K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 05-03-2021, 15:27   #71
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.495
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Højere pensionsalder forlænger din arbejdsskadeerstatning

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...brev&utm_term=

Folkepensionsalderen er blevet forhøjet. Det betyder ikke kun flere års arbejde, men også at tusindvis af danskere skal have deres månedlige arbejdsskadeerstatninger forlænget eller får et ekstra engangsbeløb udbetalt.


Måske var du blandt dem, der ærgrede sig over, at din folkepensionsalder ved årsskiftet blev hævet fra 68 år til 69 år. Men måske du også er blandt dem, som netop derfor får din arbejdsskadeerstatning forlænget.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, AES, oplyser nemlig, https://www.aes.dk/presse-og-nyheder...deerstatninger at omkring 7.000 danskere, som har fået erstatning for en arbejdsskade frem til pensionsalderen, vil få denne udbetaling forlænget et år - altså frem til den nye pensionsalder - ligesom nogen vil få udbetalt et ekstra engangsbeløb.

Hvor mange af FOAs medlemmer, det får betydning for, er dog svært at sætte et præcist tal på. Men hos både AES og FOA selv er man overbevist om, at der er medlemmer blandt de 7.000.

“Der er helt sikkert nogen, som ud af det blå vil få en ekstra check ind af brevsprækken. Og det er er trods alt en fin overraskelse, selvom det er en helt naturlig ændring,” siger Anne Signora Toft, som er advokat i FOA.

Det skal der til
For at få sin arbejdskadeerstatning forlænget, skal ens folkepensionsalder først og fremmest have ændret sig. Det har den, hvis man er født i 1967 eller senere. Derudover skal man have været udsat for en arbejdsulykke efter 1. januar 2004 eller have anmeldt en erhvervssygdom efter 1. januar 2005.

Sidst, men ikke mindst, skal man have modtaget en afgørelse fra AES, eller det tidligere Arbejdsskadestyrelsen, der giver ret til at få udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne - enten i form af et fast månedligt beløb eller et engangsbeløb.

“Det kan altså både være folk, som er røget helt ud af arbejdsmarkedet og har fået en høj erstatning. Men det kan også være folk, som stadig er på arbejdsmarkedet. For eksempel kan man have fået en varig nedsættelse på 20 procent, så man kun kan arbejde 30 timer om ugen, men så bliver kompenseret for de timer, man ikke kan arbejde. Og hvis den erstatning er endelig - altså varer indtil pensionsalderen - så bliver den også forlænget,” forklarer Anne Signora Toft.

Har du ret til at få din arbejdsskadeerstatning forlænget, skal du ikke gøre andet end at læne dig tilbage og vente. Du vil modtage et orienteringsbrev, hvorefter pengene automatisk vil blive udbetalt til dig, som de plejer.

Udgifter til behandling forlænges
Også personer, som i forbindelse med en arbejdsskade har fået erstatning for permanente udgifter til hjælpemidler eller behandlinger frem til pensionsalderen, kan få denne erstatning forlænget et år.

“Det kan for eksempel være erstatning til at dække udgifter til hormoncremer mod håndeksem eller en turbuhaler til astma. Betingelsen for at have fået erstatningen i første omgang er, at behandlingen skal være helbredende - modsat eksempelvis fysioterapi, som er lindrende,” forklarer Anne Signora Toft.

For at få forlænget denne type erstatning gælder samme regel om fødselsdato. Derudover skal man skal have modtaget et engangsbeløb fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som erstatning for behandlinger eller hjælpemidler.

Udbetalingen sker i dette tilfælde dog ikke af sig selv. Har du ret til forlængelse, skal du derfor selv kontakte din arbejdsgivers forsikringsselskab eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-03-2021, 21:46   #72
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.495
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Større erstatning til borgere med arbejdsskader

Fagforeninger jubler: Større erstatning til borgere med arbejdsskader

Principiel landsretsdom gør det dyrere for forsikringsselskaber at anke tilkendte erstatninger til lønmodtager med arbejdsskader - og forhøjer erstatningen i et stort antal afgjorte sager


https://piopio.dk/fagforeninger-jubl...-arbejdsskader

Tusindvis af arbejdsskadesager bliver nu revurderet og genoptaget, fordi forsikringsselskaberne har betalt for lidt i renter til de skaderamte lønmodtagere.
Det er konsekvensen af ny og principiel landsretsdom, der, med ét hug, fordobler det rentebeløb, den skaderamte lønmodtager har krav på, når forsikringsselskabet vælger at forlænge sagen yderligere ved at anke afgørelsen.

Her bliver der automatisk tilskrevet renter på erstatningsbeløbet i den tid, der går, ind til ankesagen er endeligt afgjort.

HK går på jagt
Hidtil har både Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen) og forsikringsselskaberne tolket reglerne sådan, at der alene skulle betales renter af nettoerstatningen; nemlig det beløb, der er tilbage, når lønmodtageren hár betalt skat af sin erstatning.

Men den praksis blev skudt effektivt ned af Vestre Landsret tidligere på måneden: Nu skal forsikringsselskaberne betale renter af det fulde erstatningsbeløb, inden lønmodtageren har betalt skatten.

"Det er en dom, vi er meget glade for, det er sådan man beregner renter i andre sager, og det kan ikke være rigtigt, at forsikringsselskaberne kan slippe så billigt, når de anker en sag, der i forvejen har været mange år undervejs i systemet", siger Martin Rasmussen, næstformand i HK Danmark, der har ført og vundet sagen.

På baggrund af dommen vil HK Danmark nu få på jagt efter allerede afgjorte sager, hvor lønmodtagerne har fået en forkert rentebetaling.

Det vil formentlig betyde, at mindst 1.000 sager skal have en ny behandling, og det er alene i HK Danmark.

Ifølge Martin Rasmussen vil andre fagforbund også gennemgå arkiverne for at finde de sager, hvor erstatningen er for lav.

Anker til Højesteret
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) har meddelt, at det nu er besluttet at anke dommen til Højesteret, og at AES af samme grund ikke har yderligere kommentarer.

Omkring 8000 lønmodtagere fik sidste år tilkendt en arbejdsskadeerstatning med et konstateret erhvervsevnetab på mindst 15 procent.

Næsten 2000 sager blev anket, godt 1.100 af dem blev anket af forsikringsselskaber, viser AES’ statistikker.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-05-2021, 18:38   #73
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.495
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Du skal vide, at en arbejdsskade er en.........

......... juridisk kamp, for din fremtidige sociale og økonomiske fremtid.

Derfor skal du være bevidst om, at du er i kamp med dine juridiske modstandere.

At overlade din arbejdsskade til advokater og/eller fagforeninger er IKKE er en garanti fo,r at du bare kan læne dig tilbage og slappe af.

Du skal selv følge med og forstå det meste, trods din situation.

Som minimum bør du have din familie eller venner med, som ønsker at hjælpe dig, hvis dit overskud ikke er eksisterende. Sideløbende med fagforening og/eller advokater.


https://www.tv2nord.dk/nordjylland/f...hjMqaCq1f7h-ZM

Fandt 30 fejl i arbejdsskadesag: Allan har fået godkendt 1,6 millioner mere i erstatning
53-årige Allan Krogh fra Storvorde kæmper nu på 10. år for at få en retfærdig afslutning på sin arbejdsskadesag. Det gør han, fordi han bliver ved med at finde fejl i sagsbehandlingen. Fejl der indtil nu har givet ham godt 1.6 millioner kroner mere i erstatning.

Ifølge Allan Krogh selv, ligner hans kontor et bombenedslag, men det skal man ikke lade sig narre af. Allan Krogh har i sjælden grad styr på sin sag og de tusinder af bilag, som nu fylder hele hans kontor.

- Selv om det ikke ser sådan ud, har jeg styr på det her. Jeg kan finde stort set alle de bilag, jeg skal bruge i løbet af fem minutter ved at bladre mine mapper igennem, siger Allan Krogh, der nu på 10. år kæmper for at få den rigtige afgørelse i sin arbejdsskadesag.

Gør det ikke for pengenes skyld
TV2 Nord fortalte første gang om Allan Kroghs kamp for godt et år siden. Dengang havde han fået medhold i 25 klager over fejl i sin sag og godt en million kroner mere i erstatning for flere arbejdsskader. Siden har han fået ret i yderligere 5 klager.

- Jeg gør ikke det her for pengenes skyld, for hvis jeg ikke havde fået medhold i mine klager, kunne det ligeså godt have kostet mig penge. Men der har jeg bare valgt at sige, at det er der ikke noget at gøre ved. Jeg vil bare have den rigtige afgørelse. Siden december måned har jeg fået tilkendt over en halv million kroner, som jeg altså har haft ret til, men ikke havde fået, siger Allan Krogh.

Marianne Fruensgaard er advokat for Allan Krogh. Hun er imponeret over sin klients vilje til at kæmpe sin sag og evne til at spotte de mange fejl.

- Allan har en evne til at grave sig ned i nogle detaljer og se et overblik over det og få andre til at indse, at han har ret. Han har helt sikkert opnået accept af, at der er begået rigtig mange fejl i hans sag, både fra myndighedernes side men også fra de forsikringsselskaber, der har været involveret. Fejl han har kunne påvise og dokumentere, og så er det lykkedes ham at få medhold, siger Marianne Fruensgaard, Advokat ved Hjulmand/Kaptain.

For Allan Krogh er de mange sejre i hans sag selvfølgelig et skulderklap, men de har omvendt ikke være uden omkostninger. 10 års insisterende vedholdenhed har kostet mange timer ved skrivebordet og søvnløse nætter.

- Det er da tilfredsstillende at få ret, men på en måde også irriterende, for jeg ville da hellere havde fået ret dengang jeg kom til skade, i stedet for at skulle vente næsten 10 år, siger Allan Krogh.

- Ingen kan finde ud af sagerne
Det var en voldsom, men banal arbejdsulykke, der kastede Allan Krogh ud i en marathonkamp mod en række statslige styrelse og private forsikringsselskaber. Han kom til skade på sin egen virksomhed med en stor maskinhøvl, som ud over at kappe flere fingre også gav ham skader på ryg og knæ. Episoden var så voldsom, at han også har fået anerkendt posttraumatisk stress. Det går hurtigt op for Allan, at der sker flere fejl i hans sag, da erstatningen skal gøres op.

- Jeg mener faktisk slet ikke, at min sag er så kompliceret. Man kunne havde afgjort den nemt, hvis man havde gjort det rigtigt fra starten. Men sagen bliver netop kompliceret, når man laver så mange fejl, og ikke vil stå ved dem. Det har været en drivkraft for mig, at systemet grundlæggende er blevet idiotisk, fordi ingen kan finde ud af sagerne længere, siger Allan Krogh.

Egentlig burde Allan Krogh slet ikke være tovholder på sin egen sag. Han har allerede for 8-9 år siden fået både psykologer og psykiateres ord for, at han har brug for ro og en afslutning og afklaring på sin arbejdsskade. Men han kan netop ikke få ro, hvis han føler sig uretfærdigt behandlet:

- Man kan sammenligne det med at have et skakparti kørende i hovedet hele tiden. Det betyder til gengæld, at jeg nu ofte er forberedt på, at der kan komme mærkelige afslag og begrundelser. Der har jeg i forvejen lært mig at analysere deres svar og finde selvmodsigelser, som jeg så stiller nye spørgsmål til. Det rumsterer konstant, siger Allan Krogh

Sagen er langt fra afsluttet
Det konservative folketingsmedlem Per Larsen har fulgt Allan Kroghs sag, og han mener den bør få konsekvenser.

- Jeg er rystet over, at der tale om 30 fejl i en enkelt sag om en arbejdsskade. Kun fordi Allan er så ihærdig og skarp har han fået den erstatning, som han var berettiget til. Det rokker bestemt ved min tillid til systemet, der helt åbenbart er blevet så kompliceret, at de fleste almindelige mennesker ikke har en chance for at finde ud af det. Vi skal kunne have tillid til de afgørelser, der bliver truffet i arbejdsskadesager, og som forsikringsselskaberne skal bruge til at beregne den korrekte erstatning. Derfor vil jeg rejse sagen overfor beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, siger Per Larsen.

Selv om Allan Kroghs utrættelige kamp nu kører på 10. år gør han sig ingen illusioner om, at den snart er afsluttet. Tvært imod har han åbnet flere nye fronter, hvor han mener, at der er begået flere fejl i hans sag.

- Sammen med min advokat Marianne Fruensgaard er jeg ved at forberede en stævning af Ankestyrelsen, fordi den ikke har anerkendt den lønsum, som Skat ellers havde fastsat. Derudover mener jeg, der er sket fejl i min udbetaling i et spørgsmål om forhøjet pensionsalder og AM-bidrag, og så er jeg i god dialog med forsikringsselskaberne, som har accepteret at se på tre afgørelser på ny. Det kan tage fem år eller ti år mere. Det er der ikke noget at gøre ved. Det må tage den tid det tager, siger Allan Krogh.

Hilsen Peter 2 x arbejdsskader, ført alene uden advokat.


Bilag

Allan har taget kampen op mod systemet 25 gange - og vundet hver gang

https://www.tv2nord.dk/aalborg/allan...ndet-hver-gang
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-06-2021, 08:37   #74
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.495
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Forsikring imod arbejdsskader er en del af din løn.

Derfor skal du betragte en anmeldelse af en mulig arbejdsskade, en mulig kamp for dit fremtidige sociale og økonomiske liv.

Derfor skal du kende reglerne, ellers kan det gå dig og din familie ganske forfærdeligt.

En arbejdsskade skal meldes hurtigst muligt og hvis ingen andre vil, sikkerhedsrepræsentant, leder, fagforening, lægerne SKAL du selv anmelde di skade, som en mulig arbejdsskade.


https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...brev&utm_term=

Jobbet gjorde Mette invalid: Ankestyrelsen har efter 9 år fjernet hendes erstatning

Som 20-årig fik Mette Jensen en diskusprolaps efter et løft af en borger. I dag er hun førtidspensionist og bundet til sengen det meste af dagen. Ankestyrelsen har efter ni års sagsbehandling omgjort sine egne afgørelser om erstatning. Styrelsen mener alligevel ikke, hun har en arbejdsskade.


Knæk, sagde det. Ikke særlig højt, men lidt ligesom når man knækker fingre. Lyden kom fra Mette Jensens lænd, mens hun sad på hug på et badeværelse på et plejecenter i Aarhus i 2011. Hun var 20 år, og via et vikarbureau var hun ansat på plejecentret. Foran hende lå en benamputeret borger, som var faldet ned fra toilettet. Mette og kollegerne fik borgeren op igen, og knækket fra ryggen, som kun gjorde lidt ondt, tænkte Mette ikke videre over den dag. Det var nok ikke noget.

Men knækket viste sig at ændre Mettes liv. I dag er hun 29 år, mor til to og førtidspensionist. Når hun står op om morgenen, får hun sendt sine drenge på tre og seks år afsted og tager hjem igen. Hjem i seng. Tiden, indtil børnene skal hentes, bruger hun liggende i en medicindøs for at lade op til at være mor igen. Metadonen gør hende fraværende og sløv, men den tager kun toppen af de smerter, hun har kæmpet efter den dag på toilettet, hvor det lille knæk fra ryggen lød.

”Hver dag er en mandag for mig. Alle dage er ens,” fortæller Mette om sin hverdag.

Hypersensitive nerver
Tilbage i 2011 gik der et par dage efter knækket fra ryggen, før Mette fik voldsomme smerter. Et halvt år frem lå hun bundet til sengen, og det meste af hendes hukommelse fra den tid er sløret på grund af smerter og stærk medicin. Mette blev sendt frem og tilbage mellem sin læge og fysioterapeut, som mente, at der måtte være noget galt med hendes muskler.

Efter mange undersøgelser fandt de ud af, at hun havde en diskusprolaps i lænden. Men det var for sent. Diskusprolapsen skulle have været behandlet, længe før den blev opdaget. Fordi hun ikke fik behandling i tide dengang, er hendes nerver i dag hypersensitive.

”Det vil sige, at hvis bare man kører en hånd hen over min lænd, føles det, som om nogen stikker en kniv ind i ryggen på mig,” siger Mette.

Efter diagnosen prøvede Mette alle former for behandling. Akupunktur, varmvandsbehandling, stødbehandling. Intet hjalp hende. Smerterne var stadig ulidelige, så for at aflaste ryggen blev hun opereret. Først en gang og så en gang mere. I dag har hun to afstivende stålplader på hver sin side af rygsøjlen, som er forbundet med skruer.

”Nu er jeg 100 procent stivgjort, så jeg kan ikke bruge den nederste del af min ryg. Jeg kan ikke bukke mig, løfte noget, skifte skraldeposen eller binde snørebånd. Jeg kan hverken stå eller sidde særlig lang tid ad gangen,” siger Mette.

Drømmen om et etplanshus

Selvom Mette bruger det meste af sin tid i sengen i rækkehuset i Malling, sover hun ikke meget. Heller ikke om natten. Smerterne holder hende vågen, og på de bedste nætter får hun tre timers afbrudt søvn. Den manglende søvn har resulteret i, at hun nu har udviklet narkolepsi – en sygdom, hvor hun pludselig, uden at kroppen advarer hende, kan falde i søvn. Derfor kan hun ikke køre bil eller være sammen med sine børn, uden nogen er der til at holde hende vågen.

Huset, som Mette, manden Chris og deres to drenge bor i, har to etager, hvor drengene har værelse ovenpå. Men det er sjældent, Mette kommer derop. Og når hun gør, går der et par timer, før hun kan komme ned igen. Det koster hende både for mange smerter og kræfter at gå på trapper.

Derfor har familien længe drømt om at flytte i et etplanshus, hvor Mette kan bevæge sig frit. Og den drøm så ud til at være indenfor rækkevidde, da Mette i 2012 fik tilkendt en stor erstatning for løfteulykken på toilettet. Men mange år senere blev Ankestyrelsen uenig med sig selv.

Ni års sagsbehandling
Lige så længe, som Mette har været plaget af smerter, har hun kæmpet en kamp for at få afgjort sin arbejdsskadesag. Ventetiden har været dræbende og forløbet forvirrende. Først blev rygskaden anerkendt som en arbejdsskade i 2012 af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Mette fik medhold i, at ryggenerne kom fra knækket på toilettet.

Herefter fulgte så syv års tovtrækkeri mellem Aarhus Kommune, Ankestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om méngrad og tab af erhvervsevne. Afgørelser blev omstødt og anket. Méngraden justeret. Ad to omgange behandlede Ankestyrelsen Mettes sag. På intet tidspunkt betvivlede styrelsen, at der var tale om en arbejdsskade, og begge gange forhøjede de den erstatning, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde tilkendt hende. Omtrent 19.000 kroner om måneden udover sin førtidspension kunne Mette have fået for sin tabte erhvervsevne. Men det beløb nåede hun aldrig op på. Hun modtog hver måned et lavere beløb som løbende erstatning, indtil der en forårsdag i 2019 dumpede en mail ind i Mettes e-Boks.

Ankestyrelsen havde pludselig omgjort sine egne to afgørelser. De ryggener, der hver dag binder Mette til sengen, kunne styrelsen nu alligevel ikke anerkende som en arbejdsskade. De mener ikke, at det kan dokumenteres, at Mette overhovedet kom til skade den sommerdag i 2011. Derfor blev hendes løbende erstatning trukket tilbage, og hun er tilbage til alene at modtage førtidspension.

”Tæppet blev bare rykket væk under mig,” fortæller Mette, og sammen med erstatningen røg drømmen om at flytte i et etplanshus uden trapper.

Kan ikke genkende udlægning

Sagsbehandlingen af Mettes arbejdsskade har været under al kritik, mener hun. Udover at den har strakt sig over så mange år, er sygdomsforløbet udlagt i strid med virkeligheden i de lægerklæringer, der lægger til grund for Ankestyrelsens seneste afgørelse, mener Mette.

For eksempel i den seneste afgørelse, hvor Ankestyrelsen konkluderer, at hun ikke har en arbejdsskade. Her argumenterer styrelsen med, at Mette skulle have haft rygproblemer inden ulykken skete, da hun havde været til lægen med ryggener. Men Mette kan slet ikke genkende udlægningen, som Ankestyrelse er i besiddelse af. Hun har været til lægen med myoser og muskelspændinger i skuldrene, fortæller hun, og her fik hun at vide, at hun burde få professionel massage.

”Om det er myoser eller muskelspændinger, er lidt lige meget, for det er jo i hvert fald ikke en diskusprolaps. Jeg har altid været glad og aktiv og har passet mit arbejde,” siger hun.

Desuden lægger Ankestyrelsen i sin afgørelse også vægt på, at hun først anmelder arbejdsskaden i november, hvor ulykken var sket i juni.

”Men når man er 20 år gammel, tænker man ikke, at et knæk fra ryggen er en arbejdsskade, der gør, at man aldrig kommer til at arbejde igen,” siger Mette.

Styrelsen argumenterer også med, at et biluheld, Mette var involveret i efter ulykken, skulle have forværret hendes ryggener. Men ifølge Mette har hun både skadestuens og lægens ord for, at det ikke er tilfældet. Desuden siger Mette, at hun ikke vil kalde det et biluheld, da det var en bagvedkørende, der uden fart på puffede ind i hende, mens de holdt for rødt.

Ankestyrelsen har ikke ønsket at kommentere på sagen.


”Er du godt klar over, at du ikke må holde her?”

Både fra systemet i sin kamp for at få anerkendt sin arbejdsskade og blandt venner og bekendte har Mette mødt skepsis. Hvordan kan et ungt, raskt menneske blive så invalideret af et lille knæk i ryggen? Mon ikke snart det går over?

Fordi Mette er ung og ikke ser syg ud, har folk svært ved at forstå hendes alvorlige situation. Det gælder også fremmede mennesker. Når hun handler i supermarkedet og parkerer på handicapparkeringen, bliver hun ofte mødt med kommentarer fra andre handlende såsom: ’Er du godt klar over, at du ikke må holde her?’ og ’så kan man da se, hvordan de unge snyder nu til dags’. Andre sukker bare og ryster på hovedet.

”Jeg har flere gange parkeret længere væk fra indgangen og bidt smerterne i mig, bare for at kunne blive fri for alle de nedladende bemærkninger,” fortæller Mette.

”For det gør lige ondt hver gang, og jeg har tit slet ikke lyst til at komme udenfor,” siger hun.

Også fra personer i familien og blandt venner kan Mette blive mødt med kommentarer og spørgsmål. Nogle velmenende om, at det nok snart går over. Andre mere uforstående.

”Men jeg har ikke magtet at svare igen og forsvare mig. Jeg har prøvet at være stædig og gemme smerterne væk. Udadtil får jeg det til at ligne, at jeg har det fint nok. Jeg vil helst ikke have, at folk ser mig i den her tilstand, for det er ikke sådan, de husker mig. De fleste ser mig som en frisk og glad person, og det har jeg ikke lyst til at lave om på ved at vise, at jeg er skrøbelig. Så jeg prøver at skjule det,” fortæller Mette.

Førtidspensionist som 25-årig
Ligesom omverdenen har Mette også selv haft svært ved at rumme sin situation. Derfor har det været udfordrende at skulle vinke farvel til arbejdslivet i så tidlig en alder. Mette har ad flere omgange forsøgt sig med forskellige skoleforløb og uddannelser for at kunne blive på arbejdsmarkedet, men små praktikaliteter har spændt ben for hende.

Busturen fra familiens hus i Malling til uddannelsesstederne i Aarhus, som normalt tager omkring 25 minutter, tager Mette flere timer, fordi hun er nødt til at stå af bussen adskillige gange for at få en pause til ryggen. At skifte klasselokale på tværs af etager i løbet af skoledagen gør, at hun ikke kan få sin specialstol med. Og bare det at slæbe rundt på skoletasken giver Mette så mange smerter, at hun til sidst måtte kaste håndklædet i ringen.

På et rehabiliteringsmøde med kommunen i 2016 fik Mette derfor at vide, at hun aldrig ville komme tilbage på arbejdsmarkedet, og at der ikke var andre muligheder end at komme på en førtidspension. Mette var 25 år gammel.

”Det har været rigtig svær at accepteret, og det er det også stadig,” siger hun.

Mette håber, at hun i det omfang, det er muligt, en dag får en hverdag igen, hvor hun kommer ud af sengen og får kontakt til andre mennesker. Og så håber hun, at hun kan få tilkendt den erstatning, hun oprindeligt fik, så hun, Chris og drengene kan købe et etplanshus, der ikke begrænser hende.

FOA: Helt, helt urimeligt

Til november i år skal Mettes sag for retten i Aarhus. Ved sin side har Mette sin advokat fra FOA, og de kæmper for at få Ankestyrelsen til at genbehandle sin seneste afgørelse.

Formand i FOA Århus, Inge Jensen Pedersen, forklarer, at den her sag skiller sig ud fra andre arbejdsskadesager, fordi sagsbehandlingen er trukket i langdrag. Og det er helt urimeligt, mener hun.

”Der er et alt for stort tidsspænd, fra sagen bliver anmeldt, til hun får en afgørelse. Det er helt, helt urimeligt at aftvinge medlemmet at huske detaljeret, hvad der er sket så mange år tilbage. Det ene øjeblik er man sikret, ni år senere kan man få at vide, at nej, det var man så ikke alligevel. Der er jo noget galt med systemet, når det er sådan her,” siger Inge Jensen Pedersen.

”Hun skal have en ordentlig afslutning."


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-06-2021, 19:26   #75
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.495
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ankestyrelsens principmeddelelse 7-21 om arbejdsskade - anmeldelsesfrist - fristens u

Anmeldelsesfrist - fristens udløb

Principafgørelse 7-21 "Gældende"

https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20210927025

Principmeddelelsen fastslår

Arbejdsgiver har pligt til at anmelde en arbejdsskade. Hvis arbejdsgiver ikke anmelder arbejdsskaden, har tilskadekomne eller dennes efterladte selv mulighed for at anmelde arbejdsskaden.

Tilskadekomne skal anmelde arbejdsskaden inden for en frist på 1 år fra arbejdsskadens indtræden.

For ulykker bliver fristen regnet fra ulykkesdatoen. For erhvervssygdomme bliver fristen regnet fra det tidspunkt, hvor tilskadekomne eller de efterladte har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget.

Denne principmeddelelse handler om, hvornår på døgnet fristen udløber for tilskadekomnes anmeldelse af en arbejdsskade.

Fysisk post

Tilskadekomnes frist for at anmelde en arbejdsskade udløber ved kontortids ophør, hvis tilskadekomne har sendt anmeldelsen med fysisk post.

Digital post

Tilskadekomnes frist for at anmelde en arbejdsskade udløber ved døgnets udløb (kl. 23.59), hvis tilskadekomne har sendt anmeldelsen digitalt.

De konkrete sager

I sag nr. 1 var et ulykkestilfælde den 23. april 1997 anmeldt til forsikringsselskabet den 23. april 1998. Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) vurderede, at sagen var for sent anmeldt, fordi anmeldelsen for at være rettidig skulle have fundet sted inden den 23. april året efter skadens indtræden.

Ankestyrelsen vurderede, at det anmeldte ulykkestilfælde den 23. april 1997 var anmeldt inden for 1 år efter arbejdsskadens indtræden, da anmeldelsen var modtaget i forsikringsselskabet den 23. april 1998. Tilskadekomne havde sendt anmeldelsen med fysisk post.

Ankestyrelsen fandt, at fristen i tilskadekomnes sag udløb på årsdagen fra skadens indtræden, dvs. den 23. april 1998 ved kontortids ophør.

I sag nr. 2 var en ulykke den 26. januar 2017 blevet anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring den 26. januar 2018 kl. 20:44 pr. mail.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede, at sagen var anmeldt for sent.

Ankestyrelsen vurderede, at, at anmeldelsen var indgivet rettidigt.


Vi lagde vægt på, at borgeren havde anmeldt arbejdsskaden på mail på årsdagen for ulykken. Fristen udløb derfor først kl. 23.59.


phhmw

Som du kan læse, drejer det sig om juristeri hvor man tæller SEKUNDER.

Derfor skal du kende reglerne 100% eller kan du løbe ind i store problemer og tabe retten til et godt socialt og økonomisk liv.

Valget er dit.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 18:12.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2021, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension