Afsluttet sag = bedring af kognitive evner???

[Gekko]

Jeg har hele tiden antaget, at de gener jeg oplever i hverdagen skyldes bivirkningerne af den smertestillende medicin jeg indtager dagligt men efter jeg har modtaget de seneste statusrapporter kan det se en smule anderledes ud.

Ifølge” smertelægen” vil mange af de gener, jeg oplever, mindskes eller helt forsvinde, når der kommer ro i mit liv. Med ro mener jeg, når kommunen ikke længere mener at det er nødvendigt med flere afprøvninger, undersøgelser, behandlinger mv. og den endelige afklaring står sort på hvidt.

Derfor er mit spørgsmål:

Da din sag blev afsluttet ved kommunen, oplevede du da en bedring af dine kognitive evner og/eller dit overskud i hverdagen?

Hvis du oplevede en bedring – indenfor hvilke områder gjorde denne sig gældende?

Gekko

[Thomas1981]

I mit tilfælde...

Min korttidshukommelse blev bedre. Overskuddet i hverdagen blev ikke ændret så fantastisk meget. Men på ugebasis gjorde det. Fordi jeg nu kan planlægge 100%.
Og bruger jeg for mange ressourcer, er det min egen skyld. Og ikke kommunens.
Humøret er mere stabilt, overvægten er på retræte, med alt det gode det indebærer. Økonomien giver ikke anledning til bekymringer.
Jeg tænker på fremtid, og ikke kun nutid.

Jeg kan tage ud og rejse, hvis overskuddet nogensinde skulle blive så stort.
Jeg må spare op. Der er flere muligheder, i boligudvalget.

Og jeg glemmer sikkert en masse andre ting.

Men det er nogen af de ting der er blevet bedre, da jeg kom fra kontanthjælp og uvished. Til pension og tryghed.

Kort sagt, livskvaliteten har fået et kæmpe løft. Men arbejdsevnen/overskuddet i hverdagen, blev ikke bedret. Dvs. mine uger er ikke ens. Jeg har ikke faste dage, hvor jeg skal noget. Så er det, at det går galt for mig. Jeg skal altid have muligheden for at kunne rydde en dag.

Og det har så ført alt de forskellige positive ting med sig

[Vej86]

Jeg fik det bedre da der kom ro på dagligdagen. Jeg gik fra kontanthjælp til førtidspension det gør jeg kunne overskue flere ting. Men jeg har det stadigvæk sådan jeg har svært ved at overskue for mange ting i løbet af ugen og dagen. Sådan er det bare. Jeg har det virkelig svært ved at overskue dagligdagen lige nu. Jeg håber at jeg kan komme op hvor jeg var før jeg blev syg en dag

[Te-pigen]

Jeg tilslutter mig de andre

[frup]

Jeg er ret ny som førtidspensionist, men nogle af de symptomer (psykiske i form af manglende overskud, overblik, problemer med hukommelse osv i den dur), der kom oveni min egentlige sygdom i forbindelse med mødet med jobcenteret, synes jeg måske er i lidt bedring...
Min oprindelige sygdom, som er fysisk, er ikke blevet bedre - jeg har de samme smerter og kan lige så lidt fysisk som før.
Jeg glæder mig nu bare til at blive helt mig selv rent psykisk :-)

[Vovse]

Jeg har ikke som sådan fået det bedre i min ryg, men i og med, at jeg nu ikke skal hoppe og springe for kommunen, så er der blevet meget langt imellem, at min ryg bliver overbelastet.

Så eftersom jeg nu ikke skal ligge ned flere gange dagligt, så er der selvsagt lidt mere overskud, at gøre med.

[Gekko]

Det er dejligt at høre, at det er gået fremad for jer efter endt sagsforløb. Det er for mig mere betryggende at høre det fra personer, som selv har oplevet det på egen krop og psyke, hvilket nok grunder i, at lidt for mange læger har strøget om sig med positive udmeldinger, som desværre ikke viste sig at holde vand for mit vedkommende. Men okay fremtidsprognoserne ud fra et lægevidenskabeligt synspunkt har jo også blindpunkter, hvilket min egen læge vælger at give udtryk for således:” Hvis jeg havde en krystalkugle, så…. men det har jeg altså ikke, så vi må se tiden an.”

For mig er der endnu laaang vej inden min sag bliver afsluttet. Indtil videre kører jeg på 5. (snart 6.) år som sygemeldt. Min problematik er fysisk, men som tiden er gået har jeg fået mange problemer med hukommelsen – jeg skriver lister for ALT; Jeg har svært ved at overskue almindelige huslige gøremål og bliver let stresset, hvis der sker noget ”ikke-planlagt” i min hverdag; Balancen mellem det mentale ”vil” og det fysiske ”kan” har jeg endnu ikke fundet, så det er en daglig kamp, hvilket leder til en del frustrationer mv.. Med økonomiske
spekulationer oven i hatten gør ikke situationen bedre.

Men eftersom I er flere der har oplevet en bedring af de kognitive evner og ikke mindst af livskvaliteten, så er der jo lys forude, og det lyder sgu dejligt.

[Tassi]

Jeg har oplevet væsentlige forbedringer - fordi jeg nu kan bruge alle mine ressourcer konstruktiv på at tackle mine funktionsbegrænsninger, fremfor at skulle bruge dem på kommunen. Lyder som en slidt kliche, men det er sandt som det er sagt

Før var jeg ude af stand til at have overblik over mig selv, mit liv, min dagligdag, simple gøremål - alt. Jeg var svært stresset, og min hjernes evne til at bearbejde informationer stærkt læderet. Jeg led af hovedpine, en nærmest ikke-eksisterende kortidshukommelse, og var ekstremt lyd- og lysfølsom - alt sammen ekstremer, som først for alvor blev invaliderende efter flere års sygemelding. Og jeg er ikke spor i tvivl om hvad det kom af!

Det er ca et halvt år siden jeg fik pension, og jeg kan mærke at jeg nærmer mig den tilstand jeg var i da jeg blev sygemeldt. Fx gik det forleden op for mig at jeg ikke længere krymper sammen af smerte i mine ører når bestik rammer bestik. Hold da op!
Min hjernes evne til at bearbejde informationer er også væsentligt forbedret. Nu kan jeg fx igen tømme en opvaskemaskine, hvor jeg før blev forvirret, for kunne ikke finde ud af alle de forskellige ting der skulle på forskellige pladser.

Det er ganske ganske uhyggeligt, hvilken påvirkning det får på hjernen når man er sygemeldt i kamp med systemet. Men en kæmpe lettelse at finde ud af, at der rent faktisk kan vindes noget funktion tilbage bagefter