Statusrapport Ang Svarfrister

[phhmw]

Når kommunalpolitikerne ikke forstår Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 bliver det et stort problem for de svageste borgere.

Når politikerne ikke vedtager sagsbehandlingstider og offentliggøres disse på kommunens hjemmeside, så forstår de ikke at de har ansvaret og pligten.

Hilsen Peter


https://skanderborg.lokalavisen.dk/d...lGAkbB2JDnDP8s

At få sagsbehandlingstiderne på handicapområdet ned i Skanderborg Kommune er bunden opgave, hvis man spørger mig.

Gennem alt for lang tid har vi i Det Konservative Folkeparti modtaget mails, hørt og læst historier om borgere, der har måttet vente alt for længe på at få deres sager behandlet. I visse særligt grelle tilfælde over 82 måneder. Dvs. sige langt, langt over de 12 måneder, kommunen har som servicestandard, og langt over, hvad der må betegnes som menneskeligt rimeligt.

Vi SKAL sikre, at borgere med større eller mindre handicaps kan få den hjælp, de er berettiget til, så de opretholder muligheden for et værdigt liv med både fritidsaktiviteter, arbejde mm. Derfor skal der sættes ind, og det forsøger vi nu.

På baggrund af en længere række sager, der er tilgået os fra borgere samt sagerne i pressen, har vi stillet en række spørgsmål og bedt om en redegørelse ved førstkommende møde i det nye Sundheds- og omsorgsudvalg.

Hvad skyldes de lange sagsbehandlingstider? Mangel på hænder, uhensigtsmæssige arbejdsgange og/eller bureaukrati? Fravær og sygdom? Personaleudskiftninger? Eller slet og ret menneskelige fejl? Vi er nødt til at afdække de bagvedliggende årsager, for at kunne råde bod på problemerne. Det har høj prioritet for os konservative, da lange sagsbehandlingstider fratager folk muligheden for at leve et værdigt liv og i sidste ende forringer deres livskvalitet.

Jeg er overbevist om, at de ansatte, gør hvad de kan med de rammer og ressourcer, der er givet dem. Og heldigvis for det. For ingen ønsker jo, at borgere med behov for hjælp ikke får den hjælp, de har behov for. Tværtimod.

Men netop derfor må det også være en fælles opgave for politikere, administration og medarbejdere at afdække, hvordan vi kan gøre tingene bedre fremover. I sidste ende er det jo et politisk ansvar, at borgerne får den hjælp og støtte de har krav på.

Og her skal ikke herske tvivl: Vi skal selvfølgelig som minimum overholde de politisk fastsatte sagsbehandlingstider i forhold til hjælpemidler, udlån, boligændringer, biler mm. Det vil være min og Det Konservative Folkepartis klare målsætning.

phhmw

Svare på Facebook med følgende:

Mange borgere kender ikke lovgivningen omhandlende kommunale sagsbehandlingstider iht Retssikkerhedslovens § 3 stk 2.


Folketinget vedtog RSL § 3 stk.2 juli 1998.


Skærpede den i 2009 samt 2018.


Borgerne skal på kommunens hjemmeside, på ent let tilgængelig sted kunne se kommunalbestyrelsens vedtagne og offentliggjorte sagsbehandlingstider iht RSL § 3 stk2


Hvilket vil sige, at borgeren skal kunne finde sin sagsbehandlingstid, FØR man søger om hjælp, hvor der falder en kommunal afgørelse.


Sagbehandleren skal inden for denne politisk fastsatte frist, indhente alle relevante oplysninger til sagen, herunder skriftligt tilsende borgeren en ny frist, hvis der undtagelsesvis mangler relevante oplysninger til sagen afgørelse.


Det må aldrig være kommunalt ansatte, som vedtager en kommunes serviceniveau.


Der findes ingen klagemuligheder over kommunalbestyrelsens sagsbehandlingsfrister. Naturligvis.



Så kortere sagsbehandlingstider?


Måske, men borgerne skal reagerer, når sagsbehandlere overskrider de politisk vedtagne frister for afgørelsen



Se det er borgerne fejl, når man ikke forstår hvilken retssikkerhed Folketinget har givet borgerne.



Mange kommunalbestyrelser overholder ikke RSL § 3 stk. 2 ved ikke at have vedtaget frister inden for ALLE områder, hvor der falder en kommunal afgørelse, hvilket blå bliver tydeliggjort ved HJEMVISNINGER, hvor en borger har anket/klaget over en afgørelse og sagen havner ved Ankestyrelsen.


Selv ved små kommunale fejl i en afgørelser, tvinger Ankestyrelsen at HJEMVISE en sag tilbage til kommunen.


Hvor Folketinget har skærpet loven endnu engang, som alle skal kende og forstå:

https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...---Hjemvisning



CITAT”"Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser.

”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.”CITAT slut.



Men,…………… det bliver nærmest umuligt at overholde, hvis en kommunalbestyrelse IKKE vedtager og offentliggøres frister, inden for ALLE områder, hvor der falder en kommunal afgørelse

Med venlig hilsen

Bilag

http://www.k10.dk/index.php?pageid=s...arfrister_2008

[phhmw]

http://justitia-int.org/problemerne-...ehandlingstid/

Opsummering af rapporten

Sagsbehandlingstiden hos offentlige myndigheder er vigtig i alle sager, men kan have særlig stor betydning i sager, der drejer sig om borgernes forsørgelsesgrundlag, eller som har betydning for borgernes muligheder for at udfolde deres liv. Det gælder f.eks. sager om kontanthjælp, førtidspension eller bistand fra en handicaphjælper. Lang sagsbehandlingstid kan bl.a. få betydning for borgerens helbred, økonomi og boligsituation. Når der er tale om borgere med sociale problemer kan ventetiden også i sig selv fremkalde psykiske og/eller sociale problemer. Lang sagsbehandlingstid kan desuden give borgerne en oplevelse af at blive ignoreret, ikke at være relevante og vigtige nok, hvilket i sidste ende kan føre til, at borgerne mister tilliden til, at velfærdssamfundet vil gribe dem, når det er nødvendigt.

Derfor er det også problematisk, at borgerne generelt er dårligt stillet, når de oplever lang sagsbehandlingstid. I langt hovedparten af de kommunale sager er der ingen lovbestemte frister for sagsbehandlingstid, og sagsbehandlingstidens rimelighed beror derfor på en konkret vurdering i den enkelte sag. Samtidig kan det være meget vanskeligt for borgerne at fremskynde sagsbehandlingen, når en sag trækker ud, ligesom det er begrænset, hvad borgeren kan få ud af at klage over sagsbehandlingstiden efter sagens afgørelse. Dertil kommer, at det er meget vanskeligt at opnå erstatning eller økonomisk godtgørelse ved domstolene for lang sagsbehandlingstid.

Analysen viser også, at der savnes viden om den faktiske sagsbehandlingstid. Ingen af de 88 kommuner, der deltog i Justitias undersøgelse i september 2020, kunne give oplysninger om deres gennemsnitlige sagsbehandlingstider på de sagsområder, der hører under retssikkerhedsloven, og alene 24 kommuner fremsendte statistiske opgørelser på nogle begrænsede sagsområder. Hovedbegrundelsen for de manglende oplysninger var, at den faktiske sagsbehandlingstid ikke registreres i kommunernes it-systemer, og at det derfor ville kræve en manuel gennemgang af alle sager at finde frem til de ønskede oplysninger. På trods af, at den offentlige sektor er blevet mere og mere digital, var manglende it-understøttelse altså en årsag, der blev fremhævet af flere af de adspurgte kommuner.

Den manglende viden om de faktiske sagsbehandlingstider i kommunerne er imidlertid – af flere årsager – meget betænkelig set ud fra en retssikkerhedsmæssig vinkel.

Kommunerne har på retssikkerhedslovens område en forpligtelse til at fastsætte og offentliggøre såkaldte sagsbehandlingsfrister, som skal oplyse borgerne om serviceniveauet i kommunen. Fristerne bør være realistiske og svare til den tid, der i praksis går med at behandle hovedparten af sagerne på området. Men når kommunerne ikke kan give fyldestgørende oplysninger om deres faktiske sagsbehandlingstider, må det anses for tvivlsomt, om kommunerne reelt har tilstrækkelig mulighed for at opfylde deres forpligtelse til at holde øje med, om de fastsatte sagsbehandlingsfrister overholdes, og at revidere fristerne, når det er nødvendigt.

Derfor kan der også sættes spørgsmålstegn ved, om kommunernes offentliggjorte frister for sagsbehandlingstid reelt er realistiske og retvisende i forhold til at oplyse borgerne om kommunens serviceniveau.

Samtidig giver de manglende oplysninger om de faktiske sagsbehandlingstider kommunerne dårlige forudsætninger for at følge udviklingen og skride ind overfor lange sagsbehandlingstider med f.eks. omprioritering, tilførsel af ekstra ressourcer eller ændring af de fastsatte sagsbehandlingsfrister. Det kan betyde, at på nogle sagsområder er borgere, som rammes af uacceptable lange sagsbehandlingstider med velfærdstab til følge.

Manglende oplysninger om de faktiske sagsbehandlingstider forhindrer også sammenligning af service- og retssikkerhedsniveauet på tværs af kommunegrænser, hvilket både har betydning for kommunernes borgere og for Ankestyrelsen, der fører tilsyn med kommunerne.

Med henblik på at sikre en reel og brugbar monitorering af de kommunale sagsbehandlingstider og styrke det generelle tilsyn med kommunerne, anbefaler analysen følgende:

Kommunerne bør forpligtes til at måle og årligt indberette oplysninger om deres faktiske sagsbehandlingstider på de sagsområder, der er omfattet af retssikkerhedslovens § 3, til Ankestyrelsen.
Oplysninger om faktiske sagsbehandlingstider bør inkorporeres i det eksisterende danmarkskort med kommunernes omgørelsesprocenter, der udgives af Social- og Ældreministeriet.

Kommunerne bør forpligtes til at offentliggøre deres faktiske sagsbehandlingstider.

Kommunalbestyrelserne bør forpligtes til at tage stilling til de faktiske sagsbehandlingstider på et møde én gang årligt på samme måde, som der følges op på det eksisterende danmarkskort med omgørelsesprocenter. Denne opfølgning bør desuden være omfattet af de skærpede krav til kommunalbestyrelsernes opfølgning på danmarkskortet, som følger af et nyligt udkast til lovforslag om ændring af retssikkerhedsloven.
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65911


Analyse:
PROBLEMERNE MED KOMMUNERNES SAGSBEHANDLIGSTID


Der bør indføres bedre muligheder for at tilkende borgere økonomisk godtgørelse på grund af urimelig lang sagsbehandlingstid.


Analyse:
PROBLEMERNE MED KOMMUNERNES SAGSBEHANDLIGSTID

http://justitia-int.org/wp-content/u...ndlingstid.pdf

Af Birgitte Arent Eiriksson og Ida Nordland

Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstid © Justitia og forfatteren, 2022

ISBN: 978-87-972489-6-6

Justitia - Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Fruebjergvej 3. 2100 København Ø www.justitia-int.org [email protected]
Justitia er Danmarks eneste juridiske tænketank, der alene har fokus på retssikkerhed og frihedsrettigheder. Justitias formål er gennem analyser af høj faglig kvalitet og fremsættelse af konkrete juridiske løsningsforslag at påvirke den offentlige og politiske dagsorden med henblik på at fremme en politisk kultur, hvor disse værdier nyder den nødvendige respekt.

Justitias publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.
Publikationen er en del af projekterne Socialt udsattes retssikkerhed. Projektet støttes af:

Indhold
Resumé 2
1 Indledning 4
2 Sagsbehandlingstiders betydning .................................................. .... 6
2.1 Konsekvenser af lang sagsbehandlingstid ..........................................6
2.2 Mulige årsager til lang sagsbehandlingstid ........................................10
3 Regler om sagsbehandlingstider .................................................. ......12
3.1 Langt de fleste sager har ikke en eksakt frist for sagsbehandlingstiden 12
3.2 Pligt til at fastsætte og offentliggøre mål for sagsbehandlingstid .........13
3.3 Vurderingen af ”rimelig sagsbehandlingstid” .....................................15
4 Mangel på oplysninger om de faktiske sagsbehandlingstider i kommunerne 17
4.1 Justitias undersøgelse i kommunerne ..............................................17
4.2 Andre offentligt tilgængelige data om sagsbehandlingstider................ 19
4.3 Delkonklusion .................................................. ............................19
5 Borgernes reaktionsmuligheder overfor lange sagsbehandlingstider .......21
5.1 Fremskyndelse af processen under sagens behandling ......................21
5.2 Klage over sagsbehandlingstiden efter sagens afgørelse ...................22
5.3 Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed .............................................23
5.4 Klage til Folketingets Ombudsmand ...............................................24
5.5 Kompensation for lang sagsbehandlingstid .....................................24
5.5.1 Erstatningssøgsmål ved domstolene ...........................................24
5.5.2 Retspraksis om erstatning .................................................. .......25
5.5.3 Økonomisk godtgørelse .................................................. ..........26
6 Vurdering og anbefalinger .................................................. ............28
7 Metode .................................................. .....................................33
7.1 Juridisk metode .................................................. .......................33
7.2 Data .................................................. ......................................33
7.3 Cases............................................. ......................................... 33
8 Bilag 1 – Justitias forslag om godtgørelsesordning (2019) ..................34
9 Bilag 2 – Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af retssikkerhedsloven .................................................. .................................................. .37


Den sociale retssikkerhedslov § 3 finder anvendelse for 17 love på det sociale område:4

1. Lov om social pension.
2. Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.
3. Lov om individuel boligstøtte.
4. Lov om sygedagpenge.
5. Lov om aktiv socialpolitik.
6. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
7. Lov om social service.
8. Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling.
9. Dagtilbudsloven.
10. Lov om seniorjob.
11. Lov om kompensation til handicappede i erhverv.
12. Kapitel 2 i lov om friplejeboliger.
13. Lov om forsøg med et socialt frikort.
14. Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.
15. Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
16. Lov om Udbetaling Danmark.
17. Lov om Seniorpensionsenheden.

Konsekvenser af lang sagsbehandlingstid

Borger ventede på bevilling af kontanthjælp i tre en halv måned

Bevilling af førtidspension blev 15 måneder forsinket

Borger med sklerose ventede 11 måneder på at få tildelt en personlig hjælper

En ældre herre venter efter fire måneder fortsat på svar i ansøgning om ældrebolig

En ung pige venter efter to år fortsat svar på, om hun er berettiget til botilbud

Hjemløs kvinde ventede fem år på botilbud

Langt de fleste sager har ikke en eksakt frist for sagsbehandlingstiden

Pligt til at fastsætte og offentliggøre mål for sagsbehandlingstid

Vurderingen af ”rimelig sagsbehandlingstid”

Eksempler fra Ombudsmandens praksis med kritik for lang sagsbehandlingstid

Mangel på oplysninger om de faktiske sagsbehandlingstider i kommunerne
4.1 Justitias undersøgelse i kommunerne


phhmw
NU kan ingen mere være i tvivl om, at noget er galt med overholdelse af Retssikehedslovens § 3 stk. 2 som Folketinget vedtog den 1.juni 1998

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.tv2ostjylland.dk/skander...mZlKCrIa65cJ88

Britt føler sig fanget i sit hjem: Har snart ventet i et år på vigtigt svar

Der er stor forskel på, hvor lang tid kommunerne er om at behandle ansøgninger til handicapbiler. Britt Guldborg har fået at vide, at der kan gå op til et år, før kommunen overhovedet vil se på hendes sag.

phhmw

Bemærk, at flere kommuner i årevis har forsøgt bevidste ulovligheder ved at påstå, at sasgbehandlingstiden begynder, når borgeren har indhentet alle oplysninger, hvilket er ulovligt.

ALLE oplysninger til en sag, SKAL sagsbehandlere selv indhente inden for den politisk vedtagne sagsbehandlingstid, som kommunalbestyrelsen har vedtaget.

Sagsbehandlingstiden begynder samme øjeblik kommunen modtager en ansøgning af invalidebil.

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/...KFrXNl-1lgVet8

88 kommuner kontrollerer ikke, hvor lang tid det tager at behandle sager på socialområdet, viser analyse.
De fleste af landets kommuner har ikke overblik over, om borgere må vente længe på at få behandlet sager om tildeling af kontanthjælp, førtidspension, handicaphjælp og lignende.

