|
Forside | Nyttige Links | Tilmeld Dig Her | Blogs | FAQ | Kalender | Søg | Dagens indlæg | Markér alle forums som læst |
Den nyttige viden vi alle har Her kan du sætte link tips og andet ind, som andre i din situation kan have nytte af at vide |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
17-09-2024, 21:50 | #11 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.076
Styrke: 34 |
Det her svar er seriøst alarmerende!
https://www.facebook.com/share/p/yNkHGa8rxxywX5oK/
Katrine Daugaard - Liberal Alliance · Det her svar er seriøst alarmerende! Statens udgifter til tabt arbejdsfortjeneste er steget 80% på 11 år! 1,141 mia kr brugte vi i 2023 på tabt arbejdsfortjeneste i staten. Dertil kommer kommunernes udgift. Oveni det kommer det samfundsøkonomiske tab der følger med, når vi trækker uddannede mennesker ud af arbejdsmarkedet. Mennesker arbejdsmarkedet skriger på. Påstand: Alt for mange børn får ikke den hjælp de er berettiget til fordi det er billigere for kommunen, at få forældrene til at gå hjemme på tabt arbejdsfortjeneste, end det er at give barnet f.eks det rette special skoletilbud. Er der nogen der kan genkende det billede? Skriv endelig din historie i kommentarer. https://www.ft.dk/samling/20231/almd...16/2900934.pdf Folketingets Socialudvalg har d. 5. august 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 595 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA). Spørgsmål nr. 595: ”Vil ministeren redegøre for og vise udviklingen for statens årlige udgifter til tabt arbejdsfortjeneste fra 2011-2024?” Svar: Statens udgifter til tabt arbejdsfortjeneste er steget fra 636 mio. kr. i 2013 til 1.141 mio. kr. i 2023 (24-pl) svarende til en stigning på knap 80 pct., jf. tabel 1. Det er på baggrund af statens regnskaber ikke muligt at opgøre udgifterne særskilt til tabt arbejdsfortjeneste for hhv. 2011 og 2012 som følge af den daværende konteringspraksis på den relevante finanslovskonto. Det bemærkes, at 2024 er et budgetteret tal, som derfor ventes at afvige i forhold til det faktisk realiserede forbrug. Det bemærkes, at staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til tabt arbejdsfortjeneste, jf. Barnets lov § 199, nr. 2. De opgjorte udgifter i nedenstående tabel viser dermed ikke de samlede offentlige udgifter til tabt arbejdsfortjeneste, men udelukkende de statslige udgifter. Note: * Udgifterne for 2024 opgjort på baggrund af budgettet på finansloven for 2024. Anm.: Opgjort pba. statsregnskabet for finanslovskonto 15.64.59.20 (tabt arbejdsfortjeneste) i perioden 2019- 2023 og finanslovskonto 15.44.05.20 (tabt arbejdsfortjeneste) for perioden 2013-2019 og opregnet til 2024-pl. I statsregnskabet for 2011 og 2012 er udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste og merudgiftsydelse kontoret på samme underkonto og indgår derfor ikke. Udgifter er afrundet til hele mio. kr. Kilde: Finansministeriets regnskabsdatabase og Finansministeriets finanslovsdatabase. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Social- og boligminister Tabel 1 Statslige udgifter til tabt arbejdsfortjeneste Mio.kr.,2024-pl 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 Statslige udgifter 636 614 619 622 577 623 808 826 881 944 1.141 1.065* 1 Hilsen Peter |
26-09-2024, 09:12 | #12 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.076
Styrke: 34 |
Tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der hjemmetræner deres børn,
Vigtig information, når kommunen afgør sager om dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der hjemmetræner deres børn
https://ast.dk/social/artikler/hjael...eres-born/view I denne artikel fortæller vi blandt andet om, hvilken bestemmelse kommunen skal bruge til at afgøre sager om dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der hjemmetræner deres børn, og om hvilke rettigheder det medfører for forældrene. Af specialkonsulent Ditte Scheff Sode Hansen Det kan nogle gange være svært at vide, hvilken bestemmelse der skal i brug, når man som sagsbehandler skal behandle en sag. Tvivlen opstår fx i de situationer, hvor en borger skal opfylde betingelser i flere bestemmelser for at være berettiget til hjælp. I sager om dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der hjemmetræner deres børn, får retsgrundlaget fx betydning, hvis kommunen på et tidspunkt stopper hjælpen. Tabt arbejdsfortjeneste til hjemmetræning Når kommunen godkender, at forældre hjemmetræner deres barn, har forældrene ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til at gennemføre træningen, hvis betingelserne for at yde hjælpen er opfyldt. Som sagsbehandler kan du komme i tvivl om, hvilken bestemmelse du skal bruge, når du træffer afgørelse om dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Det er fordi, forældrene skal opfylde betingelserne for hjælp i flere bestemmelser – både bestemmelsen om at forældre, der hjemmetræner deres barn, kan modtage tabt arbejdsfortjeneste (barnets lov § 85, stk. 5), og den generelle bestemmelse om dækning af tabt arbejdsfortjeneste til at passe barnet i hjemmet (barnets lov § 87). Selv om du skal være opmærksom på betingelserne i begge bestemmelser, er det barnets lov § 87, som du skal bruge til at træffe afgørelsen. Når du eksempelvis træffer en afgørelse om, at nogle forældre, der hjemmetræner, har ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ti timer om ugen, skal du henvise til barnets lov § 87, jf. § 85, stk. 5. Det betyder, at uanset om forældrene søger om dækning af tabt arbejdsfortjeneste til at træne eller passe barnet, skal du træffe afgørelse efter samme bestemmelse (§ 87). At du skal træffe afgørelsen efter den generelle regel om dækning af tabt arbejdsfortjeneste, kan få betydning for forældrene i flere situationer. Det kan eksempelvis være, hvis kommunen senere stopper hjælpen, eller hvis forældrene rejser til udlandet og gerne vil fortsætte med at modtage hjælpen. Forælderens rettigheder i en varslings- og afviklingsperiode Når kommunen reducerer hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der hjemmetræner, kan forældrene have ret til at bevare hjælpen i en periode. Uanset om kommunen træffer afgørelse om at nedsætte eller ophøre hjælpen, er det vigtigt at være opmærksom på, at du som sagsbehandler skal træffe afgørelsen efter barnets lov § 87. Det er fordi, at de regler, som giver ret til at bevare hjælpen, kun nævner § 87, og ikke § 85, stk. 5. Bruger du den forkerte bestemmelse, kan din afgørelse få virkning med det samme, selvom forældrene har ret til at indrette sig på en ny økonomisk situation i en periode Ved ophør Når kommunen træffer afgørelse om ophør af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, skal kommunen varsle forælderen om ophør og give en afviklingsperiode. Klager forælderen over afgørelsen, bliver retten til hjælp bevaret i mindst 28 uger. Det står i reglerne om varslingsordningen (barnets lov § 11), at blandt andet dækning af tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 87 er omfattet. Fordi dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der hjemmetræner, bliver givet efter § 87, har forældrene altså ret til en varslings- og afviklingsperiode, hvis kommunen træffer afgørelse om, at de ikke længere har ret til hjælpen, dvs. kommunen træffer afgørelse om ophør. Indtil 1. januar 2024 stod reglerne om særlig hjælp og støtte til børn og unge under 18 år med nedsat funktionsevne og deres familier i serviceloven. Efter 1. januar 2024 er det barnets lov, der indeholder de gældende bestemmelser. Indholdet af reglerne, herunder også reglerne om varslingsordning, er de samme som hidtil. Ved nedsættelse af hjælp Forældre, som modtager dækning af tabt arbejdsfortjeneste til at hjemmetræne deres barn, har også ret til at bevare hjælpen i en indretningsperiode, hvis kommunen nedsætter hjælpen betydeligt. Det skyldes, at kommunen skal bevillige en indretningsperiode, hvis kommunen nedsætter hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 betydeligt (principmeddelelse 231-10). Træffer kommunen eksempelvis afgørelse om, at en forælder, der modtager dækning af tabt arbejdsfortjeneste i 30 timer om ugen til at hjemmetræne, fremadrettet har ret til hjælpen i 5 timer om ugen, skal kommunen give en indretningsperiode, fordi der er tale om en betydelig nedsættelse af hjælp, der er ydet efter § 87. Hjælpen kan tages med til udlandet Ved midlertidigt ophold i udlandet kan man kun tage den hjælp med, som er nævnt i udlandsbekendtgørelsens § 1. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste, som er bevilliget efter barnets lov § 87, er en af de typer af hjælp, som er nævnt, og som borger derfor kan tage med (udlandsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 4). Dog skal de øvrige betingelser i udlandsbekendtgørelsen også være opfyldt, for at forældre, der er bevilliget dækning efter § 87 i barnets lov, kan medtage ydelsen under midlertidige udlandsophold. Det betyder, at forældre, der er bevilliget dækning af tabt arbejdsfortjeneste til at hjemmetræne deres barn, kan medtage ydelsen under midlertidige udlandsophold, hvis betingelserne i udlandsbekendtgørelsen i øvrigt er opfyldt. Læs Udlandsbekendtgørelsen Afgørelse om afløsning og aflastning træffes efter barnets lov Også i andre situationer end tabt arbejdsfortjeneste ved hjemmetræning har det betydning, at du er klar over, hvilken bestemmelse du skal bruge, når du træffer afgørelsen. Når du fx behandler en sag om afløsning og aflastning til forældre til et barn med nedsat funktionsevne, eller en sag om en af de andre typer af hjælp i serviceloven, som er nævnt i barnets lov § 90, skal du være opmærksom på, at du skal træffe afgørelsen efter barnets lov. Det fastslår en ny principmeddelelse 8-24. Det betyder, at selv om betingelserne for bevilling af afløsning og aflastning står i servicelovens § 84, stk. 1, hvor det bl.a., også skal være opfyldt, at barnet skal have en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal du træffe afgørelsen efter barnets lov § 90. Når du eksempelvis bevilliger afløsning eller aflastning, skal du altså i afgørelsen henvise til, at hjælpen er givet efter barnets lov § 90, nr. 2, jf. servicelovens § 84, stk. 1. Det betyder eksempelvis, at du skal være opmærksom på at behandle sagen efter de procesregler, der er i barnets lov. Det betyder blandt andet, at barnet løbende skal være inddraget ved samtaler eller anden direkte kontakt, inden du træffer afgørelser eller beslutninger, som vedrører barnets forhold. Kravet om, at du skal inddrage barnet, står i barnets lov § 5, stk. 3. Om Barnets lov §90 Afgørelsens hjemmel Barnets lov § 90 er en videreførelse af servicelovens § 44 som hjemmel til handicapkompenserende ydelser til børn og unge. Afgørelser om de typer af hjælp, der er nævnt i § 90, træffes efter barnets lov. De procesregler, der fremgår af barnets lov, herunder reglerne om inddragelse, gælder derfor også. Ved vurderingen af, om der kan ydes hjælp efter bestemmelsen, skal betingelserne i de relevante bestemmelser i serviceloven være opfyldt. Læs Principmeddelelse 8-24 https://ast.dk/afgorelser/principafg...6-3d88b987538e Hilsen Peter |
Emne Værktøjer | |
Visningsmetode | |
|
|