K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Skal kommuner ikke overholde loven?

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Skal kommuner ikke overholde loven? En af vores bruger phhmw føre en sej og lang kamp for at få gjort noget ved at kommunerne ikke overholder Retssikkerhedsloven § 3 stk.2. Følg hans kamp her kom evt med spørgsmål til phhmw

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 01-12-2022, 21:31   #21
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.297
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Glædelig Jul politikere

https://www.facebook.com/photo/?fbid...a.456484948985

Af Maja Halberg

Min glædelig 1.decemberhilsen går til alle de børn i Danmark, der sidder derhjemme.

I skolevægring eller uden skoletilbud. Fordi skolen eller institutionen er for svær at være i.

Fordi det er blevet normalt, at børn ikke får hjælp med sine udfordringer men i stedet overlades til en hverdag på værelset derhjemme. Uden et tilhørsforhold, uden en plan. Uden et håb.

Uden en lærer, der hilser godmorgen, væk fra børnefællesskab og kammerater at lege med. Uden at tilbydes den undervisning, som ellers er en menneskerettighed for alle børn.

Kære barn derhjemme, rigtig glædelig december. Selvom det er svært at tro, så er du værdifuld og du har en plads i verden.

En dag skinner solen igen og du kommer ud i verden og vokser og flyver på stærke vinger.

Vid, at det ikke er dig, der er forkert. Det er ikke en skam ikke at kunne klare sig i det, som vores samfund er blevet til.

Det er samfundet, der er forkert, og ikke dig!

DEL GERNE, hvis du kender et barn, der sidder derhjemme i stedet for at gå i skole.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 09-12-2022, 09:50   #22
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.297
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ny behandling af autisme

Ny behandling af autisme: Nu træner psykologen med far og mor i stedet for Sophus

Efter at have været med et forsøg lever Sophus ikke længere i sin egen boble.


https://www.dr.dk/nyheder/regionale/...-stedet-sophus

Når syvårige Sophus kommer hjem fra skole, er humøret er højt, og hverken mund eller krop står stille.
Derfor står der små piktogrammer på et lille bord, som skal hjælpe Sophus til at forstå, hvad der skal ske resten af dagen.

Sophus er en af de to procent af danske børn, der har en autismediagnose. Og det gør, at han har sværere ved at kommunikere og skabe social kontakt end andre børn.
- Han kunne sidde og zoome fuldstændig ud, og vi havde virkelig svært ved at komme i kontakt med ham. Han levede i sin egen boble.
Det fortæller Martin Winther-Gaasveg om tiden op til, at sønnen Sophus fik diagnosen som femårig. Samtidig havde Sophus næsten intet sprog, og meget af det, han sagde, var volapyk.
En hård hverdag
Som barn med autisme har Sophus svært ved det sociale, svært ved at kommunikere, og han reagerer i det hele taget anderledes end mange andre børn. Og når tingene ikke går som planlagt, bliver han ekstremt frustreret.

Familien bruger små piktogrammer, som skal hjælpe Sophus til at forstå, hvad der skal ske. (Foto: © Niels Baldus)
- Det kan for eksempel være, hvis han får våde handsker - så bryder hans verden fuldstændig sammen, fortæller Martin Winther-Gaasveg.
Derfor stod Martin Winther-Gaasveg og hans hustru også rådvilde og magtesløse i hverdagen med deres søn.
- Vi kørte jo rundt i et alarmberedskab, hvor vi hele tiden skulle slukke ildebrande, siger han.

Ny metode

Det er cirka et år siden, familien fra Tommerup på Fyn fik mulighed for at komme med i et pilotprojekt, hvor man, forud for et større landsdækkende forskningsprojekt, skulle afprøve en ny behandlingsmetode til familier og børn med autisme.
Det fortæller professor i børne- og ungdomspsykiatri Niels Bilenberg fra Syddansk Universitet.
- Det, der er det effektive ved den her metode, er, at man træner forældrene i stedet for barnet.

