K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Skal kommuner ikke overholde loven?

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Skal kommuner ikke overholde loven? En af vores bruger phhmw føre en sej og lang kamp for at få gjort noget ved at kommunerne ikke overholder Retssikkerhedsloven § 3 stk.2. Følg hans kamp her kom evt med spørgsmål til phhmw

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 23-04-2023, 21:04   #31
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Skolen gjorde hendes børn syge. Kalundborg kommune

Skolen gjorde hendes børn syge med hallucinationer og mavepine. Nu kan den spektakulære sag ændre udskældt skolelov

En lægesekretær fra Kalundborg kæmpede i 11 år for at få sine tre børn væk fra den almene skole. Nu sagsøger familien kommunen i en principiel sag. Advokat mener, at sagen er så vanvittig, at den kan føre til en afgørende ændring i skolelovgivningen.

https://www.berlingske.dk/samfund/sk...ine-nu-kan-den

På et tidspunkt stoppede Maria Larsen op. Kunne det virkelig være rigtigt, hvad der foregik omkring hende?

Sammen med sin mand stod hun med tre børn, som var i massiv mistrivsel i deres skole. Tics, ondt i maven, fingre, der blev kradset til blods, hallucinationer. Afleveringer med gråd og fysisk ubekvem. »Traumatisk,« som Maria Larsen siger det.

Men det var slet ikke slut.

For først efter mere end et årtis tovtrækning med systemet fik de hul igennem. Udredning, tre autismediagnoser og en vej ud af den almene skole. I dag har de det alle tre godt.

Nu sagsøger familien kommunen i en principiel sag, der kan få store konsekvenser for den måde, hele skolesystemet er indrettet.

Målet er klart. Vinder familien sagen, håber de at fælde den udskældte inklusionslov, der har til formål at indlemme så mange børn som muligt i den almene undervisning, i samme ombæring.

Maria Larsen er »slet ikke« i tvivl om, det er inklusionsloven, der har afholdt hendes børn fra at få den undervisning, de har ret til.

En ting er, at den almene folkeskole ifølge hende ikke kan rumme børn med diagnoser. En anden ting er, at de børn ikke får lov at forlade skolen igen.

»I det øjeblik de er inde, kommer de ikke derfra, før de har det så skidt, at der ikke er anden udvej,« siger hun.

Kanariefuglenes kvidren

Da inklusionsloven blev indført i 2012, fremstod den som et nybrud.

Den betød, at kommunerne i videst muligt omfang begyndte at indlemme elever, der før skulle have været på specialskoler, i den almene folkeskole.

Men 2012 er langt væk. I 2013 var der stillet 83.000 diagnoser til børn og unge. I 2022 var det 113.000.

Med andre ord: Antallet af diagnoser er i kraftig vækst, og det samme er behovet for specialundervisning.

Inklusionen bliver af eksperter benævnt som en af årsagerne til, at mistrivslen blandt unge stiger. Og at skolevægring, hvor børn mistrives så voldsomt, at de nogle gange slet ikke kan komme ud af sengen, er i fremdrift landet over.

Berlingske har den seneste måned igennem en række konkrete sager beskrevet, hvor svært det er at få hjælp, når ens barn bliver ramt af skolevægring.

Skolevægring kan ramme alle, men børn med diagnoser er særligt udsatte. Inklusionsloven foreskriver, at de helst skal være i den almene folkeskole.
På samme tid er den almene skole forandret. Der er ofte øredøvende larm og mange børn med forskellige behov.
Og når børnene bliver syge, udebliver hjælpen i form af sygeundervisning, som de ellers har krav på.
Alt dette har givet børn med skolevægring kaldenavnet mistrivslens kanariefugle med henvisning til de gamle kulminearbejderes fugle, der som de første faldt om, hvis der var gasudslip og miljøet var fjendtligt.

Det var også det, der skete med Maria Larsens børn.

»De fik ondt i maven, hovedpine, græd. Vi har oplevet, når det var svært, at de mistede lysten til at leve,« siger hun og understreger, at det ikke skal forstås sådan, at de var selvmordstruede.

Lysten, glæden og gnisten var bare væk.

Et kafkask forløb

Maria Larsen er uddannet lægesekretær, og hendes mand, Peter Larsen, arbejder med it.

Deres tre børn – to piger på henholdsvis 18 og 16 og en dreng på 15 år – har alle fået en autismediagnose i dag.

Familien ønsker ikke, at børnene nævnes ved navn.

Igennem et årti strittede skole og kommune mod det, alle ifølge moderen kunne se: At hendes børn, der er almindeligt begavede, ikke kunne holde til at gå i den almene skole.

»Vi gik til møder, afleverede papirer og beskrev forløb, mens vores børn fik det dårligere. Men de fandt hele tiden nye undskyldninger for ikke at sende os videre,« siger Maria Larsen.

Hun kalder forløbet »kafkask«.

»Så fik vi at vide, at der både skal være problemer i hjemmet og på skolen, før de ville gøre noget. Så var børnene pludselig for dygtige fagligt eller for højt begavede til at få hjælp. De trak hele tiden i langdrag,« siger Maria Larsen.

I mellemtiden gav andre instanser udtryk for, at børnene havde alvorligt brug for hjælp.

Blandt andet familiens læge og Børnepsykiatrisk Klinik, der kunne se børnenes åbenlyse mistrivsel, der kom til udtryk i fingre, der var kradset til blods, voldsomme ticks og andre fysiske reaktioner.

»Psykiatrien gjorde, hvad den kunne. Og jeg gjorde alt, hvad jeg overhovedet kunne finde på. Men vi løb hele tiden panden mod en mur. Der var hele tiden en skoleleder eller en PPR-medarbejder (Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning, red.), der kastede os tilbage i uvisheden,« siger Maria Larsen.

Det står rundt regnet på i ti år – fra deres første barn kommer i skole i 2010 og så indtil 2020, hvor et brev fra Ankestyrelsen bliver et vendepunkt.

Advokat: Vanvid

Familiens advokat, Mads Pramming, kalder sagen »vanvittig« og mener, at den er principiel.

I offentligheden er han blandt andet kendt for at have ført sagen for de tidligere børn på drengehjemmet Godhavn, der fik godtgørelse og en undskyldning fra staten for årelang misbrug, svigt og overgreb i deres barndom.

På grund af den principielle karakter i sagen vil Mads Pramming og familien som det første erklære sagen sendt i landsretten. Den vurdering bakker Institut for Menneskerettigheder i øvrigt op om i en skrivelse om sagen.

Men Mads Prammings øjne er også stift rettet mod inklusionsloven.

»Med inklusion har man puttet adgangen til diagnosticering og udredning over i skolevæsenet. Og skolen nægter adgang, for hver gang de sender et barn til test, koster testen, og når resultatet kommer, bliver det endnu mere dyrt. Det er et strukturelt problem,« siger han.

»Det er simpelthen økonomisk attraktivt at holde folk fra døren. Det skaber angst og sygdom hos mange børn,« siger advokaten.

Han mener, at inklusionsloven »har fejlet totalt«.

»Man har gjort uoprettelig skade på helbredet blandt mange børn. Man må erkende, at det har fejlet. Man må give op og kaste håndklædet i ringen,« siger han.

Hvis familien Larsen vinder sagen, bliver det reelt umuligt at lade inklusionsloven stå urørt, mener han. For tusindvis af forældre vil i så fald stå foran godtgørelse eller have et styrket krav om et tilbud om specialskole.

Sidste år blev inklusionsloven endevendt af en arbejdsgruppe, der opfordrede regeringen til at give loven med grovfilen.

Men siden er intet sket. Ordet inklusion er ikke nævnt i regeringsgrundlaget, og det har mange steder skabt bekymring for, hvorvidt der er ændringer på vej.

Vendepunktet

Gennembruddet kom i flere etaper for familien Larsen.

Men først og fremmest dumpede et brev fra Ankestyrelsen ind i indbakken i oktober 2019.

Her skrev myndigheden, at de ikke kunne behandle klagen, fordi børnene slet ikke havde fået oprettet en sag. Maria og Peter Larsen tabte deres kæber.


Så klagede de igen. Til højre og venstre, alle instanser. Og denne gang skete der noget. For hvordan kunne de have fået henvisninger, deltaget i møder og skrevet indberetninger i årevis, uden der var oprettet en sag?

Derfra tog det fart.

Dog var børnene på det tidspunkt så ramt af angst og skolevægring, at de i første omgang heller ikke kunne deltage i skolegangen på den specialskole, de blev henvist til. Men i dag er alle tre børn i et tilbud, de trives i.

Den ældste er i et forløb på STU (forløb tilpasset unge med særlige uddannelsesbehov, red.), mens de to yngste stadig er i et andet specialtilbud i grundskolen.

Men forløbet har ifølge Maria Larsen trukket store veksler og også fået hende selv til at tvivle på, om de gjorde nok.

»Som forælder tænker man, at man har svigtet. Jeg er blevet gaslighted (manipuleret, red.) så meget af et system, der insisterer på, at jeg er problemet. Men jeg ved jo nu, hvor jeg kender systemet og lovgivningen, at det er systemet, der er sygt,« siger hun.

Hun mener, forløbet er »traumatisk«.

»Man tvivler på sig selv, og man bliver ødelagt. Man spørger sig selv, om det er ens egen skyld, at børnene ikke kan få hjælp.«

Retssagen står til at begynde i efteråret. Kalundborg Kommune og borgmester Martin Damm (V) har ikke ønsket at stille op til interview.

phhmw

Så kunne Martin Damm, borgmester i Kalundborg da udtale sig om den magtfulde formand for den 100% private interesseforening KL Kommunernes Landsforening, hvilket ville klæde ham
KL`s ansatte jurister er ellers knivskarpe til at råde kommunerne, når borgerne hiver dem i retten: https://politiken.dk/indland/art5615...coFUZFQ2_QV0tI

CITAT”” Slagelse sagen.
KL’s juridiske kontorchef understreger i en mailkorrespondence, at det er vigtigt, at ingen fra kommunen i pressen anerkender, at kommunen har fejlet. For som han skriver :
»NB - vi skal også huske, at vi har en retssag, som vi skal vinde. Vi skal på ingen måde formulere en accept af, at der er sket et svigt.....( ) ... en accept af præmissen ’svigt’ vil blive afspillet under retssagen og forkorte modpartens procedure væsentligt«.


Hilsen Peter

Bilag

Regler om inklusion


https://www.uvm.dk/folkeskolen/laeri...r-om-inklusion

Sidst redigeret af phhmw; 23-04-2023 kl. 21:56.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 26-04-2023, 20:59   #32
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Regler om inklusion i Folkeskolen

https://www.uvm.dk/folkeskolen/laeri...r-om-inklusion

Elevers udvikling og læring skal så vidt muligt finde sted i den almindelige undervisning.

Folkeskolen skal grundlæggende tilgodese alle børns læring og trivsel. Børn med særlige behov skal så vidt muligt ikke udskilles til særlige undervisningstilbud, men undervises sammen med deres kammerater i den almene undervisning. Det skal ske med den nødvendige støtte og hjælpemidler.

Undervisning der understøtter inklusion

For at understøtte at elevernes udvikling og læring i videst muligt omfang kan finde sted i den almindelige undervisning, har kommuner og skoler mulighed for at give støtte til elever og tilrettelægge undervisningen på måder, som kan understøtte inklusionen af elever med særlige behov i den almindelige klasse.

Der kan blandt andet anvendes holddannelse, undervisningsdifferentiering og supplerende undervisning. Der kan også anvendes tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan hjælpe den enkelte elev og klassen som helhed.

Faglig støtte

Børn der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Læs mere i § 3a og § 5, stk. 6 i folkeskoleloven (retsinformation.dk).

Beslutningen om supplerende undervisning og anden faglig støtte kan sættes i gang af skolen uden inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR).

Personlig støtte og tekniske hjælpemidler

Elever, der har praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, skal have personlig assistance til at følge undervisningen.

Eleverne skal have de nødvendige undervisningsmidler og tekniske hjælpemidler stillet gratis til rådighed, så de kan bruge dem i både skolen og fritiden. Skolen skal sørge for, at den enkelte elev bliver instrueret i at bruge hjælpemidlet og for eksempel får downloadet software til it-rygsække.

Skolelederens ansvar

Det er skolelederen på den enkelte skole, der har ansvar for, at skolen kan tilrettelægge et relevant undervisningstilbud i den almindelige klasse. Skolelederen har ansvaret for at vurdere, om skolen kan imødekomme elevens særlige behov inden for rammerne af den almindelige undervisning.

Pædagogisk-psykologisk vurdering

Skolelederen kan – efter samråd med forældrene – sørge for en pædagogisk-psykologisk vurdering af barnet. Lederen skal fagligt vurdere, om det er nødvendigt med en sådan vurdering for at kunne tilrettelægge et undervisningstilbud, der svarer til barnets behov.

Forældrene kan også bede skolelederen om at henvise til en pædagogisk-psykologisk vurdering.

Skolelederens beslutning om støtte og anvendelse af PPR er en afgørelse, der er omfattet af forvaltningsloven, derfor kan forældrene forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, hvis afgørelsen ikke giver dem fuldt ud medhold.

Specialundervisning

Elever med behov for støtte i mindre end ni ugentlige timer er ikke omfattet af reglerne om specialundervisning.

Relevante paragraffer i Folkeskoleloven

§§ 3 a og 5, stk. 5 om personlig assistance samt supplerende under-visning eller anden faglig støtte
§ 5, stk. 6-7 om modersmålsundervisning og undervisning i dansk som andetsprog
Relevante paragraffer i Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

§ 1 om hvad den specialpædagogiske bistand omfatter
§ 9 om forskellige måder at give specialpædagogisk bistand

Link til Folkeskoleloven

Lov om folkeskolen (retsinformation.dk)
Link til Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (retsinformation.dk)
Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Fold alle ud/ind

Opdateret 20/02 2017 kl. 09:30
Hvad er inklusion?

Opdateret 20/02 2017 kl. 09:30
Hvad er specialundervisning?

Opdateret 18/04 2023 kl. 12:24
Hvordan iværksættes den specialpædagogiske bistand?

Opdateret 03/05 2017 kl. 11:14
Hvor henvender jeg mig, hvis mit barn ikke får den hjælp, det har brug for?

Opdateret 20/02 2017 kl. 11:16
Hvor kan jeg finde information om mine muligheder for at klage?

Opdateret 18/04 2023 kl. 12:25
Hvad er specialpædagogisk bistand?

Opdateret 18/04 2023 kl. 12:35
Må specialpædagogisk bistand organiseres parallelt med klassens almindelige undervisning?

Opdateret 18/04 2023 kl. 13:44
Hvad skal forældrene orienteres skriftligt om?

Opdateret 18/04 2023 kl. 13:34
Hvis et barn bor i en kommune, men går i skole i en anden kommune, hvilken Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har så pligt til at betjene barnet?

Opdateret 18/04 2023 kl. 12:43
Hvad omfatter den pædagogisk-psykologiske vurdering?

Opdateret 18/04 2023 kl. 13:34
Hvornår har forældre ret til at få en Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings-vurdering af deres barn?

Opdateret 18/04 2023 kl. 13:53
Hvordan kan de elever, som ikke længere er omfattet af bestemmelserne om specialpædagogisk bistand, modtage støtte inden for rammerne af den almindelige undervisning?

Opdateret 20/02 2017 kl. 09:30
Hvad skal der ske med de elever, som ikke længere er omfattet af bestemmelserne om specialpædagogisk bistand?

Opdateret 01/04 2022 kl. 11:05
Er det målet, at alle børn skal inkluderes i den almindelige folkeskole?

Opdateret 01/04 2022 kl. 11:05
Hvad med økonomien?

Opdateret 03/05 2017 kl. 11:06
Hvilken rolle kan skolebestyrelsen spille med hensyn til inklusion?

Opdateret 24/04 2017 kl. 00:00
Hvor kan jeg få mere at vide om inklusion?
Læs mere

Specialundervisning


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 05-05-2023, 15:11   #33
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

BEK nr 693 af 20/06/2014 "Gældende"

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/693

Kapitel 1
Den specialpædagogiske bistand
§ 1. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (specialpædagogisk bistand) til elever i grundskolen og 10. klasse omfatter:
1) Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling.
2) Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven.
3) Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. For elever i børnehaveklassen omfatter specialpædagogisk bistand undervisning og træning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov.
4) Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder.
5) Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.
6) Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning.

Kapitel 2
Fremgangsmåden ved iværksættelse og ophør af specialpædagogisk bistand
§ 2. Hvis det antages, at en elev har behov for specialpædagogisk bistand, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2, skal eleven indstilles til en pædagogisk-psykologisk vurdering. Indstilling afgives af skolens leder til pædagogisk-psykologisk rådgivning, eventuelt på initiativ af den kommunale sundhedstjeneste, hvis denne har kendskab til psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder hos eleven, som giver grund til at antage, at eleven har behov for specialpædagogisk bistand.
Stk. 2. Forældrene og eleven kan anmode om en pædagogisk-psykologisk vurdering i de tilfælde, hvor de finder, at der bør iværksættes specialpædagogisk bistand.
Stk. 3. Indstilling om en pædagogisk-psykologisk vurdering, jf. stk. 1, afgives efter samråd med forældrene og eleven. Modsætter forældrene sig, at der foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering, kan der kun afgives indstilling herom, hvis skolens leder anser det for absolut påkrævet, at der foretages en vurdering af elevens behov for specialpædagogisk bistand.
§ 3. Den pædagogisk-psykologiske vurdering skal efter samråd med forældrene suppleres med udtalelser fra andre sagkyndige i fornødent omfang, herunder sagkyndige fra andre kommuner. I de mest specialiserede og komplicerede tilfælde kan der indhentes bistand fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), jf. kapitel 7. Ved overvejelse om specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 3, 1. pkt., inddrages regionsrådet efter samråd med forældrene.
Stk. 2. Den pædagogisk-psykologiske vurdering efter stk. 1 afgives efter samråd med forældrene og eleven. Har eleven behov for specialpædagogisk bistand, skal vurderingen indeholde et forslag til den nærmere ordning af den specialpædagogiske bistand.
Stk. 3. Kan der ikke opnås enighed med forældrene om den pædagogisk-psykologiske vurdering, skal der i vurderingen redegøres herfor samt for, hvorvidt den foreslåede specialpædagogiske bistand vurderes at være absolut påkrævet.
Stk. 4. Den pædagogisk-psykologiske vurdering fremsendes skriftligt til skolens leder. Samtidig fremsendes en kopi af vurderingen til forældrene.
§ 4. Beslutning om at henvise en elev til specialpædagogisk bistand inden for skolens rammer træffes af skolens leder. Foreligger der ikke tilslutning fra forældrene, kan der kun ske henvisning til specialpædagogisk bistand, såfremt skolens leder finder, at bistanden er absolut påkrævet af hensyn til elevens udvikling. Der skal lægges betydelig vægt på forældrenes ønsker med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at henvise en elev til specialpædagogisk bistand i en anden skole i kommunen end distriktsskolen. Kommunalbestyrelsen kan efter overenskomst med en anden kommunalbestyrelse også henvise en elev til specialklasse eller specialskole i den anden kommune, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 1. Forældrenes og elevens ønske med hensyn til den skolemæssige placering skal så vidt muligt følges.
Stk. 3. Forældrene skal orienteres skriftligt om alle indstillinger, rapporter og beslutninger om iværksættelse af specialpædagogisk bistand efter stk. 1-2.
§ 5. Specialpædagogisk bistand kan iværksættes uden iagttagelse af den i §§ 2-4 angivne fremgangsmåde, hvis eleven befinder sig i en særlig vanskelig situation, der nødvendiggør en øjeblikkelig indsats fra skolens side. Der skal dog snarest foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvis den etablerede specialpædagogiske bistand skønnes at ville strække sig over mindst 3 uger (15 skoledage).
§ 6. Hvis eleven skønnes at have behov for en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, der bedst kan imødekommes ved en regional foranstaltning, afgiver skolens leder efter samråd med forældrene og eleven forslag herom til kommunalbestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 21, stk. 1.
Stk. 2. Regionsrådet skal ved sin afgørelse om det nærmere indhold af foranstaltningen, jf. folkeskolelovens § 21, stk. 3, lægge betydelig vægt på forældrenes og elevens ønsker. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed. Henvisning til specialpædagogisk bistand i kostskoleform forudsætter samtykke fra forældrene og eleven.
Stk. 3. Forældrene skal orienteres skriftligt om alle indstillinger, rapporter og beslutninger om iværksættelse af specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning efter stk. 1-2.
§ 7. Skolens leder følger udviklingen hos elever, der modtager specialpædagogisk bistand. Der skal mindst én gang om året tages stilling til, om den specialpædagogiske bistand til den pågældende elev skal fortsætte, ændres eller ophøre.
Stk. 2. Modtager elever specialpædagogisk bistand på et regionalt undervisningstilbud træffes beslutning efter stk. 1, 2. pkt., af den kommunalbestyrelse, der har henvist den pågældende elev til det regionale undervisningstilbud efter forhandling med regionsrådet. Beslutning om ændring af det nærmere indhold af foranstaltningen træffes dog af regionsrådet efter forhandling med kommunalbestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 21, stk. 3.
Stk. 3. Beslutningerne efter stk. 1 og 2 træffes på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

Kapitel 3
Ordningen af den specialpædagogiske bistand
§ 8. Den specialpædagogiske bistand gives fortrinsvis som støtte i den almindelige klasse.
Stk. 2. Ved vurderingen af, om eleven skal have støtte i den almindelige klasse, jf. stk. 1, skal der lægges vægt på, om eleven kan have udbytte af undervisningen og kan deltage aktivt i det sociale fællesskab i den almindelige klasse.
Stk. 3. Henvisning til specialklasse eller specialskole forudsætter, at det vil være mest hensigtsmæssigt at undervise eleven i kortere eller længere tid i specialklasse eller specialskole.
§ 9. Specialpædagogisk bistand kan gives på følgende måder:
1) Eleven bevarer tilhørsforholdet til den almindelige klasse og deltager i den almindelige undervisning.
2) Elevens tilhørsforhold til den almindelige klasse ophører, idet hele undervisningen gives i en specialklasse, der er placeret på en almindelig folkeskole, på en specialskole eller på et regionalt undervisningstilbud.
3) Elevens har et tilhørsforhold til en specialklasse, men modtager også undervisning i en almindelig klasse.
§ 10. Undervisningen i specialklasser kan gives eleverne på et lavere klassetrin end nævnt i folkeskolelovens § 5, stk. 1-2, § 19 c, stk. 2, og § 19 d, stk. 2 og 4. Timeplanen for den enkelte specialklasse skal angive, i hvilket omfang undervisningen gives på et lavere klassetrin.
Stk. 2. For specialklasser kan der udarbejdes særlige læseplaner, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 3.
§ 11. På 8. og 9. klassetrin kan kommunalbestyrelsen fastsætte, at det obligatoriske emne »uddannelse og job« gives som et selvstændigt og obligatorisk fag.
Stk. 2. På 8.-10. klassetrin kan kommunalbestyrelsen fastsætte, at eleverne i en længere periode udsendes i arbejdspraktik i virksomheder. Elevernes undervisningstimetal kan eventuelt med deres og forældrenes samtykke i den pågældende periode nedsættes til en tredjedel af den for det pågældende klassetrin planlagte undervisningstid for samme periode. I 10. klasse kan undervisningen i dansk, matematik og engelsk ikke nedsættes til under en tredjedel af den planlagte undervisningstid for den samme periode. Undervisning, brobygning m.v. og arbejdspraktik i 10. klasse skal sammenlagt udgøre mindst 840 årlige undervisningstimer.
Stk. 3. På 10. klassetrin kan timetallet i dansk, matematik og engelsk i særlige tilfælde og med elevens og forældrenes samtykke have et omfang af indtil 540 årlige undervisningstimer. Elever, der har været fritaget for undervisning i engelsk igennem hele deres skoleforløb, kan i 10. klasse fritages for dette fag mod, at undervisningen i dansk og matematik får et omfang svarende til mindst 420 årlige undervisningstimer.

Kapitel 4
Særlige ordninger for enkelte elever
§ 12. Undervisningstiden for elever, der modtager specialundervisning, kan med forældrenes samtykke overstige det i folkeskolelovens § 14 b, stk. 2, 1. pkt., fastsatte loft over den højeste undervisningstid på 1.400 timer i et skoleår.
Stk. 2. En elev kan i ganske særlige tilfælde midlertidigt modtage al undervisning som enkeltmandsundervisning. Undervisningstiden kan i så fald i den pågældende periode nedsættes forholdsmæssigt i forhold til den i folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, fastsatte mindste samlede varighed. Det samme gælder det fastsatte mindste antal årlige undervisningstimer for 10. klasse på 840 undervisningstimer. Kommunalbestyrelsen skal uden ophør undersøge muligheden for at henvise eleven til et egnet tilbud på en almindelig folkeskole, en specialskole eller i et regionalt undervisningstilbud m.v.
Stk. 3. Undervisningstiden kan med forældrenes tilslutning nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning.
§ 13. Har en elev usædvanligt store vanskeligheder i et fag, således at det ikke skønnes hensigtsmæssigt at give eleven specialundervisning i faget, kan eleven med forældrenes samtykke fritages for undervisning i dette fag, dog ikke for så vidt angår dansk og matematik. Afgørelse herom træffes af skolens leder på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering. Eleven skal have anden undervisning i stedet for det pågældende fag.
Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende ved fritagelse for den obligatoriske brobygning m.v. i 10. klasse, jf. folkeskolelovens § 19 c, stk. 4, og for den obligatoriske selvvalgte opgave i 10. klasse, jf. folkeskolelovens § 19 c, stk. 5.
§ 14. Karaktergivning kan efter aftale med eleven og forældrene i et eller flere fag erstattes af en skriftlig udtalelse om elevens standpunkt. Udtalelsen skal for det enkelte fag udtrykke, i hvor høj grad eleven har nået de opstillede mål for undervisningen i faget.
Stk. 2. Hvis karaktergivning i medfør af stk. 1 erstattes af en skriftlig udtalelse, medtages denne på elevens bevis, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 9.
§ 15. Hvis elevens skolesituation giver anledning til alvorlig bekymring, kan skolens leder efter samråd med eleven og forældrene indstille eleven til en pædagogisk-psykologisk vurdering, selv om eleven ikke kan anses for at have behov for specialpædagogisk bistand.
Stk. 2. Forældrene kan anmode skolens leder om en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn, hvis de finder, at der er behov herfor. Hvis skolens leder afslår forældrenes anmodning, skal afslaget meddeles skriftligt.

Kapitel 5
Andre regler
§ 16. Flytter en elev, der får specialpædagogisk bistand til en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at kommunalbestyrelsen i den anden kommune snarest og senest inden 4 uger fra flytningen underrettes. Underretningen skal indeholde en rapport over den gennemførte specialpædagogiske bistand. Kommunalbestyrelsen i den tilflyttende kommune skal tage kontakt med elevens forældre med henblik på fortsat bistand.
§ 17. Specialpædagogisk bistand varetages af lærere eller andet undervisende personale, jf. folkeskolelovens kapitel 4, som gennem særlig uddannelse eller på anden måde har kvalificeret sig til opgaven.

Kapitel 6
Københavns Kommune
§ 18. De i § 3, stk. 1, 3. pkt., § 6, stk. 2, og § 7, stk. 2, 2. pkt., fastsatte bestemmelser om de regionale undervisningstilbud gælder tilsvarende for de af Borgerrepæsentationen drevne landsdelsdækkende undervisningstilbud Børneklinikken og Skolen på Kastelsvej, jf. folkeskolelovens § 48 a.

Kapitel 7
Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO)
§ 19. I forbindelse med den pædagogisk-psykologiske vurdering skal pædagogisk-psykologisk rådgivning tage stilling til,
1) om der er behov for at indhente specialrådgivning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) og
2) om der er behov for at indhente bistand til udredningen fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO).
Stk. 2. Beslutningen om at inddrage den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) efter stk. 1 træffes efter samråd med forældrene.
Stk. 3. Hvis forældrene anmoder om vejledende specialrådgivning og/eller bistand til udredningen fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), og pædagogisk-psykologisk rådgivning afslår dette, skal det fremgå af udtalelsen til skolens leder i henhold til § 3, stk. 4, og være ledsaget af en begrundelse for afslaget. Det samme gælder udtalelserne til henholdsvis skolens leder, kommunalbestyrelsen eller regionsrådet i henhold til § 7 om fortsættelse, ændring eller ophør af den specialpædagogiske bistand.

Kapitel 8
Indsendelse af klage til Klagenævnet for Specialundervisning
§ 20. Hvis en klage ikke er indgivet inden for klagefristen på 4 uger, skal myndigheden straks sende klagen til klagenævnet med angivelse af, at klagefristen ikke er overholdt.
Stk. 2. Hvis forældrene indgiver klagen direkte til klagenævnet, skal klagenævnet straks sende klagen videre til den myndighed, der har truffet afgørelsen med anmodning om genvurdering, medmindre klagefristen på 4 uger ikke er overholdt.
§ 21. Genvurdering skal foretages inden 4 uger efter, at myndigheden har modtaget klagen.
Stk. 2. Hvis myndigheden ikke kan foretage genvurderingen inden 4 uger, fordi der skal skaffes yderligere oplysninger, vurderinger og lignende, skal forældrene have underretning herom og om, hvornår genvurderingen kan forventes færdigbehandlet.
§ 22. Hvis myndigheden efter genvurderingen giver forældrene helt eller delvis medhold, sendes en ny afgørelse til forældrene.
Stk. 2. Hvis myndigheden kun delvis kan give forældrene medhold, skal forældrene inden 4 uger fra afgørelsens modtagelse meddele, om de fastholder klagen. Hvis forældrene fastholder klagen, skal myndigheden sende klagen og genvurderingen til klagenævnet inden 2 uger efter modtagelsen. Myndigheden orienterer samtidig forældrene om sagens fremsendelse til klagenævnet.
Stk. 3. Hvis myndigheden vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes klagen og genvurderingen med en begrundelse til klagenævnet. Myndigheden orienterer samtidig forældrene om sagens fremsendelse til klagenævnet.
Stk. 4. Samtidig med, at klagen sendes til klagenævnet, jf. stk. 2 og 3, sender myndigheden følgende dokumenter til klagenævnet:
1) Den oprindelige afgørelse, som forældrene har klaget over.
2) Aktuelle skoleudtalelse og elevplaner.
3) En beskrivelse af det tilbudte undervisningstilbud, der klages over.
4) Den pædagogisk-psykologisk vurdering med forslag til den nærmere ordning af den specialpædagogiske bistand.
5) Relevante faglige udtalelser om eleven fra andre sagkyndige, herunder eventuelt en udtalelse fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO).
6) Relevante mødereferater mellem forældrene, skolen, kommunen m.fl.

Kapitel 9
Ikrafttræden
§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2014.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 380 af 28. april 2012 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ophæves.
Undervisningsministeriet, den 20. juni 2014
Christine Antorini


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 03:11.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension