Retspraksis vidensbank, domme

[phhmw]

https://www.facebook.com/photo.php?f...type=3&theater

Man kan spørge alle politikerne i Dragør og Tårnby hvordan de vil sikre borgerne i deres sager, hvor kommunerne ikke følger regler og love som netop skulle beskytte borgerne?

Er det "Pengene FØRST" eller er det "Borgeren FØRST" ???

I Tårnby kommune er der ingen politiker, som kan sige sig fri for ikke at have et ansvar i denne sag. Men ALLE vælger blot at stikke hoved i jorden og intet gøre noget, Ja, selv da sag var frisk, ville de intet gøre, et fremtrædende medlem af Socialdemokraterne sagde til mig, at det var Hr. Trumps - Zimino´s måde, at køre forvalningen sammen med Hr. Groos - At misbruge loven og de regler der er som redskab i forvaltningen. Ingen har tilbagekaldt sagen, ingen har sagt åbent, at denne sag var et stort misbrug af offenlige middelser!
Og Ingen har sagt UNDSKYLD..............

Men der kun et ,at gøre, og det er at Tårnby får sin egen Borgerombudsmand/kvinde...

Og denne Ombudsmand /kvinde skal have HELE judisk afdeling under sig - og dermed tage sig af Alle borgernes sager...som har ramt imod systemet!!!!!!

Men læs Lederen i avisen2770 som kan ses på linket...

http://www.2770.nu/vaktuel/mobile/index.html#p=2

Som bør læses af alle.

Tårnby kommune... SHAME og stort tillykke med dommen skal lyde herfra.

Tårnby kommune har jo været det sorte får gennem de sidste 12 år. Været omtalt i Folketinget, Ombudsmanden, pressen og alligevel fortsætter de med at behandle borgerne på en ussel måde. Raske borger bliver overrasket, hvis uheldet er ude med sygdom eller behov for hjælp.

Hilsen Peter

[phhmw]

http://elmer-adv.dk/nyheder/principi...ykisk-lidelse/

Ankestyrelsen underkendt af Højesteret i principiel sag om psykisk lidelse ( tilpasningsreaktion) hos en administrativ medarbejder udsat for stor arbejdsmængde, arbejdspres og overarbejde.

Kvindens psykiske gener blev af Ankestyrelsen henført under diagnosen tilpasningsreaktion, en længerevarende depressiv reaktion F43.21, som ifølge de diagnostiske kriterier kan vare op til 2 år. Kvinden – som undervejs fik ordineret behandling i form af bl.a. psykologsamtaler, stresshåndteringsforløb og bl.a. sovemedicin – havde efter 2 år stort set uændrede psykiske gener. Disse psykiske gener blev senere i forløbet henført under diagnosen anden belastningsreaktion F43.8.

Hilsen Peter

[phhmw]

http://www.jurainfo.dk/langt-raekker...forpligtelsen/

En arbejdsgiver kunne med rette afskedige en kronisk syg medarbejder. Det har Østre Landsret netop afgjort i en sag, som omhandlede arbejdsgivers tilpasningsforpligtelse over for en handicappet medarbejder. Den kronisk syge medarbejder havde hyppige toiletbesøg på grund af sin sygdom, og det udgjorde en uforholdsmæssig stor byrde for arbejdsgiveren, vurderede retten.

Hilsen Peter

[ladybird]

Der er afsagt dom i min revalideringssag mod kommunen.

Rettens begrundelse og afgørelse:
Det fremgår af sagen, at xxxxx Kommune........ traf afgørelse
om, at xxxxxx ikke var berettiget til forlængelse af revalideringspe-
rioden efter udløbet jobplanen ("Min Plan")........ med den begrundelse, at hun ikke fulgte jobplanen, jf. aktivlovens § 53 og § 56.
Kommunen revurderede sin afgørelse xxxxxc men fastholdt sin tidligere vurdering.
Det lægges til grund, at Ankestyrelsen ved sin afgørelse........ erklærede kommunens afgørelse ugyldig, idet kommunen havde truffet
afgørelse uden at inddrage rehabiliteringsplanens forberedende del i en opdateret version, herunder med aktuelle lægeoplysninger. Udgangspunktet i
praksis er, at forvaltningen bliver erstatningsansvarlig for tab lidt som følge af en ugyldig afgørelse. Retten finder ikke anledning til at fravige udgangspunktet i denne sag, hvorfor kommunen har pådraget sig et ansvarsgrundlag.
Da xxxxxx ikke har kunnet opnå revalideringsydelse i perioden mellem kommunens afslag og påbegyndelsen af den nye revalideringsperiode
efter Ankestyrelsens afgørelse, har hun lidt et tab svarende til den manglende
revalideringsydelse i perioden, og retten finder ikke grundlag for at antage, at xxxx har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt.........
........ Efter sagens udfald skal xxxxx Kommune til xxxxx som mandatar for xxxxxx betale sagens omkostninger med xxxxx kr. til dækning af udgifterne til advokatbistand. Ved fastsættelsen af omkostninger-
ne er der lagt vægt på sagens værdi, karakter og omfang.


Thi kendes for ret:
Sagsøgte xxxxx Kommune, skal inden 14 dage betale sagsøgeren,
xxxxx som mandatar for xxxxxx, xxxxxx kr. med
procesrente fra den xxxxxx samt sagens omkostninger med
xxxxx kr.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=32224

[phhmw]

En borger på Facebook spørger:

Hvem dækker ved forværring af ens sygdom, når man er i resourceforløb ?


Er du på kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp eller ressourceforløbsydelse og som følge deraf aktivering, jobtræning, jobafklaring, ressource forløb, virksomhedspraktik, nytte job eller andet, jf. Lov om Aktiv Socialpolitik og Lov om aktiv Beskæftigelsesindsats.

Så anses kommunen som din arbejdsgiver, og er de facto erstatningsansvarlig, såfremt dine fysiologiske og psykiske helbredsmæssige problemstillinger opstår eller forværres, under forløbet.

http://news.socialhjaelp.dk/2016/08/...-arbejdsgiver/

Men det er de færreste, som er bekendt med, at kommunen faktisk kan holdes ansvarlig, på lige fod med en ordinær arbejdsgiver, hvis du bliver mere syg, eller kommer til skade under dit forløb. End ikke kommunerne, husker at det faktisk er tilfældet: at de er erstatningsansvarlige over for borgeren.

Arbejdsskadesag.
Er du i et forløb, gennem din kommune, og du i forvejen har fysiske, eller psykiske helbredsmæssige problemstillinger og oplever, at disse lidelser forværres under dit forløb, så skal du oprette en arbejdsskade sag.

Hvordan dette gøres kan du se her:

http://www.aes.dk/Arbejdsskader/Andr...ingssager.aspx

Det er af væsentlig betydning, hvis du mærker forværringer af dine lidelser:

At du kontakter egen læge
At du fortæller det sted, du er i et forløb, at du oplever disse forværringer
At du oplyser din sagsbehandler/socialrådgiver om forværringerne
At du sygemelder dig

OPLYS KOMMUNEN OM AT DE ER ERSTATNINGSANSVARLIGE JF. LAB. § 113

Lovhenvisninger, kilder og afgrænsning.

Jeg anvender Schultz Lovportaler, men henviser til Socialjura.dk da det er en side, som alle har adgang til. Socialjura.dk er mere overskuelig end Retsinfo.dk, og Socialjura.dk bliver hurtigere opdateret end Retsinfo.dk. Det er lettere at finde bekendtgørelser, vejledninger og principafgørelser på Socialjura.dk, fordi de er henvist til i selve lovteksten.

Det er forsøgt, at afgrænse lovgivningen til det mest relevante, således at det er lidt mere overskueligt at forholde sig til indholdet i artiklen, hvis man ikke har let ved at forstå Juraens, til tider kryptiske formuleringer. Ligeledes er det afgrænset, fordi det er muligt selv at fordybe sig i paragraffernes kringelkroge, hvis man ønsker det.