Og det er netop det, at man fokuserer på forældrene i stedet for barnet, der har betydet, at man har opnået så gode resultater i England, hvor metoden allerede er afprøvet i stor skala, mener Niels Bilenberg.
- De børn, hvor forældrene havde fået den her træning, fungerede langt bedre end kontrolgruppen. Men det revolutionerende var, at børnene bibeholdt den gode udvikling, selv efter seks år, da man målte igen, siger han.
Hjemmevideo fra familiens hverdag

Metoden tager udgangspunkt i små videoer fra familiens hverdag, hvor den behandlende psykolog kan få et sjældent ærligt indblik i familiens mønstre.
Forløbet består af 18 sessioner fordelt på et år, hvor forældrene det første halve år mødes med en psykolog hver anden uge. Her får de feedback og små opgaver i forhold til samværet med deres barn.

Sonja Ziegler er psykolog og var den ansvarlige behandler i Sophus' familie.
- Jeg oplever, at jeg bliver en bedre psykolog af at arbejde på den her måde, hvor jeg arbejder sammen med forældrene. For de er eksperterne i deres barn, siger hun.

Fra vred og indelukket til opsøgende
Sonja Ziegler oplevede også en meget vred og frustreret Sophus, da hun første gang så videoer af familien.
- I begyndelsen blev Sophus ofte meget frustreret. Familien ville gerne nå ind til ham, men han blev frustreret, når de forsøgte at komme i kontakt med ham.

Og det er nogle meget konkrete råd, forældrene har fået med sig fra sessionerne med psykologen. Noget af det, som forældrene blandt andet har trænet, er at gå meget mere grundigt til værks, når de skal i kontakt med Sophus, fortæller Martin Winther-Gaasveg.
- Det handler om at få øjenkontakt med ham, og hvis han zoomer ud, må vi lige røre ved ham og dermed give ham et fysisk tegn. Og så er det også vigtigt, at vi bevæger os helt fysisk ned i hans niveau.
Og forløbet hos psykologen har gjort en stor forskel. Sonja Ziegler er imponeret over, hvor langt Sophus er kommet.
- Nu kan han spontant komme op til Martin og Tinne og udtrykke sine følelser og sine ideer. Og selv henvende sig til dem.
Ny virkelighed
Og for familien, der foruden Sophus også rummer Felix på 10 og Nova på 12 år, har forløbet betydet en hel ny virkelighed.

Familien sørger for at være i øjenhøjde med Sophus, når de kommunikere med ham. (Foto: © Niels Baldus)

- Tidligere havde han ikke nogen udvikling. Men nu, hvor han ikke har de der nedsmeltninger, kan vi jo se, at han udvikler sig sprogligt.
Men det har også gavnet hele familien.

- Nu hvor vi har været igennem det her forløb, kan vi meget bedre komme i kontakt med ham og reducere hans stressniveau. Så han har det bedre. Og når han har det bedre, så har vi det jo bedre i hele familien, siger Martin Winter-Gaasveg.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 15-12-2022, 22:44   #23
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.297
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Autisme børn vs Ebberød Bank, uacceptabelt med mange afviste henvisninger i psykiatri

Debat
Bedre Psykiatri: Fuldstændig uacceptabelt med mange afviste henvisninger i psykiatrien

Problemet med afviste henvisninger risikerer at fremstå som et teknisk eller strukturelt problem. Bag graferne og tabellerne er der imidlertid mennesker i konstant kamp mod sygdom, skriver generalsekretær Jane Alrø Sørensen.

https://www.altinget.dk/sundhed/arti...6XHK101skApYow

Hvor må det være opslidende. Efter uendelige opkald, møder og armlægninger med lærere, pædagoger og sagsbehandlere har lægen endelig givet din datter en henvisning til udredning på en psykiatrisk afdeling. Nu skal eksperterne endelig finde ud, hvad hun fejler og hjælpe hende og dig videre. Men nej, desværre – farvel og tak og bedre held næste gang.

Sådan lyder beskeden alt for ofte til børn og voksne med psykisk sygdom, som bliver henvist fra deres praktiserende læge til udredning i psykiatrien. Mennesker med psykisk sygdom er uden sammenligning dem, som oftest bliver afvist på trods af henvisning.

Næsten 90 procent af alle læger svarede sidste år i en PLO-undersøgelse, at de ”jævnligt oplever problemer med afviste henvisninger” til psykiatrien. Det er selvfølgelig fuldstændigt uacceptabelt.

