Så kører vi igen på felksjob!

[superkok]

Men hvis en direktør tjener feks 700.000, fordi det er mindstelønnen indenfor området, så kan man da ikke så godt ansætte ham til 250.000.

for min skyld kan han få 56873946507326875647032 millioner hvis det skulle være men tildskudet burte ikke være mere en 200-300.000 årligt maxx

[Hanna]

Uha uha, skal man nu ind og sortere i uddannelser?
Ideen er at man kan blive i sin uddannelse/job efter man er blevet syg eller på anden måde begrænset i at arbejde, og så få suppleret op til "det man plejer". Det har man vedtaget for at holde folk på arbejdsmarkedet og man ikke skal gå fra hus og hjem.
ELLER HVAD? Skal man ikke kunne få kompensation, hvis man har en høj uddannelse og har betalt sin studiegæld osv osv? Skal man ikke kunne få fleksjob, hvis man har en høj løn? Er det lige meget, at en gymnasielærer eller ingensiør skal gå fra hus og hjem, fordi "så kan han lære det den snob". Og hvor går grænsen? Må man uddanne sig til tolk f.eks. Eller skal man sige: hvis du en dag ønsker fleksjob, kan vi max anbefale du læser til lærer.

En ting er helt sikkert, i en større sammenhæng er det ikke mange penge det drejer sig om.

Jeg har søgt førtidspension og håber at få den og det er ikke mange penge.
Hvis jeg i stedet skal presses i flexjob bliver det med hele den akademiske musik og tilhørende overenskomst.

Jeg er træt til døden af den borgerlige regering - de er ved at ødelægge hele samfundet.

Jeg er sur i dag.

Kærlig hilsen Hanna

[superkok]

borgerlige regering - de er ved at ødelægge hele samfundet

newsflash samfundet er blevet ødelagt i de sidste 50 år mere eller mindre alle har taget deres bid af kagen til at ødelægge det hele væres dejlige samfund desvære

[Multe]

Oprindeligt indsendt af Hanna

Uha uha, skal man nu ind og sortere i uddannelser?
Ideen er at man kan blive i sin uddannelse/job efter man er blevet syg eller på anden måde begrænset i at arbejde, og så få suppleret op til "det man plejer". Det har man vedtaget for at holde folk på arbejdsmarkedet og man ikke skal gå fra hus og hjem.
ELLER HVAD? Skal man ikke kunne få kompensation, hvis man har en høj uddannelse og har betalt sin studiegæld osv osv? Skal man ikke kunne få fleksjob, hvis man har en høj løn? Er det lige meget, at en gymnasielærer eller ingensiør skal gå fra hus og hjem, fordi "så kan han lære det den snob". Og hvor går grænsen? Må man uddanne sig til tolk f.eks. Eller skal man sige: hvis du en dag ønsker fleksjob, kan vi max anbefale du læser til lærer.

En ting er helt sikkert, i en større sammenhæng er det ikke mange penge det drejer sig om.

Jeg har søgt førtidspension og håber at få den og det er ikke mange penge.
Hvis jeg i stedet skal presses i flexjob bliver det med hele den akademiske musik og tilhørende overenskomst.

Jeg er træt til døden af den borgerlige regering - de er ved at ødelægge hele samfundet.

Jeg er sur i dag.

Kærlig hilsen Hanna

NEEEJ, fleksjobordningen er IKKE lavet for at man kan opretholde sin tidligere indtægt... -derfor er der et loft og derfor gives tilskuddet ud fra mindstelønnen

Og hele ordningen udspringer jo udfra socialpolitikken, så derfor skal der vel også være en mening med galskaben ???

Og hvis en syg person IKKE kan klare sig med de 450.000,- han selv kan tjene på et job med skånebehov... -skal h*n dømmes til at sælge en af bilerne, sommerhuset, båden, campingvognen osv.

Husk: Hvis nogen får for meget, er der også nogle der får for lidt...



.

[superkok]

Og hvor går grænsen? Må man uddanne sig til tolk f.eks. Eller skal man sige: hvis du en dag ønsker fleksjob, kan vi max anbefale du læser til lærer.

nemlig flexjob blev lavet så folk kunne blive lidt længere på arbejdsmarket og hjælpe samfundet intet med løn osv at gøre kun så man kunne blive/hjælpe på arbejdsmarket istedet for at gå hjemme og fede den af

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af Hanna

Jeg er sur i dag.

Så er det da godt, at du ikke også er en ½ L fløde, for så løb du risikoen for at blive smidt ud ... ;-)


Grundlæggende er det en overenskomstmæssigregulering, hvad en arbejdstager inden for et givent overenskomstreguleret område oppebærer i timeløn - der er fri forhandlingsret på arbejdsmarkedet parterne imellem.

Derfor bør der principielt ikke være et problem med mindstetimelønnen for en arbejdstager - fred være med det, hvad enten den er 110, 500 eller 1500 kroner eller mere i timen, for såvidt det handler om lønarbejde, her forstået som betaling for regulært arbejde udført af en arbejdstager.

Anderledes forholder det sig med kompenstation fra fælleskassen for tabt arbejdsfortjeneste (der netop ikke kan betegnes som: løn for arbejde), men mere som en form for forsikringsydelse fra "fælleskassen", i det tilfælde at man helt eller delvist står uden et forsørgelsesgrundlag.

I den situation kan vi kollektivt (via de folkevalgte) vælge at vedtage, at kompensationen højest time-til-time kan udgøre fx mindstetimesatsen for en ufaglært, samt at der højest kan suppleres op til et sammenlagt forsørgelsesgrundlag bestående af såvel arbejdstimer som kompensationstimer på fx max 300 000 kroner pr. år.

Giver det mening at vælge den konkrete kompensationsydelse for tabt arbejdsfortjeneste skal være den samme for alle grupper på offentlig forsørgelse ?
Dvs. ydelser vedr. arbejdsledigehed, sygedapenge, fleksjob, ledighedsydelse, kontanthjælp, førtidspension, tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af handicappet/syg i familien osv.

Det forholder sig netop ikke sådan, at man i de fleste af de her nævnte grupper kan få et særligt højt eller ekstra tilskud til det liv man måtte ønske at (videre)føre, blot fordi man er ud af en bestemt befolkningsgruppe, har en bestemt uddannelse, er landsbytosset eller solbrun i huden osv.

Der gælder samme beløbstakster for alle - spørgsmålet er derfor, om der er en begrundelse, der vejer tungt nok til at vi vælger, at det skal forholde sig ganske anderledes for gruppen af fleksjobbere ?

Igen: hvis man ønsker, herunder ønsker at fortsætte en bedre livsførelse end den de offentlige ydelser på et nogenlunde ens niveau lægger op til at der kan være basis for, jah så er løsningen måske at forsikre sig privat imod den statistiske risiko man har for at havne på en sådan ydelse - eller helt lade være og så tage konsekvensen såfemt man statistisk bliver udtrukket til at havne i en situation der betyder at forsørgelsesgrundlaget begrænses til det kollektivt vedtagne niveau.


Samfundet kan evt. vælge, at gøre visse forsikringer lovpligtige. Fx forsikringen imod ledighed og så lade prisen for forsikringen afspejel det aktuelle behov for forsikringsudbetalinger i gruppen af forsikringstagere.

Dvs. den løbende præmie bliver afhænig af det løbende ledighedsniveau inden for området.

I det hele taget er der rigtige mange valg man kan tage i fx de politiske diskussioner om det offentlige budget - man skal blot huske på, at alle valg har en konsekvens.

Og i sidste ende er der altså kun den danske befolkning til at betale gildet ... hvad enten man vælger den ene eller den anden model - derfor er det i bund og grund også mest en fordelingspolitisk diskussion vi er inde på, bla. her i tråden.

Men når det er offentlige midler, der skal fordeles, må der gælde en særlig overvågenhed i forhold til at bruge og fordele midlerne bedst mulig, hvilket inden for arbejdsmarkedes- og sociallovenes område kunne betyde, at man valgte at lægge positiv fokus på de svageste grupper frem for de der levestandardsmæssigt godt selv evner klare at føre et jævnt (og måske muntert) liv for det de selv kan indtjene ved eget arbejde - også selv om det ikke overstiger en ufaglærts maximalløn med ret mange meter.

[gh72]

Der er da mere økonomi for det offentlige i at fastholde en veluddannet og højtlønnet medarbejder i et fleksjob, end der er med en lavtuddannet. Selv med en høj løn og et højt tilskud!
Skal de højtlønnede nu til at sælge deres arbejdskraft billigt bare for at få et job??

Oprindeligt indsendt af Ragdoll

Jeg tror det er umuligt at generalisere om hvor meget den enkelte fleksjobber får, det kommer jo an på timeantal så vidt jeg har forstået, er du visiteret til 12 timer, betaler arbejdsgiveren 12 timers løn og resten af lønnen supleres op af det offentlige. og da det er vidt forskelligt hvor mange timer de enkelte er visiteret til så, kan man ikke snakke om hverken ½ eller 2/3, der ingen ide i at forsøge at regne på de enkelte fleksjobbere.



Ragdoll

Tak for forsøget alle sammen, 1,25 milliader kan jeg jo så stadig ikke få til at passe men kloger er jeg ikke blevet he he

Men Ragdol du er forkert på den når du skriver at man ikke kan generalisere hvis man er visiteret til fleks så er det som udgangspunkt til 37 timer (de senere år kan man så også visiteres til deltid men det er en anden historie ) men som udgangspunkt 37 timer ..

Og der skal man så have den overenskomstnæssige løn er man telefon sælger så er det feks 20100 kr og har man så halv refusion så får arbejdgiver dette refunderet .. og er man direktør med en overenskomstløn på 700.000 så er det så dette der skal refunderes halvdelen af , siden 06 (hvis man er visiteret til fleks efter der ) er det så lavet sådan at man maks kan få refunderet en løn op til 416.000 det vil sige at arbejdsgiver så kan få refunderet 208.000 kr , resten op til de 700.000 skal så betales af arbejdsgiver og mener arbejdsgiver at personen er det værd så er det fint med mig ...

Jeg kigger slet ikke på om det er ok eller ej , jeg kigger mere på hvorfor man bliver misinformeret af medierne , jeg er godt klar over at der er nogen fra både før og efter 06 og på 2/3 del og på en ½ del det jeg bare ikke kunne var at få 2500 mennesker op på 1,25 milliard heller ikke selv om nogen var på 2/3del og nogen var fra før 06 og det vil jeg syntes er at vil-lede og i min verden vi-ledes der for at få skabt en stemning for og imod de dyre flekser og på den måde få lavet en ny og med garenti en ringer ordning ....

[superhoax]

@ Malte du virker som om du passer bedre i Sovjet FØR murens fald.

Det er så sygt nok.

Da Nyrup i sin tid indførte fleksordningen var der jo ikke noget loft - Så mon ikke tanken med ordningen var, at flekser inden for et hvilket som helst område skulle være sikre på at oppebære mindstelønnen, og så kunne forhandle sig til mere hos arbejdsgiver, hvis der var grundlag derfor.

@Hejdien jeg tror du skal lede i mit tidl. indlæg Alle fleksjob oprettet før medio 2006 er jo ikke omfattet af loftet De bedst lønnede vil nok netop være folk, der har været i fleks længe, og for hvem der stadig ikke er loft.

[Ragdoll]

Oprindeligt indsendt af Hejdien

Tak for forsøget alle sammen, 1,25 milliader kan jeg jo så stadig ikke få til at passe men kloger er jeg ikke blevet he he

Men Ragdol du er forkert på den når du skriver at man ikke kan generalisere hvis man er visiteret til fleks så er det som udgangspunkt til 37 timer (de senere år kan man så også visiteres til deltid men det er en anden historie ) men som udgangspunkt 37 timer ..

Og der skal man så have den overenskomstnæssige løn er man telefon sælger så er det feks 20100 kr og har man så halv refusion så får arbejdgiver dette refunderet .. og er man direktør med en overenskomstløn på 700.000 så er det så dette der skal refunderes halvdelen af , siden 06 (hvis man er visiteret til fleks efter der ) er det så lavet sådan at man maks kan få refunderet en løn op til 416.000 det vil sige at arbejdsgiver så kan få refunderet 208.000 kr , resten op til de 700.000 skal så betales af arbejdsgiver og mener arbejdsgiver at personen er det værd så er det fint med mig ...

Jeg kigger slet ikke på om det er ok eller ej , jeg kigger mere på hvorfor man bliver misinformeret af medierne , jeg er godt klar over at der er nogen fra både før og efter 06 og på 2/3 del og på en ½ del det jeg bare ikke kunne var at få 2500 mennesker op på 1,25 milliard heller ikke selv om nogen var på 2/3del og nogen var fra før 06 og det vil jeg syntes er at vil-lede og i min verden vi-ledes der for at få skabt en stemning for og imod de dyre flekser og på den måde få lavet en ny og med garenti en ringer ordning ....

Problemet er at en af aviserne fik det skrevet som 1,25 milliarder, som jeg skrev på side 5 så har jeg regnet på det nu og det drejer sig "kun" om 625 millioner. men det røre ikke det faktum, hvis altså det aviserne skriver er rigtigt, at der er 2.500 der får et gennemsnit på 250.000 i tilskud om året. Og ej heller det faktum at der er fleksere der tjener over 700.000 kroner om året. Det har jeg som sådan intet imod men med tilskud?

Hejdien, du siger nu at fleksjob som udgangspunkt altid er 37 timer, men jeg ser da gang på gang at man skriver herinde at man er visiteret til 12 eller 15 eller 17 timer. Du mener vel at man som udgangspunkt skal have betaling for 37 timer.

Det med ½ og 2/3 var vi igennem allerede på side fem så den har jeg fattet nu

Jeg synes det er godt hvis man har ændret reglerne siden 2006, men som jeg har forstået det er der stadig en del på den gamle ordning, og det må der jo være hvis der er 2.500 der i gennemsnit får 250.000 i tilskud.
Du skriver at man max kan modtage refusion på en løn på op til 416.000, det synes jeg da lyder langt mere fornuftigt end det som aviserne har præsenteret. Men skulle en modtage 2/3 refusion af 416.000, så kommer tilskuddet op på 277.000.

Og til dem der måske har mistforstået noget af det jeg har skrevet, så har jeg intet imod at en fleksjobber får en høj løn, men hvis man kan oppebære f.eks. 700.000 for de timer man kan arbejde, skal man så også være berettiget til 300.000 oveni, det er det der er stridens spørgsmål. Jeg ville hellere se de penge gå til de fleksjobbere, som ikke har kunnet finde et job og derfor kun sidder med en kontanthjælp.

Hvad der skal ske med fleksordningen ved jeg ikke, men jeg finder det mærkeligt at man som fleksjobber, mener sig berettiget til fuld lønkompensation, og der er man hurtig på barrikaderne skulle nogen kritisere ordningen, men man siger ikke et pip når andre får lov til at gå for lud og koldt vand. Man forventer solidaritet og mener at det er i sin skønneste orden, uden at tilbyde samme solidaritet overfor andre der sidder i en endnu værre situation.



Ragdoll