Lovgrundlaget.
Jf. Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB), kapitel 20 § 113 stk. 1[1] fremgår det:

”at Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at kommunen betaler erstatning ved en persons tilskadekomst under deltagelse i tilbud efter kapitel 10 og 11, herunder at det ved personens tilskadekomst under deltagelse i tilbud efter kapitel 10 er en betingelse for erstatning, at skaden ikke er dækket af anden forsikring. Erstatningen udredes efter reglerne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. ”

For at kunne anvende LAB § 113 stk. 1 er det nødvendigt at se på, hvad der står i kapitlerne 10 og 11:

”Kapitel 10[2] Vejledning og opkvalificering

32. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5 og 11-14, kan få tilbud om vejledning og opkvalificering, der kan bestå af følgende:
1) Uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, jf. stk. 5, og
2) Uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af nr. 1, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb.
Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 6 og 7, kan få tilbud efter stk. 1, nr. 2. Stk. 3. Tilbuddet skal udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet og for personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, opkvalificering til at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Stk. 4. Praktikperioder under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. stk. 1, nr. 2, kan sammenlagt have en varighed på højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode kan højst have en varighed på 1 måned. I praktikperioden finder § 43 tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke uddannelser der er omfattet af stk. 1, nr. 1, og kan herunder fravige betingelsen om, at uddannelsen umiddelbart skal være rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet. ”

” Kapitel 11[3] Virksomhedspraktik og nytteindsats

42. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5, 11 og 14, og som enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud, kan få tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed. Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 6 og 7, kan få tilbud om virksomhedspraktik. Stk. 3. Tilbuddet gives med henblik på at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål. Stk. 4. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, kan få tilbud om virksomhedspraktik som led i en uddannelsesrettet indsats. ”
I begge kapitlers paragraffer, skal der lægges mærke til, at der henvises til personer der er omfattet af (LAB) § 2, derfor skal ser ses på hvad der står i (LAB) § 2 og de tilhørende punkter.

LAB § 2 fortæller hvem der er målgruppen for lovgivningen, jf § 2 nr. 1-5 fremgår det at målgruppen er:

”1) Ledige, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
2) Personer, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som er jobparate, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, eller som er omfattet af nr. 12 eller 13,
3) Personer, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som er aktivitetsparate, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, eller som er omfattet af nr. 12 eller 13,
4) Personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, bortset fra personer, der er omfattet af nr. 5,
5) Personer, der modtager dagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge. ”
Jf. LAB § 2, Nr 11-14 fremgår det at målgruppen er:

”11) Personer, der som led i et ressourceforløb efter kapitel 12 a modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik, herunder personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelsen under ressourceforløb på grund af fradrag for indtægter,
12) Personer, som modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, som er uddannelsesparate, og som er under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven,
13) Personer, som modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, som er aktivitetsparate, og som er under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, og
14) Personer, der som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, herunder personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb på grund af fradrag for indtægter. ”
Lovbekendtgørelsen.
Bekendtgørelsen på området, er mere dybdegående og kan læses her:

http://www.socialjura.dk/content-sto...3-af-308-2015/

Du skal kigge på:

Kapitel 1 – Målgruppen
o http://www.socialjura.dk/content-sto...-2015/#c101899

Kapitel 8 – Vejledning og opkvalificering
o http://www.socialjura.dk/content-sto...-2015/#c101910

Kapitel 15 – Erstatning
o http://www.socialjura.dk/content-sto...-2015/#c101918

Kilder
http://www.socialjura.dk/content-sto...sesindsatslov/

http://www.socialjura.dk/content-sto...3-af-308-2015/

http://www.aes.dk/Arbejdsskader/Andr...ingssager.aspx

[1] http://www.socialjura.dk/content-sto...sesindsatslov/

[2] http://www.socialjura.dk/content-sto...sesindsatslov/

[3] http://www.socialjura.dk/content-sto...sesindsatslov/

Tillæg.

KOMMUNEN ER DIN ARBEJDSGIVER II

http://news.socialhjaelp.dk/2016/09/...bejdsgiver-ii/

Oplever du, at dine helbredsmæssige problemstillinger forværres, er det væsentligt at du følger den vejledning herunder, hvis du ønsker at rejse en arbejdsskadesag, og holde kommunen erstatningsansvarlig jf. Lov om aktiv beskæftigelse § 113.

Før dagbog under dit forløb

Går til din “arbejdsgiver”, der hvor du er i forløbet.

