Kan det virkelig være rigtigt?

[mfc83]

Hej allesammen

Jeg har et problem med min psykolog/kommunen som jeg føler jeg er nødt til at spørge nogle til råds om.

Jeg er 27 år, og har været sygemeldt i snart 8 år. I min hverdag er jeg meget angst når jeg er udenfor og kan kun tage transport, handle osv. hvis jeg har nogen andre med. Igennem disse år har jeg fået stillet flere forskellige diagnoser af flere forskellige psykologer. I marts 2010 flyttede jeg til en ny kommune, og i juli 2010 besluttede kommunen at de ville sende mig til en psykolog de plejer at bruge med henblik på at få folk afklaret i forhold til arbejdsevne og e.v.t. førtidspension.

I september var jeg til den første samtale hos denne psykolog. Jeg fik stillet diagnoserne generaliseret angst, helbredsangst (hypokondri) , panik angst og post traumatisk stressforstyrrelse.

Hun udarbejdede speciallægeerklæringen, hun mente ikke at jeg kunne arbejde, og skrev i erklæringen: "Jeg fraråder at sende hende i arbejdsprøvning samt på arbejdsmarkedet, da dette i værste fald kan forværre hendes situation. Man bør nok overveje at frede hende"

Samtidig havde hun aftalt med kommunen at jeg skulle komme hos hende i et 3 måneders forløb, med henblik på at give mig kognitiv terapi, så jeg kunne lære at styre min angst bare lidt, og få forbedret livskvalitet.

Efter denne første samtale hos hende var jeg til møde på kommunen hvor vi opdaterede min ressourceprofil. Der fortalte min sagsbehandler mig at når denne var udarbejdet skulle min sag sendes til kommunens lægekonsulent, derefter skulle hendes leder læse min sag og så skulle den sendes på pensionsudvalget.

I oktober måned var jeg til anden samtale hos psykologen. Hun begyndte at spørge mig om jeg havde problemer med at styre mine følelser. Jeg mente at jeg måske engang imellem godt kunne have lidt humørsvingninger, men at det var på grund af hele min situation. Hun begyndte at foreslå at jeg skulle have stemningsstabiliserende medicin. Jeg gik helt i baglås, for allerede første gang havde jeg fortalt hende at jeg tidligere havde fået medicin op til flere gange, men uden resultat. Jeg følte altid at jeg fik det så dårligt af det og jeg var bange for det. Samtidig ville det være svært for mig at tage medicin, da jeg ville få angst ligeså snart jeg skulle sluge dem, fordi jeg har været fejlmedicineret flere gange og jeg så ville bilde mig selv ind at jeg ville blive syg eller dø.

Jeg forklarede hende samtidig at jeg ikke følte et behov for at tage medicin, da jeg mente at jeg helst ville prøve at komme angsten til livs ved at arbejde med den og udfordre og træne mig selv til at kunne bevæge mig alene udenfor igen (hvilket indtil videre faktisk er lykkedes en lille smule). Det kunne hun godt forstå og hun mente heller ikke at jeg havde behov for medicin.

Men hvad der skete mellem første og anden samtale ved jeg så ikke. For ikke desto mindre ændrede hun som sagt mening. Jeg takkede pænt nej tak, hvilket jeg troede var svar nok..men nej.

I onsdags var jeg så deroppe igen. Jeg blev hentet af min sagsbehandler om morgenen, da vi havde aftalt at hun skulle følge mig denne dag. Lige inden jeg skal ind til psykologen meddeler min sagsbehandler mig at jeg ikke kan få førtidspension. De mener lige pludselig ikke at alle behandlingsmuligheder er udtømte og så var jeg også for ung???? Hun fortalte at de havde haft møde med deres chef i kommunen og at det fremover ville blive rigtig svært for unge mennesker at få en førtidspension, så det var sådan at landet lå..

Min psykolog kaldte mig i samme øjeblik ind, jeg nåede lige at sætte mig ned, og så brød jeg sammen. Jeg forklarede psykologen hvad sagsbehandleren lige havde sagt. Psykologen gav sagsbehandleren ret og sagde at "førtidspension for unge var en by i Rusland"!...Herefter begyndte hun at sige igen at jeg skulle tage medicin for så var der en mulighed for at jeg kunne komme på arbejdsmarkedet igen. Jeg græd og sagde endnu engang at det ikke var medicinsk behandling jeg ønskede, og så begyndte hun nærmest og køre på mig. Hun sagde at jeg var syg, og altid ville være det. Og at hvis jeg modsatte mig den medicinske behandling så kunne kommunen lukke kassen helt i.

Jeg sagde til hende at jeg gerne ville prøve at arbejde med min angst uden at få medicin, og jeg spurgte hende om hun ikke kunne give mig nogle redskaber til dette, men det sagde hun at det kunne ikke lade sig gøre, og jeg måtte affinde mig med at min situation var stationær. Og der skulle jo helst ikke stå i min sag at jeg som 37 årig stadig var det samme sted, og hvis jeg skulle have børn en dag ja så ville kommunen gå ind og blande sig, hvis det var at jeg ikke fik medicinsk behandling, så jeg skulle tage det medicin for så ville jeg være så god som ny. Jeg havde jo både uddannelse og det hele, og det skulle ikke gå til spilde, så arbejdsmarkedet var vejen for mig. ( Hun skrev jo så godt nok noget andet i speciallægeerklæringen??!! ). Hun foreslog at jeg skulle have epilepsi medicin, for det kunne åbenbart hjælpe, og jeg skulle have den der virkede hurtigt, for mit forløb hos hende var snart slut???

Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige, jeg var mundlam.
Til slut kaldte hun min sagsbehandler, som ventede udenfor, ind og sagde at hun havde drøftet det der med medicinsk behandling med mig, og hvis jeg startede hurtigst muligt, så var hun næsten overbevist om at jeg kunne tage bussen over til hende alene om 1 uge???.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er total målløs over at de anvender en form for frivilligt tvang. Kan det virkelig være rigtigt når man selv giver sin mening til kende at de så bare overhører den og BLIVER VED med at presse en?

Kan det virkelig passe at sagsbehandleren kan give et mundtligt afslag inden min sag overhovedet har været på pensionsudvalget? Og at hun bruger grunden at jeg er for ung?

Og sidst men ikke mindst...hvor mange forskellige piller skal man have prøvet for at kommunen/psykologen ser denne mulighed som udtømt?

Jeg ved simpelthen ikke hvem jeg skal gå til, for at få hjælp. For jeg føler virkelig ikke at dette kan være rigtig.

Jeg undskylder denne lange historie, men havde virkelig brug for at få luft

[Oraklet]

Åh i pokker! Godtnok surt show du er igennem, men ved du hvad? Du skal ikke give op - og! tro på dig selv, du er nok den der ved mest om dine skavanker, og er det bedømt til, at det er af psykologisk karrekter, så skal du sgutte tage "stemningsregulerende legale statsstoffer" - men holde på den praktiske træning, og hjælp til at konfrontere din angst, og lære at styre din indre kemi.
I mørke ser du en trold, men når du rører ved den, med bævrende hjerte, er det en en busk. - Lettelse og lærdom, - learning by doing (John Dewey) - og så trænger du til en rejse i dig selv, og genfinde alt det du kan i forvejen.

De havde et forløb engang i Slagelse kommune, det var dyrt, det var godt og det blev lukket. - Men det virkede for rigtig mange, fordi man lærte at "besejre" sin angst, nogen på psykofarmika, andre ikke - men der var ro, der var overblik - og ikke mindst en blanding af psykoterapi rettet mod den enkelte, og vejledning der battede. - Det kunne jeg unde dig. Der havde man altid en med, gik ture, handlede ind, gik til tandlæge mm.

Efter en tid de havde i det forløb lå der to veje, den ene - tilbage til arbejdsmarked evt. via flexjob, - uddannelse.
Den anden afklaring i forhold til flexjob eller pension.

Tag og optag dine samtaler med de myndighedspersoner (uden deres viden), og gem dem. - For selvfølgelig kan en sagsbehanler ikke bare lave mundtlige afgørelser, du har ret til at få dem på papir, og med medfølgende ankevejledning, og de §§ der er blevet brugt på afslag/afgørelser. Klart du har ret til at loven bliver fulgt.

Men de har desvære ret - der skal spares penge og det skal jo gå ud over "nogen", det er jo noget VKO regeringen har lavet, sammen med alle de andre områder. - men det tænker du vel over, når du sætter dit kryds på en stemmeseddel, om forhåbentlig snart.

Men du skal ikke give op, du skal vende din afmagt til en behersket vrede, og bruge den til at klage, anke - skrive her. - Og husk! Forligger det ikke på skrift, så eksisterer det ikke! De søger tydeligt at presse dig, i et godt samarbejde (psykologen købes/betales vel af kommunen.

Det tyder på at de tiltror dig flere ressourcer end du har, eller tror du prøver st snyde systemet, fordi du ikke gider at arbejde, og når du græder, viser du dem at du er ked af det, og så prøver de at få dig igang. - "Nu må du jo tage dig sammen" Ung pige som dig - jo gu' fan' skal du have pension - eller hvad de nu vil, men skift den psykolog ud med det samme, i taler tydeligvis ikke samme sprog, man skal kunne have tillid til en sådan, ellers er man jo på vagt hele tiden, - og hvad er det så værd? Helbredelse koster mere end forebyggelse - så bare klø på.

Måske skulle du tale med ombudsmanden, for det kan vel ikke være sådant, at landets love skal overholdes, at man trues til at tage medicin - som har været prøvet, det samme som, - hvis du er fed og ikke vil tabe dig, feks på et fitnes center, gå på kur - aktivering - Så modarbejder du din egen helbredelse og skal have frataget dine sygedagpenge/ell. fattighjælp.

Meen i Slagelse var der da et tilfælde med at man fik nervepiller af sagsbehandleren i en jobcentersamtale. - Selvmord forkom sørme også, - der var nogle der opgav. - Så sparede kommunen da lidt der!! - Så det er ikke nogen god vej.
Hvad jeg ikke har hørt og oplevet. - Nogle har måtte flytte til andre kommuner, før end de fik den hjælp de havde brug for. Sådan er systemet blevet til de sidste 8-9 år - Det har noget med regeringens politik - højrefløjspolitik at gøre. ;-) (probaganda slut).

Skriv om hvad der sker - bid dig fast som en terrier, og bliver du behandlet skidt og uetisk, så skriv det ned, og send det til dit byråd, med cc. til kommunaldirektøren/chefen, og hele molevitten - bare! Aldrig giv op, vore forfædre og forældre har arbejdet og kæmpet for vi skal have et godt og retfærdigt samfund, men vi har jo set gennem historien - sidst 1939-1945, hvordan et "godt og retfærdigt" samfund kunne udvikle sig dengang. Gentagelser gennem tiderne - kæmp for din ret til et godt liv, - til lægehjælp og et anstændigt liv. - (ja sådan er det).

Men vigtigst lad ikke din (tilsyneladende) modgang fylde dit liv!!!!!!!! Kom ud og nyd sneen og tag dig kun af tingene, når du kan gøre noget - en dag ad gangen du!

[næsebjørn]

Min psykiater siger at det er mit valg om jeg vil tage medicin. Jeg har nemlig også været gennem meget og har haft bivirkninger af alt. Så nu hverken tør eller vil jeg mere. Jeg har pensionsansøgning afsted og venter på afgørelse. Den bliver sikkert ikke godkendt da jeg bla ikke vil tage medicin samt jeg er ung. Min sagsbehandler sagde direkte at selvom det ikke var vedtaget endnu at unge under 40 ikke kunne få førtidspension lå det alligevel i baghovedet på dem der afgjorde. Fedt at der dømmes ud fra regler der ikke er vedtaget endnu.

Men hvis kommunen ikke vil søge for dig må du søge selv. Har du ikke en støttekontakt person der kan hjælpe dig?

[marseen]

det produkt de vil have dig til at tage har virket rigtig rigtig godt for mig, og uden bivirkninger.
jeg ved at du er bange, og at det er en stor overvindelse fro dig, men prøv- bare prøv.
måske virker det, og gør det ikke så har du prøvet og de kan ikke dutte dig på nlæsen for ikke at samarbejde.
det er næsten det allervigtigste, for ellers vil den der med muligeheder blive ved med at blive kastet i hovedet på dig.

og principielt er det forkert og meget uetisk at de nærmest tvinger folk til at tage medicin.

der er også en anden mulighed, dog knap så stueren : indløs recepten og smid pillerne a h... til hvis du virkelig ikke vil tage dem. meget upædagoisk, forkert osv- men en mulighed none the less.

men igen - jeg er meget glad for mine lamotrigin, også selvom det egentlig er bergnet til børn med epelepsi. men i de små doser virker det sjovt nok på voksne hjerner, lidt som lithium, men meget meget mildere og uden alle bivirkningerne.

det sagt, så tror jeg ikke at det dirkete kan afhjælpe din angst, men det kan være en hjælp, i kombi med terapien

[Ninja]

Altså, jeg kan slet ikke forstå hvordan din psykolog kan foreslå medicin, det er jo SLET IKKE psykologens bord, men udelukkende psykiaterens!!
En psykolog må KUN tilbyde samtaleterapi og give redskaber til kognigtiv tænknig og angst håndtering. Men må ALDRIG bringe medicin på banen!!!

Når det så er sagt, så kan jeg godt forstå du er angst for medicin, for det er jeg også selv. Og jeg kan i dén grad piske en stemning op når jeg først har slugt pillen, så jeg får det 1000 gange værre end før jeg tog pillen. FRYGTELIGT DILEMMA!!!!

Men hvis du ikke tager den medicin de foreslår, så kommer du til at spænde ben for din egen sag, for de vil blive VED med at påpege at dine behandlingsmuligheder ikke er udtømt. Så du skal tænke det hele rigtig godt igennem inden du beslutter dig.
Ved ikke at tage medicinen, kommer du i hvert fald ikke førtidspensionen nærmere, og du vil dermed sidde fast (lige så længe du orker). Kommunen har god tid, og hvis de kan spare en pension, så kan du for deres skyld fortsætte på kontanthjælp til den dag du går på folkepension (ved så ikke om du får kontanthjælp nu)...

Så jo, man kan godt nægte at tage medicinen - det er man i sin gode ret til, men man skal bare være opmærksom på konsekvenserne og være villig til ikke at kunne komme videre i sin sag.

Hvis jeg var dig, så ville jeg få lavet en ordenlig handleplan for den medicin, og få lavet en deadline. Hvor længe skal du tage dem, hvornår forventes de at virke, og hvad så hvis de ikke gør?! Er det så SLUT med medicinske forsøg, eller har de så en plan B.
Alt det skal der styr på.....

Men i sidste ende er det op til dig selv. Men der er jo stadig den mulighed, at medicinen rent faktisk kan hjælpe dig, hvilket jo ville være fantastisk!!!

[maja-bell]

ja man kan og skal ikke tvinge nogen til at tage medicin. når der et er forsøgt tidligere. men er det en psykolog og ikke psykiater du går ved. for psykolog behandler via samtaler og en psykiater bruger medicin.. det lyder ret mystisk..

[maja-bell]

Oprindeligt indsendt af marseen

der er også en anden mulighed, dog knap så stueren : indløs recepten og smid pillerne a h... til hvis du virkelig ikke vil tage dem. meget upædagoisk, forkert osv- men en mulighed none the less.

ja jeg vil også forstå det samme. køb de piller og lad dem ligge uåben. så har du ikke arbejdet i mod deres forsøg..

og husk du skal have dem hjem for de tjekker om du har fået dem udleveret.. hvis de er i tvivl..

[Ninja]

Nu er det sådan, at medicin ikke bare er medicin. Der er grupper af medicin der virker på forskellig måde. Så selvom man har prøvet flere mærker, så er det ikke sikkert man har prøvet alle grupperne - og man skal somregl have prøvet alle grupperne (mener der er tre eller fire) inden man med sikkerhed kan konkluderer at behandlingsmulighederne er udtømt. Der findes lykkepillerne som virker nogenlunde ens selvom der er mange mærker, så er de antipsykotiske midler, midler mod epilepsi, og så kan jeg ikke lige huske om der er en fjerde gruppe?!

Jeg har faktisk prøvet det hele, også kombinationer over en periode på 17 år.

[næsebjørn]

Man kan ikke snyde med det medicin da man efter nogle mdr skal have taget blodprøve for at bedømme dosis. Det skulle jeg ihvertfald. Jeg fik så irritation i halsen og endte med at hoste blod op. Men ja. Køb dem evt og inden blodprøven må du jo sige du har bivirkninger af dem. Så kan du jo smide dem ud hvis du virkelig ikke ønsker at prøve mere medicin. Nogle mennesker er bare mere medicin følsomme end andre.

[Ninja]

Oprindeligt indsendt af maja-bell

ja jeg vil også forstå det samme. køb de piller og lad dem ligge uåben. så har du ikke arbejdet i mod deres forsøg..

og husk du skal have dem hjem for de tjekker om du har fået dem udleveret.. hvis de er i tvivl..

Jeg kan godt forstå tanken, men er det ikke socialt bedrageri at fuske sig til pensionen?? I hvert fald er det ikke fair overfor os andre der har spist medicin mod vores vilje....