K10 - Flexjob & Førtidspension
 
Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang sygedagpenge/kontanthjælp dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 07-11-2019, 15:24   #1
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.495
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvem kan egentlig raskmelde mig? Sygedagpengeloven

phhmw

Mange syge har oplevet at ens Jobkonsulent har raskmeldt dig. Endda før de første 22 uger er slut.

Ikke lægefagligt med i forhold til Sygedagpengeloven og de 7 forlængelse mulighederne

Personligt har jeg altid oplyst at Jobkonsulenten raskmelder dig, ikke lægefagligt, men i forhold til Sygedagpengeloven.

Sygedagpengestop:

http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

Hvem kan egentlig raskmelde mig?

https://www.3f.dk/horsens/aktuelt/ny...SD-AqM-mrCPNA0

I fagforeningen oplever vi jævnligt, at vores sygemeldte medlemmer kan være i tvivl om hvem der egentlig kan tage stilling til om de skal raskmeldes, fordi det vurderes at medlemmet igen er klar til at arbejde eller stå til rådighed for arbejde.

Beslutningen om raskmelding er det alene din læge eller dig selv, som kan beslutte.

Det betyder, at et jobcenter ikke har bemyndigelse til at vurdere og beslutte om du skal raskmeldes. Jobcentrene kan alene tage stilling til, hvorvidt du har ret til sygedagpenge.

Jobcenteret skal altså vurdere og beslutte om du opfylder betingelserne i sygedagpengeloven og dermed er berettiget til at modtage sygedagpenge – hvis du opfylder betingelserne, er det også jobcenteret der løbende vurderer om du fortsat er fuldt uarbejdsdygtighed mv.

Hvis et jobcenter skønner, at du ikke længere er fuldt uarbejdsdygtig og dermed heller ikke berettiget til sygedagpenge, så er det ikke det samme som at sige, at du er raskmeldt. Hvis et jobcenter vil fratage dig retten til sygedagpenge, så skal du partshøres i sagen før dine sygedagpenge ophører, ligesom alle relevante oplysninger fra egen læge, sygehus mv. skal inddrages i vurderingen inden jobcenteret træffer en endelig afgørelse.

Beslutter et jobcenter at fratage dig retten til sygedagpenge skal du modtage deres afgørelse herom skriftligt og med en medfølgende klagevejledning, så du kan klage over jobcenterets afgørelse hvis du er uenig i den. - Et jobcenter har således ikke nogen lovhjemmel til at bede en borger om selv at raskmelde sig.

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-08-2020, 09:25   #2
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.495
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvem kan egentlig raskmelde mig?

https://www2.3f.dk/horsens/aktuelt/n...-raskmelde-mig

Gammel 09-08-2020, 12:07   #3
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.495
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Sygedagpengestop. Dagpengestop

https://www.aquut.com/2019/04/12/arb...fjSkspmrWNrmUg

Stor tak til Mikael Hertig

Jura om kommuners stop for dagpenge

Forlængelse eller ophør af sygedagpenge?

Under igangværende arbejdsskadesag i AES

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 01-09-2020, 19:59   #4
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.495
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
"Hvem kan raskmelde en syg borger? Mogens Rerup

Beslutningen om raskmelding er det alene din læge eller dig selv, som kan beslutte.

Det betyder, at et jobcenter ikke har bemyndigelse til at vurdere og beslutte om du skal raskmeldes. Jobcentrene kan alene tage stilling til, hvorvidt du har ret til sygedagpenge.

Jobcenteret skal altså vurdere og beslutte om du opfylder betingelserne i sygedagpengeloven og dermed er berettiget til at modtage sygedagpenge – hvis du opfylder betingelserne, er det også jobcenteret der løbende vurderer om du fortsat er fuldt uarbejdsdygtighed mv.

Hvis et jobcenter skønner, at du ikke længere er fuldt uarbejdsdygtig og dermed heller ikke berettiget til sygedagpenge," så er det ikke det samme som at sige, at du er raskmeldt. Hvis et jobcenter vil fratage dig retten til sygedagpenge, så skal du partshøres i sagen før dine sygedagpenge ophører, ligesom alle relevante oplysninger fra egen læge, sygehus mv. skal inddrages i vurderingen inden jobcenteret træffer en endelig afgørelse.

Beslutter et jobcenter at fratage dig retten til sygedagpenge skal du modtage deres afgørelse herom skriftligt og med en medfølgende klagevejledning, så du kan klage over jobcenterets afgørelse hvis du er uenig i den. - Et jobcenter har således ikke nogen lovhjemmel til at bede en borger om selv at raskmelde sig.”

