Angst i forbindelse med at søge fleksjob!

[Bente]

Kære Pia!

Jeg er 41 år, er hørehæmmet og bruger høreapparater. Min hørekurve er meget ”træls”, da jeg har et stærkt høretab i området for talestemmer. Derudover har jeg et såkaldt skelnetab, hvilket betyder, at jeg har svært ved f.eks. at høre forskel på S og F – L, M og N og lignende. Foruden dette lider jeg af tinnitus, der er blevet værre de sidste 5 år. Det er i bedste fald en pibende susen – som efter en rock-koncert. Men ved stress og press bliver det værre og lyder som enten disharmoniske tågehorn eller en maskinhal. Yoga og meditation kan holde det nede ved den pibende susen i en tid. Mit høretab er arveligt og startede, da jeg var 20 år. Allerede dengang fik jeg tilbudt høreapparater, men nægtede at acceptere, og fik dem først for ca. 7 år siden, da det var tvingende nødvendigt. Tilværelsen som hørehæmmet er meget anstrengende, da man altid skal ”lytte med alle sine sanser”. Dette medfører en form for konstant ”alarmberedskab”, som er meget trættende. I arbejdssituationer er der tillige angsten for hele tiden at misforstå noget – og sorgen over ikke at kunne tage rigtig del i det sociale. Hvis to personer taler samtidigt ved f.eks. frokost eller et møde, kan jeg ikke høre noget – og det er også meget svært at deltage i møder og at tale i telefon.
Jeg er ellers et ressourcestærkt menneske. Jeg har en akademisk uddannelse og har joberfaring fra tre gode jobs i kommunikationsbranchen. Dog er jeg blevet fyret fra dem alle tre. Med nedskæringer som officiel begrundelse… selv om jeg VED, at det var på grund af min hørelse. (I det ene job var der lige blevet ansat en anden i min funktion - og i det andet ansatte de en ny 1 måned efter, at jeg var stoppet).

Jeg har nu været arbejdsledig i ca. to år. I efteråret har jeg fulgt et aktiveringsforløb med henblik på at etablere mig som selvstændig erhvervsdrivende med forskellige former for alternativ behandling som produkt. (jeg har en række alternative uddannelser, som jeg selv har betalt, mens jeg stadig arbejdede – foruden at jeg har en fortid som gymnastikinstruktør og kostvejleder (igennem 12 år) i min fritid i fitnessbranchen.
Mit aktiveringsforløb "tog livet af mig". Ikke på grund af selve forløbet, som jeg var glad for, men fordi det gik op for mig, hvor udadvendt og konstant aktivt sælgende man skal være for overhovedet at kunne gøre sig forhåbninger om at kunne komme til at leve af sin forretning. Jeg hetzede rundt hele efteråret og pressede mig selv til det yderste – og fik en mærkelig sygdom i øjnene: Hver morgen vågnede jeg med røde, hævede, brændende og sviende øjne, som nogle dage bliver en del bedre. Andre dage er de helt forfærdelige.
I julen fik jeg mere eller mindre et sammenbrud – og her for nylig har jeg fået konstateret husstøvmideallergi, hvilket er årsagen til mine øjensymptomer. Allergien er kronisk og sikkert fremkaldt af stress – og det bliver da også værre ved stress. Og hvis jeg udsættes for tobaksrøg, meget støv eller parfume.
Min læge har nu foreslået mig at blive sygemeldt, fordi hun mener, at det er vigtigt, at jeg får mulighed for at slappe af.
I samme åndedrag har en specialkonsulent på høreinstituttet foreslået mig at søge et fleksjob, da hun synes det er det eneste rigtige for mig. Omvendt ved hun, at dette vil blive meget svært, for proceduren er lang og sej og reglerne er blevet strammet op. Hun er således ikke specielt optimistisk, selv om hun selv siger, at det i hendes hoved er det eneste rigtige.

Jeg har ud over alle de her ting faktisk skullet kæmpe meget igennem hele mit liv – af forskellige årsager, som er for indviklede at beskrive her. Jeg er et ret sart gemyt, og jeg KAN bare ikke mere. Jeg ORKER ikke mere. Jeg græder meget ofte og synes alt er uoverskueligt. Jeg går hos en psykolog (som jeg også har gået hos før i en anden forbindelse) for at lære at håndtere min følelsesmæssige sarthed bedre. Det hjælper – men jeg bliver aldrig helt tykhudet.

Nu er jeg i en situation, hvor jeg bare ikke ved, hvad jeg skal. Jeg ved ikke, om jeg skal gå ind i processen med at søge om fleksjob. Jeg er bange for at det også tager livet af mig – og for et afslag. Revalidering tror jeg, med mit uddannelsesniveau, ikke selv på. Og det gør specialkonsulenten heller ikke. Det er MEGET svært at få job på normale vilkår med mit hørehandicap. Og jeg kan faktisk slet ikke overskue konsekvenserne af at FÅ et job, for jeg magter det bare ikke. Jeg KAN ikke mere!!!

Men jeg er BANGE, Pia. Jeg er bange for, at jeg ikke bliver visiteret til et fleksjob. For hvad så?

Jeg har to spørgsmål:

Hvad vil du råde mig til? Kan du se nogen mening med at søge et fleksjob? Og er der noget, du vil råde mig til i den forbindelse?
Og så er der det med dagpenge. Som det er nu, har jeg ca. 2 af de 4 år tilbage. Men hvis jeg nu bliver sygemeldt, går på sygedagpenge og hele ”rummelen” igennem med at søge fleksjob, være i arbejdsprøvning, få lagt ressourceprofil og hvad ved jeg... og de så IKKE visiterer mig til fleksjob – det vil sige, at hvis de mener, at jeg er fuldt arbejdsdygtig og således til rådighed for arbejdsmarkedet – kan jeg så ”komme tilbage” i dagpengesystemet og ”få resten” af mine dagpenge?

Jeg håber, du kan svare mig SNART, for jeg er ved at gå helt ned.

De kærligste hilsner,
Bente

[PiaB]

Hej Bente.

Først vil jeg lige sige lidt om revalidering.
Revalidering, har absolut intet med uddannelsesniveau at gøre – for at blive revalidend, skal man have en begrænsning i sin arbejdsevne af fysisk, psykisk eller social karakter der er varig og som gør, at man ikke har mulighed for at studere på lige vilkår med andre studerende. Det har intet at gøre med ens uddannelsesniveau – en læge, kan fx godt få revalidering, fordi han ikke længere kan varetage sit erhverv og han således skal kompenseres.

Vedrørende din situation – kan jeg jo kun forholde mig til det du har skrevet – og udfra det du har skrevet, vil jeg mene, at en revalidering ikke er realistisk, fordi du har en begrænsning i din erhvervsevne indenfor alle erhverv. Det at du har et høreproblem, giver i sig selv ikke en berettigelse til hverken revalidering eller fleksjob, fordi der er en del erhverv der kan varetages på ordinære vilkår.

Det der kunne berettige til en revalidering eller et fleksjob er, dine følger pga dit høreproblem samt dine andre helbredsmæssige gener. Men uanset, skal man ind i vurdering af, om en revalidering kan føre til hel eller delvis selvforsørgelse.

Sådan som du har beskrevet din situation, synes jeg absolut at du skal søge om fleksjob. Du skal først og fremmest sygemelde dig og så søge. Såfremt du får et afslag, kan du ”blot” melde dig til rådighed for arbejdsmarkedet igen, og så mister du ikke din dagpengeret i a-kassen.

Det var så det praktiske. Rent menneskeligt, synes jeg stadig du skal ansøge om et fleksjob. Det at få et afslag, kan være en rigtig hård situation, fordi man føler at ens sygdom – lidelser ikke er blevet accepteret, men du skal huske, at det er ikke det, det handler om, det handler i bund og grund om man mener, at du kan varetage et arbejde på ordinære vilkår eller ej – man er så fuldstændig ligeglad med, om det handler om et kassejob i netto, eller om det handler om en større stilling, det der er altgørende for at kunne få et fleksjob er, om man har en begrænsning i sin arbejdsevne indenfor ethvert erhverv.
Din situation som du har beskrevet den, mener jeg ikke der er tvivl om, at du er berettiget til et fleksjob, og jeg synes absolut at du skal søge. Såfremt du skulle få et afslag, så fokuser på de ressourcer som du er i besiddelse af, og tro på dig selv. Ikke at det er ensbetydende med, at det hele nok skal gå.
I hvert fald, du skal ikke frygte at søge et fleksjob, uanset udfaldet, kan der kun komme noget positivt ud af det – jeg ved godt at det kan lyde som om det er hårdt sagt. Men i sidste ende, tror jeg nu nok at du vil forstå hvad jeg mener.

Kh Pia

[PiaB]

Hej Bente.

Din situation kan jeg simpelthen ikke lade være med at tænke på. Og hvis det er du beslutter dig for at søge enten revalidering eller fleksjob, vil jeg rigtig gerne være bisidder til dine samtaler. jeg er sådan set ligeglad med om du bor i jylland eller københavn, jeg skal nok være dig. Sig til, hvis du har brug for mig.
Kh Pia

[Bente]

Kære Pia!

Jeg er utrolig glad for dine gode og anvendelige svar. TUSIND TAK. Jeg vil allerede på mandag sætte tingene igang. Og du kan tro, at jeg gerne vil have dig som bisidder! Jeg bor altså i Aalborg - er det for langt væk!

Jeg begyndte at græde, da jeg læste dine svar - og at du vil hjælpe mig på den måde... TUSIND TAK. Jeg ved ikke, hvad der mere skal ske - men måske kan jeg få din e-mailadresse eller noget, så jeg kan skrive til dig hjemme?

Kærligst og mange tak,
Bente

[PiaB]

Hej Bente.

Som du nok har opdaget, har jeg sendt en privat besked til dig.

Kh Pia