Først og fremmest fordi, der bag hver eneste afvisning ligger en lille tragedie. En syg, bange og udmattet patient, og en familie med skuffede forventninger, som må tage endnu tur i manegen med frustrationer, sorg og frygt. Men selvfølgelig også fordi det er et gigantisk tids- og ressourcespild.

Fire områder skal fungere bedre
Som i sundhedsvæsenets mange andre sammenhængsproblemer er det indlysende, at der ikke findes simple løsninger. Men her er ikke desto mindre fire konkrete problemområder, som skal fungere bedre, hvis mennesker med psykisk sygdom skal undgå at blive tabt imellem deres praktiserende læge og sygehuset.

Blandt de mest oplagte, men også sværeste, løsninger er at give flere patienter mulighed for en indledende afklaring hos en praktiserende psykiater, i stedet for eller inden de bliver henvist til sygehuset. Der er ekstremt lang ventetid i dag, og der er desværre ikke andre veje til markant kortere ventetid, end at uddanne flere psykiatere. Det tager tid og har store udfordringer, men det er ikke desto mindre vigtigt.

Pårørendevejledere i kommunen eller i sundhedshusene kan også være en del af løsningen. Når syge bliver afvist og skal vente eller er ved at fare vild i systemet, ender koordineringsopgaven nemlig gerne hos de pårørende.

Men mange pårørende ender med at bruge så meget tid på opgaven, at det går ud over deres arbejde, familieliv og helbred. De har derfor brug for hjælp, og her er en kommunalt ansat pårørendevejleder det, som står øverst på de fleste pårørendes ønskeliste.

Praktiserende læger mangler psykiatrimuskler
Noget af problemet i dag kan være, at lægerne indimellem henviser til psykiatrien som en sidste udvej, når alt andet er prøvet. Men mon ikke der er nogle af de mange fejlslagne henvisninger, som kunne undgås, hvis kommunerne havde flere og bedre tilbud til mennesker med psykisk sygdom, som lægerne kunne samarbejde med og henvise til?

En del af løsningen må være at give de praktiserende læger bedre muligheder for at forstå og hjælpe patienter med mistrivsel eller psykisk sygdom. Det ville øge chancen for at ramme plet med henvisningerne og i nogle tilfælde gøre, at henvisningerne helt kunne undgås.

Det er indlysende, at dem som har brug for decideret psykiatrisk behandling, stadig skal have det på sygehuset. Men sygdom i den mildere ende skal nogle gange kunne håndteres i almen praksis.

Problemet med henviste patienter, som bliver afvist, risikerer at fremstå som et teknisk eller strukturelt problem. Det er det måske på overfladen, men bag graferne og tabellerne er det mennesker og familier i konstant kamp mod sygdom og et liv på kanten af samfundet.

Langt de fleste kan få et almindeligt liv med familie, arbejde og fællesskab. Men ikke hvis vi svigter dem og lader deres sygdom blive værre, mens de bliver kastet rundt mellem henvisninger, afvisninger og ventekøer. Lad os gøre det til en topprioritet at hjælpe dem bedre.

Tak, til Jane Alrø Sørensen, generalsekretær, Bedre Psykiatri


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 02-01-2023, 20:15   #24
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.297
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Skoleledere sæt Jer ind i lovgivningen og stram op på Jeres niveau

Skolen mente, at bare fordi, man har en
diagnose, betyder det ikke nødvendigvis, at man skal have noget hjælp.

phhmw

Serviceloven nævner intet om "Diagnoser" men udelukkende "Funktionsevne"

https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...-funktionsevne

”Skolen mente, at bare fordi, man har en
diagnose, betyder det ikke nødvendigvis, at man skal have noget hjælp.”

Mange forældre er fortvivlede over, at de ikke får tildelt hjælp fra skolen, selvom deres barn får en diagnose. Det fortæller leder af Skole og Forældres Forældrerådgivning i podcasten ‘Spørg om skolebørn’. I dette afsnit om diagnoser møder vi en far, der selv har kæmpet en hård kamp for at få støtte til sit barn.

Her får du et uddrag.

https://skoleborn.dk/podcast-diagnos...vaXuCpB_YMh6sU

Far:
Skolen satte nogle helt urimelige krav. De mente, at bare fordi man har en diagnose, betyder det ikke nødvendigvis, at man skal have noget hjælp. I starten var vores dreng diagnosticeret med ADHD, og det betragtede skolen lidt med et træk på skulderne. De var meget sådan: ”Prøv at se bort fra diagnosen. Se på drengen og se, hvad han har brug for.” Men han var ikke i trivsel og lærte ikke, så vi blev nødt til at gøre noget.

Rikke, Forældrerådgivningen:
Når forældrene har fået udredt deres barn og kommer tilbage med en eller anden bogstavskombination, så har de jo en forventning om at blive mødt i skolen. Altså nu har vi jo fået en forklaring, så nu synes vi også, at skolen bør handle anderledes og tage større hensyn til barnets behov. De har en forhåbning om, at barnet får tildelt flere ressourcer. Nogle forældre oplever så, at der ikke sker noget som helst, og så opstår der en frustration.

Far:
På et tidspunkt bliver vores søn diagnosticeret med autisme også. Vi bliver booket ind til et møde, hvor chefen for den enhed, der skal bevillige støtte i skoleregi, deltager. Det er helt tydeligt, at der er en meget optrappet stemning omkring, at nu kommer der nogle meget urimelige forældre, der ønsker at hele verden skal designes efter deres idéer. Og mens vi sidder og drøfter det her, går det op for mig, at ham der sidder overfor mig, slet ikke har læst casen. Og så siger jeg: ”Undskyld, men er du med på, at vi taler om et barn, der er udredt med autisme?”. Han bliver han helt askegrå i ansigtet: ”Undskyld, hvad? Er det rigtigt? Men så er det jo en ganske anden sag”. Ja, tak.

Frederikke, Københavns Professionshøjskole
Jeg vil sige, at vi taler rigtig meget om diagnoser, fordi vi på mange måde har et hjælpesystem i kommunerne, som er bygget op omkring, at en diagnose kan bidrage til, at man får noget hjælp. Det er ikke en del af loven, at man skal have en diagnose for at få hjælp, men det er praksis i mange kommuner. Man kan sige, at en diagnose understreger alvoren i en problematik, hvilket kan gøre det lettere at få den støtte, som barnet har behov for.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 19-01-2023, 14:47   #25
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.297
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Forældre til skolevægrende børn bliver udskammet i årelange forløb

https://skolevaegring.mediajungle.dk...lange-forloeb/

Det tager år for forældre med børn med bekymrende skolefravær at få hjælp fra skole og kommune. En af grundene er en traditionel fraværsdiskurs, der udskammer forældrene og giver familien hele problemet

Byline: Rikke Gade og Trine Nielsen

”Han ligger med stresssammenbrud, så kan jeg jo ikke sende ham i skole. Hvordan skulle jeg gøre det? Skulle jeg slæbe ham derhen? Give ham hundehalsbånd på og sætte ham på en vogn eller hvad?”

Sådan beskriver sognepræsten Line Bønding, der er mor til dreng i nu 8. klasse det komplekse i, at man som forældre både ønsker, at barnet går i skole og er i trivsel. For hendes dreng har de to ting bare ikke hængt sammen.

Line Bøndings søn har skolevægring

At have skolevægring betyder, at barnet ikke magter at være i skolen, hvilket kan udmønte sig i et bekymrende fravær.

Line Bøndings søn reagerede allerede i børnehaveklassen. Hun beretter om et årelangt forløb, hvor hendes bekymringer afvises eller negligeres. I 4. klasse bliver Line Bønding opmærksom på begrebet skolevægring ved et tilfælde. Men det tager over et år før skolen og Line Bønding er enige om, at det er problemet.

Line Bønding presser på for en udredning, da hun er bekymret for om han kunne have en diagnose. Men da sønnen ikke er nok i skole, kan han ikke indstilles, siger skolen. Derfor går 5. og 6. klasse uden at sønnen er stabilt i skole, mens Line Bønding er frustreret over ikke at blive hørt og at der ikke sker noget.

I 7. klasse bliver han henvist til børnepsykiatrisk udredning. På grund af ventetid bliver han henvist til en privat aktør, og kun to måneder senere har Line Bøndings søn flere diagnoser.

I dag går Line Bøndings søn i 8. klasse. Han får af skolen otte lektioner sygeundervisning om ugen, men Line Bønding håber dog på en plads på en specialskole, hvor han kan komme til at trives og gå rigtigt i skole.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 19:54.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2023, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension