkerhedsloven.

Statsforvaltningen...

22-10-2012
Pligt til hurtig sagsbehandling

Retssikkerhedsloven
Sagsbehandlingsfrister
Sagsbehandlingstid
Social og beskæftigelse
Horsens Kommune havde givet afslag på medicintilskud efter halvandet år.

Statsforvaltningen Midtjylland udtalte sig om kravene til sagsbehandlingstid i retssikkerhedslovens § 3.

21-06-2012
Manglende overholdelse af sagsbehandlingsfristen for børnefaglige undersøgelser

Sagsbehandlingsfrister
Serviceloven
Social og beskæftigelse
Statsforvaltningen Midtjylland udtalte, at Herning Kommune havde overtrådt serviceloven, da sagsbehandlingsfristen ikke var overholdt i forbindelse med en § 50 undersøgelse.

05-03-2012
Manglende overholdelse af sagsbehandlingsfristen for børnefaglige undersøgelser

Sagsbehandlingsfrister
Serviceloven
Social og beskæftigelse
Statsforvaltningen Midtjylland fandt, at Aarhus Kommune havde overtrådt serviceloven, da den lovbestemte sagsbehandlingsfrist for børnefaglige undersøgelser i lovens § 50 ikke blev overholdt i en række sager.

07-07-2011
Fastsættelse af sagsbehandlingsfrister på det sociale område

Retssikkerhedsloven
Sagsbehandlingsfrister
Social og beskæftigelse
En kommune havde ikke fastsat og offentliggjort sagsbehandlingsfrister på det sociale område.

Statsforvaltningen Midtjylland vurderede, at der ikke var noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen kunne overlade til et udvalg eller forvaltningen at fastsætte fristerne.

Statsforvaltningen vurd...


07-07-2011
Manglende overholdelse af lovbestemt sagsbehandlingsfrist var i strid med lovgivningen

Sagsbehandlingsfrister
Serviceloven
Social og beskæftigelse
Ringkøbing-Skjern Kommune havde gennem længere tid ikke afsluttet børnefaglige undersøgelser inden for den i serviceloven fastsatte frist på fire måneder.

Statsforvaltningen Midtjylland vurderede, at Ringkøbing-Skjern Kommune i de fleste af sagerne handlede i strid med loven, da den manglende ove...

17-03-2011
En kommune er på ulovbestemt grundlag forpligtet til at fremme en sags behandling mest muligt

Sagsbehandlingsfrister
Øvrig sektorlov
Skive Kommune havde brugt otte måneder på at behandle en sag om tilladelse til husstandsvindmøller.

Statsforvaltningen Midtjylland oplyste, at der ikke gælder generelle regler om den tid, der lovligt kan gå med behandling af en sag hos en offentlig myndighed, ligesom der ikke er pligt til at besv...

08-03-2011
Midlertidigt forlængede sagsbehandlingstider var ikke i strid med retssikkerhedslovens regler om sagsbehandlingsfrister

Retssikkerhedsloven
Sagsbehandlingsfrister
Social og beskæftigelse
Ikast-Brande Kommune havde midlertidigt ændret sin praksis for tilrettelæggelse af sagsbehandlingen. Nogle sager kunne derfor få en længere sagsbehandlingstid end den, kommunen havde fastsat på området for sundhed og omsorg.

Kommunen ville skrive til de berørte borgere med oplysning om, hvornår ...

18-12-2009
Kommunens beslutning om at forlænge sagsbehandlingstiden på et område og at prioritere mellem sagerne var lovlig

Retssikkerhedsloven
Saglighed
Sagsbehandlingsfrister
Serviceloven
Social og beskæftigelse
En kommune havde besluttet at forlænge sagsbehandlingstiden for behandling af ansøgninger om støtte til køb af bil efter serviceloven. Samtidig blev det besluttet at prioritere førstegangsansøgninger fremfor genansøgninger. Kommunen havde truffet beslutningerne som led i at realisere en tidligere ve...

19-10-2009
Det var i strid med retssikkerhedsloven, at kommunen havde fastsat en samlet generel frist for behandling

Retssikkerhedsloven
Sagsbehandlingsfrister
Social og beskæftigelse
Tårnby Kommune havde offentliggjort en samlet generel sagsbehandlingsfrist på det sociale område i sager, hvor der ikke i lovgivningen var fastsat en særskilt frist for afgørelse af sagerne.

Statsforvaltningen Hovedstaden vurderede, at det ikke var i overensstemmelse med retssikkerhedsloven, at ...

16-02-2009
Kommunes manglende overholdelse af fastsatte tidsfrister i børn- og ungesager var i strid med loven

Sagsbehandlingsfrister
Serviceloven
Social og beskæftigelse
Underretning
Tønder Kommune kunne ikke overholde fastsatte tidsfrister vedrørende § 50-undersøgelser, handleplaner og opfølgning på igangværende børn- og ungesager.

Det var Statsforvaltningen Syddanmarks opfattelse, at dette var i strid med serviceloven. Det var også Statsforvaltningen Syddanmarks opfattelse,...

25-04-2007
To kommuners manglende offentliggørelse af sagsbehandlingstider på det sociale område var ulovlig

Retssikkerhedsloven
Sagsbehandlingsfrister
Social og beskæftigelse
Lejre Kommune og Roskilde Kommune havde ikke offentliggjort sagsbehandlingstider inden for det sociale område på kommunernes hjemmesider.

Det var Statsforvaltningen Sjællands opfattelse, at de to kommuner ikke klart havde overholdt retssikkerhedsloven.


phhmw

Flere af sager er vundet af k10

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 18-12-2022, 16:48   #825
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.297
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Lyt til Ulf om sagsbehandlingsfrist ressourceforløb

https://www.youtube.com/watch?v=1paltKtoU6c

Hvor ansatte overtager magten fra kommunalbestyrelsen ogg Folketinget

Kommune anerkender ikke retten til at søge om ressourceforløb, få en begrundet afgørelse og klage til Ankestyrelsen hvis kommunen ikke vil starte en sag om ressourceforløb.

Sagsbehandler kommer på glat is og kan ikke huske lovgrundlag og reagerer ved at beskylde for aggresivitet.


Hilsen Peter

TAK til Ulf
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 26-12-2022, 19:13   #826
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.297
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Genvurdering i klagesager- hvordan er reglerne?

https://www.dukh.dk/ref.aspx?id=403

Genvurdering i klagesager- hvordan er reglerne?

For nylig kontaktede en borger DUKH, fordi han var utilfreds med kommunens genvurdering i en sag, hvor han havde klaget over kommunens afgørelse. Borgeren mente ikke, at kommunen havde foretaget nogen form for reel genvurdering.

I andre sager får vi at vide, at borgere i lang tid ikke hører noget fra kommunen, når de har indsendt en klage - der kan nogle gange gå måneder, før borgeren hører nærmere fra kommunen.

Vi har i DUKH ofte hørt om disse problemer. Derfor omhandler dette praksisnyt reglerne for genvurdering i klagesager.

Lovgivningen

Reglerne om genvurdering findes i retssikkerhedsloven § 66. Det fremgår bl.a. af denne bestemmelse, at inden en klage behandles, skal den myndighed, som har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. En klage afleveres derfor til den myndighed, som har truffet afgørelsen, og kan myndigheden ikke give klageren medhold, sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til klageinstansen.
Formål med genvurderingen

Reglerne om genvurdering (remonstration) blev indført tilbage i 1980’erne for bl.a. at give kommunerne mulighed for at kigge på en afgørelse en ekstra gang.
Også dengang var der flere klagesager end klageinstanserne kunne nå at behandle inden for en rimelig periode. Intentionen var, at antallet af klagesager, der gik videre til de daværende klageinstanser, kunne begrænses ved at indføre genvurderingspligten.

Genvurderingspligt

Det er vigtigt at understrege, at kommunernes opgave i forhold til at foretage genvurdering i klagesager er en pligtopgave, som de har fået pålagt. Kommunerne må således tilrettelægge opgaven på en sådan måde, at der bliver foretaget en reel genvurdering af klagesagerne.
Kommunen skal ved genvurderingen konkret forholde sig til borgerens klage
.
Garantiforskrift eller ordensforskrift?

Genvurderingspligten efter retssikkerhedsloven § 66 var indtil udsendelsen af principafgørelse 50-18 en garantiforskrift, som skulle overholdes. Dog med udsendelsen af principafgørelse 50-18 blev det fastslået, at myndighedens manglende meddelelse af genvurderingen til borgeren er en sagsbehandlingsfejl, men kan ikke i sig selv føre til afgørelsens ugyldighed, kommunens manglende
genvurdering af sagen er et brud på en ordensforskrift og fører dermed ikke til, at afgørelsen er ugyldig.

DUKHs erfaringer

I en række af de sager, som vi har set i DUKH, er følgende problemstillinger dukket op:

1. Der er helt åbenlyst ikke foretaget anden end en ganske overfladisk genvurdering.

2. Kommunen har ikke forholdt sig til de fremsendte oplysninger i klagesagen, men blot fastslået, at klagesagen ikke har givet anledning til ændringer i den allerede trufne afgørelse, der dermed
fastholdes.

3. Kommunen lader sagen ligge i de 4 uger, som den har til at genbehandle sagen, uden at det på nogen måde kan ses i klagesagen, at der er blevet foretaget en grundig og reel genvurdering på
baggrund af de indsendte klagepunkter.

4. Kommunen undlader at gøre borgeren opmærksom på, at den ikke er i stand til at overholde den normale genvurderingsfrist på 4 uger.

5. Kommunen lader genvurderingssagen ligge i flere måneder uden at foretage sig noget i sagen.

Det giver anledning til stor frustration hos mange af de borgere, som kontakter DUKH, at genvurderingsreglerne ikke bliver overholdt.

DUKHs rådgivning

I DUKH rådgiver vi borgerne om reglerne for genvurdering, herunder hvilke handlemuligheder de har i de forskellige situationer, som de står i.

Drejer det sig for eksempel om tilfælde, hvor kommunen ikke har forholdt sig konkret til de oplysninger, der fremgår af klagen, rådgiver vi borgeren om muligheden for at fremsende yderligere oplysninger til Ankestyrelsen, herunder oplysninger om, at kommunen ikke har forholdt sig til de i klagen fremsendte oplysninger og dermed ikke har overholdt sin pligt til at foretage en reel genvurdering af sagen.

Oversigt - genvurdering

Fra retssikkerhedsbekendtgørelsen § 11 - § 14:
Hovedregel for genvurdering og indsendelse af klage

Genvurderingsfrist Undtagelse:
Inden en klage behandles skal den myndighed, der har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give borgeren helt eller delvist medhold. Klagen skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen (§ 11, stk. 1).
Kommunen og Udbetaling Danmark skal genvurdere en afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget (§ 11, stk. 1). Frist i serviceloven § 3 a-sager er 14 dage (varslingsordning).