Svar fra afd.leder Ea Olsen

"Kære Mogens

Tak for din mail
.
Det er helt korrekt, at Jobcentret ikke kan raskmelde nogen. Vi kan udelukkende foretage en vurdering af om pågældende er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og dermed har ret til at sygedagpenge.

Der hvor jeg oplever, at der kan opstå tvivl er, hvis vi ikke er omhyggelige nok med vores kommunikation og derfor kommer til at bruge ordet raskmelding.
Jeg har derfor brugt din mail og artiklen fra 3F som anledning til at drøfte netop dette på vores afdelingsmøde i går.

Det gav en god dialog, hvor jeg fik oplevelsen af, at mine medarbejdere er meget bevidste om dette. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er plads til forbedring i kommunikationen, men det holder vi løbende fokus på
."

Sygedagpengestop.

http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

Hilsen Peter

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-09-2020, 19:33   #5
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.495
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Sygemeldte presses i arbejde af Jobcenter

https://www.foa.dk/afdelinger/foa-kl...e-af-jobcenter

Aftale eller afgørelse?

Sygemeldte Pia følte sig endnu ikke rask, men Jobcentret pressede hende til at raskmelde sig.

Af: KLS-socialrådgiver Hans Hønborg

Det sker jævnligt, at Jobcentrene presser sygemeldte til at raskmelde sig - selv om de ikke føler sig raske. Det betyder, at sygedagpengene stopper – og at Jobcentret ofte afviser en klage, hvis du efterfølgende fortryder ”raskmeldingen”.
Tvunget til at raskmelde sig

Den situation havnede Pia i, da hun var til samtale på Jobcentret 15. august i år. Hun havde forinden været sygemeldt i ca. 4 måneder på grund af slidgigt i knæ og ryg - og var under sygemeldingen blevet fyret fra sit arbejde.

Sagsbehandleren sagde under samtalen, at Pia skulle raskmelde sig og melde sig ledig i Jobcentret, da hun ikke kunne få flere sygedagpenge. Pia kunne sagtens passe et arbejde, der ikke belastede ryg og knæ, mente sagsbehandleren.

Pia protesterede. Hun mente absolut ikke, at hun var rask nok til at passe et arbejde. Sagsbehandleren gentog blot sin påstand – og vejledte ikke Pia om sygedagpenge-reglerne.

Pia fik ikke noget valg, så hun måtte modstræbende acceptere en ’aftale’ om, at hun raskmeldte sig 2 dage senere.

Pia er ikke berettiget til dagpenge i A-kassen og får derfor nu kontanthjælp. KLS har hjulpet hende med en klage. Men foreløbig har Jobcentret afvist klagen med den begrundelse, at raskmeldingen var aftalt – og en aftale klager man jo ikke over. Vi har ikke givet op endnu og går videre med sagen.

Syg nok til at få sygedagpenge

Betingelsen for at få sygedagpenge er, at du er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Jobcentret afgør det ud fra en samlet vurdering af din sygdom og sygdommens indvirkning på din arbejdsevne.

Vurderingen af din uarbejdsdygtighed foretages i første omgang i forhold til dit arbejde umiddelbart før sygemeldingen, men efter 3 måneders sygefravær sker vurderingen ud fra hele dit uddannelses- og beskæftigelsesområde. Ved denne ”brede vurdering” af uarbejdsdygtigheden ser kommunen på, om du kan påtage dig andet arbejde end det, du havde før din sygemelding. Hvis du er ledig, vurderes uarbejdsdygtigheden ud fra det arbejdsområde, som du står til rådighed for.

Vurderer Jobcentret, at du ikke længere er uarbejdsdygtig, ophører sygedagpengene - uanset om du genoptager arbejdet eller raskmelder dig.

Det gælder også, når du får løn under sygdom, og sygedagpenge derfor udbetales som refusion til din arbejdsgiver.

Jobcentret kunne derfor med Sygedagpengeloven i hånden godt beslutte, at Pias sygedagpenge skulle ophøre, da hun efter Jobcentrets mening kunne passe et arbejde, der ikke var fysisk belastende. – Men Jobcentrets sagsbehandling var helt ude i skoven.

Jobcentret skal give en afgørelse

Jobcentret må ikke camouflere en afgørelse som en aftale – og slet ikke en afgørelse, der er til ugunst /ulempe for dig.

Sagsbehandleren skulle have vejledt Pia om sygedagpengereglerne og have givet hende en afgørelse med en klagevejledning. Ankestyrelsen har i en lignende sag ridset reglerne klart op. Uanset om en afgørelse gives skriftligt eller mundtligt, skal der gives en klagevejledning, medmindre afgørelsen giver dig 100 % medhold.

Efter almindelig god forvaltningsskik skal afgørelser, der er særligt belastende for dig - f.eks. sygedagpengestop - gives skriftligt og altid indeholde en klagevejledning.

Det har ingen betydning, understreger Ankestyrelsen, at du har udtrykt enighed i afgørelsen. Reglerne gælder på alle lovområder - og ikke kun for sygedagpenge.

Lad dig ikke presse

Du skal ikke lade dig presse, hvis Jobcentret under et møde prøver at få en ”aftale” om raskmelding. Hvis du ikke er enig, bør du bede om en afgørelse!
Det giver dig tid og mulighed for at tænke dig om og undersøge konsekvenserne. – Og tøv ikke med at kontakte KLS for rådgivning.

Sygedagpengestop.

http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-06-2021, 13:37   #6
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.495
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Maj Thorsen, socialrådgiver oplyser.....

https://www.facebook.com/Maj.K.Thors...23228857168047

SÅ FIK DET EN ENDE! TAK ANKESTYRELSE!

En bemærkelsesværdig sag fik endelig en god afslutning igår, da Ankestyrelsen traf den helt rigtige afgørelse i en sjællandsk jobcentersag.

Pågældende kommune havde helt uretmæssigt raskmeldt én af mine klienter, og trods ca. 28 sider bemærkninger og klageskrivelser, stod kommunens beslutning ikke til at ændre.

Det er altså ikke hver dag, jeg er nødsaget til at udarbejde så meget skrivearbejde i en sag... Men jobcentrets behandling af sagen var simpelthen ufatteligt ubehagelig og usaglig.

Desværre var jobcentret ikke modtagelig for al den dokumentation, vi kunne fremlægge for usaglig og uredelig sagsbehandling.

Nu får piben heldigvis en anden lyd pga. Ankestyrelsen. Tak for det.

Endnu engang må en kommune således konstatere, at man ikke bare kan raskmelde en borger, hvis der ikke er grundlag for det.

Og en myndighed må heller ikke fordreje sagens oplysninger efter eget forgodtbefindende!

Min klient kunne ikke arbejde mere end 11 timer om ugen, med store helbredsmæssige gener til følge i fritidslivet.

Det var jobcentret ligeglad med. Og især sagsbehandleren, hvis kreative måde at sagsbehandle på, havde medført en øjeblikkelig fyring, hvis hun havde siddet i min butik.

Nu skal jobcentret genoptage jobafklaringsforløbet med tilbagevirkende kraft i 7 måneder, hvilket jeg må erkende, var en ufattelig dejlig nyhed at kunne levere til min klient igår.

Til jer derude, som står i lignende situation med en uretmæssig raskmelding på vej; I må ikke give op!

Husk at få sagen oplyst tilstrækkeligt inden der træffes afgørelse.

Husk at vigtige oplysninger skal fremsendes skriftligt til jobcentret, så I har dokumentation for de pågældende oplysninger.

Husk at I må sende yderligere oplysninger til Ankestyrelsen, mens sagen verserer.

Kæmp, kæmp, kæmp!

Med ønsket om en rigtig god og solrig weekend til jer alle

Tak, til Maj Thorsen, socialrådgiver

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-06-2021, 14:32   #7
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.495
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Marianne Stein, Socialrådgiver. oplyser...

EN GOD BORGMESTER BØR KENDES PÅ, HVORDAN DE SYGEMELDTE MEDBORGERE BEHANDLES.

I går skrev jeg om Birgitte fra Vordingborg kommune, der er blevet raskmeldt af jobcentret og henvist til kontanthjælp som jobparat – samtidig med at hun modtog en midlertidig afgørelse fra AES, der konkluderer, at hun har en nedsat erhvervsevne på 90 pct.

Dvs. det ene system siger hun er rask, og det andet siger, at hun er alvorlig syg og faktisk ikke kan arbejde...

Birgitte har været sygemeldt i snart fire år på sygedagpenge og kan altså ikke pludselig stå til rådighed for arbejdsmarkedet, blot fordi kommunen med et pennestrøg har vurderet hende rask – og smidt hende i en anden kasse, der hedder “job-parat”.