For selv om hver enkelt kommune sætter konkrete mål for, hvor lang tid det skal tage at behandle sådanne sager, så holder kommunerne ikke øje med, hvordan det går i praksis.

Det viser en undersøgelse, som den juridiske tænketank Justitia har lavet.
http://justitia-int.org/problemerne-...ehandlingstid/

Birgitte Arent Eiriksson, der er vicedirektør i Justitia, "undrer" sig over undersøgelsens resultater.

For en af konsekvenserne er, at kommunalbestyrelserne ikke kan sætte ind med flere sagsbehandlere eller omprioritering de steder, hvor der er problemer.

- Problemet er her, at vi ikke ved, om der er lange ventetider. Det er i sig selv et problem. For det betyder, dels at kommunalbestyrelserne ikke selv kan holde øje med, hvordan det går, og at der ikke bliver skredet ind, hvor det virkelig går skævt.

- Men det betyder også, at Ankestyrelsen ikke kan inddrage det, når de fører tilsyn med kommunerne, siger hun.

I undersøgelsen er alle Danmarks 98 kommuner blevet bedt om at oplyse, hvor lang tid de i gennemsnit bruger på sagsbehandling inden for 17 lovområder. De blev spurgt i 2020 om, hvordan det så ud i 2019.

88 af kommunerne har svaret. Og ingen af dem har kunnet oplyse, hvad deres gennemsnitlige sagsbehandlingstid er.

- Vi kunne se på deres hjemmesider, at de havde nogle frister, de havde sat for sig selv. Men der bliver åbenbart ikke rigtig fulgt op på det, siger Birgitte Arent Eiriksson.

- Mange af dem fortalte, at det skyldtes it-problemer. At man ikke kan måle det, og at man derfor skal gennemgå hvert enkelt sag, siger hun.

Som det er i dag, er kommunerne ifølge dansk lov forpligtet til at fastsætte nogle mål for, hvor længe en borger skal vente for at få behandlet sin sag hos kommunen inden for en række områder.

Men de har ikke pligt til at føre kontrol med, hvor langt tid sagsbehandlingen reelt tager. Om fristerne overholdes, eller om de ikke overholdes.

Rundt om i kommunerne er der dog ifølge Justitia enkelte afdelinger, som rent faktisk holder øje med sagsbehandlingstiderne. Det vil ofte være i forbindelse med bygge- og miljøgodkendelser, men altså ikke på socialområdet.

- Et af problemerne er, at de sidder og laver nogle mål, som egentlig bare er interne mål. Men om de så når de mål, og om fristerne er realistiske, tjekker de ikke op på, siger Birgitte Arent Eiriksson.

En af forklaringerne kan ifølge Birgitte Arent Eiriksson være, at kommunerne i flere år har gjort en indsats for, at afgørelserne i flere tilfælde er korrekte.

Hun ser dog gerne, at kommunerne i fremtiden i langt højere grad forpligtes til at måle og indberette oplysninger om deres faktiske sagsbehandlingstider.

- Det, der har betydning for borgerne, er to ting: De vil gerne have en korrekt afgørelse. Men de vil også gerne have en afgørelse inden for rimelig tid. De ting følges ad.

- Vi har i så mange år haft fokus på det første. Det er også godt. Men det andet med sagsbehandlingstider er der ikke rigtig blevet talt om, siger han.

/ritzau/

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...idere_frister/

Venter man på svar fra kommunen i en socialretlig sag, har man ikke kun krav på så hurtig sagsbehandling som muligt, men også på at vide, hvor lang tid man skal regne med at vente.

Disse grundlæggende regler har ombudsmanden netop understreget over for Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Det sker i forbindelse med, at han har undersøgt og kritiseret kommunen for manglende overholdelse af den udmeldte sagsbehandlingsfrist i sager om dækning af udgifter til tandbehandling mv. Ombudsmanden kritiserer også, at kommunen ikke har revideret fristen.

”På det socialretlige område skal kommunerne offentliggøre, hvor lang tid de forventer, at det tager at behandle sagerne. Det har man som borger krav på at vide. Og disse frister skal være realistiske. Viser det sig, at en kommune over en vis periode ikke har kunnet overholde fristerne, heller ikke efter ændring af arbejdsgange mv., er kommunen naturligvis forpligtet til at revidere dem”, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.

Kommunen overholdt ikke egne frister

På baggrund af en konkret klage rejste ombudsmanden på eget initiativ en undersøgelse af Københavns Kommunes overholdelse af sagsbehandlingsfrister i sager om hjælp til tandbehandling og tandpleje mv. Undersøgelsen har bl.a. afdækket, at kommunen gennem længere tid ikke har kunnet overholde de frister, som kommunen efter retssikkerhedsloven har fastsat for disse sager. F.eks. var fristen på seks uger kun overholdt i 30 pct. af de sager om tandbehandling, der var modtaget i november 2014.

Ombudsmanden kritiserer, at overholdelse af navnlig fristen for sager om tandbehandling ikke er forbedret i perioden fra juni 2014 og frem til november 2014, heller ikke efter at Socialforvaltningen i august 2014 iværksatte forskellige tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Ombudsmanden har bl.a. henvist til, at der gælder et særligt princip om hurtighed, når kommunerne behandler sociale sager.

Ombudsmanden har også kritiseret, at Socialforvaltningen først den 17. december 2014 – efter at han havde rejst sagen – har fremsat forslag til justering af fristen for behandling af sager om tandbehandling.

Ombudsmandens udtalelse kan læses her.

Nærmere oplysninger fås hos ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, tlf. 20 33 97 52, eller kontorchef Susanne Veiga, tlf. 33 13 25 12.

FAKTA

Af god forvaltningsskik følger det bl.a., at sager i den offentlige forvaltning skal behandles inden for rimelig tid, at sager ikke må trække unødigt ud, og at borgere, der har henvendt sig, skal have underretning, hvis sagen trækker ud, samt oplysning om årsagen hertil.

På det socialretlige område er det generelt fastsat i retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, at alle spørgsmål om hjælp skal behandles så hurtigt som muligt.

Efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, har kommunerne i øvrigt pligt til – for de enkelte sagstyper – at fastsætte generelle frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet, og fristerne skal offentliggøres. På kommunens hjemmeside

Reglen går ud på, at hver enkelt kommunalbestyrelse skal beslutte, hvordan kommunens service skal være på de enkelte områder. Og borgerne får via fristerne at vide, hvilket serviceniveau de kan forvente med hensyn til sagsbehandlingstid.

phhmw

Hvad er det de kommunale ansatte i forvaltningerne ikke forstår?

Hilsen Peter

[phhmw]

SPØRGSMÅL til DUKH

Kære DUKH

Retssikkerhedslovens § 3 stk.2

Sagsbehandleren kan undtagelsesvis udskyde en kommunes politisk vedtagne sagsbehandlingsfrist, imod borgeren skriftligt modtager en ny frist, hvor der skal falde en afgørelse. Hvis der skulle mangle væsentlige oplysninger til sagens afgørelse. Dette skal ske inden for tidsrammen af den oprindelige politisk vedtagne frist.

Tiden viser desværre at kommunerne er begyndt at udskyde afgørelsen både 2den og 3die gang.

SPØRGSMÅL:

Hvor mange gange kan en kommune tillade sig at udskyde en afgørelse iht lovgivningen på nævnte måde?

Med venlig hilsen

SVAR fra DUKH:

Tak for din henvendelse til DUKH – Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet.

Jeg vil i det følgende besvare dit/dine spørgsmål:

Sagsbehandlingsfrister

Som du skriver skal kommunen på deres hjemmeside offentliggøre, hvor lang sagsbehandlingstid, der er på de enkelte områder. Kommunen skal endvidere give besked, hvis sagsbehandlingstiden ikke kan overholdes, og hvornår der kan forventes en afgørelse.

Der står sådan i retssikkerhedslovens § 3 og § 3a.

§ 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

§ 3 a. Fristerne efter § 3, stk. 2, skal for afgørelser efter lov om social service offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommunens hjemmeside. Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.

Der er ikke i lovgivningen beskrevet, hvor mange gange en sag kan udsættes.

Der kan dog være tale om en så uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid, at det det må sidestilles med et afslag.

Ankestyrelsen har udsendt nogle principafgørelser, som omhandler dette, fx
uddrag

Ankestyrelsens principafgørelse R-4-04

Resume:
"Et uforholdsmæssigt langt sagsforløb i kommunen måtte sidestilles med, at kommunen havde givet afslag på at være rette handlekommune i en sag om sygedagpenge."

uddrag

Ankestyrelsens principafgørelse 49-16

Resumé:

"Ankestyrelsen kan behandle en konkret klage over manglende overholdelse af offentliggjorte sagsbehandlingsfrister.

Det betyder, at hvis man oplever en uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid, som ikke er begrundet i, at der fx afventes lægelige oplysninger, som der kan være ventetid på, kan man betragte dette som et afslag. I så fald kan man klage over afslaget til Ankestyrelsen."

Generelt må der forventes længere sagsbehandlingstid jo mere kompliceret en sag er.

Tilsynet under Ankestyrelsen

Hvis kommunen ikke overholder sagsbehandlingsfristerne, eller man ikke får besked om, hvornår der kan forventes at blive truffet en afgørelse, kan man klage til Tilsynet med kommuner. Tilsynet ligger under Ankestyrelsen.'
Oplysningsgrundlaget

Det er kommunen som har ansvaret for at en sag er tilstrækkelig belyst for, at der kan træffes en afgørelse. Der står sådan i Retssikkerhedsloven:
Sagens oplysning m.v.
"§ 10. Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse."

Hvis kommunen ikke har sikret sig at sagen er tilstrækkelig belyst før der træffes en afgørelse, kan en klagesag i Ankestyrelsen munde ud i en hjemvisning, hvis Ankestyrelsen mangler oplysninger for at kunne træffe en afgørelse.

Det vil ofte betyde en forlænget sagsbehandlingstid inden der træffes en endelig afgørelse. Det vil derfor være en god ide at indgå i en dialog med kommunen om, hvor det kan være relevant at indhente oplysninger fra fx egen læge, sygehus og lign.

Du kan læse mere:

Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, se særlig §§ 3 og 10

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/95

Ankestyrelsens principafgørelse 49-16

https://ast.dk/afgorelser/principafg...e#/a/e91fe096- ce1d-456f-9a80-cd8105625c5f

Ankestyrelsens principafgørelse R-4-04

https://ast.dk/afgorelser/principafg...e#/a/4129ef9a- 186b-4c2a-b0f9-5c3654370185

DUKHs hjemmeside - praksisnyt nr. 23 - hurtighedsprincippet

https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...isnyt-23---Om- fasts%C3%A6ttelse,-offentligg%C3%B8relse-og-overholdelse-af- sagsbehandlingsfrister--hurtighedsprincippet-

DUKHs hjemmeside - praksisnyt nr. 32 - unenighged om oplysningsgrundlaget
https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...--Uenighed-om- oplysningsgrundlaget

Tilsynet - her kan du læse mere om tilsynet under Ankestyrelsen

https://ast.dk/tilsynet/sadan-behandler-tilsynet-en-sag

Du er velkommen til at kontakte DUKH igen, hvis ovenstående ikke giver dig fyldestgørende svar på dit spørgsmål.

Hilsen Peter

[phhmw]

Kommuner har intet overblik over sagsbehandlingstider på trods af stigende digitalisering

https://pro.ing.dk/digitech/artikel/...N9rIShJV0IbeCk

Lange sagsbehandlingstider i landets kommuner risikerer at træde borgernes retssikkerhed under fode. Den juridiske tænketank Justitia har talt med 88 kommuner om emnet og kalder det manglende overblik paradoksalt i lyset af den stigende digitalisering.

Kommunernes skarpe blik er på meget andet end deres egne sagsbehandlingstider. For der er nemlig så godt som intet overblik over, hvor længe de kommunale sagsmapper ligger på skrivebordene og i de digitale hængemapper.

Det viser en ny analyse fra den juridiske tænketank Justitia, der har talt med 88 ud af landets 98 kommuner.

For ingen af de deltagende kommuner har overblik over sagsbehandlingstiderne på retssikkerhedslovens sagsområder, hvilket dækker over 17 forskellige love heriblandt serviceloven, sygedagpengeloven og beskæftigelsesindsatsloven.

Det er et alvorligt problem for retssikkerheden, vurderer tænketankens egen vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson.

Hilsen Peter

[phhmw]

Det er vigtig at du forstår vigtigheden af denne sejr.

For første gang i de 18 år, vi på k10 har kæmpet, har Ankestyrelsen og DUKH skriftligt erkender at kommunalbestyrelsen skal vedtage frister for alle lov§§ som borgerne kan søge på.

Indenfor alle de 17 love, som er nævnt i Retssikkerhedsloven

https://www.sn.dk/hilleroed-kommune/...ID-aX9sQsTe8ok

HILLERØD | NYHEDER

Ankestyrelsen sætter kommunens sagsbehandling under lup

Ankestyrelsen har bedt byrådet i Hillerød Kommune om at forholde sig til en mulig tilsynssag.

Særligt det, at Ankestyrelsen nu stiller skarpt på, at der skal foreligge sagsbehandlingsfrister for samtlige paragraffer inden for de 17 love, der er omfattet af retssikkerhedslovens §3, glæder Elizabeth Christensen. –

Vi har hele tiden sagt, at byrådet skal ned i hver enkelt paragraf, og vi er rigtig glade for, at det også er sådan, tilsynet forstår lovgivningen, siger hun. Foto: Allan Nørregaard

Kommunen skal på sin hjemmeside gøre opmærksom på, hvor lang ventetid en borger kan forvente af de enkelte sagsbehandlinger, men det er langt fra alle sagsbehandlingsfrister, der er oplyst.

Den manglende information resulterer i en stor uvished for de borgere, der afventer behandling af en sag, hvad end der er tale om bevilling af førtidspension, hjælpemidler til et skolebarn eller en stok til en dårligt gående borger.

Netop uvisheden er årsagen til, at forældregruppen til børn med handicap i Hillerød Kommune, der nu repræsenterer over 150 familier, tidligere har råbt højt om problemet, både i spalterne i Frederiksborg Amts Avis, til kommunen og til politikere, ligesom de i flere omgange har kontaktet Ankestyrelsen.

Og nu har styrelsen stillet seks spørgsmål, som de har bedt byrådets politikere om at forholde sig til i forbindelse med en mulig tilsynssag.

Her spørges der ind til, hvorvidt Hillerød Kommune giver borgerne besked, når sagerne strækker sig ud over sagsbehandlingsfristen, og hvordan der gives svar.

Der spørges også ind til, hvorvidt byrådet følger op på, om forvaltningen overholder de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister, ligesom der sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt der løbende justeres arbejdsrutiner og arbejdsgange, og hvordan byrådet sikrer, at der er fastsat og offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante ansøgningsparagraffer.

På baggrund af en henvendelse fra Elizabeth Christensen, der er talsperson for forældregruppen, spørger styrelsen også ind til, hvorvidt det er praksis i forvaltningen, at sagsbehandlingstiden beregnes fra modtagelsen af de sidste oplysninger i en sag, og ikke fra sagen oprettes.

Byrådets ansvar

Elizabeth Christensen er glad for, at ankestyrelsen er gået ind i sagen.
– Det betyder rigtig meget for os, at der nu også er fokus på det ovenfra. Brevet gør, at byrådet nu skal tage stilling og ansvar, siger hun.

Ifølge Retssikkerhedsloven er det nemlig byrådet, der skal fastsætte og offentliggøre, hvor lang tid behandlingen af hver enkelt type sag forventes at tage.

Selvom forældregruppens henvendelser primært omhandler børn og voksne med handicap, spørger ankestyrelsen ind til samtlige 17 love inden for det sociale område, som er omfattet af Retssikkerhedslovens §3. Det tæller blandt andet sager om sygedagpenge, boligstøtte og førtidspension.

RETSSIKKERHEDSLOVENS § 3, STK. 2

§ 3: Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.
Stk. 2.: Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

Kilde: Danske Love

– Det hjælper jo ikke kun os, at der kommer afklaring på det her område, men alle borgere. Der er ingen af os, der ønsker at bruge tid på det. Som borger ønsker man bare at kunne søge om den hjælp, man har brug for, få at vide hvor lang tid det tager og regne med, at kommunen tager sig af det, siger Elizabeth Christensen.


Elizabeth Christensen, som er mor til tre børn med autisme, har som talsperson for forældregruppen til børn med handicap i Hillerød Kommune kritiseret Hillerød Kommunes sagsbehandling på det sociale område. Foto: Allan Nørregaard

Selvom forældregruppen oplever en stor frustration over de manglende frister, oplever de også en velvilje.

– Jeg tror, mange har misforstået, hvem vi kritiserer. Vi tror egentlig på, at kommunen faktisk gerne vil leve op til de her ting. Og vi kritiserer heller ikke sagsbehandlerne. De har virkelig svære vilkår, og det er dem, der skal sidde og se borgerne i øjnene og videreformidle de rammer, de skal arbejde inden for, siger hun.

Igangsat undersøgelser

Byrådet fastsatte senest sagsbehandlingsfristerne i foråret 2019, og det er forventningen, at de skal revideres i løbet af dette forår.

På baggrund af Ankestyrelsens henvendelse har Børne-, Familie- og Ungeudvalget (BFU) bedt forvaltningen om at tage stilling til spørgsmålene, inden det tages op i byrådet.

Lars Elbrandt (SF), der er formand for BFU-udvalget, hilser henvendelsen fra Ankestyrelsen velkommen.

– Det første mål var, at der skulle laves sagsbehandlingsfrister. Det lykkedes.

Det næste må så naturligt være at følge op på, om vi overholder de mål, vi har sat, siger formanden og fortsætter.

– Det er jo netop det, Elizabeth Christensen har stillet spørgsmål til. Det er ærgerligt, at hun bliver nødt til at stille dem, men det giver anledning til at se os selv efter i sømmene.

Viser det sig, at kommunen ikke lever op til loven, skal der skrides til handling, mener han.

– Jeg har den holdning, at hvis Ankestyrelsen siger, at vi gør noget forkert, så skal vi bare rette ind. Hvis det viser sig, at vi ikke lever op til det, så skal vi tilføje flere ressourcer. Det er en budgetbeslutning og dermed et politisk valg, men vi skal naturligvis leve op til loven, siger han.

Lars Elbrandt, som er formand for Børne-, Familie- og Ungeudvalget hilser henvendelsen fra Ankestyrelsen velkommen. Foto: Allan Nørregaard

Og udvalgsformanden anerkender forældregruppens frustration.

– Det er altafgørende, at vi tager vores borgere alvorligt. Den uvished, der ligger i, ikke at vide, hvornår man får et svar, er ulidelig, siger han.

Også i Omsorg- og Livskraftsudvalget (OLU) har man bedt forvaltningen om at se nærmere på de punkter, styrelsen spørger ind til.

– Jeg mener, at vi skal holde opmærksomheden på sagsbehandlingstider og på vores serviceniveau. Det handler om menneskers liv og den måde, vi samarbejder om det. Vi har været optaget af det, men jeg er sikker på, at vi kan gøre det endnu bedre, siger formand for OLU, Christina Thorholm (R)
.
Ankestyrelsen sendte høringen om en mulig tilsynssag til Hillerød Kommune den 10. februar, og byrådet har to måneder til at vende tilbage med et svar.

Ifølge Ankestyrelsen vurderer tilsynet med kommuner og regioner i øjeblikket 21 – 22 sager om forskellige kommuners overholdelse af Retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, hvoraf Hillerød Kommune er en af dem.

phhmw

k10 har 4 - 5 sager ved Tilsynet som har taget år at få svar på.

Stort tillykke til Elizabeth og os på k10

Hilsen Peter

[phhmw]

De 6 spørgsmål du kan stille dit eget byråd:

1) Giver XXXXX kommune borgerne besked, hvis sagsbehandlingen i deres sag strækker sig ud over den sagsbehandlingsfrist, som kommunen har offentliggjort på deres hjemmeside efter retssikkerhedsloven § 3, stk. 2?

2) Hvordan giver XXXXX kommune borgerne i givet fald besked om en overskridelse af sagsbehandlingsfristen, og hvordan sikrer kommunen sig, at det er dokumenteret på borgerens sag, at denne besked er givet?

3) Hvordan sikrer kommunen, at praksis i forvaltningen er i overensstemmelse med Ankestyrelsens udtalelser om, at sagsbehandlingstiden skal regnes fra det tidspunkt, hvor myndigheden har modtaget en ansøgning, og ind til afgørelsen er truffet?

4) Følger byrådet op på, om forvaltningen overholder de offentliggjort sagsbehandlingsfrister?

5) Justerer XXXXX kommune arbejdsrutiner og arbejdsgange, eller fastsætter byrådet nye frister, såfremt forvaltningen i større omfang i det daglige ikke lever op til de af byrådet fastsatte frister?

6) Hvordan sikrer byrådet, at der er fastsat og offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante ansøgningsparagraffer i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2?

Den sociale retssikkerhedslov § 3 finder anvendelse for 17 love på det sociale område:

1. Lov om social pension.

2. Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.

3. Lov om individuel boligstøtte.

4. Lov om sygedagpenge.

5. Lov om aktiv socialpolitik.

6. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

7. Lov om social service.

8. Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling.

9. Dagtilbudsloven.

10. Lov om seniorjob.

11. Lov om kompensation til handicappede i erhverv.

12. Kapitel 2 i lov om friplejeboliger.

13. Lov om forsøg med et socialt frikort.

14. Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.

15. Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

16. Lov om Udbetaling Danmark. Hvor også Udbetaling Danmark har pligt til at vedtage og offentliggøre frister iht RSL § 3 stk.2

17. Lov om Seniorpensionsenheden.

Der udover har Folketinget vedtaget af "Tro og Love Erklæringer" skal/kan vurderes om de kan bruges, for at lette sagsbehandlingen

https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...love-erklæring

Anvendelse af tro og love-erklæringer i serviceloven

Tro og love-erklæringer skal anvendes

Tro og love-erklæringer kan anvendes

Ved samme lejlighed søger jeg aktindsigt i hvor mange gange xxxx kommune har gjort brug af "Tro og Love Erklæringer" som Folketinget forventer bliver brugt i større grad end hidtil.

Med venlig hilsen.

Hilsen Peter

Bilag

Mange forsøg på at trække tiden ud fra kommunernes side af er stor.

Sidste er at sagsbehandleren udskyder en afgørelse op til 2 -3 gange imod at borgeren skriftligt modtager den nye frist.

Er det lovligt?

Svar fra DUKH:
https://www.k10.dk/showpost.php?p=373859&postcount=806

Folketinget ønsker:
https://www.ft.dk/samling/20121/almd...04/1234199.pdf

[phhmw]

https://www.k10.dk/showthread.php?p=373974#post373974

https://www.altinget.dk/artikel/sags...LCfD9SvQQAI1kA

Sagsbehandling i skyggerne er en trussel for retssikkerheden

Borgere er i mange tilfælde magtesløse, når den kommunale sagsbehandling trækker ud. Kommunerne bør forpligtes til at måle og offentliggøre sagsbehandlingstider, skriver Birgitte Arent Eiriksson.

I et land, som flere gange er kåret som verdensmester i digitalisering, er det ikke muligt for kommunerne at udføre en så simpel opgave som at måle deres egne sagsbehandlingstider.

Det kom frem i en analyse om kommunernes sagsbehandlingstider, som Justitia udgav for nylig. Her kunne ingen af de 88 kommuner, der deltog i undersøgelsen, give oplysninger om deres gennemsnitlige sagsbehandlingstider i de socialsager, som er omfattet af et særligt hurtighedsprincip.

Den hyppigste forklaring var, at sagsbehandlingstiden ikke blev registreret i kommunernes it-systemer.

Sagsbehandlingstid er naturligvis vigtig i alle sager, men har særlig stor betydning i sager om borgernes forsørgelsesgrundlag og muligheder for at udfolde deres liv. Det gælder for eksempel sager om kontanthjælp, førtidspension, hjemmehjælp, botilbud eller hjælpemidler som for eksempel en kørestol.

Hvis borgerne ikke får en rettidig afklaring af deres situation, kan det få alvorlige konsekvenser for deres helbred, økonomi og boligsituation. Ventetiden kan dog også i sig selv være psykisk belastende og give anledning til yderligere udsathed.

Alligevel er der mange sager med uacceptable lange sagsbehandlingstider, hvilket Justitias analyse indeholder flere eksempler på. Blandt andet kan nævnes en sag, hvor bevilling af førtidspension blev 15 måneder forsinket, en sag hvor en sklerosepatient ventede 11 måneder på at få tildelt en personlig hjælper, og en sag hvor en hjemløs kvinde ventede fem år på et botilbud.

Med den nuværende retstilstand er borgerne generelt dårligt stillet, når de oplever lang sagsbehandlingstid hos kommunen.

I langt de fleste sager er der ingen lovbestemte frister for sagsbehandlingstiden, og det kan være meget vanskeligt for borgerne at få fremskyndet en sag, som trækker ud. Det er også begrænset, hvad der kan komme ud af at klage over sagsbehandlingstiden, ligesom det er meget vanskeligt og ressourcekrævende at prøve at opnå erstatning eller økonomisk godtgørelse ved domstolene.

En sådan retstilstand kan give borgerne en oplevelse af ikke at være relevante og vigtige nok, hvilket i sidste ende kan føre til, at de mister tilliden til, at velfærdssamfundet vil gribe dem, når det er nødvendigt.

Der er i dag fokus på, hvor ofte Ankestyrelsen omgør kommunernes afgørelser i det danmarkskort, som Social- og Ældreministeriet årligt udgiver. Det er selvfølgelig positivt, men hvis vi for alvor vil gøre noget ved den kommunale retssikkerhed, kan omgørelsesprocenterne ikke stå alene. Der er også behov for et øget fokus på kommunernes sagsbehandlingstider, der i praksis kan have afgørende betydning for borgernes velfærd.

Derfor bør kommunerne forpligtes til at måle og offentliggøre deres sagsbehandlingstider på udvalgte sagsområder, ligesom sagsbehandlingstiderne bør indgå i det nævnte danmarkskort, som kommunalbestyrelserne årligt skal følge op på.

Disse forslag vil ikke kun øge borgernes retssikkerhed, men også gøre det mere transparent for kommunerne selv. Det vil give kommunerne langt bedre muligheder for at følge udviklingen og skride ind overfor lange sagsbehandlingstider med for eksempel omprioritering, tilførsel af ekstra ressourcer eller ændring af de servicemål for sagsbehandlingstid, som de efter lovgivningen har pligt til at fastsætte og revidere ved væsentlige overskridelser.

I Danmark har digitalisering, automatisering og kunstig intelligens allerede ændret den måde, som den offentlige sektor yder service og velfærd på. Kun fantasien sætter grænser den videre udvikling.

Mon ikke der også kan findes en løsning til måling af de kommunale sagsbehandlingstider med henblik på at styrke borgernes retssikkerhed.


Hilsen Peter