Hvis myndigheden ikke kan færdiggøre sin genvurdering inden for fristen på 4 uger, fordi der skal skaffes yderligere oplysninger, vurderinger og lign., skalKlageren får fuld medhold
Klageren får delvis medhold og fastholder klagen
Kommunen fastholder afgørelsen
Serviceloven § 3 a- sager

Hastesager
Særregler
DUKH Praksisnyt
Nr. 50 – 28.04.2022/ml klageren have besked herom og om, hvornår genvurderingen kan forventes

afsluttet (§ 11, stk. 2). NB: Gælder ikke for serviceloven § 3 a-sager.
Hvis myndigheden efter genvurderingen giver klageren fuldt ud medhold, sendes en ny afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget (§ 11, stk. 1).
Hvis myndigheden efter genvurderingen giver klageren delvist medhold, sendes en ny afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget (§ 11, stk. 1).
Klageren skal herefter inden 4 uger meddele, om klagen fastholdes. Hvis klageren fastholder klagen, sendes denne inden 14 dage efter modtagelsen til Ankestyrelsen med genvurderingen (§ 12).

Hvis myndigheden vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes genvurderingen med begrundelse for afgørelsen og for genvurderingen til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Myndigheden sender samtidig genvurderingen til klageren (§ 12).

Ved klage over afgørelser omfattet af serviceloven § 3 a er fristen for genvurdering efter § 11, stk. 3 14 dage efter, at klagen er modtaget.
Hvis en klage efter en konkret vurdering må anses for hastende, skal myndigheden straks genvurdere sagen og give klageren meddelelse om resultatet. Hvis myndigheden vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes sagen straks til ankeinstansen (§ 11, stk. 5).

Børn og ungeudvalgets afgørelser i sager om særlig støtte til børn og unge, jf. serviceloven § 74, stk. 1, skal ikke genvurderes, men straks sendes videre til Ankestyrelsen (§ 11, stk. 6, nr. 1).

• Familieretshusets afgørelser om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter serviceloven § 129, jf. § 131, skal ikke genvurderes, men straks sendes videre til Ankestyrelsen (§ 11, stk. 6, nr. 2).

• Hvis en klage ikke er indgivet inden for fristen, skal kommunen straks uden at foretage en genvurdering sende klagen til Ankestyrelsen med angivelse af, at klagefristen ikke er overholdt (§ 13).


Hvis kommunen ikke handler

Hvis en kommune ikke foretager den lovpligtige genvurdering inden for fristen - eller der er tale om en situation omfattet af bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område § 12, stk. 3 og orienterer borgeren herom - kan borgeren rykke sagsbehandleren for et svar.

Hvis dette ikke fører til det ønskede resultat, kan borgeren kontakte chefen for den pågældende afdeling og i sidste ende borgmesteren, der har ansvaret for den administrative tilrettelæggelse af arbejdet i kommunen.

Fører det heller ikke til, at der sker noget i sagen, er der mulighed for at rette henvendelse til Tilsynet, der fører tilsyn med, at kommunerne overholder lovgivningen.

Reglerne om genvurdering giver kommunerne en mulighed for at kigge på en afgørelse en ekstra gang.

Der er ingen tvivl om, at der skal foretages en reel genvurdering, når en borger indsender en klage til kommunen. Der må således ikke blot være tale om en skinvurdering, hvor kommunen efter en overfladisk sagsbehandling videresender klagen til Ankestyrelsen.

Overholdelse af genvurderingspligten er en ordensforskrift, som kommunen bør overholde.

Manglende overholdelse kan indbringes for Tilsynet.

Hvis du er interesseret i at læse mere omkring lovgrundlaget og Ankestyrelsens principafgørelser, kan du læse mere på Retsinformation.dk
Afrunding
I dette Praksisnyt er henvist til:
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område
Ankestyrelsens principafgørelser:
50-18 Tilsynet


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 26-12-2022, 19:48   #827
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.297
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Lovændring Karen Jespersen L117 "Kommunalbestyrelsens ansvar"

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2009/9281

Skrivelse om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service

(Til samtlige kommuner m.fl.) "Gældende"

Folketinget har den 14. april 2009 vedtaget et lovforslag - L 117 - om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service. Loven træder som udgangspunkt i kraft den 1. juli 2009. Dele af forslaget træder dog i kraft den 1. januar 2010, og et enkelt ændring træder i kraft den 1. april 2010, jf. nærmere nedenfor.

Lovændringen indeholder 3 hovedelementer

1) Understregning og understøttelse af kommunalbestyrelsens ansvar
2) Mulighed for medlemmer af ældreråd og klageråd for at fraskrive sig diæter.
3) Målretning af habilitetsregler for medlemmer ad Ankestyrelsen og de sociale nævn


Herudover indgår enkelte ændringer på andre områder.

1. Understregning og understøttelse af kommunalbestyrelsens ansvar
Lovforslaget indeholder følgende ændringer af retssikkerhedsloven:
– Fremhævelse af kommunalbestyrelsens ansvar i lovens formålsbestemmelse (§ 1).
– Ophævelse af forbud mod, at den samlede kommunalbestyrelse kan behandle personsager på det sociale område (§ 17).

– Præcisering af reglerne om kommunalbestyrelsernes behandling af praksisundersøgelser (§ 79 a)
.
– Præcisering af kommunalbestyrelsernes pligt til at fastsætte frister for sagsbehandlingen på de forskellige områder (§ 3).
I formålsbestemmelsen i retssikkerhedslovens § 1 er understreget, at et af lovens formål er at fremhæve kommunalbestyrelsens ansvar for den kommunale opgave varetagelse på det sociale område.


Forbuddet i den gældende lovs § 17 imod, at den samlede kommunalbestyrelse kan behandle sager om hjælp til enkeltpersoner, er ophævet fra 1. januar 2010.

Ændringen indebærer, at det ikke længere er udelukket, at kommunalbestyrelsen i konkrete tilfælde kan behandle enkeltsager på det sociale område.

Hermed bringes retstilstanden på det sociale område i overensstemmelse med det kommunale styrelsessystem i øvrigt.

Samtidig er fastsat i lovens § 17, at sager om hjælp til enkeltpersoner på de lovområder, der er omfattet af retssikkerhedsloven, altid skal behandles for lukkede døre, hvis de behandles på et kommunalbestyrelsesmøde.

I § 79a om kommunalbestyrelsens behandling af praksisundersøgelser er præciseret, at Ankestyrelsen eller det nævn, der har foretaget en praksisundersøgelse, kan beslutte, at kommunalbestyrelsen skal orientere Ankestyrelsen eller nævnet om kommunalbestyrelsens behandling af praksisundersøgelsen og herunder om, hvilke foranstaltninger undersøgelsens resultater har givet anledning til. Ankestyrelsen eller nævnet kan fastsætte en frist for denne orientering.

Lovændringen træder i kraft den 1. januar 2010. Den gældende pligt for kommunalbestyrelsen til at fastsætte serviceniveau for sagsbehandlingstiden på de enkelte sagsområder er præciseret ved en ændring af lovens § 3, stk. 2. Lovændringen træder i kraft den 1. april 2010. Af den ændrede bestemmelse fremgår udtrykkeligt, at kommunalbestyrelsen på de enkelte sagsområder skal fastsætte og offentliggøre generelle frister for, hvor lang tid der må fra modtagelsen af en ansøgning om en ydelse et område er modtaget, til der skal være truffet afgørelse i sagen. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. En kommunalbestyrelse skal efter bestemmelsen fastsætte frister for alle relevante sociale sagsområder. Det gælder dog ikke, hvis der i lovgivningen er fastsat en særskilt frist på det pågældende område. En kommunalbestyrelse kan fastsætte en eller flere frister for det enkelte sagsområde og er ikke forpligtet til kun at fastsætte én frist for det enkelte sagsområde. Der kan ikke under et fastsætte én frist for samtlige sociale sagsområder. Der er imidlertid intet til hinder for, at en kommunalbestyrelse kan fastsætte samme sagsbehandlingstid for flere forskellige sagsområder. Det er overladt til de enkelte kommunalbestyrelser at inddele afgørelsessager på det sociale område i hensigtsmæssige sagsbehandlingsområder. Ved lovændringen er herudover præciseret, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre de fastsatte sagsbehandlingsfrister. Det er overladt til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvordan offentliggørelsen skal ske.

2. Mulighed for medlemmer af ældreråd og klageråd for at fraskrive sig diæter
Ved en ændring af lovens §§ 33 og 36 har medlemmer af kommunale ældreråd samt ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer af kommunale klageråd fået mulighed for at fraskrive sig modtagelsen af diæter for arbejdet i rådene, da dette i enkelte tilfælde kan have betydning for størrelsen af de pågældendes sociale ydelser. Ændringen har virkning for diæter vedrørende møder, der afholdes efter lovens ikrafttræden den 1. juli 2009. Indenrigs- og Socialministeren vil ved en ændring af retssikkerhedsbekendtgørelsen indføre en tilsvarende fraskrivelsesmulighed af diæter for medlemmer af kommunale handicapråd.
3. Målretning af habilitetsregler for medlemmer ad Ankestyrelsen og de sociale nævn
Habilitetsreglerne for medlemmer af de sociale nævn og Ankestyrelsen (§§ 47, 52 og 54) er ændret, således at medlemmer, der er ansat i en kommune eller medlemmer af en kommunalbestyrelse ikke kan deltage i sager, der vedrører den kommune, hvor den pågældende er ansat eller medlem af kommunalbestyrelsen. Med lovændringen får bl.a. kommunalt ansatte på det sociale område mulighed for at blive udpeget som medlemmer af de sociale nævn og Ankestyrelsen og deltage i behandlingen af sager vedrørende andre kommuner end den kommune, de er ansat i.
4. Øvrige ændringer
Ud over et antal redaktionelle ændringer indeholder lovforslaget følgende andre
forslag:
– Præcisering af reglerne om opholdskommune
– Midlertidig opholdskommune ved pleje af døende uden for den døendes opholdskommune.
Ved en ændring af overskriften til § 9 om opholdskommune er præciseret, at bestemmelsen ikke udelukkende gælder personer, der er fyldt 18 år. De almindelige bestemmelser i § 9 kan også anvendes i forhold til personer under 18 år, når det ikke er i strid med de særlige regler i § 9 a om personer under 18 år. De almindelige bestemmelser i § 9, stk. 1-5, gælder således f.eks. ved fastlæggelsen af opholdskommunen for en ung under 18 år, der har selvstændig opholdskommune efter § 9 a, stk. 3 eller stk. 5. I § 9 b er fastsat, at døende, der plejes af nærtstående med plejevederlag i en anden kommune end den døendes opholdskommune, har ret til personlig og praktisk hjælp i den kommune, hvor plejeforholdet finder sted. Dette gælder, uanset om hjælp forinden er bevilget af opholdskommunen. Afgørelsen om hjælp træffes af plejekommunen i forhold til det lokale serviceniveau. Plejekommunen har ret til refusion af udgifterne til hjælpen fra den døendes plejekommune. Lovforslaget som vedtaget ved 3. behandlingen vedlægges som bilag. Ændringsloven kan også ses på ministeriets portal – www.vfm.dk – under lovstof og på Folketingets hjemmeside – www.ft.dk – under dokumenter, lovforslag.
Indenrigs- og Socialministeriet, den 14. april 2009
Eva Pedersen
Bilag 1
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 14. april 2009

Forslag
til
Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service
(Præcisering af kommunalbestyrelsens ansvar, diæter, inhabilitet m.v.)
§ 1
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af 3. september 2008, som ændret ved § 11 i lov nr. 434 af 8. maj 2006, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) fremhæve kommunalbestyrelsens ansvar for kommunens opgavevaretagelse på det sociale område,«.
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.
2. I § 3, stk. 1, § 4, 2. pkt., § 5, 1. og 2. pkt., § 5 a, stk. 1 og 3, § 12 a, stk. 5 og 6, og § 14 ændres »Kommunen« til: »Kommunalbestyrelsen«.
3. § 3, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.«
4. I § 5 a, stk. 2, § 6, § 7, stk. 1, 1. pkt., § 7 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 44, stk. 1-3, § 62, § 63, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 3. pkt., og § 72, stk. 2, 2. pkt., ændres »kommunen« til: »kommunalbestyrelsen«.
5. I § 5 a, stk. 3, § 7, stk. 2, og to steder i § 60, stk. 1, ændres »kommunens« til: »kommunalbestyrelsens«.
6. I § 5 a, stk. 4, og overskriften til § 15 ændres »Kommunens« til: »Kommunalbestyrelsens«.
7. Overskriften til § 9 affattes således:
»Almindelige bestemmelser«.
8. I § 9 b, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Døende, for hvem der efter § 119 i lov om social service udbetales plejevederlag i en anden kommune end opholdskommunen, har efter § 83 i lov om social service ret til personlig og praktisk hjælp i den kommune, hvor plejeforholdet finder sted, uanset om hjælp forud herfor er blevet bevilget af opholdskommunen.«
9. I § 12 a, stk. 1, 1. pkt., udgår », jf. § 2, stk. 4«.
10. I § 12 c, 1. pkt., og § 12 d, 1. pkt., ændres »kommuner« til: »kommunalbestyrelser«.
11. I § 12 d, 2. pkt., og § 45, stk. 2, 1. pkt., ændres »kommunerne« til: »kommunalbestyrelserne«.
12. § 17 med tilhørende overskrift affattes således:
»Behandling af personsager på et møde i kommunalbestyrelsen
§ 17. Behandles en sag om hjælp til enkeltpersoner af kommunalbestyrelsen på et møde, skal sagen behandles for lukkede døre.«
13. § 19, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
14. § 21, stk. 1, affattes således:
»Velfærdsministeren fastsætter forretningsordenen for børn og unge-udvalget. Velfærdsministeren kan i forretningsordenen bemyndiges til at dispensere fra kravet i § 19, stk. 2, om, at der for hvert medlem udpeges en stedfortræder.«
15. I § 33 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Et medlem af ældrerådet er ikke forpligtet til at modtage diæter eller udgiftsgodtgørelse, der tilkommer den pågældende efter stk. 3.«
16. I § 36 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Et medlem af klagerådet er ikke forpligtet til at modtage diæter eller udgiftsgodtgørelse, der tilkommer den pågældende efter stk. 2.«
17. I § 37 a, stk. 3, 1. pkt., § 45, stk. 2, 1. pkt., § 50 a, stk. 2, nr. 4, § 50 a, stk. 6, § 52, stk. 1, nr. 5, og § 81, nr. 5, ændres »De Samvirkende Invalideorganisationer« til: »Danske Handicaporganisationer«.
18. I § 43, stk. 3, 2. pkt., ændres »for en kommune eller en region« til: »for en kommunalbestyrelse eller et regionsråd«.
19. I § 44 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Det sociale nævn træffer afgørelser og pålægger kommunalbestyrelsen at træffe og gennemføre afgørelser efter § 65 i lov om social service.«
20. I § 45, stk. 3, 3. pkt., udgår »og medlemmer af udvalg efter § 17«.
21. § 47 affattes således:
»§ 47. Et medlem af et socialt nævn kan ikke deltage ved behandling af sager vedrørende en kommune, hvor den pågældende er ansat eller er medlem af kommunalbestyrelsen.«
22. Kapitel 8 ophæves.
23. I § 50 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ankestyrelsen træffer afgørelser og pålægger kommunalbestyrelsen at træffe og gennemføre afgørelser efter § 65 i lov om social service.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
24. I § 50 a, stk. 10, indsættes efter »§ 53, stk. 1«: »og stk. 3, 2. pkt.«
25. I § 50 a indsættes som stk. 11:

»Stk. 11. Sager omfattet af § 53, stk. 3, 1. pkt., skal behandles i et møde efter stk. 5.«
26. I § 52, stk. 2, nr. 2, ændres »nævn,« til: »nævn, eller«.
27. I § 52, stk. 2, nr. 3,ændres », eller« til: ».«
28. § 52, stk. 2, nr. 4, ophæves.
29. Efter § 53 indsættes:
»§ 54. Et medlem af Ankestyrelsen kan ikke deltage ved behandling af sager vedrørende en kommune, hvor den pågældende er ansat eller er medlem af kommunalbestyrelsen.«
30. Overskriften til § 57 affattes således:
»Beslutninger, der træffes af 1 ankechef«.
31. I § 57 indsættes som nr. 3:

»3) Om klage over en afgørelse om botilbud efter kapitel 20 i lov om social service kan tillægges opsættende virkning, jf. § 72, stk. 4.«
32. I § 72, stk. 1, ændres »stk. 2-5 og 7« til: »stk. 2-6«.
33. I § 72, stk. 3, ændres »§ 76, stk. 2, stk. 3, nr. 1« til: »§ 76, stk. 3, nr. 1«.
34. § 72, stk. 6, ophæves.
Stk. 7-9 bliver herefter stk. 6-8.
35. I § 77 ændres »kommunernes« til: »kommunalbestyrelsernes«.
36. I § 79 a indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Ankestyrelsen eller det nævn, der har foretaget en undersøgelse som nævnt i stk. 1, kan beslutte, at kommunalbestyrelsen skal orientere styrelsen eller nævnet om kommunalbestyrelsens behandling, herunder om, hvilke foranstaltninger undersøgelsens resultater har givet anledning til. Styrelsen eller nævnet kan fastsætte en frist for denne orientering.«
37. I § 82 og § 83, stk. 1 og 2, ændres »Kommunerne« til: »Kommunalbestyrelserne«.
38. I § 82 ændres »regionerne« til »regionsrådene«.
§ 2
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008, som ændret ved § 10 i lov nr. 434 af 8. maj 2006, § 15 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, § 9 i lov nr. 346 af 18. april 2007, § 1 i lov nr. 549 af 17. juni 2008, lov nr. 1118 af 26. november 2008, § 151 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og lov nr. 1346 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:
1. § 56, 2. og 3. pkt., ophæves.
2. I § 148, stk. 3,ændres »§ 9 a« til: »§§ 9 og 9 a«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 12 og 13, og § 21, stk. 1, § 45 og § 79 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og ad*mi*ni*stra*tion på det sociale område som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs § 1, nr. 14, 20 og 36, samt § 56 i lov om social service som ændret ved denne lovs § 2, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2010.
Stk. 3. § 3, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, træder i kraft den 1. april 2010.
§ 4

Stk. 1. § 33, stk. 4, og § 36, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15 og 16, har virkning for diæter vedrørende møder, der afholdes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2. §§ 47 og 54 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som affattet ved denne lovs § 1, nr. 21 og 29, har virkning for møder i sociale nævn og Ankestyrelsen, der berammes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. § 79 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som affattet ved denne lovs § 1, nr. 36, har virkning for Ankestyrelsens og nævnenes undersøgelser af kommunernes praksis, der offentliggøres efter lovens ikrafttræden.


Hilsen Peter

phhmw

Bemærk venligst at indtil nu, bliver der brugt sætningen : ""Præcisering af kommunalbestyrelsernes pligt til at fastsætte frister for sagsbehandlingen på de forskellige områder""

Ankestyrelsen er i 2022 begyndt at bruge udtrykket: "kommunalbestyrelsen skal vedtage sagsbehandlingstider inden for alle lov-§§ hvor der falder en kommunal afgørelse""
hvilket ikke mere kan misfortolkes.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 05-01-2023, 23:12   #828
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.297
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
DR har skrevet artikler om sagsbehandlingsfrister

Desværre er der tydeligt, at journalisterne og repræsentanter fra handicaporganisationer, endnu ikke forstå ånden og lovteksterne, men kommer med mange ubrugelige påstande.

Men bedøm selv, hvordan det går med overholdelse af Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 som Folketinget ved lov kræver skal overholdes, bakket om af Ombudsmanden.

Jeg starter med konklusionen og oversætter Retssikkerhedsloven § 3 stk 2 til almindeligt dansk.

RSL § 3 stk.2 vedtog Folketinget, ved lov tilbage i 1998, K10 fik RSL § 3 stk.2 skærpet i 2009 og i 2018 blev loven skærpet 3 x så selve lovgivningens tekst er 100% acceptabel og kan ikke mere misfortolkes til kommunernes egen fordel.

Problemet består udelukkende at kommunerne alle 98 ikke overholder loven og at Ankestyrelsen Tilsynet ikke gør brug af deres sanktionsret, dagbøder etc ved ulovligheder.

Det ved de 98 kommuner sammen med deres private interesseforening KL Kommunernes Landsforening at der i 2023 ikke findes konsekvenser af bevidste kommunale ulovligheder. Mon ikke, at de bevidste kommunale ulovligheder vil fortsætte? S.U.

KONKLUSION af RSL § 3 stk.2 oversat til almindelig dansk, så alle forstår:

Alle borgere i Danmark, som bliver ramt af sygdom, ulykke, familiens børn som ikke trives i skolen, udredning af autisme etc.

De skal gå ind på Jeres personlige kommunes hjemmeside, hvor Jeres kommunalbestyrelsen skal oplyser Jer om, hvornår din ansøgning om hjælp, normalt afgøres. Det har Folketinget vedtaget ved lov.

Ombudsmanden kræver, at disse vigtige frister er realistiske.

Disse frister skal du kende til FØR du afsender en skriftlig ansøgning om hjælp

EKSEMPEL fra en tilfældig kommune

https://holbaek.dk/media/vwymkxag/sa...aadet-2022.pdf

Check din personlige kommune, fordi at fristerne kan være forskellige fra kommune til kommune, hvor du skulle finde din kommunalbestyrelses vedtagne frister, hvor der skal falde en kommunal afgørelse. Det må aldrig være kommunale ansatte der fastsætter disse vigtige frister.

Slut med beskrivelse af RSL § 3 stk.2 oversat til almindelig dansk sprog.

------------------------------§-----------------------

Her er de artikler, som viser at hverken journalister eller repræsentanter fra handicaporganisationer endu ikke har viljen til at forstå RSL § 3 stk.2



1)

https://www.dr.dk/nyheder/indland/la...e-fik-hun-svar

Laura søgte om hjælp til at passe søn med handicap. Syv måneder senere fik hun svar

Syv måneder er en klar ulovlighed, fordi politikerne i Aarhus kommunalbestyrelse har vedtaget følgende:

“"Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre med børn med handicap (Lov om Social Service § 42).
Sagsbehandlingsfrist: Tolv uger.
Sagsbehandlingstid: Elleve uger.””
https://www.aarhus.dk/om-kommunen/so...ingsfrister/#3


Her skulle borgeren have klaget, når fristen var overskredet med een dag.
Sagsbehandleren har pligt til at indhente alle relevante oplysninger til sagtens afgørelse samt varslet skriftlig om en overskridelse af den politisk vedtagne frist. En klar ulovlighed, som går igen i mange sager


Forældre kan vente i månedsvis, før de ved, om de kan få tabt arbejdsfortjeneste til at passe børn, der er syge og mistrives. NEJ, alle borgerne skal vejledes om hvilket sagsbehandlingsfrist kommunalbestyrelsen har besluttet.

Laura Braad Johansen blev ved med at vente på svar. Her skulle hun have klaget, men mangler overskud

25. juni 2021 havde hun søgt Aarhus Kommune om tabt arbejdsfortjeneste, så hun kunne få støtte til at gå hjemme og passe Villads på tre år.

Sagsbehandleren skulle have skriftligt varskoet kvinde om en overskridelse og meddelt en ny dato hvor afgørelse skulle falde

Sønnen har bilateral spastisk cerebral parese og forsinket motorisk og sproglig udvikling. Der betyder, at han går usikkert og kun kan sammensætte enkelte ord utydeligt.

Laura Braad Johansen var presset økonomisk. Hun kunne ikke arbejde i hverdagene, fordi sønnen kun kunne være få timer i vuggestue og løbende skulle til fysioterapeut, ergoterapeut og på hospitalet.
Fik hun tabt arbejdsfortjeneste, som i gennemsnit er omkring 17.000 kroner per måned, hvis forældre går hjemme fuld tid, ville der falde mere ro på økonomien.
De seneste år har stadig flere forældre fået tilkendt tabt arbejdsfortjeneste. Udgifterne er på fire år steget med 600 millioner kroner, men der er ingen regler for, hvor lang tid det må tage at behandle sagerne. VRØVL og direkte fejlinformation. Det er udelukkende flertallet i en kommunalbestyrelse, som har ansvaret for at fastsætte en kommunes serviceniveau, aldrig en kommunal ansat. Retssikkerhed kaldes det.

Sagen blev udskudt igen-igen-igen og igen
Månederne gik for Laura Braad Johansen, uden at der blev truffet en afgørelse.
Juni blev til september, og så fik hun at vide, at sagen var forsinket.
I oktober fik hun igen at vide, at afgørelsen trak ud.
I november var der samme besked, men der ville nok komme svar inden jul.
Det gjorde der ikke, og Laura Braad Johansen fortæller, at hun gik i overlevelsesmode.

Hun brugte sin opsparing, lånte lidt penge, og fik bedsteforældre eller venner til at passe Villads i weekender, så hun kunne få penge på kontoen ved at arbejde 06-23 på en tankstation.
- Det var hårdt. Mit overskud var der ikke til Villads, og jeg havde enormt dårlig samvittighed. I stedet for at bruge kræfter på Villads, brugte jeg kræfter på at kontakte kommunen, siger hun.
Laura Braad Johansen fortæller, at der både var bekymringer om sønnens handicap og økonomi.
- Jeg har grædt mange gange alene, når jeg havde puttet ham.

Her går en kommunes ansatte direkte ind og ødelægger en ung familie med deres ulovligheder imod Folketingets love.
Ingen grænser for sagsbehandlingstiden

Vrøvl. Kommunalbestyrelsen har jo vedtaget en frist for Tabt Arbejdsfortjeneste men mangler adskillige andre lov§§. Hvad en kommunalbestyrelse vedtager findes der ingen klagemulighed for. Naturligvis
Når forældre søger om tabt arbejdsfortjeneste, er der ingen regler for, hvor langsomt sagen må behandles.

Vrøvl, kommunalbestyrelsen har vedtaget præcis, hvornår der normalt skal falde en afgørelse.
Hvis der undtagelsesvis mangler væsentlige oplysninger, Lægeerklæring Speciallægeerklæring eller andet væsentlig kan sagsbehandleren udsætte den oprindelige afgørelsesdato, men det skal være skriftligt og inden for den oprindelige vedtagne politiske frist.


Kommuner sætter selv vejledende frister, som for eksempel er fire måneder i Horsens, Lolland, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk Kommuner.

Vrøvl. Det er kommunalbestyrelsen som vedtager fristerne og er ikke vejledende. Fristerne inden for samme område, kan være forskellige fra kommune til kommune pga det kommunale selvstyre. Men de skal som udgangspunkt overholdes 100%

Men mange kommuner aner ikke, hvor lang tid sagsbehandlingen faktisk tager. For eksempel kender hverken Aalborg, Odense, Esbjerg, Randers, Vejle eller Viborg Kommuner sagsbehandlingstiden, viser DR´s aktindsigt.

Vrøvl. Kommunerne har pligt til at fører statestik med fristerne, fordi Folketingets Ombudsmand kræver, at fristerne skal være realistiske. Hvis en kommunes overholdelse af egne frister nærmer sig til 80 - 90% overholdes SKAL kommunalbestyrelsen foranledige at fristerne skal justeres fordi Ombudsmanden kræver at fristerne skal være realistiske. Folketinget vedtager ikke love, som kun skal overholdes i 80 - 90% af tilfældene. Men kommunerne bruger alle 80 - 90% som en devaluering af ånden i loven RSL § 3 stk2

Forældres økonomi presses, mens de venter på svar
Danske Handicaporganisationer fortæller, at forældre presses økonomisk og er usikre, mens de venter på en afgørelse.
Når forældre passer børn derhjemme, kan de hverken få dagpenge eller kontanthjælp, fordi de ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, men de kan heller ikke arbejde. Dermed risikerer de at stå helt uden indtægt.
- Det kan gå ret hårdt ud over familiens økonomi. For nogle familier har det den konsekvens, at de går i stykker. Det ender med skilsmisse eller søskende bliver sat i baggrunden og vantrives, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.

Ja, med Danske Handicaporganisationer har desværre ikke fortolket RSL § 3 stk. 2 korrekt, mildes talt. Yderst uheldigt.
Samme oplevelse har SIND.


- Vi hører, hvordan forældre mister arbejdet og sygemelder sig, når det økonomiske grundlag forsvinder under dem. Hvis forældre ikke får tabt arbejdsfortjeneste rimeligt hurtigt, bliver situationen meget mere indgribende. Det er her og nu de mangler hjælp – ikke om fem eller seks måneder, siger Mia Kristina Hansen, formand for Sind.

Det samme her med SIND, som tydeligvis ikke forstår loven, yderst beklageligt. Borgeren SKAL kende til og klage hvis en politisk sagabehandlingsfrist overskrides uden skriftlig varsel, med ny dato, hvor afgørelsen skal falde.

Laura rykker for svar fire gange
Da Laura Braad Johansen ikke har fået svar på sin ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste efter fem måneder rykker hun for svar den 29. november 2021.
Og igen den 7. januar 2022.
Og igen den 11. januar, hvor hun også klager over sagsbehandlingstiden.
Og den 2. februar spørger hun nok engang, hvad der sker med hendes ansøgning?

Efter knap syv måneder får hun tilkendt tabt arbejdsfortjeneste den 16. februar 2022. Kommunen skriver, at hun får udbetalt penge fra marts 2022.
- Jeg synes ikke, at forløbet har været ok. Jeg søgte tabt arbejdsfortjeneste, fordi jeg havde behov for det. Ikke fordi jeg havde lyst, siger Laura Braad Johansen.
Aarhus Kommune beklager, at det tog knap syv måneder at nå frem til en afgørelse.

HVORFOR spørger journalisten ikke ind til de politiske frister, som ligger tilgængeligt på kommunens hjemmeside. Fordi journalisten ikke forstår lovgivningen, hvilket er for ringe.

- Det er for lang tid, og vi plejer at gøre det hurtigere. Vi har stor forståelse for, at det har været frustrerende for Laura og hendes familie, siger Katrine Broby, der er afdelingsleder i familiecentret i Aarhus Kommune og peger på, at de fleste sager om tabt arbejdsfortjeneste afgøres inden for tre måneder.

VRØVL, her mangler der dokumentation for en dårlig undskyldning
Kommunalbestyrelsens vedtagne sagsbehandlingstid som de ansatte skal rette sig efter: https://www.aarhus.dk/om-kommunen/so...ingsfrister/#3
“"Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre med børn med handicap (Lov om Social Service § 42).
Sagsbehandlingsfrist: Tolv uger.
Sagsbehandlingstid: Elleve uger.”"

Hvor lang tid venter forældre på svar?

DR har søgt aktindsigt i, hvor lang tid det faktisk tager at behandle sager om tabt arbejdsfortjeneste i de ti største kommuner. I Frederiksberg var det 95 dage i 2022, mens tallet for København var 63 dage og i Aarhus 62 dage.
Hverken Esbjerg, Odense, Randers, Vejle, Viborg eller Aalborg kan slå den faktiske sagsbehandlingstid op i deres systemer.

DR har fået en stikprøve i sagsbehandlingstiden for 80 sager om tabt arbejdsfortjeneste i kommunerne. I gennemsnit tog sagerne lidt over to måneder at behandle, mens hver niende sag i stikprøven tog mere end fire måneder.
Der er ingen retningslinjer for, hvor lang tid kommuner må bruge på en sag. Klager borgeren over afgørelsen kan sager tager halve og hele år, fordi kommunen igen skal se på sagen, som også skal forbi Ankestyrelsen, der også har ventetid.

Præcis, kommunerne laver ofte småfejl i deres afgørelser fordi de med fordel ser at sagen havner ved Ankestyrelsen, som har lange, lovlige sagsbehandlingstider, som juristerne selv fastsætter alt efter hvor travlt de har MEN….. Folketinget ved præcis hvad kommunerne foretager sig og forsøger at stoppe den adfærd. Læs her:
https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...---Hjemvisning
“"Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser.

”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.”

MEN OBS!!! Hvis en kommunalbestyrelse ikke vedtager sagsbehandlingsfrister for alle lov§§ bliver det en Gordisk knude, som ikke kan løsnes.

Magten er taget fra Folketinget og tilbage til kommunernes forvaltninger. Derfor er samtlige 98 kommunalbestyrelser indklaget for Ankestyrelse for ikke at overholde RSL § 3 stk.2 fordi ingen af de 98 kommunalbestyrelse har vedtaget 100% alle frister iht RSL § 3 stk.2 Vi afventer svar fra Ankestyrelsen og Ombudsmandeen


Derfor trak Lauras sag ud
Den 25. oktober 2021 har Aarhus Kommune alt materiale fra vuggestue og Aarhus Universitetshospital til at behandle sagen, men den endelige afgørelse træffes først i februar 2022. Ifølge afdelingsleder Katrine Broby tog sagen lang tid på grund at en indviklet beregning, og fordi sagsbehandleren var syg.

VRØVL Sygdom, dødsfald i slige sager må aldrig bruges som begrundelse for ikke at overholde RSL § 3 stk 2 og de ansatte glemmer, at de har pligt til at indhente alle relevante oplysninger til sagens afgørelse, inden for den politisk vedtagne frist på 12 uger Det kræver Folketinget.

Hvilke konsekvenser har det haft for Aarhus Kommune, at det har taget syv måneder at behandle sagen?
- Konsekvensen ligger primært hos Laura. Det er en frustrerende situation at være i, og det beklager vi. Konsekvensen for Aarhus Kommune er, at vi selvfølgelig tager ved lære af det her forløb, siger Katrine Broby.

VRØVL, kommunen har sparet en sum på de uger som er overskredet iht RSL § 3 stk.2 som egentlig skulle være med tilbagevirkende kraft til den hårdt ramte familie

Afdelingslederen fortæller, at Aarhus Kommune gerne så, at det blev enklere at tilkende tabt arbejdsfortjeneste, så processen gik hurtigere.

Vrøvl. Reglerne og lovgivninger er i dag 100% i orden og kan ikke mere misfortolkes.

I dag skal sagsbehandlere undersøge om barnet har nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau og indhente oplysninger fra for eksempel skole, daginstitution, sygehusvæsen og forældre.

JA, men Folketinget kræver at indhentelse af alle relevante oplysninger skal indhentes inden for den politisk vedtagne frist

Samtidig ser kommunen på, om det er bedst at passe barnet derhjemme og endeligt skal der laves en beregning af tabt arbejdsfortjeneste. Hvert skridt tager tid.

Vrøvl de ansatte SKAL sagsbehandle færdigt inden for den politisk vedtagne frist.

- Det tager tid at behandle sagerne, fordi der er så mange ting, man skal omkring. Jeg tænker ikke, at det drejer sig om mangel på ressourcer, siger Katrine Broby

Vrøvl. Hvis de ansatte har for travlt og dårligt arbejdsmiljø skal de tage problemerne op i Samarbejdsudvalget og ikke tørre deres problemer af med ulovligheder imod en ung familie med de alvorlige beskrevne diagnoser

2)
https://www.dr.dk/nyheder/indland/fl...ller-mistrives

Flere forældre opgiver job for at passe børn, der er syge eller mistrives

Når børn ikke kan være i skole og daginstitution, går forældre hjemme. Det betyder milliardregning til kommuner.

Over 15.000 forældre kan ikke arbejde, fordi deres børn er syge, har et handicap eller mistrives og ikke kan komme i skole.
Mens forældrene går hjemme for at passe børn, skyder udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste i vejret. Naturligvis
I 2021 fik forældre 1,6 milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste. Det er rundt regnet 610 millioner kroner mere end i 2017, viser tal fra Danmarks Statistik.
Når flere forældre får tabt arbejdsfortjeneste, skyldes det blandt andet, at flere børn ikke magter at komme i skole. Skolereformen er et alvorligt fejlskud med store konsekvenser for handicappede børn
Det vurderer Mikael Thastum, der er professor i psykologi på Aarhus Universitet og forsker i skolefravær.

- Det tyder på, at mange børn med særlige behov ikke trives i skolen, i og med at de ikke vil komme i skolen. Det er en desperat situation som forældre at skulle være hjemme, fordi ens barn ikke kan være i skolen, siger han og understreger, at skolefravær er dyrt for samfundet.

En udredning for et barn med mistanke om autisme, ADHD, koster en lille bondegård, men en undladelse af en udredning koster et Kejseriget, men det er jo en anden kasse så vi forsætter med dette vanvid,
Bemærk her at handicappede skolebørn er ikke underlagt RSL § 3 stk.2 Læs de svar jeg har modtaget og forstå vanviddet her: https://www.k10.dk/showpost.php?p=373864&postcount=2


Mister børn lang tids skolegang, risikerer de aldrig at få en uddannelse og har ringere chancer for at få et job.
Mikael Thastum peger på, at skolevægring og -fravær er stigende.
Efter corona-epidemien har nogle børn med eksempelvis autisme, ADHD og angst haft svært ved at komme tilbage i skole. Skolefravær rammer bredt, og også børn med depression og andre tegn på mistrivsel har meget fravær, oplyser professoren.

Hvad er tabt arbejdsfortjeneste?
Forældre kan søge om tabt arbejdsfortjeneste, hvis de ikke kan passe et job, fordi de har et barn med et betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau. Det kan fx være, at barnet har stort behov for pleje eller har smerter, anfald eller så få kræfter, at barnet ofte ikke kan være i dagtilbud eller skole. Tabt arbejdsfortjeneste beregnes ud fra forældrenes tidligere indtægt og kan højst være på rundt regnet 33.063 kroner om måneden. Men i gennemsnit får forældre på tabt arbejdsfortjeneste dog omkring 17.000 kroner per måned, hvis de går fuld tid derhjemme, viser tal fra Danmarks Statistik.

KL (Kommunernes Landsforening), København og Odense Kommuner har tidligere vurderet, at flere forældre er på tabt arbejdsfortjeneste, fordi børn ikke kommer i skole. Samme oplevelse har Aarhus Kommune.

Vær opmærksom på at KL Kommunernes Landsforening er en privat interesseforening som udelukkende varetager forvaltningens interesser og stemmer imod når Folketinget ønsker at give mere retssikkerhed til de ramte familier.

- Vi ser meget skolefravær som årsag til, at vi er nødt til at hjælpe familier i en periode med tabt arbejdsfortjeneste, siger Katrine Broby, afdelingsleder i Familiecentret i Aarhus Kommune. VRØVL. Der findes familier som modtager Tabt Arbejdsfortjeneste i årevis og har passet deres børn under særdeles vanskelige forhold
Signe går hjemme på fuld tid
Signe Skou Nautrup fra Langå nær Randers går hjemme, fordi hendes søn fik angst og siden er udredt for autisme og OCD.

I dag kan Isak gå i specialskole tre timer fire dage om ugen. Signe Skou Nautrup er uddannet socialrådgiver, men får støtte til at gå hjemme.
- Jeg havde ikke set, at jeg skulle tage en uddannelse og gå hjemme. Det er ikke en fest, men så hårdt. Jeg ved ikke, hvad vi skulle gøre uden tabt arbejdsfortjeneste. Vores familie ville falde fra hinanden, siger hun.

Isak er overfølsom over for støj, så mens sønnen er i skole, sørger Signe Skou Nautrup for at støvsuge, kværne kaffe, piske fløde eller andre ting, der larmer.
Bliver Isak presset og fortvivlet, kan han råbe, sparke eller slå. Andre gange bryder tvangstankerne frem, så han siger det samme fem gange i træk, laver remser eller bliver ved med at vaske hænder.

Signe Skou Nautrup oplever, at specialskolen, hvor Isak går, er presset.
- Der er ikke personale nok til at imødese børnenes behov. Det er ikke personalet, den er galt med. Det er pengene. Jeg ville ønske, at Isak kunne gå mere i skole, så han kunne lære noget, siger hun og tror, at Isak kunne holde til at være mere i skolen, hvis tilbuddet var bedre.
Og hvis sønnen trives, ville hun have mulighed for at arbejde på deltid.
Forældre venter og venter

Professor Mikael Thastum mener, at inklusionen, hvor flere børn skulle rummes i folkeskolen, delvist er slået fejl.

- Når flere forældre er nødt til at gå hjemme og passe på deres børn, er det fordi, der er nogle, som ikke gør det godt nok. Vi giver ikke nok hjælp til de her børn og familier. Vi sikrer ikke i tilstrækkelig grad, at de har et skoletilbud de kan være i, trives i og lære i, siger han.

Danske handicaporganisationer og SIND mener, at der går for længe, før børn og unge får støtte og nødvendige specialtilbud.

Ja, men så vejled dog familierne

- Der går ofte rigtig lang tid, før barnet og den unge har fået hjælp og er blevet udredt. Derfor tager det også lang tid at komme sig, før familien er stabiliseret, så mor og far kan arbejde igen, siger Mia Kristina Hansen, der er formand for SIND.

VRØVL. Hvis kommunerne overholdt lovgivningen kendte alle til datoen hvornår hjælpen kommer

Mikael Thastum peger på, at skolefravær er komplekst.
Løsninger er både, at lærere i folkeskolen har mere viden om børn med særlige behov og mulighed for at tage de rette hensyn i undervisningen. Samtidig skal der være ressourcer i special- og normalklasser og hjælp til de enkelte familier.
Kommunernes Landsforening er enig i, at det er vigtigt, at børn med udfordringer får de rette skoletilbud, så børnene ikke får skolevægring, og forældrene må gå hjemme. Det var godt nok en positiv udmelding, mon den ændre forholdende?

Men mange kommuner er presset økonomisk og har været nødt til at skære ned på tilbud det seneste år, oplyser borgmester Helle Gade (S), der er næstformand for KL's socialudvalg.

Hver gang politikere og ansatte fra KL debatterer kræver de flere penge som de godt ved, at de ikke får.

- Det bliver en ond spiral, som vi kommer ind i. Den er svær at bryde, men det skal vi have gjort, for ellers kommer vi ikke ud ad den, siger hun.

Byråd undersøger skolefraværet
Signe Skou Nautrup bor i Randers Kommune, som er én af de kommuner, der har en kraftig stigning i forældre på tabt arbejdsfortjeneste.
Byrådet er ved at undersøge, hvad forklaringen kan være og evaluerer specialområdet.
- Det er altid bekymrende, når børn ikke går i skole. Vi er gået i gang med at kigge på mulige mekanismer og årsager til skolefravær og skolevægring, siger Lise-Lotte Leervad Larsen (S), der er formand for skole- og uddannelsesudvalget.

Tal med forældre som har stor viden og erfaring. De er eksperter i eget liv.

Kommunen oplyser, at Isak i efteråret 2021 begyndte på den mest specialiserede skole i Randers, og der ligger en plan for, hvordan han gradvist kan komme mere i skole igen.

3)
https://www.dr.dk/nyheder/indland/or...jdsfortjeneste

Organisationer: Forældre må ikke syltes, når de søger tabt arbejdsfortjeneste

NEJ, men det gør de alligevel, fordi kommunerne ikke modtager en form konsekvens af Tilsynet når de bevidst ikke overholder loven og ikke giver forældre Vejledning

Der er ingen regler for, hvor lang tid forældre må vente på svar, når de søger hjælp til at passe børn, der er syge og mistrives.

Danske Handicaporganisationer og SIND mener, at der bør være regler for, hvor længe forældre må vente på svar, når de søger tabt arbejdsfortjeneste.

VRØVL. Der findes ganske fin lovgivning på området. Se for Pokker på kommunernes hjemmeside. EKSEMPEL på en kommune som har viljen: https://holbaek.dk/media/vwymkxag/sa...aadet-2022.pdf

Det fortæller organisationerne efter, at DR har afdækket, hvordan det tog syv måneder, før Laura Braad Johansen fik at vide, at hun havde ret til støtte til at passe sin søn på tre år, der har bilateral spastisk parese.

DR har intet afdækket overhovedet, men har holdt en mikrofon og intet andet.
Moren blev presset økonomisk og psykisk, mens sagen trak ud måned efter måned efter måned.
Og det er ikke et særsyn med lange sagsbehandlingstider, oplever Danske Handicaporganisationer og SIND.

NEJ her taler vi om års sagsbehandlingstid, fordi borgerne er kørt trætte og har ikke ressourcerne til at klage og bliver ejheller vejledt idet. Har netop modtaget dette i dag fra Ombudsmanden LÆS https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...agevejledning/ “"Vigtigt at sikre korrekt klagevejledning”"

- Det er utroligt belastende at vente på en afgørelse og skulle dokumentere alle de ting, der i dag skal dokumenteres. Det er enormt stressfyldt. Det har den konsekvens, at nogle familier går i stykker. For nogle familier ender det med skilsmisse eller søskende bliver sat i baggrunden og vantrives, siger Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer.

Det er kommunens pligt at indhente alle relevante oplysninger til sagens afgørelse

Hvad er tabt arbejdsfortjeneste?
Forældre kan søge om tabt arbejdsfortjeneste, hvis de ikke kan passe et job, fordi de har et barn med et betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau. Det kan fx være, at barnet har stort behov for pleje eller har smerter, anfald eller så få kræfter, at barnet ofte ikke kan være i dagtilbud eller skole. Tabt arbejdsfortjeneste beregnes ud fra forældrenes tidligere indtægt og kan højst være på rundt regnet 33.063 kroner om måneden. Men i gennemsnit får forældre på tabt arbejdsfortjeneste dog omkring 17.000 kroner per måned, hvis de går fuld tid derhjemme, viser tal fra Danmarks Statistik.

Kommuner aner ikke, hvor lang deres sagsbehandling er
I dag er der ingen retningslinjer for, hvor lang tid kommuner må bruge på at behandle sager om tabt arbejdsfortjeneste. Kommuner sætter selv vejledende frister, som for eksempel er fire måneder i Horsens, Lolland, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk Kommuner.

VRØVL. Kommunalbestyrelsen skal vedtage en frist for Tabt Arbejdsfortjeneste

Men mange kommuner aner ikke, hvor lang tid sagsbehandlingen faktisk tager. For eksempel kender hverken Aalborg, Odense, Esbjerg, Randers, Vejle eller Viborg Kommuner sagsbehandlingstiden, viser DR´s aktindsigt.

Vrøvl. Det skal kommunalbestyrelsen have kendskab til fordi de skal kende til om deres vedtagne sagsbehandlingsfrister er realistiske. Ref Ombudsmandens krav

Danske Handicaporganisationer repræsenterer 35 handicaporganisationer og ønsker, at Christiansborg sætter en fast sagsbehandlingstid for sagerne, så kommuner ikke sylter sager, når forældre søger om tabt arbejdsfortjeneste.

Vrøvl. Folketinget giver aldrig slip på kommunernes selvstyre, som de selv bestemmer deres serviceniveau HVORFOR kun på Tabt Arbejdsfortjeneste, der findes mange andre vigtige lov§§. Nej, loven er god og præcis, men overholdes ikke, fordi der ikke findes KONSEKVENSER af bevidste kommunale ulovligheder, som skal stoppes. Borgerne skal lærer at klage.

Samtidig ønsker organisationen, at kravet til dokumentation, der kan tage lang tid, bliver mindre. Det kunne ske ved at bruge tro og love-erklæringer eller lave en mere automatisk beregning af, hvilken støtte forældre har ret til.

SPØRGSMÅL: Hvorfor har journalister og handicaporganisationer ikke for længst søgt om aktindsigt i, om hvor mange kommuner bruger “Tro og Love erklæringer"

- Vi kunne godt gøre kravet til dokumentation mindre. Jeg ville hjælpe familier fremfor kontrol, siger Thorkild Olesen.

Landsforeningen SIND så også gerne, at familier hurtigere fik en kompensation, når de ikke kan arbejde, fordi de går hjemme, mens en søn eller datter er syg eller mistrives. SIND check Jeres egen kommunes sagsbehandlingsfrister og klag hvis de er mangelfulde og dermed ulovlige
- Hvis man ikke får tabt arbejdsfortjeneste rimeligt hurtigt, så kan familier gå i opløsning. Forældre kan miste arbejdet, og barnet få det værre. I ventetiden bliver situationen meget mere indgribende, mener Mia Kristina Hansen, der er formand for SIND.

Kommuner ønsker mindre dokumentation
Aarhus Kommune beklager, at det tog syv måneder at behandle sagen om tabt arbejdsfortjeneste for Laura Braad Johansen og peger på, at de fleste sager afgøres inden for tre måneder.
Kommunen så gerne, at det blev enklere at tilkende tabt arbejdsfortjeneste. Det ville også speede processen op.
- Det tager tid at behandle sagerne, fordi der er så mange ting, man skal omkring, siger Katrine Broby, der er afdelingsleder i kommunen.

VRØVL
Hvor lang tid venter forældre på svar?

DR har søgt aktindsigt i, hvor lang tid det faktisk tager at behandle sager om tabt arbejdsfortjeneste i de ti største kommuner. I Frederiksberg var det 95 dage i 2022, mens tallet for København var 63 dage og i Aarhus 62 dage.
Hverken Esbjerg, Odense, Randers, Vejle, Viborg eller Aalborg kan slå den faktiske sagsbehandlingstid op i deres systemer.
DR har fået en stikprøve i sagsbehandlingstiden for 80 sager om tabt arbejdsfortjeneste i kommunerne. I gennemsnit tog sagerne lidt over to måneder at behandle, mens hver niende sag i stikprøven tog mere end fire måneder.
Der er ingen retningslinjer for, hvor lang tid kommuner må bruge på en sag. Klager borgeren over afgørelsen kan sager tager halve og hele år, fordi kommunen igen skal se på sagen, som også skal forbi Ankestyrelsen, der også har ventetid.

VRØVL, Det er kommunalbestyrelsen som bestemmer hvornår der skal falde en afgørelse. PUNKTUM

Kommunernes Landsforening vil også gerne se på, om nogle former for dokumentationer unødvendige og bør fjernes.
KL mener som udgangspunkt, at det kan være en god idé, hvis der kom en fast grænse for, hvor lang tid det må tage at behandle sager om tabt arbejdsfortjeneste.

Det ved KL udemærket at det ikke sker
Men hvis Folketinget satte en grænse, skulle der følge penge med, så kommunerne kunne følge de nye krav, understreger borgmester Helle Gade (S), der er næstformand for KL´s socialudvalg. KL foreslår aldrig noget positivt uden at de også kræver penge, som de godt ved ikke bliver bevilget.


4)
https://www.dr.dk/nyheder/indland/ko...lper-boern-med
Kommuner får kritik for at bruge 'hjemmelavedemetoder', når de hjælper børn med mistrivsel

Der er masser af erfaring, når det handler om, hvordan man skal behandle børn med mistrivsel. Men de bliver ikke brugt nok, mener ekspert og organisationer.

Kommuner bruger for ofte tilfældige løsninger, når børn i skolerne bliver ramt af mistrivsel. I stedet bør de i højere grad gøre brug af metoder, man ved virker, og som har veldokumenteret effekt.

Det mener Bjørn Holstein, der er professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed under Syddansk Universitet.
- Der findes udmærkede programmer, som kan hjælpe børn, der har begyndende mentale helbredsproblemer. Det er mit indtryk, at det er lidt tilfældigt, hvad der bliver brugt. Det er ikke altid, at kommunerne vælger de bedste metoder til at hjælpe børn og familier, siger han.

Som DR i går kunne fortælle, har over 15.000 forældre følt sig nødsaget til at stoppe med at arbejde for i stedet at passe deres børn, fordi børnene - blandt andet på grund af mistrivsel - ikke går i skole.
Det medfører, at mange forældre søger om tabt arbejdsfortjeneste i den kommune, de bor i, og dermed risikerer kommunerne også større udgifter der.

Tabt arbejdsfortjeneste
Forældre kan søge om tabt arbejdsfortjeneste, hvis de ikke kan passe et job, fordi de har et barn med et betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau.
Det kan for eksempel være, at barnet har stort behov for pleje eller har smerter, anfald eller så få kræfter, at barnet ofte ikke kan være i dagtilbud eller skole.
Tabt arbejdsfortjeneste beregnes ud fra forældrenes tidligere indtægt og kan højst være på rundt regnet 33.063 kroner om måneden.

Men i gennemsnit får forældre på tabt arbejdsfortjeneste dog omkring 17.000 kroner per måned, hvis de går fuld tid derhjemme, viser tal fra Danmarks Statistik.
I 2021 fik forældre 1,6 milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste. Det er rundt regnet 610 millioner kroner mere end i 2017, viser tal fra Danmarks Statistik.
Bjørn Holstein mener, at færre forældre kunne føles sig tvunget til at blive hjemme, hvis børnene hjulpet hurtigere og bedre med tiltag, der er videnskabeligt undersøgt.
Har for travlt til at dykke ned i det, der virker
Bjørn Holstein har været med til at gennemgå, hvordan man forebygger metale helbredsundersøgelser blandt børn. Det skete, da han var formand for en arbejdsgruppe under Vidensråd for Forebyggelse.

Her lavede man også en gennemgang af, hvad der har dokumenteret virkning.
Samtidig undersøgte man 40 kommunale indsatser på børne- og ungeområdet.
I ni af de indsatser, man undersøgte, var der var der ingen dokumentation for effekten. Syv af dem var der kun begrænset dokumentation, mens der i 24 indsatser var dokumentation for effekt.

Bjørn Holstein vurderer, at nogle kommuner blot gør, som de plejer, når et barn rammes af mistrivsel. En anden grund kan være, at kommunerne og skolerne har for travlt til at sætte sig ind i de resultater, som blandt andet arbejdsgruppen har konkluderet virker.

Når kommunerne og skolerne ikke gør brug af tiltag med dokumenteret effekt og gør, hvad de selv mener er bedst, så risikerer det at gå ud over børnene og forældrene.
- Det er spild af tid og penge, hvis man tror, man kan løse det med hjemmelavede metoder og ikke hjælper de børn og forældre, der har brug for det. For det er svært at udvikle sådanne programmer og stille videnskabelige forsøg op, så man kan se, om de virker, siger han.
Organisation: En ensretning skaber tryghed for børnene

I Center for ADHD, der blandt andet yder rådgivning for personer med ADHD og pårørende, er man enig i, at kommunerne i for høj grad afprøver for mange ting i stedet for at gøre mere brug af de såkaldt evidensbaserede løsninger. Samtidig er der brug for en ensretning blandt eksempelvis lærerne, så der bliver skabt tryghed for det enkelte barn.

Det fortæller Marie Stegger, der er centerchef i Center for ADHD.
- Desværre sker det ofte, at børnene oplever, det, der svarer til at have fem forskellige chefer på én dag. Matematiklæreren vil have det på én måde. Dansklæreren på en anden måde, og i madlavning er det nogle helt andre regler, der gælder, siger hun.

Hun mener, det allerede står klart, hvad det er, der virker, og at den viden i højere grad skal ud i praksis og i uddannelserne af lærere og pædagoger.
Brian Andersen, der er formand for Landsforeningen Autisme, peger også på, at skolerne og kommunerne har for lidt viden, selvom der foruden rapporterne fra Vidensråd for Forbyggelse også er tilgængelig viden på rådgivningsorganisationen VISO under Socialstyrelsen.

Den manglede viden medfører blandt andet, at børn risikerer at vente år, inden de bliver udredt, mens forældrene må blive hjemme.
- Jeg er helt sikker på, at der ville være langt færre børn med ufrivilligt skolefravær, hvis man havde den fornødne viden i folkeskolen, siger han.

Forsker: Brug for en national strategi
For at vende udviklingen mener Bjørn Holstein, der har forsket i børns sundhed, at der er brug for en national strategi, så man sikrer, at kommunerne finder de metoder, der virker.
- Jeg synes, vi skal satse på, at der er valgfrihed mellem de gode metoder og ikke valgfrihed på effektløse metoder, siger Bjørn Holstein.
Blandt to kommuner, som DR har talt med, er der dog ikke stor lyst til mere ensretning.
I Faaborg-Midtfyns Kommune medgiver Lea Haahr (løsgænger), der er formand for Opvækst- og Læringsudvalget, at man stadig famler for at finde den bedste løsning og derfor har brug for hjælp. Men det er ikke hendes indtryk, at det er tilfældigt, hvilke tiltag Faaborg-Midtfyns Kommune gør brug af.
- Vi har lige haft samlet vores daginstitutioner og skolevæsen, o
g der var rigtig mange gode løsninger, som vi delte internt for at forhindre mistrivsel. Jeg oplever en meget høj faglighed og videbegærlighed, siger hun.
Desuden peger hun også på, at det hver gang er en individuel løsning, der skal til.
- Der er ikke en one size fits all-løsning. Hver eneste gang er det en individuel problematik, siger hun.

I Assens Kommune mener formanden for Børn- og Familieudvalget, Pia Offer Madsen (V), at det er godt, der er opmærksomhed på problemet.
- Men samtidig bliver jeg altid bekymret, når nogle vil ensrette vores opgaver i kommunerne. Jeg synes ikke nødvendigvis, det handler om at gøre tingene ens. Ofte bunder det i, at der mangler ressourcer til at løse opgaven, og det tror jeg også er tilfældet her, siger hun.

DR har forsøgt at få en kommentar fra Kommunernes Landsforening (KL), men de har ikke kunnet stille op til interview. I stedet har KL sendt et skriftligt svar:

- Det er helt afgørende, at vi benytter den allerede eksisterende viden på området – og det er min klare opfattelse, at rigtige mange kommuner gør det. Men det er selvfølgelig vigtigt, at man hele tiden er opmærksom på ny evidens, og derfor vil vi også fra KL skubbe til, at vi bliver endnu bedre til at dele viden på tværs af landet, lyder det blandt andet i svaret fra Peter Pannula Toft, børn- og skolechef i KL.

Bilag af Peter Hansen

Den 100% private interesseforening, KL Kommunernes Landsforening har mange meninger, flotte overskrifter men når Folketinget, ved min hjælp, fremsætter skærpels af Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 afgiver KL i sit Høringssvar følgende.
Lovforslaget gik ud på at ordet “Kommune” blev udskiftet med ordet “Kommunalbestyrelse” hvor ansvaret blev stadfæstet at det var politikerne i de 98 kommunalbestyrelser, som tydeligt fik overdraget ansvaret for, at der skulle vedtages sagsbehandlingsfrister inden for alle lov§§, hvor der faldt en kommunal afgørelse. Før var det tilfældige sagsbehandlere, som kunne trykke tiden ud.

Disse politisk vedtagne frister SKAL offentliggøres på de 98 kommunernes hjemmesider på et let-findeligt sted, således at alle borgere kunne se hvornår afgørelsen normalt skal falde, FØR man afsender en given ansøgning om hjælp

Lovgivninger er i dag 100% i orden og kan ikke mere misfortolkes bevidst af ansatte eller chefers private holdninger
Læs 2:11 her: https://www.ft.dk/samling/20081/lovf...g/1/637651.pdf
"KL er af den opfattelse at den foreslåede ændring af formålsbestemmelse kunne lede til den fejlagtige opfattelse af, at kommunalbestyrelsens ansvar på dette område er større juridisk anderledes end på andre områder, som ikke indeholder en tilsvarende fremhævelse af kommunalbestyrelsens ansvar.
Det er derfor KL`s opfattelse, at dette forslag bør udgå.”"
Folketinget ved præcis, hvad der sker ude i kommunerne, derfor kræver Folketinget følgende:
Fordi kommunerne har interesse i, at der findes fejl i afgørelserne, så de stærke anke/klager over en afgørelse, hvor sagen havner ved Ankestyrelsen, som har lovlige lange sagsbehandlingstider, som juristerne lovligt selv fastsætter.
Tiden går TIK TAK til fordel for kommunernes budget
Folketinget seneste krav for at modstå ovenstående:
“"Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser.

”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.”

https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...---Hjemvisning

Men,………….. hvis en kommunalbestyrelse IKKE vedtager og offentliggøres sagsbehandlingsfrister inden for ALLE lov§§ er det en Gordisk knude, som spiller Folketinget skakmat og magten tilbageføres til de kommunale forvaltninger.

Derfor er samtlige 98 kommunalbestyrelser indklaget til Tilsynet fordide ikke overholder Folketingets RSL § 3 stk.2

Derfor er Tilsynet indklaget til Folketingets Ombudsmand, fordi Tilsynet IKKE har gjort brug af deres sanktioneret, dagbøder etc og når der ikke findes konsekvenser af bevidste ulovligheder vil de bevidste ulovligheder naturligvis fortsætte.

Dokumentation for ovenstående:
Alle kan klage til Ankestyrelsen Tilsynet, uden at være part i en sag

Jeg har søgt aktindsigt ved Tilsynet og spurgt ind til hvor mange gange har Tilsynet truet eller effektueret dagbøder ved kommunale ulovligheder?

Svar fra Tilsynet:

https://www.k10.dk/showpost.php?p=372122&postcount=773


Kære Peter

26. november 2020 J.nr. 20-49708

Ankestyrelsen 7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

ast@ast.dk sikkermail@ast.dk

EAN-nr:
57 98 000 35 48 21

Afgørelse om aktindsigt

Du har i mail af 11. november 2020 anmodet Ankestyrelsen om aktindsigt i alle de sager, hvor ”Tilsynet har gjort brug af, eller truet med sanktioner, over for de 98 kommuner, inden for alle områder siden 2013”.

Vi har nu taget stilling til din anmodning:

 Vi giver dig afslag på aktindsigt i sager, hvor der er gjort brug af sanktioner efter kommunestyrelsesloven over for en eller flere af landets kommuner fra 2013 og frem. Det skyldes, at der ikke er gjort brug af sanktioner i tidsperioden, og at vi derfor ikke har nogen sager at give dig aktindsigt i.

 Vi giver dig afslag på aktindsigt i sager, hvor der er truet med at gøre brug af sanktioner. Det skyldes, at det efter vores vurdering ville kræve et uforholdsmæssigt ressourceforbrug at fremsøge disse sager og tage stilling til din anmodning om aktindsigt i dem.

På de næste sider kan du læse mere om afgørelsen.

Venlig hilsen

XXXXXX XXXX

Begrundelse for afslag på aktindsigt

Vi har givet dig afslag på aktindsigt i sager, hvor der er gjort brug af sanktioner over for kommuner siden 2013. Det har vi gjort, fordi der ikke er gjort brug af sanktioner i perioden, og fordi vi derfor ikke har nogen sager at give dig aktindsigt i. Vi henviser til offentlighedslovens § 7, stk. 1, modsætningsvist.

Vi giver dig derudover afslag på aktindsigt i sager, hvor der er gjort brug af trusler om sanktioner. Det skyldes, at vi ikke kan lave en særskilt fremsøgning af sådanne sager i vores system. Det vil derfor kræve en manuel gennemgang af alle behandlede tilsynssager i perioden 2013 og frem til dags dato for at kunne identificere de sager, hvor muligheden for sanktioner er nævnt over for en kommune. Dernæst vil vi skulle tage stilling til din adgang til aktindsigt i sagerne.

Vi vurderer, at behandlingen af din anmodning om aktindsigt i de sager, hvor der er gjort brug af trusler om sanktioner, vil betyde et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, som væsentligt vil overstige 25 timer. Vi vurderer også, at du ikke har en særlig interesse, der gør, at aktindsigtssagen bør blive behandlet på trods af et væsentligt ressourceforbrug.

Vi er ikke gået i dialog med dig om eventuelt at afgrænse perioden i din anmodning, idet den manglende mulighed for at identificere de pågældende sager også vil gøre sig gældende i forhold til selv en kort periode og dermed kræve et meget væsentligt ressourceforbrug.

Vi har dog haft en telefonisk samtale med dig den 23. november 2020, hvor vi har orienteret dig om vores rapport om evaluering af tilsynet fra juni 2020, som blev afleveret til Folketinget i august 2020. I denne fremgår en lang række oplysninger om tilsynets virksomhed, herunder data om bl.a. sager på det sociale område gennem årene, tilsynets fogedfunktion m.v., som eventuelt vil kunne være relevante for dig. Efter aftale med dig indsættes link til evalueringen nedenfor, og der henvises særligt til kapitel 3 samt bilaget til rapporten:

https://www.ft.dk/samling/20191/almd.../334/index.htm

Bilag

https://www.ft.dk/samling/20191/almd...34/2230632.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/almd...34/2230633.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/almd...34/2230634.pdf

Om sagerne kan vi generelt oplyse, at trussel om anvendelse af sanktioner kan forekomme i alle typer af tilsynssager, idet denne reaktionsmulighed anvendes i forbindelse med tilsynets gennemtvingelse af en handlepligt over for kommunerne.

Det vil både kunne vedrøre sager, hvor en kommune ikke efterlever en afgørelse truffet af Ankestyrelsen i en konkret sag eller sager, hvor en kommune under tilsynets behandling af en konkret sag ikke vil sende oplysninger eller akter, som vi har bedt om. Det er blot en betingelse for anvendelse af truslen om sanktioner, at vores angivelse af handlepligten skal være klar. Vi henviser til Lov om kommunernes styrelse, Hans B. Thomsen m.fl., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave 2010, s. 444.

Dine bemærkninger om retssikkerhedslovens § 3, stk. 2

I din henvendelse bemærker du derudover, at kommunerne 22 år efter vedtagelsen af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, endnu ikke overholder pligten til at fastsætte og offentliggøre frister for deres sagsbehandling af sager på det sociale område. Du bemærker derudover, at det er din opfattelse, at tilsynets udtalelser i sager vedrørende retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, er tilfældige og inkonsistente.

Vi har noteret os dine synspunkter og kan samtidig oplyse dig om, at kommunernes overholdelse af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, er et område, som tilsynet har særligt fokus på som følge af viden opsamlet via bl.a. Ankestyrelsens klagesagsbehandling.

Regler

Her er reglerne, vi har afgjort din sag efter.

Lovbekendtgørelse om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven) nr. 145 af 24. februar 2020

 § 7, stk. 1, om ret til aktindsigt i alle dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed

 § 9, stk. 2, nr. 1, om afslag pga. unødigt ressourceforbrug.

Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen. Du finder reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk

Lovbekendtgørelse om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven) nr. 145 af 24. februar 2020

§ 7. Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter med de i §§ 19-35 nævnte undtagelser

1) alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, og
2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.
Stk. 3. Retten til aktindsigt efter stk. 2, nr. 1, i et dokument, der er afsendt af myndigheden m.v., gælder først fra dagen efter afsendelsen af dokumentet.

§ 9. En anmodning om aktindsigt efter §§ 7 og 8 skal
1) indeholde de oplysninger, som er nødvendige, for at den sag eller de dokumenter, der ønskes aktindsigt i, kan identificeres, og
2) angive det tema, sagen eller dokumentet vedrører.
Stk. 2. Behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter § 7 kan, uanset at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, afslås, i det omfang
1) behandlingen af anmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug eller
2) anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt formål el.lign.


Hilsen Peter der sammen med Elizabeth har indklaget alle 98 kommunalbestyrelser for Ankestyrelsens Tilsyn og indklaget Tilsynet for Folketingets Ombudsmand pga denne styrelses adfærd. Vi afventer svar
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 06-01-2023, 00:58   #829
Reno
Ved at flytte ind på K10
 
Renos avatar
 
Tilmeldingsdato: 28-08 2014
Lokation: København
Indlæg: 599
Styrke: 9
Reno er ny på vejen
TAK Peter og Elizabeth som sammen har indklaget alle 98 kommunalbestyrelser for Ankestyrelsens Tilsyn og indklaget Tilsynet for Folketingets Ombudsmand pga denne styrelses adfærd TAK
Reno er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 06-01-2023, 11:27   #830
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.297
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Klage til Ombudsmanden over Tilsynet

Til Ombudsmanden


VEDR.: Klage over Tilsynets afgørelse J.nr.19-33925 Gribskov kommune


CC.: Offentliggørelse samt interessenter



Ombudsmanden bedes venligst vurdere om Tilsynets afgørelse ( vedhæftet) er korrekt.

Tilsynet har i et brev til Høje Taastrup kommune i marts 2020 listet op, hvilke lovgivninger der er omfattet af Retssikkerhedsloven § 3, stk. 2.

https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...2-8817ad5508ee

Gribskov kommunes hjemmeside ser sådan ud d.d.:

https://gribskov.dk/om-kommunen/ramm...og-svarfrister


Ankestyrelsens (Tilsynet) brev til Hillerøds byråd den 10. februar 2022 behandlet på byrådsmøde 30. marts 2022:

https://dagsordener.hillerod.dk/vis?...8-d479372c133c

hvor det bl.a. fremgår i Tilsynets spørgsmål at “der skal fastsættes sagsbehandlingsfrister af byrådet for ALLE ansøgnings§§ inden for det sociale område”.



Hvad mener DUKH og Folketinget?

https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...---Hjemvisning

“"Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser.

”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.


HJEMVISNINGER fra Ankestyrelsen tilbage til kommunerne er en udbredt praksis for at trække tiden ud.

Men denne sidste skærpelse af RSL § 3 stk.2 er umulig at efterleve, hvis en kommunalbestyrelse ikke vedtager og offentliggør samtlige frister på alle lov-§§, hvor der skal falde en kommunal afgørelse.


Som borger forventer jeg at Tilsynet som minimum:

- Træffer afgørelser ud fra egne tidligere udtalelser og breve iht. den praksis man selv har udstukket til kommunalbestyrelserne
- Laver et aktuelt tjek af kommunens hjemmeside om det kommunen har skrevet, er opfyldt.

Hvilket ville tage Tilsynet ca 37 SEKUNDER at checke om Gribskov kommunalbestyrelse opfylder RSL § 3 stk.2, som Folketinget vedtog i 1998, skærpede i 2009 og 3 x i 2018.


Det er uacceptabelt at Tilsynet under Ankestyrelsen ikke har orienteret sig på Gribskov kommunes hjemmeside og undersøgt om oplysningerne fra kommunen den 29. august 2019 er opfyldt.

Derimod er Tilsynet over 3 år om at komme til en afgørelse, som stiller borgerne skak-mat over for beviselige dokumenterede ulovligheder.

Jeg kan yderligere oplyse, at Tilsynet p.t. har minimum 21-22 henvendelser i j.nr. 20-51657 om 17 forskellige kommuner vedr. nøjagtig samme problemstilling.

Juristen ved Tilsynet kan med den foreliggende afgørelse, i min 3 år gamle klage, vel ikke komme med anden afgørelse i ovenstående uafsluttede sag med bl.a. Gribskov kommunalbestyrelse.

Jeg ser frem til Ombudsmandens mening om denne min henvendelse.


Med venlig hilsen

Peter Hansen



I 3 år bliver min klage til Tilsynet udskudt, for efter 3 år at blive afvist


Tilsynets afgørelse:


Henvendelse om Gribskov Kommune

Ankestyrelsen har i dag sendt et brev til Gribskov Kommune. Vi vedlægger en kopi af brevet til orientering.

Venlig hilsen
Linda Søndergaard Christensen

Gribskov Kommune Rådhusvej 3
3200 Helsinge

Henvendelse om Gribskov Kommune (kommunens sagsnr. 85.00.00-G01-15-19)
Ankestyrelsen vender hermed tilbage i sagen om Gribskov Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Konklusion
På baggrund af Gribskov Kommunes udtalelse finder Ankestyrelsen ikke anledning til at rejse en tilsynssag.

Vi gør derfor ikke mere i sagen.

Vi beklager den lange sagsbehandlingstid.

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag.

Vi skal vurdere, om sagen er generelt egnet til at understøtte det kommunale tilsyns overordnede formål og funktion. Vi lægger vægt på, om det vil have væsentlig betydning, at vi tager sagen op til behandling.

Vi vurderer, at oplysningerne i sagen ikke giver anledning til at rejse en tilsynssag.


Hilsen Peter som afventer svar fra Ombudsmanden som jeg fornemmer ikke ønsker at besvare min henvendelse, så Gribskov kommunalbestyrelse kan fortsætte deres bevidste ulovligheder iht RSL § 3 stk.2

Ja, Reno. I 21 år har vi kæmpet imod disse ulovligheder. Nu overlader vi det til Ombudsmanden

Jeg er bekendt med at Tilsynet er yderst aktive pt fordi Ombudsmanden sikkert har brummet på trommerne, så Tilsynet er ved at rydde op i gamle sager med beviselige ulovligheder, som Tilsynet bare skubber foran sig, medens kommunerne med KL godter sig.

Men vi på k10 og #enmillionstemmer, undervurderer kommunalbestyrelser os, men vi giver ikke op før alle 98 kommunalbestyrelser indordner sig under Folketingets love

Sidst redigeret af phhmw; 06-01-2023 kl. 11:55.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Fejl i statusrapport Daffodill Hjælpemidler til handicappede 4 08-10-2010 00:08
statusrapport/ journalnotater mor2 Spørgsmål ang fleksjob 2 01-03-2010 00:52
svarfrister CHNEVIDE Alt det andet 3 25-08-2009 16:54
Statusrapport egen læge! iben Spørgsmål ang fleksjob 1 17-11-2008 11:54
Vedr.Statusrapport fra kommunen mus0025 Din historie 5 16-10-2008 18:17




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 19:50.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2023, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension