Jobcentret og min bare røv

[supersus]

Jeg ved godt, at dette er lidt udenfor emne, men håber alligevel at nogle har et par fif/ gode råd for jeg får simpelthen ondt i maven af det her jobcenter.

Jeg er pt ledig fleksjobber, og går i jobklub 1 dag hver anden uge, og det er også ok med mig.

Jeg har så en datter på 11 år, med diabetes 1 ( konstateret i feb 2013 ) så forholdsvis nyt..
Hun skal så ringe til mig når der skal udregnes kulhydrater / insulin, får for høje/lave blodsukre mm. Desuden skal skolen kunne få fat i mig her og nu hvis det er alvor.

Nå men jobcentret er så fuldstændig kolde, min tlf skal være lydløs, med det resultat at jeg IKKE kan høre når hun ringer, og det er jeg absolut ikke tryg ved.. ( Der er vist lidt A klassen over dem ).

Jeg kan jo allerede nu forestille mig hvilket ramaskrig der kommer det øjeblik jeg sidder og fortæller en arbejdsgiver at jeg skal have mulighed for at have min tlf på mig, for så vil jobkonsulenten da tænde af.

Jeg er virkelig rystet over at jobcentret ikke har mere forståelse for børns sygdom.

Jeg har virkelig ondt i maven over det her,føler lidt at jeg sætter min datters liv på spil. ved bare ikke hvordan det løses. Tror desværre ikke at der findes principafgørelser på at jobcentret skal være menneskelige...