Kontakt din Koordinerende socialrådgiver.

Kontakt egen læge.

phhmw

Men læs begge artikler nøje igennem

Hilsen Peter

75.416

[phhmw]

http://socialhjaelp.dk/kommunen%20skal.html

Kommunen har forpligtigelser, som den skal overholde. Her er der bl.a. tale om Lovgivningen i form af de forvaltningsretlige sagbehandlingsregler. 

phhmw

"KAN" & "SKAL" love, som jeg anbefaler du forstår til fulde.
https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...l-bestemmelser

De forvaltningsretlige sagbehandlingsregler.

Retsprincipperne

Vi husker: Ingen kan kører sin sociale sag, uden at have fuld aktindsigt i alt, hvad andre skriver om en. Hvad der findes på skrift er senere grundlag for en afgørelse om din sociale og økonomiske fremtid.

Aktindsigt ved alle.
https://www.k10.dk/showpost.php?p=361701&postcount=13

Hilsen Peter

[phhmw]

http://www.juraport.dk

Hilsen Peter

[phhmw]

https://elmer-adv.dk/nyheder/erhverv...a-landsretten/

Denne sag er et ganske illustrativt eksempel på, at en person godt kan være berettiget til erhvervsevnetabserstatning, selvom den umiddelbare årsag til forværringen af de erhvervsmæssige forhold skyldes lidelser, der ikke er arbejdsbetingede. I denne sag var der således tale om et samlet rygmén på 12 %, hvor den oprindelige skade havde ført til godtgørelse for knap halvdelen (5 %), og hvor der nu efterfølgende er tilkendt erhvervsevnetabserstatning svarende til 25 %.

Udsat for rygskade i 2003

Genoptagelse af arbejdsskadesagen afvist

Nye afgørelser om erhvervsevnetabserstatning – genbrug af gamle akter

Efter anden dom i samme sag blev der truffet en realitetsafgørelse

Efter landsrettens dom – der således var den anden dom i samme sag – har Ankestyrelsen nu – 1½ år efter dommen – truffet en realitetsafgørelse, hvorefter den tilskadekomne er tilkendt erhvervsevnetabserstatning svarende til 25 % med virkning fra 1. januar 2011.

Kvinden blev således endeligt berettiget erhvervsevnetabserstatning, men det er dog tankevækkende, at sagen har skullet føres to gange ved domstolene – to gange ved landsretten – uden at domstolene selv har fundet det fornødent at tage stilling til et samlet erhvervsevnetab, men blot hjemvist.

Hilsen Peter

[phhmw]

Boostet pga profilen gaurij som forsøger at ødelægge. Tryk ikke på profilens tråde.

Jeg har skrevet til Web for at gøre opmærksom på problemet

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.k10.dk/showpost.php?p=374178&postcount=142

Juan Galiano fik ved byretten i Næstved dommerens ord for, at han havde ret til en førtidspension uden at skulle ud i flere afklaringer. Dermed blev Ankestyrelsen underkendt.

Det gjorde Ankestyrelsen også i en sag fra 2019, hvor landsretten fandt det ulovligt, at Frederiksberg Kommune og Ankestyrelsen ad to omgange havde afslået at give førtidspension til den tidligere bagageportør Lars Norman Nielsen.

Ankestyrelsen blev også underkendt af retten i Næstved i marts 2021, hvor en 3F’er blev tilkendt førtidspension, selvom kommunens afslag var blevet blåstemplet af Ankestyrelsen.

Bør genoverveje sin praksis
- Alle tre sager viser, at Ankestyrelsen bliver ved med at fortolke for stramt, siden de bliver underkendt ved domstolene, vurderer Emil Kiørboe.

Advokaten er glad for, at domstolene ændrer afgørelserne – men siger omvendt:

- Det er et fåtal af sager, der ender i retten, og det er jo Ankestyrelsen, der lægger linjen i forhold til kommunerne. Så det bør give Ankestyrelsen grund til at genoverveje sin praksis, når man bliver underkendt af domstolene, siger Emil Kiørboe.

Ankestyrelsen har ikke ønsket at forholde sig til kritikken.


Hilsen Peter