Mit opslag, der på nuværende tidspunkt har nået en rækkevidde på ca. 25.000 personer, er langt, men det er også meget vigtigt – for de færreste har viden om, at man som syg kan ende på kontanthjælp.

At kommuner raskmelder syge borgere er nemlig langt fra et enkeltstående tilfælde – og her skal man også finde én af årsagerne til, at cirka 75 pct. af alle på kontanthjælp faktisk er syge, handicappede eller på anden vis har et nedsat funktionsniveau.

Vi står over for et kommende kommunalvalg – og jeg vil mene, at en god borgmester skal kendes på, hvordan man behandler sine sygemeldte medborgere.

Jeg ønsker borgmester, Mikael Smed fra Vordingborg kommune held og lykke med det kommende kommunalvalg – det tror jeg, med de mange dårlige historier om syge fra Vordingborg kommune, at han får brug for...

/Marianne Stein
Forfatter, debattør, foredragsholder og privatpraktiserende socialrådgiver

TAK, til Marianne Stein

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-06-2021, 16:36   #8
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.495
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Louise Schelde Frederiksen - Jurist og Lektor, cand.jur

DE BLEV PARKERET I RESSOURCEFORLØB, MEN HAR NU FÅET FØRTIDSPENSION!

21.994 personer er lige nu tilknyttet et ressourceforløb. Kun 9.905 heraf har en aktivitet. Og kun 337 personer har ordinære løntimer. De såkaldte passive ressourceforløb eksisterer fortsat.

Som jeg tidligere har skrevet, skal ressourceforløb ikke bruges som en parkeringsplads. Men det sker.

Det er også sket for de 3 kvinder i skal møde her.

Stella fik i 2014 bevilget et fleksjob og forsøgte at hænge fast med neglene trods svær sygdom. Først ca 15 timer, men efter forværring i tilstanden og med kun 2 timers ugentlig arbejdsevne tilbage måtte arbejdsgiver give op.

Kommunen argumenterede dog for et nyt udviklingsperspektiv og annullerede fleksjobsbevillingen i juni 2020 og visiterede til et 5 årig ressourceforløb.

Efter juridiske drøftelser har kommunen nu erkendt og erstattet ressourceforløbet med en førtidspension.

Sophie blev i 2015 sygemeldt fra sit arbejde. Først modtog hun sygedagpenge, derefter uddannelseshjælp og i 2018 blev hun visiteret til et 5 årig ressourceforløb. Klinisk Funktion gjorde allerede i 2018 gældende, at behandlingsmulighederne var udtømte og at praktikforløbet på 1 time ugentligt havde forværret tilstanden.

Alligevel visiterede kommunen til et ressourceforløb, hvor intet siden er sket.

Nu har kommunen efter flere juridiske drøftelser bevilget en førtidspension.

Lone har siden barndommen været syg og havde i Folkeskolen derfor store vanskeligheder ved at følge undervisningen. Da hun fyldte 18 år startede et nyt uddannelsespres i jobcentret, trods uændret helbredstilstand.

Først uddannelseshjælp, derefter et 5 årig ressourceforløb fra december 2019. Lone kan ikke bo alene og får massiv hjælp i hjemmet af et hjælperteam.

Nu har kommunen efter juridiske drøftelser givet efter og bevilget en førtidspension.

Stella, Sophie og Lone er nogle af dem, der ofte angribes i den offentlige debat.

De kan vel udvikle sig i et ressourceforløb, tage en uddannelse eller få et arbejde.

De tæller med i de sorte statistikker og de er ikke alene.

Alt for mange på sygedagpenge, uddannelseshjælp, kontanthjælp, i jobafklaringsforløb og ressourceforløb står jævnfør statistikkerne til rådighed for arbejde, men er i realiteten fejlcastet og fastholdt i meningsløse forløb af jobcentret på ubestemt tid.

Det skal ændres med sagsbehandlingsgaranti. Og det forfejlede narrativ og den hårde tone om syge mennesker skal følge med.

Jeg havde muligheden for at hjælpe de 3 kvinder videre trods en meget stram kalender på nuværende tidspunkt.

Jeg glæder mig til, at kunne hjælpe endnu flere videre med vores familiefond, meget snart.

Rigtig god søndag!

- Louise Schelde Frederiksen
Jurist, cand.jur - Lektor i jura

https://www.facebook.com/socialerettigheder/

TAK, til Louise Schelde Frederiksen

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 18:03.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2021, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension